Kommentar

En lang forvridning af 'Cool it'

Enten har Christian Friis Baach ikke læst min bog eller også har han ikke ønsket at forstå den
27. september 2007

Christian Friis Bach (CFB) har begået en anmeldelse den 22. september af min bog, Cool It, hvor han med overraskende mange nedladende ord konkluderer, at min bog er næsten uden substans og yderst selektiv.

Jeg vil lade det nedladende være, eftersom det sjældent er et udtryk for et stærkt akademisk argument. Derimod er det værd at se på nogle af CFB's faktuelle påstande. Han kritiserer mig for, at jeg omkring landbrug ikke nævner "at produktionen i nogle afrikanske lande kan falde med op mod 50 procent allerede i 2020." Det nævner jeg ikke, fordi det er forkert. Citatet fra FN gælder ikke produktionen men udbyttet per hektar og gælder ikke hele lande men for nogle sektorer af landbruget. Det er sjovt nok netop den type ensidigheder, CFB klandrer mig for.

Men det overordnede spørgsmål er, om denne type skræmme-tal er de mest relevante for at forstå, hvad der vil ske for en verden, der i afgørende grad dækker sit landbrugsbehov gennem handel (som er CFB's speciale). Her er det afgørende, at den globale produktion vil fordobles frem til 2080'erne, og at global opvarmning vil betyde mellem 1.4 procent mindre i 2085 til 1.7 procent mere.

Jeg pointerer ydermere, at global opvarmning vil medføre en højere produktivitet i i-landene men udbytte-nedgang i de mest negative scenarier på syv procent for u-landene. Jeg anfører endda, at dette vil betyde reduktioner for nogle udsatte lande på 10-20 procent.

Burde CFB have fundet tid til at anerkende det? Og er det i den sammenhæng ikke også væsentligt, at disse udbytte-nedgange er relative, og den samlede produktion fra de mest udsatte lande stadig vil stige med 270 procent? Man kunne med rimelighed hævde, at sådanne informationer har mere substans end CFB's anmeldelse.

Tilgang til fakta

CFB's øvrige gennemgang synes at have samme lempelige tilgang til fakta. Han hævder, at jeg bekvemt undviger at tale om stigende orkan-dødsfald i den tredje verden (nej, se side 80, hvor jeg viser at simple tiltag som orkanbeskyttelsesrum og information i den tredje verden vil redde hundrede gange flere mennesker end klima-tiltag).

Han påstår, jeg udelader vandmangel i det sydlige Asien (nej, se side 110, hvor jeg netop dokumenterer, at det sydlige Asien faktisk vil få - mindre - vandmangel pga global opvarmning).

CFB skriver, at "der står intet om" eksternaliteter og diskonteringsproblemer, men har åbentbart glemt at læse side 27-33, der beskriver eksternaliteter fra to forskellige vinkler, og side 137, der pointerer problemerne ved en lav diskonteringsrate.

CFB mener, jeg "glemmer at skrive," at Copenhagen Consensus siger, at Kyoto er bedre end ingenting, selvom jeg tydeligt skriver, at Copenhagen Consensus siger, at Kyoto gør lidt godt, men mindre end investeringen (side 47) og i øvrigt skriver det et utal af gange gennem bogen (f.eks. side 20, 40, 52, 71, 78, 79, 85, 100, 107, 115, 117, 118 etc.). Ironisk nok anfører CFB, at ungdomsforumet fra Copenhagen Consensus støttede Kyoto, men han glemmer at skrive, at de placerede Kyoto næstnederst på deres prioriteringsliste (side 46).

CFBs anmeldelse er én lang forvridning af min bog. Konklusionen er, at CFB enten ikke har læst bogen eller simpelthen ikke har ønsket at forstå den. Som anmeldelse af en tidligere lektor i international økonomi ville man forvente mere faglig hæderlighed.

Bjørn Lomborg er Ph.D. og adjungeret professor, Copenhagen Consensus Center

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det bliver interessant at foelge den grundige kritik, som givetvis vil komme paa http://www.lomborg-errors.dk, af Lomborgs seneste vaerk "Cool it".

"The Skeptical Environmentalist" er tidligere blevet taget under behandling paa ovenstaaende hjemmeside i en saadan grad at man maa aergre sig over Helge Sanders success med at fjerne kloerene paa Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed.

Martin Hansen

Martin Trolle Mikkelsen

1/ Når man følger diskussionen om global opvarmning, så kunne man få det indtryk, at produktiviteten i fødevareproduktionen primært afhænger af klimaet. Det er forkert. Produktiviteten i et samfund – både landbrug, industri og service - afhænger af de sociale og økonomiske forhold i det pågældende samfund. Hvis man derfor ønsker at føde de sultende, så skal man ikke spilde sin tid på at diskutere global opvarmning, men koncentrere sig om initiativer, der kan fremme den sociale og økonomiske udvikling i de fattige lande.

