Kronik

Tjernobyl spøger stadig

Selv om det er over 20 år siden, Tjernobyl-værket eksploderede og skabte den værste atomulykke, verden endnu har set, lurer faren stadig i det ramte område. Flere og flere nye kræfttilfælde samt psykiske traumer er hverdag for mange
En ung mand tænder lys den 26. april på årsdagen for ofrene for katastrofen i Tjenobyl i 1986.

En ung mand tænder lys den 26. april på årsdagen for ofrene for katastrofen i Tjenobyl i 1986.

Sergei Supinskij

3. september 2007

I den varme sommersol, hvor de hvide skyer ligger som spredte øer på den blå himmel, ligner Volkovichi en hvilken som helst anden lille, hviderussisk landsby.

Her er græsset lysegrønt, hønsene løber frit omkring, og de små sorte træhuse fra 1900-tallet ligger med god afstand til hinanden. Men bag landsbyidyllen lurer en usynlig fare.

For byen med de cirka 1.300 indbyggere ligger i Mogilev-regionen i det østlige Hviderusland, der fik en ordentlig dosis radioaktivitet, den nat den 26. april 1986, hvor Tjernobyl-værkets reaktor nummer 4 eksploderede. Mange ton radioaktive partikler røg ud i atmosfæren og landede rundt omkring i Hviderusland, Ukraine og Rusland.

Værst gik det ud over Hviderusland. Her lagde over 70 procent af det radioaktive affald sig som en dødsensfarlig sky over landet. Den dag i dag er op mod 21 procent af jorden stadig forurenet. Men det er ikke til at se i Volkovichis grønne idyl. Kun køen inden for i den lille sundhedsklinik vidner om, at Tjernobyl stadig spøger.

Her står mænd og kvinder og venter på at blive scannet for brystkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen. I dag er det atter tid til, at Volkovichi får besøg af én af Røde Kors' i alt seks mobile klinikker.

De kører rundt i de mange forurenede områder i Hviderusland, Ukraine og Rusland og undersøger folk for kræft. I 2006 undersøgte de mobile klinikker 91.086 mennesker ud af de cirka syv millioner, der ifølge FN stadig bor i radioaktive områder ? 51 pct. af disse mennesker blev scannet for første gang siden ulykken.

Det er uvist, hvor mange mennesker i de forurenede områder, som aldrig før er blevet scannet for kræft. Mange bor nemlig i øde områder med begrænset lægeadgang. Tamara Vlasova på 51 år står i køen og venter på at blive scannet.

"Jeg er her i dag, fordi mange er døde, og jeg er bange for at være syg," fortæller den lille, buttede kvinde med det korte, røde hår og de klare blå øjne. Hun kender flere, der er døde i kølvandet på Tjernobyl-udslippet.

"Dette område led meget efter ulykken, og mange døde af kræft. Min mor døde af kræft i maven, og en ung kvinde her fra landsbyen døde for nyligt at brystkræft."

Venter på mobilklinik

Tamara Vlasova har selv haft ondt i det ene bryst og blev undersøgt af en lokal læge, der sagde til hende, at alt så fint ud. Hun er dog ikke helt overbevist. Derfor vil hun gerne tjekkes, når nu den mobile klinik alligevel er i området. Det er et år siden, den rullende klinik sidst var i Volkovichi. I de små, og oftest isolerede landsbyer kan mobil-klinikkens læger på ingen tid pakke deres udstyr ud og undersøge landbyboerne for nogle af atomulykkens tragiske eftervirkninger.

Kræft i skjoldbrusk-kirtlen er den eneste sygdom, der med 100 procents sikkerhed er en direkte følge af Tjernobyl-ulykken. Denne ellers sjældne kræfttype er til gengæld også udbredt, hvor Tjernobyl ramte.

Ifølge International Røde Kors har de personer, der var børn og teenagere på ulykkestidspunktet, op til 16 gange større risiko for at få kræft i skjoldbruskkirtlen end teenagere og børn i ikke-forurenede lande. Det skyldes især, at de drak store mængder mælk fra køer, der græssede på de forurenede marker.

I 2006 fandt Røde Kors' mobile klinikker, at 40 procent af alle undersøgte, svarende til 36.136 mennesker, havde anormaliteter i skjoldbruskkirtlen. Og det kan udvikle sig til kræft ? sidste år fik 212 personer stillet diagnosen kræft i skjoldbruskkirtelen, mens det kun gjaldt for otte i 1997.

Som tallene viser, er der ikke udsigt til et tilbagetog i antallet af nye kræfttilfælde. Snarere tværtimod.

"Antallet vil begynde at stige her 20 år efter Tjernobyl-ulykken. Japanske forskere har regnet ud, at frem til 30 år efter ulykken vil antallet af kræfttilfælde fortsætte med at stige," fortæller Oleg Katliarenka, der er cheflæge på Røde Kors' mobile klinik i Mogilev.

En af årsagerne er, at folk i de berørte områder konstant får radioaktivitet ind i kroppen gennem kosten.

