Kronik

Socialismen er demokratisk, realistisk og aktuel

Demokratiet er i krise. Nationalismen er trængt, den traditionelle konservatisme er dybt svækket, og den klassiske liberalisme er blevet fortrængt af en knusende nedtromling af alle, der er og tænker anderledes. Tilbage står som nutidens helt dominerende ideologi en neoliberalisme, der forsvarer og legitimerer den uhæmmede kapitalisme. Derfor er der behov for socialismen
Travlhed på Wall Street. Selv den liberalistiske økonom John Kenneth Galbraith sagde det: -Planøkonomien har sejret-. Og dermed tænkte han ikke på kommandoøkonomien i Sovjetunionen, men på den faktiske planøkonomi i de store amerikanske -corporations-

Travlhed på Wall Street. Selv den liberalistiske økonom John Kenneth Galbraith sagde det: -Planøkonomien har sejret-. Og dermed tænkte han ikke på kommandoøkonomien i Sovjetunionen, men på den faktiske planøkonomi i de store amerikanske -corporations-

David Karp

18. september 2007

Socialismen er død, siger man. Ikke blot den økonomiske elite, men også den store flok af ledende politikere, organisationsfolk, mediefolk, opinionsmagere og mainstream intellektuelle synes at være enige om denne konstatering. Dette dødsbudskab indgår som et grundaksiom i tidens konventionelle visdom og den dominerende ideologi, hvor det er forbundet med et postulat om, at socialismen er udemokratisk. Anfægtende tidens massive konformitet og den nye politiske korrekthed skal jeg hævde, at socialismen er demokratisk, at den bygger på realiteter i virkeligheden selv, og at den stadig udgør en aktuel udfordring.

Socialismen var i sin oprindelse et produkt af den industrielle og den franske revolution. Socialismen udviklede sig derefter videre i takt med den moderne kapitalistiske udvikling og den moderne statsbygning. Socialismens mest massive udfoldelse fandt da også sted i Vest- og Nordeuropa, i den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

Udviklingen i Rusland var ganske anderledes end i Vest-europa, og der var tale om en fundamentalt anden problematik, det man senere kaldte udviklingslandenes problematik. Den russiske revolution var ikke - og kunne heller ikke være - en 'socialistisk revolution'. Dertil var landet for tilbagestående. Den af Stalin efterfølgende skabte ideologi om 'socialisme i ét land' skulle imidlertid endnu senere afføde en ny myte, nemlig myten om 'socialismens død'.

Ser vi på socialismens udfoldelse i dens mest massive udviklingsområder i Europa, så var der mange nuancer og retninger. Men i sin hoved-udfoldelse kan socialismens historiske program angives i fire hovedpunkter, nemlig: for det første kravet om politisk demokrati med almindelig og lige valgret og i forlængelse heraf en videre vision om en på én gang horisontal og vertikal demokratiudvidelse: horisontalt ind i det økonomiske livs område i form af 'industrielt' eller 'økonomisk demokrati' og en vertikal demokratiudvidelse forstået som nedbrydelsen af skellet mellem de regerende og de regerede og stærkt øget folkelig deltagelse.

Et andet hovedpunkt i socialismens historiske program var visionen og kravet om lighed. Dette indebar ikke nødvendigvis et samfund præget af ensartethed, men et egalitært samfund, et samfund med lige rettigheder og uden stor ulighed og fattigdom. Det tredje hovedpunkt var forestillingen om solidaritet. Man udviklede her en vision om et samfund uden den egoistiske selvfremføring og alles kamp mod alle, der prægede allerede datidens samfund, og som er blevet så dominerende i dag. Man forestillede sig et alternativt samfund præget af fællesskab, sammenhold og gensidig hjælp og anerkendelse. Det fjerde hovedpunkt var visionen om alsidig selvudvikling. Det slog igennem i den europæiske arbejder-bevægelses vældige kulturarbejde, hvor selvudviklingen foregik i samklang med udviklingen af solidaritet og fællesskab.

Har allerede udviklet sig

Socialismen er ikke uundgåelig, men må dog fremstå af elementer og tendenser, der allerede har udviklet sig derude i virkeligheden selv. Sådanne elementer og tendenser kan da også identificeres: Kapitalismen har gennem en massiv udvikling af produktivkræfterne og den samfundsmæssige produktion frembragt det materielle grundlag for afskaffelse af fattigdom og social nød samt for den nedpresning af 'det nødvendige arbejde' til et minimum, som igen er forudsætningen for den alsidige livsudfoldelse og det rige demokratiske liv, som indgår i visionen om socialisme.

Udviklingen af arbejds-delingen og det samfundsmæssige samarbejde har tillige rent faktisk skabt en socialitet, samtidig med at udviklingen af social regulering og velfærdsforanstaltninger har etableret et element af solidaritet. Kapitalismen har endvidere udviklet en omfattende organisation og planlægning. Som den amerikanske liberalistiske økonom John Kenneth Galbraith påpegede det: 'planøkonomien har sejret'. Og dermed tænkte han ikke på stalinismens kommandoøkonomi i 30'ernes Sovjetunion, men på den faktiske planøkonomi i de store amerikanske corporations. Derude i virkeligheden selv eksisterer en uhyre masse af økonomisk organisation, magt og planlægning. Det drejer sig om at få denne vældige masse af koncentreret økonomisk magt og plan under demokratisk kontrol og indflydelse.

Sidst, men ikke mindst, er den store historiske demokratiseringsproces et stykke realiseret socialisme. Det er en proces, der har strakt sig over de seneste 200 år, og som ikke bare var en jævnt fremadskridende evolution i takt med 'industrisamfundets' udvikling, men også en lang kamp mod magthavende eliter og besiddende klasser. Socialismen er demokratisk, fordi den fremgår af en lang kamp for demokrati, og fordi den rummer en vision om en yderligere både horisontal og vertikal udvidelse af demokrati.

Vi er i dag i en ejendommelig dobbeltsituation: på den ene side kan man konstatere, at socialismen allerede er til stede som massive elementer og tendenser i virkeligheden selv. I den forstand er den realistisk.

På den anden side kan man også konstatere en række historiske tilbageslag for socialismen, såsom udviklingen af stalinismen i Sovjetunionen, samt tilbagerulningen af de store demokratiske masse-organisationer og folkelige bevægelser, den samfundsmæssige atomisering, som mainstream-samfundsvidenskaben og medierne eufemisk omskrivende kalder 'individualisering'.

Demokrati undergraves

Men det er ikke blot blot socialismen, der er i krise. Det samme er, som påpeget af bl.a. den norske magtudredning og konstateret af selv liberale og konservative iagttagere fra Benjamin Barber, og George Soros til John Gray, det bestående politiske demokrati. Det undergraves mere og mere af en fuldstændig løssluppen kapitalisme og den dominerende neo-liberalistiske markedsfundamentalisme. Samtidig er selve den sociale solidaritet alvorligt svækket af den fremadskridende atomisering, den altomfattende kommercialisering og opløsningen af alle hidtidige værdier. Det er kapitalismen, ikke indvandrerne, der borteroderer den sociale solidaritet.

Klassiske dominerende ideologier og politikker kommer heroverfor alle til kort. Nationalismen er trængt i den globale kapitalismes verden. Den klassiske konservatisme er dybt svækket af samme kapitalismes undergravning af alle traditionelle værdier og holdninger. Den klassiske liberalisme med dens vægt på retssikkerhed, tolerance og genuin offentlig debat er blevet fortrængt af en knusende nedtromling af alle, der er og tænker anderledes. Tilbage står som nutidens helt dominerende ideologi en neoliberalisme, der forsvarer og legitimerer netop den uhæmmede kapitalisme.

Vi lever i en verdensorden karakteriseret ved fortsat stor ulighed mellem verdens forskellige regioner og internt i de enkelte regioner og lande, store enklaver af fattigdom, nød og elendighed i en sameksistens med et umådeholdent forbrug i andre dele af verden, stadigt opblussende sociale, etniske, religiøse og nationale konflikter, en altgennemtrængende kommercialisering af hele det samfundsmæssige liv og hele vores tilværelse, en verden gennemsyret af holdninger og værdier som selvfremføring, egoisme, grådighed, forbrugerisme og alles kamp mod alle, og et demokrati, der er blevet inddæmmet og skævvredet af økonomisk magt, mediemagt og politikkens professionalisering samt en stadig mere og mere kommercialiseret og ensrettet nyhedsformidling. Såvel de klassiske dominerende ideologier som enhver partiel pragmatisme kommer til kort konfronteret med den bestående sociale ordens brutale realiteter og den dominerende ideologis massive kraft.

Men der er også andre elementer og tendenser i verden, elementer og tendenser, som kan udvikles til et modstående samlet alternativ til hele neoliberalismens dominerende verdensorden, og som netop derved også er aktuelt: et samfund, hvor elementære livsfornødenheder er sikret for alle, et samfund uden voldsom ulighed, fattigdom og social elendighed, et samfund befriet for kommercialiseringens svøbe, et samfund med en fri og genuin demokratisk politik og debat, et samfund, hvor demokratiet ikke systematisk skævvrides til fordel for de rige og ressourcestærke, et samfund præget af egalitære og solidariske værdier, et samfund med individernes alsidige udfoldelse i et socialt fællesskab, altså et samfund hvor, med Marx' udtryk, "enhvers frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling". Men dette er netop socialisme.