2/ Når vi nu (a) ved, at UVVU ikke var i stad til at finde én eneste forkert reference i ”Verdens Sande Tilstand”, som de kunne basere deres ”dom” på, og samtidig (b) kan konstatere, at kendelsen blev omstødt (vi lever i et retssamfund!), så synes jeg, at Martin Hansen og den øvrige venstrefløj skulle droppe den fantasi-forestilling, at de ”har noget” på Bjørn Lomborg i kraft af denne for dansk forskning yderst pinlige affære.

Halløj hvorfor er man altid på venstrefløjen hvis man er uenig med regeringen? Lomborg siger jo forøvrigt blot det han skal sige, han er jo ansat af regeringen til at komme med sine påstande, det virker som om at han har omsat alt til statistik. Hvis man vil forvisse sig om verdens tilstand, så kan man jo blot tage en tur til Grønland eller tage ud og glo på vejret her i Danmark. Men nu vi er ved det så er det jo typiskt for de højreorienterede at blive ved med at påstå at deres lille skødehund har ret og alle andre eksperter tager fejl. Måske har Lomborg ret, men så længe man skal udråbes til at være vensteorienteret afviger, blot fordi man tvivler så har man ikke lyst til at diskuterere det.

Steen Rasmussen

Lomborgs fuldstændigt nøjagtige forudsigelse af at den globale landbrugsproduktion vil fordobles frem til 2080'erne, og at global opvarmning vil betyde mellem 1.4 procent mindre i 2085 til 1.7 procent mere, er imponerende! Det er jo et fantastisk præcist æstimat, som må kræve ufattelige mængder af stensikre præmisser! Findes de virkeligt i en bog. Hvor meget fylder de/den?

I dag, d. 27/9 07 kan man læse i JP at EU har skrottet braklægningsordningen, fordi der er mangel på korn på verdensplan, og fordi prisen på hvede er steget med 100 % inden for det sidste halve år på den toneangivende børs i Paris. ”Ekstrem nedbør og hedebølger har igen i år medført skuffende høstresultater fra flere store eksportlande, og samtidig fortsætter efterspørgslen med at stige”, skriver man. Men det står der ikke, at klimaændringerne spiller ind, måske fordi man ikke kan give nogen entydig forklaring på hvordan og hvor meget. Klimaændringerne er her og må af samme grund være en del af forklaringen på den øjeblikkelige mangel på billigt korn på verdensmarkedet! Man inddrager det bare ikke, fordi det er komplet umuligt at give en forpligtende sammenhængende redegørelse for hvor meget og hvordan!

Hvordan kan Lomborg så forudsige en fordobling af landbrugsproduktionen på verdensplan plus minus halvanden procent i 2085? (hvori der er redegjort for klimaændringernes funktion)

At forudsige verdens fremtidige tilstand er sammenligneligt med det at forudsige vejret. Jo flere observationer man har, desto sikrere prognoser kan man (normalt) komme med.
Men der er også en fare ved ekstrapolationer. Selv om man har forbundet to eller flere punkter med en lige linie, er det ikke sikkert, at linien bliver ved med at være lige, når den forlænges. Der kan enten være forhold, der begynder at spille ind, og som man ikke har taget højde for før, eller det kan være, at den lige linie slet ikke er lineær. (Prøv bare at tage en eksponentiel stigning.)
Alene af den grund er det ikke sikkert, at Bjørn Lomborgs (BL)landbrugsforudsigelse og andre forudsigelser holder stik; men det er heller ikke sikkert, at den modsatte argumentation holder stik.
Men hvem ville "sende sine børn ud og lege på motorvejen, hvis der var 50% sandsynlighed for, at de ville blive kørt over?" (Citat af Svend Auken ca. 1995)
Så vidt jeg i øvrigt husker, hører BL ikke hjemme på den danske højrefløj, hvor mange ellers gerne vil placere ham......

PS.
I øvrigt kunne BLs første bog (ja, jeg har læst den!) aldrig med rette blive anklaget for videnskabelig uredelighed, for der var tale om en debatbog og ikke en videnskabelig afhandling!

Martin Trolle Mikkelsen

1/ Alt andet lige, så er en varmere planet en grønnere planet, dyre- og planteliv er som bekendt betydeligt rigere ved ækvator end på polerne. Som udgangspunkt er der derfor ikke nogen grund til at frygte for, at den globale opvarmning skal stjæle nogens frokost.