"Folk dyrker jorden og spiser grøntsagerne. Det giver en risiko for at få kræft i skjoldbruskkirtlen, men folk gør det alligevel, for de har ikke andre muligheder," forklarer Oleg Katliarenka.

Selv om det ikke er endeligt bevist, har nogle forskere mistanke om, at også børn født med misdannelser samt sygdomme som brystkræft, leukæmi og grå stær er følgevirkninger af Tjernobyl. En af dem er Oleg Katliarenka.

4.000 med skoldbruskkræft

"Min intuition siger mig, at der er en forbindelse, for radioaktivitet er ikke normalt, men jeg har ingen beviser," siger han.

Da det kan tage mange år, før en kræftsygdom udvikler sig, er det umuligt at forudsige alle de fysiske eftervirkninger af atomulykken. Selv den dag i dag, mere end 20 år efter ulykken, er der stor uenighed om, hvor mange mennesker, der kan forventes at dø som følge af Tjernobyl-tragedien.

En rapport fra 2005 udarbejdet af The Chernobyl Forum, der består af otte FN-organisationer samt regeringerne i Hviderusland, Ukraine og Rusland, anslår tallet til 9.000 mennesker, mens Greenpeace i en rapport fra sidste år forudser op mod 93.000 dødsfald.

Ifølge The Chernobyl Forum døde omkring 46 mennesker direkte som følge af Tjernobyl-lykken, mens 4.000 i tidsrummet 1992-2002 fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen.

Nadezhda Afanasiva på 48 år er en af de mange, som er her for at blive undersøgt i dag. Hun ligger helt stille på den laksefarvede læderbriks og kigger op i loftet. Imens kører lægen scanneren rundt på hendes hals for at tjekke, om skjoldbruskkirtlen er, som den skal være.

Undersøgelsen varer få minutter, og alt ser heldigvis fint ud denne gang. Det gjorde det ikke, da hun blev undersøgt lige efter ulykken.

"Som næsten alle andre i byen havde jeg en forstørret skjoldbruskkirtel," fortæller hun. Og det kan føre til kræft, hvis det ikke behandles. Heldigvis er Nadezhda Afanasiva sund og rask i dag. Sådan er det ikke for alle.

"Jeg kender mange voksne, der er døde af kræft efter Tjernobyl, og børn der er blevet syge. Min mands søsters mand døde af hjernekræft 10 år efter Tjernobyl," siger hun.

Nadezhda Afanasiva har boet i Volkovichi hele sit liv og har i dag lært at leve med tanken om atomulykken.

Bliver boende

"Vi er blevet vant til at leve med Tjernobyl, og vi er ikke bange længere."

Mange har det dog ikke sådan. De er meget bange. Det er nemlig ikke kun de fysiske skader, der plager indbyggerne i de forurenede områder ? det gør også psykiske mén som angst, depression og posttraumatisk stress-symptomer. Der er flere årsager til, at folk har fået traumer på grund af Tjernobyl.

Dels blev knap en halv million mennesker forflyttet fra deres hjem efter ulykken, enten frivilligt eller ved tvang, og det var med til at ødelægge deres sociale netværk.

Undersøgelser viser, at mange af dem, der flyttede væk efter ulykken, har større psykiske problemer i dag, end dem, der blev boende. Dels er mange mennesker i de berørte områder bange for at blive syge på grund af radioaktiviteten. Cheflæge Oleg Katliarenka støder ofte på nogle af de psykiske skader.

"Folk er bange for radioaktiviteten, men bliver boende, fordi de ikke har andre steder at tage hen. Mange er bange, fordi de er sikre på, de har kræft. Når de kommer her, er de ofte pessimistiske og deprimerede," fortæller han.

Hos befolkningen i de tre lande er der en generel mistillid til regeringerne, fordi mange føler, at de ikke har fået de nødvendige og korrekte informationer. En af dem er Tamara Vlasova:

"Efter ulykken fik vi ikke meget at vide om, hvad der var sket. Ingen informerede os om konsekvenserne, og vi ikke at vide, at vi skulle flytte væk."

Den manglende information har yderligere bidraget til følelsen af usikkerhed og angst. Efter ulykken flyttede mange unge væk.

Derfor bor der i dag et unormalt højt antal gamle mennesker i de berørte områder, og mange steder er dødsraten højere end fødselsraten. Det har pustet yderligere til angsten, fordi mange tager det som et tegn på, at det er farligt at leve i de forurenede områder.

Og angsten bliver ikke mindre af, at folk flere steder lever kortere tid i dag end før ulykken.

Gennemsnitslevealderen i den hviderussiske region Gomel, der blev hårdt ramt, var 72,6 år i 1986, men kun 67,6 år i 2000.

Samtidig har den hviderussiske regering planer om at påbegynde opførslen af Hvideruslands første atomkraftværk i 2011.

Julie Lorenzen læser journalistik på RUC og er bachelor i socialvidenskab, ligeledes fra RUC. Baggrunden for kronikken er en reportagetur for Dansk Røde Kors til Hviderusland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu