Kommentar

Libanon ruster sig til ny krig

- det hører man bare ikke så meget om i medierne. Og hvilket formål tjener mon de omfattende amerikanske militærøvelser i bjergene North Carolinas bjerge?
Debat
4. september 2007
Jublende masser fyldte Beiruts gader, da premierminister Fouad Siniora (bill.) søndag kunne proklamere -sejr over terrorismen-. Kun fire måneder tog det for Libanons hær at nedkæmpe den lille militante islamistiske gruppe, Fatah al-Islams jihadier, der havde barrikaderet sig i flygtningelejren Nahr al-Barede.

Jublende masser fyldte Beiruts gader, da premierminister Fouad Siniora (bill.) søndag kunne proklamere -sejr over terrorismen-. Kun fire måneder tog det for Libanons hær at nedkæmpe den lille militante islamistiske gruppe, Fatah al-Islams jihadier, der havde barrikaderet sig i flygtningelejren Nahr al-Barede.

Ahmad Omar

Jublende masser fyldte Beiruts gader, da premierminister Fouad Siniora søndag kunne proklamere 'sejr over terrorismen'. Kun fire måneder tog det såmænd for Libanons hær at nedkæmpe den lille militante islamistiske gruppe, Fatah al-Islams jihadier, der havde barrikaderet sig i flygtningelejren Nahr al-Bared.

Men selv om Fatah al-Islam virkelig måtte være kvast, er der flere tegn - som medierne ikke rapporterer om - på, at nye trængselstider forestår for det hårdt prøvede land.

Ingen har f. eks. hæftet sig ved, at Guds Parti, også kaldet Hizbollah, har installeret sit eget private kommunikationsnetværk i Sydlibanon - helt fra landsbyen Zawter Sharqiya til Beirut. Hvorfor mon? For at sikre telefonforbindelserne, hvis israelerne sætter det Libanons mobilnetværk ud af spillet i næste krig, begribeligvis. Næste krig? Tja, for er der ikke en ny krig på vej i Libanon, hvorfor bygger Hizbollah da nye veje nord for Litani-floden, nye bunkers og ny logistisk infrastruktur uden for det område, som FN's NATO-ledede fredsstyrke i Sydlibanon kontrollerer?

Sayed Hassan Nasrallah, Hizbollahs leder, praler af nye våben, og libaneserne har mistanke om, at disse indbefatter antiluftskytsmissiler. Står det til troende, og det håber mange libanesere, som har fået deres rigelige andel af Israels grusomme luftangreb - ofte rene krigsforbrydelser - så betyder det, at næste krig allerede er under foregribelse i en atmosfære af forceret iver og dyster ængstelse. I forvejen evner Israels landstyrker ikke længere at bekæmpe Hizbollah i sidstnævntes eget terræn. Hvad vil der ske, hvis også israelernes formidable luftmagt nu neutraliseres?

Fouad Siniora , den libanesiske premierminister, der har forskanset sig i sin egen lille 'grønne zone' i det gamle tyrkiske seraille, kan ikke stille meget op for at afværge kursen mod en ny krig. Således er hans knibe: Hizbollah forsøger at ødelægge hans regering og at hindre, at en ny upartisk præsident kan vælges den 25. september. Samtidig sidder han fast i USA's favntag - i Washington har man jo udset sig Libanon som det seneste arabiske land, der skal virkeliggøre George Bushs fantastiske version om at udbrede demokratiet i Mellemøsten. I et land, hvor eneste fungerende institution er den libanesiske hær, må en magtesløs premierminister se i øjnene, at han er havnet på Amerikas side i 'krigen mod terror' og mod Hizbollas mentorer i Iran. Alt, hvad Hizbollah mangler nu, udtalte stakkels gamle Fouad forleden, er "en komponist, der kan skrive deres egen nationalsang".

I ærmet

Men der er andre ildevarslende udviklinger i Libanon. En af disse af sekterismen i Irak. Libanons shiiter, sunnier og kristne har familie i Irak, og mange har besøgt slægtninge, som er dukket op i de irakiske flygtningemasser, der er strømmet til nabolandet Syrien. Selvsagt har Syrien ikke høstet den mindste tak fra amerikanerne, der skabte helvedeskatastrofen i Irak. Det er værd at sammenligne de relevante statistikker (som ikke er dem fra CNN eller Fox News): Syrien har taget imod næsten 1,5 mio. irakiske flygtninge - huset dem, sørget for deres underhold og givet dem gratis lægehjælp, mens Washington, som åbenbart har mere travlt med at bande over Iraks premierminister, har taget imod sølle 800 irakere.

Og hvad med Libanon? Det er ikke gået op for mange, at dette lille arabiske land har taget imod 50.000 irakere. Selvfølgelig er de shiitiske irakere flyttet ind i de shiitiske sydlige forstæder (Hizbollas højborg), sunnierne i Beiruts og Sidons sunniområder og de kristne i det kristne Østbeirut og Metn-bjergene. Endnu er det ikke kommet til spændinger imellem de forskellige irakiske grupper, hvilket i sandhed er mirakuløst, for det er ikke længere siden end januar, at tusindvis af unge shia- og sunnimuslimer kastede med sten imod hinanden i Beiruts gader.

Hvad har amerikanerne ellers i ærmet til os her? Nuvel, en af mine gamle venner fra Det Dybe Syden - en eks-officer og Vietnam-veteran - har for vane at trampe rundt i bjergene nord for sit hjem og han skriver til mig: "På mine terapeutiske og rekreative ture ... i Nordcarolinas bjerge har jeg i de seneste uger lagt mærke til stor flyaktivitet, og set adskillige F-16-jagere og C 130-transportfly på vej gennem passene i lav højde. De forrige gange, jeg så den slags her, var lige før Bosnien, Kosovo og Afghanistan.

Det skrev han først i august. To uger senere fik jeg et nyt brev: "Der er kommet en del flere C-130'ere ... Jeg ved, at nogle af specialtropperne fra 75. ranger-regiment har forladt deres hjemmebaser , og at der er øvelser i gang i områder, der tidligere er brugt at træne flyangreb, som ledes af et lille antal specialstyrkesoldater."

Bered Dem på katastrofe

Og her kommer så min vens afgørende pointe: "Jeg tror, at Bush-regeringen leder efter noget, den kan distrahere amerikanerne med før rapporten midt i september (der skal evaluere den kritiske situation i Irak, red.). Og jeg tror, at der nu er opbygget et pres for at sætte ind mod Talebans tilflugtssteder og de udenlandske krigere langs den pakistansk-afghanske grænse ..."

Få dage efter jeg fik dette brev, rapporterede pakistanerne, at amerikanerne har sat pilotløse droner ind i de pakistanske grænseområder. Nu ser det ud til, at langt mere ambitiøse militærplaner er under iværksættelse: Et omfattende angreb mod Den Nordvestlige Grænseprovins, før præsident Pervez Musharraf træder tilbage - eller bliver væltet? Et sidste kast med terningen imod Bin Laden, før 'demokratiet' atter vender tilbage til Pakistan?

Kort sagt: De kan roligt berede Dem på nye katastrofer - fra Pakistan til Middelhavets bredder. Men forvent ikke at høre om dem, før helvedet bryder løs.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her