2/ FAO bekræfter, at der ikke er grund til bekymring for landbrugsproduktionen: ” In the past decade and a half, agricultural net production increased annually by 2.2 %. This growth has been mainly in the developing world which increased output by almost 3.4% per year, while the developed countries increased by just over 0.2% per year.”

3/ Hvis Bjørn Lomborg forudsiger, at landbrugsproduktionen vil fordobles i perioden 2007 – 2085, så svarer det til en årlig vækst på 0,89 %, altså en betydelig mindre vækst, end den vi har set i de sidste 15 år.

4/ Bjørn Lomborg kan selvfølelig ikke forudsige landbrugsproduktionen i 2085 med mindre en én procents usikkerhed. Når hans beregninger derfor viser en afvigelse på cirka -1,5 % for påvirkningen fra den globale opvarmning, så burde han være realistisk og sige, at den globale opvarmning efter hans mening IKKE vil påvirke udviklingen i landbrugets produktivitet - i stedet for at give det specifikke tal fra sin beregning.

I 12000år har isen truket sig tilbage, uden at jorden er gået under af den grund. Som skyldige, tager vi ansvaret for tilbagetrækningen på os, finder svøben frem, og flår os selv.

Problemet er, at der ikke er noget tegn på, at de ovenstående faktisk har læst bogen. Jeg er skeptisk over for Lomborg ud fra det han har skrevet før, men føler mig ikke i stand til at kommentere den, før jeg har læst den, og jeg synes at I andre, som evt. heller ikke har læst den, burde afholde jer noget.

Det nytter heller ikke at kigge på lomborg errors dk, uden at have læst bøgerne det handler om, mdemindre man vil få bekræftet nogle fordom.

Bjørn Lomborg er jo ikke noget nyt fænomen. 70' ernes Lomborg var en amerikansk økonomiprofessor, Julian Simon (se wikipedia), som fik stor indflydelse på amrk. politik.
Bogen "Limits To Growth" gav en del røre, men Julian Simon talte varmt for fortsat væst. Mest absurd, slap han afsted med at skrive, at vi uden problemer kunne forsætte væksten i befolkning og ressourceforbrug i 7 milliARDER år.
Proff. Albert Bartlett har regnet på 1% årlig befolkningsvækst i blot million år, og resutatet er et 1-tal efterfulgt af 310 nuller (!). Til sammenligning har astrofysikere anslået, at antallet af atomer i universet er et et-tal efterfulgt af blot 81 nuller... altså end ikke ét atom til hver i Simons vækstscenario :)

Sagen er naturligvis, at dygtige demagoger som Lomborg og Simon overdænger os med statistik og veldesignede one-ligners (f.eks. Lomborgs vintage: "Vi kan bruge mange penge på gøre LIDT godt nu ....." osv), men det ændrer ikke på det simple matematiske faktum, at vækst i forbrug af en afgrænset mængde ressourcer (vand, olie, frisk luft, landbrugsjord, plads etc.) må stoppe på et tidspunkt.

Spørgsmålet er blot om vi selv skal gøre det, eller afvente at naturen gør det på sin måde..

Martin Trolle Mikkelsen

Det burde ikke undre nogen, at det private erhvervsliv tager den globale opvarmning til sig og bruger den dels som basis for markedsføring (grønne eller CO2 neutrale produkter) og dels som basis for højere priser.

Ingen industri på planeten kunne have en større interesse i at bidrage til forestillingen om, at naturkatastrofer af uhørte dimensioner er på vej end forsikringsbranchen. Derfor skal man forstå sådanne forudsigelser fra forsikringsbranchen som et led i deres almindelige strategi for at få højere præmier – og højere profit.

Helt generelt eksisterer et privat firma for at forrente den kapital, der er investeret i virksomheden, ved at producere varer og tjenesteydelser og sælge dem med fortjeneste. Så når en virksomhed melder sig i kampen mod ”global opvarmning” er det fordi det hjælper dem i den proces – det er ikke fordi direktøren, sådan rent subjektivt, tror på (eller ikke tror på), at menneskeskabt CO2 opvarmer jorden. Der er ikke noget i vejen med, at det er sådan, man skal bare ikke kaste sin kritiske sans overbord, hver gang folk taler én efter munden.

Offentlige institutioner bruger den samme strategi. Når militære ledere taler om de sikkerhedsproblemer, som den globale opvarmning vil medføre, så er det jo ikke fordi de kan pege på en konkret fare, men fordi det i dagens politiske klima er ret svært at få bevillinger til at føre ”præventive krige”.

I gamle dage slog man over i latin og rögelse når spörgsmålene blev for artikulerede og underbyggede, når alvorens press blev for stort, idag kan man bare udskrive forbruger undersögelser, fabrikere spekulativer, end da lyve lyve for forsamlingen vederlagsfrit.

Hvad snakker I om!? I jager stadig en eller anden forgöilet og religiös forklaring på livets betingelser. Det er enhvers medmenneskes forbannede fligt at göre sit yderste for at redusere enhver forgiftning af vores klode, her under Co2, der er ikke én måde at göre det på, men millioner af måder at gribe ind på, hver af os er forpligtiget til at stille noget op og göre vores bedste. Der findes hverken naturvidenskabelig varifiserbar redegörelse eller en guddommelig masterplan, som vi bare skal löse og realisere.
Der er formodentlig slet ingen grund til at noget som helst sker, som det sker, nej det sker bare men det skal jo ikke forhindre os i at bruge den videnskab og fornuft som samfundet og kulturen har frembragt og akumuleret gennem tiderne, som vi mennesker faktisk har mulighed for at benytte os af, istedet for bare forlade os på snak.

Steen Rasmussen

Et forsikringsselskab tilbyder forsikring, bl. a. mod de virkninger, som de globale klimaændringer resulterer i. Forbrugeren, dvs. køberen af en forsikring, kan være ligeglad med om selskabernes præmier er begrundet af det ene eller det andet. Det eneste køberen behøver at se på er prisen, og om de får det de betaler for, her sikkerhed mod uforudsete uheldige virkninger. Dvs. forsikringsselskaberne er i konkurrence, og hvis de ikke formår at tage højde for eller æstimere ricisi bliver de taberne. Deres argumenter, for hvordan de danner deres æstimeringer, er underordnet for køberen. Som allerede sagt, så er det eneste køberen behøver at se på er prisen, og om de får hvad de betaler for. Det sker uafhængigt af det selskaberne er forpligtet på, nemlig det at vurdere præmiens mest realistiske størrelse i forhold til potentielle forpligtelser over for forsikringstageren. De er derfor kun forpligtet på at optimere deres risikovurdering. Det er den optimale udgave af sagen!

Men, når det så er sagt, selvfølgelig har du ret i at de derudover er imponerende dygtige til at finde på dårlige undskyldninger for at hæve præmierne. Det er bare irrelevant, når man ser på hvordan selskaberne orienterer sig generelt, hvor de bygger deres selskaber op i netværk af yderst professionelle gensidige systemer af forsikringer af forsikringer. Her bryder forkerte og kun pålydende æstimater sammen i netværket af rå kapitalinteresser. Her er de analytiske evner simpelt hen for effektive til at falde for ideologiske og reklametekniske fif. Man kan sige meget om kapitalen, men når det drejer sig om at vurdere, hvad der er bedst for den selv, så er der intet, der kommer på højde med den.
At forsikringsselskabernes evne til at se den økonomiske aktivitets uhensigtsmæssige virkninger i hele det økonomiske systems omverden intensiveres af den forsikringsselskabernes interesse i at optimere sit afkast, er helt enestående i modsætning til det man finder i snart alle andre økonomiske former for inerti. Det er jo bl.a. forsikringsselskaberne som skal betale for resten af det økonomiske systems utilsigtede indflydelse på sine egne forudsætninger. De er derfor ikke interesseret i at bortforklare økonomisk aktivitets uøkonomiske sider.

"Forsikringsselskaberne markerer det sted, hvor det økonomiske systems uhensigtsmæssige adfærd og betydning i omverdenen vender tilbage til det økonomiske system som dårlig økonomi"
(Jeg synes selv den sidste sætning er ret god!)

Jeg har ikke forstand på statistik, men jeg ville gerne kunne forstå dem, men så længe der ikke er er nogen der har forklaret det på korrekt vis, må man gå til dem der ved noget. Efter min mening er det Bjørn Lomborg der er en af eksperterne.

I 2007 vidste jeg ikke hvem Bjørn lomborg var, men via et velgørenhedsprogram, hvor han skulle synge sig ind i danskernes hjerter, fik jeg nys om hans eksistens.

Efterfølgende har jeg været til et af hans foredrag ( om bogen "Køl af" ), og så var jeg nærmest solgt. Ikke nok med at han har en fantastisk udstråling og en lækker dyb stemme, og taler engelsk fejlfrit, så er han også den person der kan få "slået koldt vand i blodet " hos dem der overbekymre sig om dommedag og andre overdrivelser.

Da jeg hørte Bjørn Lomborg (da han var gæst hos Clement Direkte) sige at man kun har mulighed for at undersøge 1% (+-) af isen ( fordi vi som mennesker ikke kan komme til at undersøge de andre 99%) kunne jeg mærke at jeg slappede af. Det kan godt være der er mange imod Bjørn Lomborg, men der er sandelig også mange der er med ham.

Det jeg prøver at sige er at vi alle ( det gælder Danmark som resten af verden ) har brug for en mand som Bjørn Lomborg, der fortæller os at vi skal køle af, at vi ikke skal gå i panik og træffe dårlige beslutninger.

Et sidste ord: Jeg er stolt af at Bjørn Lomborg er dansker, for er der en som har sat Danmark på verdenskortet, så er det ham ( i hvert fald siden 1998 ).

Steen Rasmussen

t.o.j. er på ingen måde så grøn bag ørerne, som huan fremstiller sig.
Dreven "ikke argumentation" og bekvem tilbagelænet selvtilfredsstillelse er det vi ser.

Kun uskyldig og positiv! Det er Lomborg i hvert fald ikke. Han ved selv, at det ikke den rene sandhed han sælger. Hans udgave af ”Verdens sande tilstand” er blevet hudflettet i det videnskabelige system, igen og igen. Hans indignation, hans forargede attituder over for kritik og alle de reelle diskussioner, han retorisk har skøjtet hen over, efterlader ham som noget, der har været oppe at slås, men som alligvel ædes råt.
Den positivitet stilles professionelt op over for dommedagsprofetien. Der er tale om en distinktion, som præger hans og mediernes forsøg på at overleve kommercielt. Men de generaliserende forenklende antagonistisk indtagede positioner over for alt, hvad der har med de moderne succeskriteriers forskellige grader af selvnegation at gøre, vidner om den moderne kulturs største tabu. Vi ved at vore kriterier for succes som art og som selviscenesættende selvrealiserende moderne subjekter har en pris, måske en meget stor pris, som slet ikke kan gøres op inden for de snævre rammer den gode Bjørn arbejder inden for.
Og ja! Fordelen ved demokratiet er, at de fleste har ret i, at de sammen kan stille sig bekvemt bag hinanden og vælge de lette udgaver af verdens sande tilstand. Ubehagelige referencer til den videnskabelige konsensus henvises på den baggrund til sit eget udemokratiske domæne, helt uden for de selvtilfredsstillendes drevne fremstilling af dem selv, og den positive ånd.
Vi andre må bare glæde os over, at man en tid kan leve med, at det er en del af selvets måder at overleve på.

Og Lomborg er ikke færdig. Det vidner de mange forsøg på at begrave ham om.

http://www.information.dk/77265

sig mig egentlg hvad du har gang i, steen? Hvad nu hvis Bjørn Lomborg har ret i det han siger? At verden ikke er af lave, og at der reelt kun vil være en vandstigning på ca. 30 cm i løbet af de næste 100 - 150 år?

At han han har skabt så meget røre pga sine bøger, tyder på at han har mere magt end som så. Tænk bare på at han er blevet udnævnt som en af de 50 mest indflydelsesrige personer i verden.

Verden har brug for et menneske som Bjørn Lomborg, og han har brug for os. Dommedagsprofeterne kan godt gå hjem og lægge sig.

t.o.j.
Det er ikke mig der går ind for dommedag. Læs venligst
Medierne og det politiske system har gennem lang tid afsløret deres modvilje over for det på nuanceret og differentieret vis at beskæftige sig med især problematikken omkring global opvarmning. I stedet har man bevidst manipuleret med offentligheden, ved at fordreje sandheden og fejlinformere, foruden det, at man har forsøgt at gøre de reelle problemer til noget, der figurerer på niveau med almindelig ideologi.

Medierne har forsøgt at skabe et billede i forhold til problemstillingen, hvor fronterne og iagttagelserne er delt op i først og fremmest ideologisk politisk begrundede modsætninger. Man har forsøgt at gøre det til et spørgsmål om at være for eller imod ”dommedag”. Således også Dagbladet Ínformation, der d.15/2 -08 på hele forsiden forsøger på at sælge budskabet om at ”Dommedag” er et salgstrick, og at Lomborg har fat i den lange tilbagelænede ende af ”verdens sande tilstand”.

Avisen lader sig i øvrigt præge af den meget ideologiserede linie i forhold til problemstillingen. Den forsøger på at få den enkelte sat ind i den ene eller den anden form for personligt ansvarsforhold til sagen, uden på nogen måde at ville reflektere over sig selv, det at man sælger avisen godt på problemstillingen, at man helt bevidst fordummer og polariserer debatten for debattens skyld, og for det spektakulære og det salgsfremmendes skyld.

Der er ingen proportioner eller vilje til at se proportioner. Man laver det grød, som man trives bedst i selv, også i Ínformation.

Det korte og det lange er at miljøproblemerne udgør en anden slags udfordring, end dem, der bør gøres til almindeligt salgsfremmende tema. De handler om, at det moderne samfund tenderer mod at negere sine forudsætninger for succes i forlængelse af forsøget på at realisere sine succeskriterier.