Curt Sørensen er professor emeritus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Trolle Mikkelsen

Allerede når man læser indledningen til Curt Sørensens kronik, så forstår man, at her taler samfundsvidenskabernes svar på Ruth Evensen.

Indtrykket forstærkes af den religiøst messianske form, hvor store, positive begreber (demokrati, solidaritet, lighed) uden videre dikkedarer tilskrives ”socialismen”, selvom ingen af dem er specielt socialistiske.

Frihed, lighed og broderskab var derimod kampråbet for den borgerlige revolution. Der, hvor socialister vandt magten, enten som national-socialister, kommunister, maoister eller hvad ved jeg, der var hverken frihed, lighed eller broderskab - eller noget at leve af. Men det er ikke noget problem for professor emeritussen – for de systemer var bare ikke socialisme!

Som Curt Sørensens kollega, Professor Tribini, udtrykte det: Keine Hexerei, nur Behändigket!

Henning Ristinge

Tak for en udmærket artikel

og nej
Mikkelsen
Frihed, lighed og broderskab
var aldrig et kampråb for borgerlige

tilbage til skolebænken med dig :)

Socialismen er død erklærer mange. Man kan med lige så god ret erklære fattigdom og arbejdsløshed for udryddet.

Rigtigt er det at Socialismen fortiden ikke har ideologer og store ledere, der kan trænge igennem den Berlusconiserede presse, men den situation er at sammenligne med en trykkoger uden sikkerhedsventil...

Lennart Kampmann

Deng Xiaoping påpegede at det jo var lige meget hvilken farve katten havde så længe den fangede mus.

Om det er den ene eller anden -isme er for så vidt ligemeget, da det er de involverede menneskers moral og etik der skinner igennem. Hvis folket er oplyst og empatisk vil lovene være det samme.

At genkalde sig socialismens fortræffeligheder er at ønske gamle svundne tider tilbage, men historien har forlængst smadret de gamle ideologier og efterladt os med en globaliseret verden på godt og ondt.

Indtil videre har socialisme kun kunne lykkes på grund af udrejseforbud.

Med venlig hilsen
Lennart

jens peter hansen

Frihed, lighed og broderskab” var nok mere kampråbet for den socialistiske bevægelse

Øh er det ikke fra den franske revolution, som da vist var et BORGERLIGT opgør med privilegiesamfundet.

Henning Ristinge

Tilbage på skolebænken - småbogere

”…although Liberté and Egalité were associated together during the 18th century, Fraternité wasn't included in it....!”

Frihed og Lighed - var det borgerskabet kæmpede for i Frankrig - ikke broderskab.

Borgerskabet ønskede ikke frihed og lighed for alle - de ønskede frihed og lighed i forhold til de royale og de adelige - frihed og lighed - fra de lænker som de feudale havde lagt på samfundet.

De første spor af denne tilføjelse var ganske rigtigt nærværende i Frankrig i 1790erne - fremført af det parisiske proletariat og de yderliggående radikale ledere - men det var aldrig almindeligt brugt i det 18 århundrede.

Broderskabsbegrebet var det proletariatet fremførte - det var det de radikale og tidlige socialister tilføjede.

De ville ikke bare have frihed og lighed bare for borgerskabet - de ville også have det for sig selv - og de ville ha broderskab - de ville have – velfærd for alle!

Socialismen bygger på broderskabstanken - Velfærdsamfundet bygger derfor på broderskabstanken - broderskabstanken er det der giver frihed og lighed mening - uden broderskab ingen reel frihed og ingen virkelighed lighed.

Socialisterne var de første der bragte alle tre begreber i brug i masseagitation. De var de første til at konsekvent og altid skive alle tre begreber sammen på deres bannere. Det stod på alle røde bannere i demonstrationstog i slutningen af det 19 århundrede, det var det der bar marxismen og adskilte den fra de borgerlige ideer!

De borgerlige ønskede lighed med kun de adelige og kongehuset – de ville ikke lighed og fællesskab med proletariatet - og de ville have frihed til - at udbytte lige så meget som deres tidlige feudale herrer - de ønskede ikke lighed (bl.a. valgret) for proletariatet. Der var derfor heller ikke generelt lige valgret efter den borgelige revolution. De ville kun have demokrati for de velbjærgede, besiddende og uddannede klasser – de ville kun have demokrati for dem selv – først da arbejderpartierne fik magt blev samfundet demokratisk i ordets egentlige forstand.

valgret for proletariatet - folkets flertal - ville - med borgerlige øjne - føre til pøpelvælde!

Konklusionen er - Socialisme ER demokrati i ordets yderste forstand.

