Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
20. september 2007

Tabt kamp

Tobias Frost Kristensen, elev Viborg Katedralskole, Viborg

Gry Möger Poulsen (fmd. DGS) skriver i Information 18. september om nedskæringer på uddannelsesområdet. I virkeligheden et spørgsmål om simpel matematik og logik.

Gymnasierne får i 2008 i alt 5,7 mia. kr. - en stigning på 122 mio. Der kommer flere elever ind i uddannelsessystemet, hvilket sat over en brøkstreg giver mindre beløb pr. elev, men reelt intet betyder, da dette ikke betyder færre penge til materialer og undervisning. Simpel logik. I stedet for at glæde sig over flere unge mennesker under uddannelse, vælger DGS at spilde tid på ligegyldige demonstrationer. Gry Möger burde stoppe med at spilde tid på at stå på Rådhuspladsen sammen med 3F-ungdom og resten af fagbevægelsen, mens hun samtidig kalder DGS upartisk og vejen frem for gymnasieeleverne.

Med politiske slagord og bannere taber hun og DGS kampen. Kampen om at tages seriøst med reel indflydelse til følge. Samtidig taber hun kampen omkring vores støtte til DGS fra gymnasierne.

PET og USA

Finn Holten Hansen, København

Det har vakt berettiget opsigt at PET gerne vil samarbejde med visse torturstater ved Middelhavet om eventuelle oplysninger om terrorister. Men undskyld! Hvis vi ikke ønsker at samarbejde med sådanne stater, hvordan kan vi så samarbejde med Amerikas (også i den sammenhæng) Forurenede Stater?

Rettidig appel

Helle Degnbol, Østerbro

"De, der ønsker at hædre Anna Politkovskajas minde og hjælpe Tjetjeniens mange usynlige ofre, bør støtte de russiske menneskerettighedsaktivisters kamp for at kaste lys over den usynlige kamp, der finder sted i Tjetjenien."

Denne rettidige appel, der afslutter kronikken 'Den forsvundne krig' ved Aage Borchgrevink, rådgiver i den norske Helsinki-komité (Inf.17.9.), er så sandelig sat i relief af begivenhederne i sidste uge i Wien, hvor Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE) afholdt konference om ofre for terrorisme - en betegnelse, der om nogen kan hæftes på det tjetjenske folk, der er udsat for de værste systematiske og usystematiske overgreb på mennesker og menneskerettigheder i Europa.

Ved konferencen, der blev afholdt af den særlige Afdeling for demokratiske institutioner og menneskerettigheder (ODIHR), udelukkede man i sidste øjeblik - med begrundelsen 'serious objections by Russia' - Det Russisk-Tjetjenske Venskabsforbund (RCFS), en utrættelig og for de terroriserede tjetjenere nødvendig menneskerettighedsorganisation, der i forvejen er rigelig forfulgt og chikaneret af de russiske myndigheder: formanden er idømt fængselsstraf, organisationen forbudt.

Fra Grundtvig til Calvin

Pietro Cini, Bælum

En lille kommentar til Mette Bocks og Ole Vinds signalement af det grundtvigske lige nu. At Søren Krarup misbruger danskhedens profet i nationalistisk retning, er ikke det værste ved Grundtvigs deroute i dagens Danmark.

Det værste ligger såmænd i, at Grundtvig risikerer at blive totalt udraderet af den fremstormende calvinisme.

Jævnfør den totale markedsgørelse, der har ramt gymnasiet og universiteterne. I henhold til det nye credo, hvor markedet er Gud, læring er Helligånden, kompetencerne er sakramenterne, det lærende team menigheden og det innovative projekt a la Lars Kolind Frelseren.

Heldigvis mener Fogh, at religion skal ud af det offentlige rum.

Lejesoldaten

Lise Thorsen og Lars Weiss (S), København

I krig eller politik. Overløbere samler sjældent sympati eller respekt, uanset på hvilken side af fronten de befinder sig.

Det militære sprogbrug har en række barske og foragtende betegnelser for den slags folk, men ingen af etiketterne kan med rimelighed heftes på Karen Jespersen.

Hun er lejesoldaten, som gennem 40 års 'klassekamp', som det hed i hendes rekrut-tid, melder sig til tjeneste i de enheder, hvor udsigten til krigsbytte er størst.

Derfor tog flere politiske kommentatorer også fejl, da de efter hendes brud med Socialdemokraterne, forudså at nu gik hun i DF's sold.

En kølig kalkule kunne på forhånd udelukke, at hun ville følge i Pia Kjærsgaards karrieremæssige vildspor. For dels har dette endnu ikke ført til en ministertaburet, dels vil der aldrig kunne være plads til de to damers ego i samme parti.