Begrebet selvnegation kan differentieres og anvendes i den sammenhæng på mange forskellige måder. Og det behøver absolut ikke at handle om dommedag, når man taler om at vore succeskriterier er selvnegerende.

Performativ selvnegation (Betyder at et mål med en handling resultere i sin egen modsætning i samme akt, selvmål)

Generelt har det været et levende og fungerende tabu i hele det politiske system, at vækstidealet inden for økonomi tenderer mod at negere sine egne forudsætninger på mange områder. Siden 1972 har temaet været dette ”ikke tema”, forbudet mod at reflektere over formålsmæssigheden i den moderne formålsmæssighed.

Ejvind Larsen, som kender historien, er den eneste medarbejder på avisen som ser ud til at turde forholde sig til paradoksien i de vækstidealer som avisen lider under.

Når intentionen om at fremstille en bestemt udgave af sandheden afslører sig alt for tydeligt, så virker det mod hensigten som i følgende eksempler:

Den danske regering, Bush administrationen og verdens største oliefirma, Exxon er i skøn forening blevet taget i helt bevidst at have manipuleret med den videnskabelige sandhed omkring sammenhængen mellem afbrænding af fossilt brændstof og den globale opvarmning.

Letters sent by the American Enterprise Institute (AEI), an ExxonMobil-funded thinktank with close links to the Bush administration, offered the payments for articles that emphasise the shortcomings of a report from the UN's Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC):

http://www.guardian.co.uk/environment/2007/feb/02/frontpagenews.climatec...

I december udkom der en rapport omkring Bush administrationens manipulation viden og forsøg på at misinformere om samme tema:
POLITICAL INTERFERENCE WITH
CLIMATE CHANGE SCIENCE
UNDER THE BUSH ADMINISTRATION:

http://oversight.house.gov/documents/20071210101633.pdf

Den danske regering har gjort sig skyldig i samme form for misinformation af befolkningen:
DR 18. okt. 2007 01.59 Indland Opdat.: 18. okt. 2007 05.32
Regeringen brugte i perioden 2001-04 flere gange den røde tusch til at ændre i forskeres konklusioner om global opvarmning, skriver Politiken.
Fagkundskabens advarsler blev ifølge avisen nedtonet, afsnit blev fjernet, og billedet af fremtidens klima blev gjort mere positivt.
- ”Jeg blev efterhånden vant til, at tekster fra min hånd om den globale opvarmning blev syltet eller forenklet for groft, fortæller seniorforsker Jes Fenger fra Danmarks Miljøundersøgelser til Politiken. Han var hovedforfatter til regeringens udgivelser om klimatilpasning.”

Der er således kaskader af beviser for, hvordan man inden for erhvervslivet og det politiske system har fortolket, hvad der er den største trussel i problemstillingen. Det udbredte kendskab til sandheden omkring sammenhængen mellem de globale klimaændringer og afbrændingen af fossile brændsler, er for disse kræfter værre, end de trusler som videnskaben beskriver. Men deres afslørede intentioner om at skjule sandheden er et klart eksempel på performativ selvnegeret intention. Deres afslørede intentioner er blevet et af deres problemer.

Dommedagsretorikken har taget over. Mediernes og det politiske system gør nu alt, hvad de kan for at reducere det hele til ideologi.

Men hvis man lægger mærke til det, så er der ikke mange i IPCC der taler om dommedag. De taler om sandsynlige kolossale omvæltninger i klimasystemet og helt uoverskuelige konsekvenser især for de i forvejen dårligt stillede mennesker i den tredje verden. Det er ikke dem, der taler om den absolutte selvnegation, eller dommedag.

De ”succesrige”, de økonomisk højtflyvende, som hænger med røven nedad i økologisk forstand, har stadig held med at styre billedet af, hvad der er sandt og falsk i problemstillingen.

Konfronteret med beskrivelsen af sig selv, som sin tids største trussel, vælger de købedygtige, at kaste spørgsmålet om sandheden ud til almindelig demokratisk debat. Man bryder sig ikke om sandheden, og vil hellere bruge sin demokratiske ret til at finde en anden beskrivelse.

Evnen til at skelne, mellem hvad der kan kvalificeres som forpligtende demokratisk konsensus, og hvad der er udtryk for kvalificeret videnskabelig konsensus, glimrer ved sit fravær i det demokratiske system.

Igen og igen påkalder man sig demokratisk konsensus og retten til i demokratiets navn at afgøre, hvad der er videnskabeligt. Man orienterer sig som om spørgsmålene om den videnskabelige sandhed kunne afgøres demokratisk.

