Læsetid: 3 min.

Minister for sammenhængskraft?

Karen Jespersen er Foghs naturlige partner
29. september 2007

Da Karen Jespersen for nylig blev udnævnt til socialminister, fejede hun i sin tale eventuelle anklager for manglende troværdighed væk. Hun erklærede sig selv for 'minister for sammenhængskraft' og lovede at ville kæmpe mod social, etnisk og kulturel opsplitning. Hun ville forsvare de liberale frihedsværdier, som hun altid havde gjort, og i det hele taget "holde sammen på Danmark""

Det kan man vel kun gå ind for, og dagen efter var aviserne da heller ikke særligt kritiske. Kun Ekstrabladet satiriserede over hendes hamskifte og morede sig over den altid retorisk håbløse Eva Kjer Hansen (der illustrerede sine ord om at give bolden videre ved faktisk at give Jespersen en bold i hånden).

Jespersens partiskifte ser heller ikke ud til at have svækket vælgernes tillid, selv om politikeres løftebrud plejer at blive straffet hårdt. Måske betragtes ideologisk shopping ikke længere som løftebrud, men som en forståelig udnyttelse af alle karrieremuligheder. Jespersen har i gjort sig selv til et 'brand', der omtrent inkarnerer frihed og lighed. Når hun erklærer at hun benytter sig af det parti, der for tiden kan hjælpe hende med hendes eviggyldige projekt, bytter hun om på årsag og virkning. Det er ikke hende, der har forandret sig, men de politiske partier. Som bekendt er det bedste forsvar et angreb, og når Jespersen slipper af sted med sin dristige påstand, skyldes det bla. hendes årelange arbejde med det retoriske. Hun har gjort sig suveræn, og kritikken preller af som vand på en gås.

Magisk ord

Det var hende der helt i begyndelsen af 90'erne indførte ordet 'sammenhængs-kraft' i det politiske vokabularium. Skønt mange i tidens løb har undret sig over, hvad det egentlig betød, blev det i kraft af sin uklarhed et hit. Det har fungeret som et magisk ord, der kunne dække over ideologiske forskydninger efter Murens fald. I de seneste år ser det ud til at 'sammenhængskraft' har fundet sig til rette på højrefløjen. Søgninger på internettet viser at højrebevægelser har taget begrebet til sig. Bent Winthers kommentar i lørdagens avis sætter trumf på, når han kalder Jespersens 'sammenhængskraft' for orwell'sk nysprog og udtryk for en totalitær tankegang.

Sandt er det, at totalitære regimer kan påstå hvad som helst og gøre sort til hvidt, fordi de har kontrol over massemedierne. Sandt er det også at 'flertalsregeringen' VKO har boltret sig med kreative omskrivninger, men mon ikke det snarere er karakteristisk for mediesamfundets politiske retorik?

Under alle omstændigheder har Jespersen hentet sit nysprog fra det store udland, ligesom Fogh har lært af både Blair og Bush. Frankrig har f.eks. allerede haft en socialminister der promoverede 'social sammenhængskraft', nemlig Jean-Louis Borloo (nuværende finansminister). I den franske debat huserer begrebet 'cohésion sociale,' der også er landet på højrefløjen. Iflg. den franske udgave af Wikipedia er det yndet af højrefløjspolitikere, som forlenes med en social indstilling, uden at de behøver at opgive tanken om klassesamfundets naturlighed. Den havde Eva Kjer Hansen ikke gennemskuet!

Det var EU der først i 90'erne promoverede begrebet 'social cohesion'. Flere EU-rapporter om "economic and social cohesion" beskriver politiske tiltag der skal mindske økonomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne. Udjævningen af forskelle med respekt for nationalstaternes identitet hedder i EU-sprog 'cohesion policy'. Som bl.a. Lars Qvortrup har gjort opmærksom på her i avisen, stammer begrebet fra Emile Durkheim, der skelnede mellem en mekanisk og en organisk sammenhængskraft. Den første hører til det homogene, traditionelle samfund, mens det sidste hører til et pluralistisk samfund. Hvor EU abonnerer på den sidste udgave, går Jespersen ind for den første: det danske velfærdsamfund er iflg. hende og Ralf Pittelkow resultatet af nationale værdier og truet af globaliseringen. Måske skulle Karen Jespersen slet og ret kalde sig 'Minister for National identitet'? Sådan en har Sarkozy jo udnævnt i Frankrig.

Men Jespersen er ikke kun nationalstatsromantiker som Krarup og Kjærsgård. I en tale holdt på Grundfos 30. november 2006 talte hun om virksomhedernes sociale ansvar. Nøgleordet var igen den sammenhængskraft. Det danske flexicurité-samfund er præget af høj social tillid, og derfor kan virksomhederne skifte ud i medarbejderskaren. Hun sagde at "konkurrencekraft og sammenhængskraft hænger uløseligt sammen". Den definition er en liberalistisk udmelding, der gør hende til Foghs naturlige partner og Eva Kjer Hansens rette efterfølger.

Hanne Roer er lektor på Institut for Retorik på KU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mig bekendt blev KJ lempet ud af socialdemokratiet fordi hun i fremmedpolitiken var uenig med partiapparatet.

Hr. Simonsen skiftede holdning, da han blev minister!!!!!!!!!!!

At KJ nu, på det for landet mest betydende problem, skifter til et parti, som deler hendes opfattelse i fremmedpolitiken, er da selvfølgeligt!

Hvis hun var blevet partiformand i soc.demokratiet, havde partiets situation været særdeles meget bedre i dag!

Hanne Roers artikel er det rene vrøvl.

"Sammenhængskraft" er et socialdemokratisk udtryk, som Karen Jespersen lærte i sin tid som socialdemokrat.

Her bruger Helle Thorning-Schmidt det i et angreb på regeringen:

http://socialdemokratiet.dk/default.aspx?func=article.view&id=141583

Og her praler Ole Vagn Christensen på Socialdemokraternes kongres over, at det var hans parti, der skabte sammenhængskraften i det danske samfund:

http://socialdemokratiet.dk/default.aspx?site=kongres/2006&func=article....

Og her raser liberalisterne imod, at de borgerlige er begyndt at anvende dette "socialdemokratiske vraggods":

http://www.180grader.dk/klumme/Star_Wars_i_dansk_politik.php