Nu drager Jespersen så på hævntogt mod det seneste af hendes gamle partier (og vel også mod de forrige, VS og SF). Og offentligheden kan de kommende måneder vente at blive bombarderet med de gamle tårepersere om den lille pige fra charcuteriet i Nansensgade - der ifølge hende selv blev kaldt 'Fedte-Karen' - som nu træder i karakter og får afløb for sin sociale indignation.

I sin egen optik er Karen Jespersen sikkert en guds gave til danskerne. Men hun er i bund og grund ikke andet end et alibi for det dybt asociale i den liberale ideologi, og for Foghs manglende sociale samvittighed.

Gaderummet fortsætter

Mikkel Warming, social-borgmester, København (EL)

Troels Schmidt og Henrik Kock skriver i læsebreve i Information den 13. og 17. september, at jeg og socialudvalget i København vil lukke gaderummet. Det er ikke korrekt. Det, som et enstemmigt socialudvalg har besluttet, er, at den tidligere leder af stedet ikke kan fortsætte. Vi ved at rigtigt mange har været glade for at bruge Gaderummet, men desværre har vi også eksempler på alvorlige svigt fra den tidligere leders side. Og når det drejer sig om sårbare unge, der ofte har psykiske eller sociale problemer, så er blot ét svigt et for meget. Men udover lederen fortsætter gaderummet altså fremover i den ånd, som det var tænkt med frie rammer for og inddragelse af de unge. Og jeg har det sådan, at et projekt altid skal være stærkere end dets leder, ellers har man altså et porblem, ikke mindst hvis man opfatter sig selv som venstreorienteret.

Desuden er jeg meget enig med Preben Brandt, når han i onsdagens Information påpeger, at der er brug for et sted som Gaderummet. København ville blive fattigere uden et sted som det. I det hele taget er jeg optaget af, at vi hele tiden kan og bør udvikle og forbedre indsatsen for hjemløse og pyskisk syge unge i København. Blandt andet derfor har vi i løbet af det seneste år styrket vores opsøgende arbejde og målrettet vores behandling mere mod de unge. Men vi fortsætter selvfølgeligt arbejdet for at blive endnu bedre, alt andet kan vi ikke være bekendt.

Ædel kunst

Sten Hedegård Nielsen, Fredericia

Min kompliment for Anders Haahr Rasmussens artikel om tyrefægtning 15. september! Ikke blot var den både velskrevet og informerende, den viste også at det kan lade sig gøre for en erklæret modstander at lægge sine fordomme til side og betragte emnet med åbne øjne.

Efter at have læst artiklen må jeg erkende, at der er mere i tyrefægtning, end de fleste her til lands er klar over. Ikke desto mindre vil jeg stadig absolut foretrække rodeo. De to sportsgrene har ganske vist det tilfælles at resultatet for dyrenes vedkommende er afgjort på forhånd, men med modsat fortegn:

I tyrefægtning ender tyren mig bekendt altid med at blive slået ihjel; spørgsmålet er blot hvor dygtigt, elegant osv. toreadoren løser sin del af opgaven, hvilket hans belønning afhænger af. I rodeo ender det derimod altid med at tyren/hesten går ud af arenaen som vinder; også her afhænger cowboyens be- og aflønning af hvor godt han løser sin del af opgaven, men det er ikke sikkert at han slipper levende, endsige uskadt fra det.

Selv om AHR's artikel har bidraget til at give læserne et mere nuanceret syn på sagen, er jeg stadig en smule skeptisk. Jeg kan sagtens finde på at gå til tyrefægtning hvis jeg kommer til Spanien, men ud fra dyreetiske hensyn må rodeosporten, set med mine øjne, være at foretrække.

Har vi en sjæl?

Benny Stausholm, Holte

Lone Frank og andre skeptikere synes at mene, at når sjælen ikke er et håndgribeligt organ, så er der ingen sjæl. Sådan!

Men der er heldigvis andre synspunkter. Det havde biskop Peter Erasmus Müller en ming om. Han var biskop over Sjællands stift 1830-34 og var en klog sprog- og litteraturmand og havde velsagtens ingen som helst viden om, hvordan hjernen arbejder. Men han vidste noget om sjælen. Han skrev: "Sjælen er den usynlige kraft i vort indre, som sætter os i virksomhed." Læs det stille og roligt, til eftertanke.

H.C. Andersen skrev i 1834 som 29årig om sjælen: "Kraft som i vort indre lever/som ej tolkes kan med ord." Men det gør han så alligevel! Det er næsten, som når alle malere forsøger at male lyset, det er der ingen, der kan. Men nogle kommer tæt på. Og det er vist også sjælens problem. Vi kan i sjældne øjeblikke komme tæt på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her