Det eneste, der afslører på den måde, er, at nogle ikke vil se, at den demokratiske proces tenderer mod at diskvalificere sig selv, der hvor den ud fra almindelige demokratiske og økonomiske præferencer forsøger at tiltage sig afgørende indflydelse på, hvad det videnskabelige system skal fremstille som viden i forhold til problemstillinger som:
- Menneskeskabt global opvarmning
- ressourcemangel
- udpiningen af havet og jorden omkring os selv og i tredjeverdens lande
- forsvindende biodiversitet
- marginalisering og forarmelse af medmennesker over alt, som resultat af overforbrug hos de succesfulde
- knaphedens paradoks (pengeøkonomiens eksterne mulighedsbetingelse)

De fleste her til lands går dog stadig til DMI, når de vil have et videnskabeligt bud på morgendagens vejr. Og de gør det uden at forlange demokratisk indflydelse på DMI’s vejrudsigt, fordi de kan se, at vejrudsigten bliver upålidelig, hvis den skal laves ved almindelig demokratisk flertalsvalg. Men lige så snart det drejer sig om de globale klimaforandringer, så forlanger man demokratisk indflydelse. Ikke fordi de misforståede demokrater har bedre viden, nej, men fordi videnskaben er ”udemokratisk”. DMI refererer kompetent til den almindelige videnskabeligt udbredte antagelse, som går på at vor livsform er forklaringen på de øgede udslip af drivhusgasser, og skyld i en del af den konstaterede globale opvarmning:

http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/fremtidens_klima-2.htm

Denne sandhed er af en karakter, som det demokratiske og politiske system ikke bryder sig om, hvorfor det pludseligt agerer, som om det var kompetent til at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert i relation til fremtidens klima.

Ingen videnskab skal komme med nogen form for forpligtende forklaring på den egentlige årsag, til at livsvilkårene ændrer sig drastisk på jorden. Ingen skal komme med et forpligtende bud på, hvor uoverskuelige konsekvenser vore succeskriterier har for livet på jorden. For det er ikke rart at vide, at de indarbejdede succeskriterier truer med at vende sig selv på hovedet.

Det gør ondt for de økonomisk succesfulde at vide, at de selv er problemet. Det kan let forklares psykologisk og sociologisk. Heltebilledet truer med at bryde sammen, hvorfor de misforståede demokrater hellere vil stemme om sandheden, end høre den, opleve den, lugte den, være den.

Ubegrænset miljø-hykleri

"Ingen seriøse forskere betvivler længere, at klodens klima opvarmes unaturligt hurtigt som en direkte følge af menneskets afbrænding af fossile brændstoffer".

Af Bjørn Holmskjold

Dette kan man under den påtaget optimistiske overskrift: ”Håbet er grønt”, læse i Politikens leder 17/9. En avis, der ellers om nogen har bidraget til at drage tvivl om de forskningsresultater, som netop, og længe, har peget på at klimaet udviklede sig i en katastrofal retning.

Men måske avisen nu er blevet mere realistisk efter, at deres evigt fokussøgende, Bjørn Lomborg, i stadig bredere kredse bliver lagt på dén hylde, hvor infantile, virkelighedsforvridende personlighedsforstyrrelser har deres rette plads? Måske et par af de redaktionsansvarlige hos Politiken selv skulle overveje deres egen ansvarlighed for helheden?

Men samme Lomborgske naivitet anføres der i lederen; "Historien om menneskets foretagsomhed og idérigdom er nemlig ikke slut. Hvis den fornødne politiske vilje er til stede, er det stadig muligt at forebygge katastroferne". Og det naturligvis skrevet uden skelen til, hvorfor man i et samfund med så mange, og tilsyneladende højtuddannede mennesker, overhovedet er nået så tæt på en katastrofe, at alverdens mennesker nu pludselig skal til at samarbejde for at redde livet!

Samme miljø-hykleri genfinder man hos de uansvarlige politikere, som med baggrund i deres kroniske enfoldighed nu skal evne at tage ansvar for at imødegå den selv samme naturnedbrydning, som de, under dække af blandt andet den materialistiske Lomborgs helhedsforvirring, i dette øjeblik bidrager væsentligt til. Det undskylder jo ikke meget, at politikerne kan henvise til, at de kun har handlet i overensstemmelse med de behov, som den stadig mere egocentriske befolkningen har valgt dem til at opfylde, og som den ekstremt overforbrugende befolkning med overvejende sandsynlighed vil genvælge dem til at fortsætte med at opfylde. Det understreger blot, hvor alvorlig hele miljøsituationen i virkeligheden er. Og hvor uendelig små chancerne er for, at vi overhovedet evner at imødegå den selvskabte udvikling, som man nu for en stund lader som om, at man tage bare lidt alvorlig!