Socialisme kan ikke og vil aldrig kunne fungere og eksistere - uden demokrati! Men demokrati vil aldrig blive et virkeligt demokrati uden socialisme under en eller anden form.

Henning Ristinge

Socialisterne er de egentluge bærere af demokrati - socialisme er en udvidelse af demokratiet til også at omfatte samfundets økonomiske forhold

Henning Ristinge

Derfår måtte arbejderbevægelsen også slås imod storborgerskabet partiers atemmer for at kunne indføre - velfærdstaten.

Hm, artiklens hovedtese er, at socialismen er demokratisk.

Vil det ikke være mere præcist at sige, at socialismen KAN være demokratisk? Hvis man altså arbejder for at kombinere den med demokratiske værdier.

Hvis ovenstående tese er rigtig, skulle vi ikke regne Sovjetunionen og østblok-regimerne under den kolde krig for at være reelt socialistiske. Det ved jeg også godt, at der i forvejen er nogle, der ikke gør.

For de gamle østregimer: demokratiske? No way!

Henning Ristinge

NEj - virkeligheden er at KArl MArx var radikal demokrat og at socialisme ikke er muligt under et et parti diktatur og i et underudviklet land -

I sammemblander konstant Socialismens idee som den bleb udviklet af socialistiske partie og arbejderbevægelsen og Karl Marx med den forvanskning der skete med Leninisme og især med Stalin - men selv Sovjetunionen påstod at man var demokratisk og DDR kaldte sig en Demokratisk republik . grunden er enkel - man kunne ikke godt erkende åbent at man var modstandere af demokrati - selvom det var virkeligheden

Jeg har igennem mange år hørt på socialisterne der bare gik og ventede på, at kapitalismen skulle bryde sammen, for det skulle den jo ifølge deres analyser. Selv har jeg altid tænkt, at gid de mennesker dog havde andet at tage sig til end at vente på kapiatlismens sammenbrud. Jeg havde i hvert fald andet at lave! Men så skete det faktisk, kapitalismen brød virkeligt sammen i 2008. Og så tænkte jeg: Så for Søren, nu kommer alle socialisterne rendende, for dette må jo være deres gyldne time, den de altid har gået og ventet på! Men ingenting skete. Ingen socialister kom rendende, og så godt som ingen sagde noget. Ingen ny socialistisk bevægelse opstod, ingen nye socialister trådte frem. Og hvad være var, alting fortsatte faktisk som før krisen. Selv de løsningsmodeller der havde ført til krisen fortsatte man med at bruge. Og heller ikke det var der nogen socialister der havde noget at indvende imod. Og så kunne jeg jo ikke lade være med at tænke, at så må de jo være ligeglade. Virkeligt ravende ligeglade. Men hvorfor skulle jeg så samtidigt stemme på dem? Det kunne jeg ikke få til at passe eller forstå og det forstår jeg stadigvæk ikke. Så min næste stemme går til et ikke-socialistisk parti.

Nej Socialismen er bestemt ikke død. Men ligesom professoren (stolt) titulerer sig som udtjent er det fristende, at henvise med samme til Socialismen på samme respektfulde måde - emeritus.
Ikke død... men bare udslidt og ikke brugbar til meget andet end at hive frem ved særligt festlige lejligheder og til at skrive et par kronikker i ny og næ... sådan for nostalgien og traditionens skyld.

jens peter hansen

Liberté, Égalité, Fraternité est la devise de la République française et d'Haïti. Si elle puise ses origines dans la Révolution française, au cours de laquelle elle est une devise parmi d'autres, elle ne sera adoptée officiellement qu'à la fin du XIXe siècle par la Troisième République.

Selv tilbage til bøgerne. Ristinge. Udtrykket stammer altså fra den franske revolution.
La devise est réinscrite sur le fronton des édifices publics à l’occasion de la célébration du 14 juillet 1880. Elle figure dans les constitutions de 1946 et 1958 et fait aujourd’hui partie intégrante de notre patrimoine national. On la trouve sur des objets de grande diffusion comme les pièces de monnaie ou les timbres.

(Source site de l’Elysée
Og så skriver de altså på fransk i Frankrig, ikke på engelsk, skolemester Ristinge.

Henning Ristinge

Havde du også læst det jeg skrev ville du have konstateret at jeg ikke benægtede at udtrykket blev brugt under den franske revolution.

Henning Ristinge

Nu læser de fleste mennesker bedre engelsk end fransk hvorfor jeg brugte det engelske citat - men forfatteren er den franske historiker Mona Ozouf - den samme som citeres i den franske artikel du citerer.

I samme articel står der også at det først blev officielt adopteret som motto i denne form - for den tredje republik - hvornår var det så - ja fra 1870 - 1840.

Et er ords oprindelse - noget andet er deres brug - jeg forklarede ofenfor forskellen på socialismens og socialdemokraternes brugen under dee borgerlige revolutionere, Du kunne jo prøve at tage stilling til det.

De borgerlige ville kun have demokrati for deres egne og lighed mellem deres egne og den gamle adel. Deres demokrati var netop derfor ikke demokratisk overhovedet. Hvorfor ikke+ Jo fordi de frygtede folkest flertal - det som de ofte brugte at kalde "pøblen" - for alle højborgerlige helt frm til 2 verdenskrig var pøbelvælde og rigtigt demokrati med en mand en stemme - en og samme ting - nemlig al magt til socialisterne, arbejderen Sociialdemokratiet.

Derfor er det også kun højrefløjen der for alvor truede demokratiet i Danmark - kampen for demokrati og velfærd - var først og fremmest socialdemokratiet og de radikale der måtte sætte tommelskruerne på de modvillige borgerlige og gjorde det de meste af et århundrede. Flere gange satte de højborgerlige demokratiet ud af kraft eller forsøhgte at gøre det. Havde de fået deres vilje ville vi også være endt som allierede til det tredje rige. Sydslesvig desuden have været et stykke tyskland under dansk besættelse og Hitler ville ikke have behøvet invadere os - han kunne have gjort som med Østrig - indlemmet os istedet.

Henning Ristinge

Der står netop som jeg siger at
'Liberté, Égalité, Fraternité est la devise de la République française et d’Haïti' - nemlig at der er tale om den TREDJE franske republiks og Haitis - motto (altså 1870-1940) og at det var et blandt mange andre slagord der var i brug under den franske revolution-

Men enden på den franske revolution var som bekendt henrettelsen af Robespierre - og herefter forsvandt ordet "Fraternité" fra al brug - tilbage var kun ordene "Liberté" og "Égalité" - den borgerlige revolution var nu tilendebragt.

jens peter hansen

Det faktum at den 3. republik indfører mottoet som officielt fransk " programerklæring" i 1880, som et REPUBLIKANSK udsagn, ikke som et socialistisk slagord viser at udtrykket IKKE er forbundet med socialistisk tankegang, men har reverens til den franske revolution. At socialister også har brugt det, har bare ikke noget at gøre med udgangspunktet. Din belærende tone om at gå til skole igen kunne du passende selv mønte på dig selv.
Så skriver du:
Derfor er det også kun højrefløjen der for alvor truede demokratiet i Danmark - kampen for demokrati og velfærd - var først og fremmest socialdemokratiet og de radikale der måtte sætte tommelskruerne på de modvillige borgerlige og gjorde det de meste af et århundrede. Flere gange satte de højborgerlige demokratiet ud af kraft eller forsøhgte at gøre det. Havde de fået deres vilje ville vi også være endt som allierede til det tredje rige. Sydslesvig desuden have været et stykke tyskland under dansk besættelse og Hitler ville ikke have behøvet invadere os - han kunne have gjort som med Østrig - indlemmet os istedet.
Sammenhængen er temmelig svær at se og dine hypoteser ærlig talt en smule udokumenterede.

jens peter hansen

og nej
Mikkelsen
Frihed, lighed og broderskab
var aldrig et kampråb for borgerlige

tilbage til skolebænken med dig :)

Skriver du Ristinge.
Den franske republikanske tankegang gør op med privilegiesamfundet. Den 3. republik indfører mottoet i 1880 og dette varer lige til 1940 da Vichyfolkene finder på et andet. ( Travail, Famille, Patrie), for at tage afstand fra det REPUBLIKANSKE DEMOKRATISKE Frankrig.Som du kan se er der i 1946- og 1958- grundlovene netop indført de berømte ord. Udsagnene er altså franske, republikanske og IKKE specifik socialistiske. Fat det nu.

Henning Ristinge

"Derfor er det også kun højrefløjen der for alvor truede demokratiet i Danmark."

Højrefløjen indførte rent faktisk diktatur i Danmark i 1890erne for at undgår resultatet af demokrati der bygger på en mand en stemme - væstentligst for at forhindre at de radikale og socialdemokratiet skulle komme til magten

"Flere gange satte de højborgerlige demokratiet ud af kraft eller forsøhgte at gøre det. Havde de fået deres vilje ville vi også være endt som allierede til det tredje rige. Sydslesvig desuden have været et stykke tyskland under dansk besættelse og Hitler ville ikke have behøvet invadere os - han kunne have gjort som med Østrig - indlemmet os istedet."

Da det ikke lykkedes forsøgte man med påskekuppet i 1920 - at undergrave og afskaffe parliamentarismen - af to grunde -

1 fordi man ikke fra den socialdemokratisk radikale regerings side ville benytte sig af tysklands nederlag til at få hele sydslesvig indlemmet i Danmark. Det var den umiddelbare årsag.
2. Dernæst fordi storborgerne ikke var vilde med demorati - demokrati var jo pøbelvælde - ikke sandt.

Derfor handlede kampen for demokrati og velfærd - først og fremmest om at socialdemokratiet og de radikale måtte sætte tommelskruerne på de modvillige borgerlige og gjorde det de meste af et århundrede. de borgelige bestilte ikke andet det meste af de tyvende århundrede end at halte efter socialdemokratiet

Det meste af velfærdstaten blev til i direkte kamp mod de konservative og et fodslæbende venstre

modbevis argumentationen

Henning Ristinge

At den tredje republik i et anfald af nostalgi plukker nogle ord ud som motto og symbol på flaget blå=Lighed - hvid=frihed og rød(meget passende i øvrigt)=broderskab - og i et forsøg på at forene frankrig efter krigen og sårene efter pariserkommunen - - siger intet om den faktiske verden - broderskabet var der socialismen tog sit udgansgpunkt - og nå man fastholdt de to andre handler det om at fastholde demokrati

proletariatet udgjorde jo et flertal

jens peter hansen

Jeg starter med det sidste.
Frihed, lighed og broderskab er et udtryk som stammer fra den franske revolution. Det har siden 1880 været den franske republiks officielle motto. Socialdemokrater har OVERTAGET dette udsagn.
Jeg fastholder at UDTRYKKET stammer fra den store franske revolution og derfor har sine rødder andre steder end i socialismen. Nicolas Sarkozy som vist ikke er socialist bruger det også.
Med hensyn til højborgerskabet og diktatur, så er du forkert på den. Estrups regime varede fra 1875 til 1894. Estups hovedmodstandere var IKKE socialdemokraterne, men venstre. Det var venstre der holdt fast på folketinget som landets lovgivende forsamling. Socialdemokraterne fyldte ikke meget i den periode. Venstre bevægede sig hurtigt mod højre, men folketingsdemokratiet og parlamentarismen har venstre historisk set været de sejeste forkæmpere for.
Hvad angår kuppet i 1920 så er det rigtigt at det var truslen om generalstrejke der fik kongen til at ryste på hånden. En af de varmeste fortalere for at få Flensborg hjem, var Christmas Møller, der som bekendt kæmpede aktivt mod at få Sydslesig tilbage i 1945. Konservative kan altså også blive klogere.
Jeg mener naturligvis også at socialdemokratiet her betydet meget for demokrati og ikke mindst velfærden i Danmark, men at påstå at alle kampe for at fastslå et demokratisk samfund er socialistiske er simpelthen uhistorisk

Henning Ristinge

som sagt er der ingen der har sagt at man ikke brugte begrebrne frihed, lighed og broderskab under den franske revultion, men den bedst kendte franske historiker, som du selv citerede, fortæller os, at det med broderskabet ikke var fremtrædende og at det i alle tilfælde kun var et blandt flere udsagn af lignende art.

Det er også korekt at broderskabstanken ikke dyrkedes af borgerskabet

Det er også et faktum at selv om den tredje republik brugte det som motte - så var det ikke begreber anvendtes af borgerlige andre steder - det var de socialistiske partier der brugte det på deres bannere og i deres optog.

Henning Ristinge

i øvrigt startede den franske 3 republik i 1870 ikke 1880. Det er også rigtigt at estrus styre var rettet mod venstre i de tdlige år, 18756, socialdemokratiet eksisterede ikke på tidspunktets, derfor nævnte jeg 1890erne, for det var i tiltagende grad ikke venstre der var truslen men derimod - socialdemokratiet.

Hvad angår Christmas Møller var han gennemgående et hæderligt og fornuftigt menneske - men der var folk i hans parti som var endog stærke modstandre af demokrati og folk de sympatiserede meget stærkt med fascisme og nazisme - altsammen som et middel mod 'pøpelvældet' (socialdemokrtiet)

Jeg har ikke agt at der ikke var borgerlige partiwer der fortjener ære for demokrstisk sindelag, venstre og de radikale gjorde i flere periode, omend venstre svigtede i mellemkrigsårende - under indtryk af socialdemokratiets styrke - var der også mange venstrefolk der flirtede med totalitære ider.

Hvad angår velfærdstaten var socialdemokratiet, abejderbevægelsen og de radikale den afgørende kraft - men det var jo i de tidlige år en slags proletariatets diktatur (flertalsdiktatur). Man satte det borgerlige mindretal til vægs. Hvis de overhovedet ville have indflydelse på noget, måtte de give sig - og det gjorde de så - af og til. Havde de ikke gjort det ville vi givet have haft socialdemokratiske flertalsregeringer (hvad vi aldrig har haft - i danmark)

Henning Ristinge

Det er en myte - uden hold i virkeligheden - at man for rundt og svingede med bannere om frihed, lighed og broderskab under den franske revolution. De eneste der svimgede sådanne banner var arbejderbevægelsen fra 1870erne og frem (der var ingen arbejder partier før og ingen egentlige pariorganisationer som vi kender dem idag noget sted før efter 1880erne)

Henning Ristinge

mere end det - den artikel du selv citerer fra siger direkte at det er en myte uden hold i virkeligheden samt at man menta at der var disharmoni omkring begrebet broderskab - i forhold til lighed og frihed - hvorfor det helt forsvandt efter kun at være set kort tid under det stærkt radikale jacobinerstyre

Henning Ristinge

som sagt - hvis du vil se agitatoriske bannere med ordene Frihed, Lighed og Broderskab - skal du ind på arbejdermuseet - det er der de er!

Ingen borgelige i Danmark brugte det som agitation

Henning Ristinge

kun i en kort tid under jacobinerstyret blev det brugt - igen - pøblen/proletariatet - du ved - det var også proletariatet i paris der brugte det i 1848

jens peter hansen

Jeg skal prøve en sidste gang.
Jeg har ikke sagt at den 3. republik startede i 1880, men skrevet at mottoet blev indført i 1880 under den 3. republik. Som bekendt var den 3. republik meget tæt på at blive et monarki efter Napoleon d. 3's kollaps, pariserkommunen og Thiers brutale nedslagtning af samme kommune, og den 3. republik er konstitutionelt først en realitet i 1875. Frankrig var én stemme fra at blive et monarki!! Den kilde jeg bruger skriver: At udtrykket var et udtryk der blev brugt i lighed med andre, men blev ikke officielt før slutningen af det 19. århundrede. Altså i 1880, som jeg skrev. Jeg har heller ikke sagt at man svang med faner med mottoet, jeg har skrevet at udgangspunktet var den franske revolution.
Tyske socialister brugte ikke mottoet, engelske ej heller. Og så for sidste gang: Udtrykket er fransk og republikansk og altså især antiroyalistisk. Der er en stærk republikansk tradition i Frankrig. En tradition der som før nævnt er stærkt antiroyal, dvs stærk imod privilegiesamfundet og stærk antikerikal altså modstander af kirkens indflydelse. Det er traditioner som stort set ikke har haft nogen "væsentlig" indflydelse på praktisk politik i Danmark, selv om knæk sablen, bryd kronen og styrt kirken var slagord omkring århundredeskiftet. I Frankrig derimod var det praktisk politik for REPUBLIKANERE og er det den dag i dag. Og så er den republikanske tradition også stærkt nationalistisk. Hvad enten den er højre- eller venstredrejet i Frankrig.
At socialdemokrater i DK har svunget med faner med frihed, lighed og broderskab fjerner, og nu for sidste gang, ikke ved det faktum at udtrykket stammer fra den store franske revolution. Det er hvad jeg har skrevet, og hvad jeg har dokumenteret.

Henning Ristinge

men lad mig så gve dig den indrømmelse at det jeg sagde om flaget var noget sludder, havde det været sådan ville det jo også have været urigtigt at man ikke generelt g´brugte disse ord under revolutionen fra 1789 hvor tricoloren indførtes. Men din udlægning a hvid for koneslægten er også en myte og rød og blå var farverne for paris

jens peter hansen

Det er jo ikke så godt, Ristinge , at du bliver fanget i dine egne mangelfulde postulater. Med hensyn til flaget er den udlægning jeg kommer med én af flere udlægninger. Nogle siger at det er La Fayette der er inspireret af det amerikanske flag. De var i øvrigt også ivrige republikanere. Alle socialister er republikanere( dog ikke i Danmark), men ikke alle republikanere er socialister.

Henning Ristinge

Det er stadig dig der ikke vil se pointen Hansen - nemlig
1. at den borgelige revolution kun handlede om borgerskabets og storbøndernes ligestilling med adlen. Der stoppede ligheden og det er enden på den borgerlige revolution der gør den borgerlig. Det er ikke det forho,d at der også under revolutionen anvendtes hvad der i kærnen var/er socialistiske krav og begreber.
2. at demokrati kun er borgerligt deri at det på afgørende punkter søges begrænset, for at beskytte borgerskabet, de besiddendes intereresser.
3. Socialisme var i sit udgangspunkt - og hele vejen op til katastrofen i Sovjetunionen - et underudviklet land - kravet om det radikale demokrati i de højest udviklede lande. Det var et krav om firhed ligestilling og fælleskab. Og det socialismen var den afgørende drivkraft i skabelsen af velfærdsstaten - baseret på statslig regulering af økonomien - og som sådan et blandingsøkonomisk samfund.

Hvis jeg lige må blande mig i diskussionen: Jeg skrev første gang skrev denne artikel i 2007, hvor den blev bragt i Information Jeg synes det er ok at avisen bringer den igen , og jeg står fuldt ved mine synspunkter fra den gang. Blot vil jeg i dag tilføje:

1. Truslen overalt i Europa og USA fra en ny højrepopulisme og neofascisme har gjort socialismen endnu mere aktuel som alternativ..

2. De åbenlyse problemer med at løse klimaspørgsmål og den økologiske overlevelses problem inden for rammerne af den kapitalistiske verdensorden er i dag endnu tydeligere end i 2007.

3. Den økonomisk og finanskrisen siden 2008 har sat yderligere spørgsmålstegn ved kapitalismen som angivelig endmålet for al menneskelig udvikling.

4. Den fortsat store ulighed både i enkelte lande og regioner samt store enklaver af fattigdom rejser ligeledes kravet om et socialistisk alternativ

5. Endelig har den tilsyneladende uendelig række af krige som USA har involveret sig i kloden over i endnu højere grad understreget sammenfiltringen af den globale kapitalisme med det globale og amerikanske militærindustrielle kompleks.

Det der er problemet er , som Slavoj Zizeck udtrykte det forleden i Information, at samle mod til at rejse den gamle modstand igen og vove det der ser så umuligt ud.

Henning Ristinge

Jeg tror det ulmer, Curt. Men jeg tror også at der skal en vis tid til at internaliserer og lægge sovjetkatastrofen bag os. Det vil givet betyde meget hvis vi kune see en ny og ægte venstreorientering slå rod i de gamle øst-lande. En som også evner at tage et kritisk opgør med 'leninismen' og samtidigt evner at inddrage miljøkravet som noget centralt.

Henning Ristinge

Jeg bemærkde godt at der var tale om en gammel artikel, jeg kommenterede den da jeg synes at den var god. Blot mener jeg at vi er nød til at se i øjnenene og afdække det faktum at katastrofen i øst ikke starterde med Stalin, men at den startede i kombination af Lenins elitære ideer og direkte undergravelse af mulighededen for demokrati.

Henning Ristinge

tja, Tove det var derfor jeg kommenterede artiklen. Indholdet peger på noget vigtigt. Det ville i sandhed være godt om en diskussion om dette virkelig bredte sig. Der er stærkt behov for en ny global venstrebevægelse. En der på en gang kan gribe om fortidens tanker og samtidig begrave fortiden og gribe nutidens problemstillinger på en konstruktiv og begavet måde. Men begravelsen af fortidens fejlgreb, ikke mindst tendensen til at sbabe materialistiske religioner og sekter og begrave sig i semireligiøs idoldyrkelse, bør være kritisk og selektivt vurderende ikke mindst bør den funderes i en kritisk gennemgang af hvad det var der var galt med leninismen og trotskismen.

jens peter hansen

Henning Ristinge jeg har ikke på noget tidspunkt kommenteret dine synspunkter vedrørende demokrati og socialisme. Jeg har forsigtigt antydet at slagordene Liberté, Égalité og Fraternité STAMMER fra Den store franske Revolution, som var et borgerligt oprør mod privilegiestaten. Hvad dine tanker om demokrati og socialisme angår, har jeg ikke kommenteret dem og har heller ikke lyst til det, da det formentlig ikke fører nogen vegne.

Socialisme i praksis - hvad er det?
Er det den sovjetiske krigskommunisme, som havde til formål at sikre det slaviske folk imod at blive løbet over ende af de germanske og angelsaksiske imperialister? Er det Nordkoreas paranoide ledelse? Er det Kinas kommandoøkonomi? Er det nationalsocialismen i 30'ernes Tyskland? ....eller er det den Nordiske velfærdsmodel hvor forskellen mellem rig og fattig, via omfordeling i samfundet, er minimaliseret?

Socialisme og demokrati er ikke målbare og ikke absolutte begreber og opstår ikke af teori alene. Socialisme er derimod de praktiske tiltag på statsniveau, der gør livet lettere for de svageste i samfundet - og i anden række; forsøg på at sikre de opnåede socialistiske fremskridt mod de evindelig og uundgåelige (finans)kapitalistiske forsøg på tilbagerulning af de socialistiske resultater.

En af (finans)kapitalismens inkarnationer i fredstid er Mafiaen, Cammoraren, og de har en talemåde, som meget godt udtrykker hele den (finans)kapitalistiske tankegang: "Vi ryster guldet af fattiglusene." (Roberto Saviano)