Det er klart, at de egocentriske forbrugere, hvis kortsigtede behov man politisk har understøttet så tankeløst uhæmmet, at folk flest i dag hverken evner at tage vare på deres børn, parforholdet eller for den sags skyld deres svulmende helbred, gerne vil støtte op omkring en forebyggelse af klimaændringerne. Men naturligvis under forudsætning af, at deres ekstremt overforbrugende livsstil forbliver uændret! Dette krav vil de kronisk enfoldige politikere naturligvis bestræbe sig på at imødekomme. For den politiske magtsyge er for dem mere væsentlig, end helhedens overlevelse!

Så vi har udover de mange miljøproblemer, som ikke kun omfatter klimaændringerne, et mindst lige så alvorligt, og tilmed meget accelererende, samfundsmæssigt psykisk problem! For det siger sig selv, at egocentriske forældre kun kan skabe ligeså egocentriske børn. Hvilket så igen forklarer årsagen til den enfoldig, og med garanti udeblivende politiske ansvarlighed, som det hele i den sidste ende vil munde ud i. Hvilket på alle måder understreger, at det demokratiske system i virkeligheden er mere selvdestruktiv, end samtlige al-Qaidas helt målsatte lavteknologiske verdensanskuelser, og derfor på sigt meget miljøbeskyttende aktiviteter, kan påstås at være! I logisk konsekvens af den manglende vestlige tænkning, så er der ikke brug for de forventede, og af hensyn til økonomien, yderst begrænsede forbrugs- og energijusteringer his og her. Men brug for en regulær og tilbundsgående samfundsændring.

Og det hverken mere eller mindre!

Ironisk nok kan der for helhedens overlevelse gøres brug af de enfoldiges Bush-doktrin i kampen mod de tilbagestående, og bevisligt meget lidt begavede miljø-terrorister. Som nok tror de kender naturens lovmæssigheder, men som aldrig har forstået disse lovmæssigheders indflydelse på den menneskelige natur.

Politiken kan så afslutningsvis have ret i, at vi står overfor en ny æra. Men i modsætning til den gamle, så skal den nye æra dikteres!

Bjørn Holmskjold

Bush-doktrinen og miljøet

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4830

Til Steen Rasmussen:

"Bekvem og tilbagelænet selvtilfredsstillelse?". Hvad mener du med det?

Har jeg misforstået Bjørn Lomborgs budskab? Taler han ikke netop om at vi skal omprioritere de penge der bliver brugt på nedbringelse af CO2, til brug af bekæmpelse af bl.a. AIDS og malaria m.m.?

Jeg ved godt at der bliver skrevet side op og side ned om Bjørn Lomborgs "fejl". Tror stadig mere på ham end de andre 91%.

Steen Rasmussen

Selvtilfredsstillelse betyder f.eks. at man vælger at onanere, at bekræfte sig selv, frem for at søge gengældelse, genkendelse og begrundet sympati indsigt og forståelse i og for sin omverden, at man lukker af, søger de bekvemme og løsrevede forklaringer, frem for at orientere sig og prøve ens indsigt af, i stedet for at konfrontere sine udlægninger med omverdenen. Man ophæver sine kriterier for sandhed til objektivitet, isolerer dem i sin drømmeverden frem for at lade dem afprøve i forhold til andre kriterier. Man undgår reel dialog, gentager og bekræfter egne overbevisninger på trods af alle mulige og umulige tilbagevisninger og modsigelser i omverdenen, drømmer frem for at resonere, ser det ideelle for sig, sammen med sig selv, mens man holder sit lem i hånden. Og i stedet for at indrømme at man drømmer, mens man onanerer, så vælger man at tro, at det kan lade sig gøre at overbevise omverdenen om, at den er en illusion, og at tro på den behagelige udgave af sig og sin omverdens sande tilstand. Det er at være del af Bjørn Lomborgs selvtilfredsstillende publikum, højtflyvende i økonomisk forstand, men økologisk med røven nederst, i virkeligheden hamrende destruktiv, og fuldstændigt opslugt af sit eget billede af sig selv som en helt.

Til Steen Ole Rasmussen:

Er du ikke en anelse negativ?

Hvem siger i det hele taget at den ene har ret frem for den anden?
Der er Bjørn Lomborgs side og der er Al Gores side, en af dem vil få ret engang i fremtiden, men hvem? Det finder vi måske først ud af om 100 år.
Til den tid er der så nogen der vil kigge tilbage og konkludere, "Satans, han fik ret alligevel".

Teresa Jørgensen

Bjørn Lomborg er da en herlig fyr. Han er lige den person der er brug for, for at få folk op af stolene, så de ikke sygner hen i ligegyldigheder og skrækkampagner over global overophedning. Vi har godt af at læse Bjørn Lomborgs bøger og hans artikler i diverse medier, så vi kan få en ordentlig debat.