Kronik

Tusindårsfest

Etiopien fejrer i dag år 2000 ifølge sin egen kalender. Det giver anledning til stolthed over 3.000 års glorværdig historie - ikke mindst det store slag mod italienerne i 1896. Nutiden ser dog knap så strålende ud, men der er håb endnu
Gul, grøn og rød præger Etiopien for tiden - også her på Meskel Square i hovedstaden Addis Ababa, hvor der er pyntet op til fejringen af årtusindskiftet. Landet er blandt de fattigste i verden og står foran en befolkningsfordobling i løbet af de næste 25 år

Gul, grøn og rød præger Etiopien for tiden - også her på Meskel Square i hovedstaden Addis Ababa, hvor der er pyntet op til fejringen af årtusindskiftet. Landet er blandt de fattigste i verden og står foran en befolkningsfordobling i løbet af de næste 25 år

Anita Powell

11. september 2007

Etiopien klæder sig på til fest. Lys i nationalfarverne grøn, gul og rød udsmykker gader og offentlige bygninger. Facaderne er nymalede, og en milliardær - sådan en har Etiopien nemlig også - har ladet en kolossal koncertsal bygge til at modtage musikstjerner fra USA såsom popsangerne Janet Jackson og rapperen 50 Cent. Ved VM i atletik udnytter de etiopiske løbere deres guldmedaljer til at annoncere begivenheden på et stort skilt: "Ethiopian Millennium 2000."

I Etiopien forbinder man noget helt andet med datoen 11. september end det meste af resten af verden. Faktisk hedder datoen også noget ganske andet, nemlig første meskerem, den første dag i året, der består af 12 måneder a 30 dage plus en kort 13. måned med fem dage. Eftersom dette år 1999 er skudår, tilføjes dog en sjette dag til den korte 13. måned, hvormed denne 11. september bliver den sidste dag ikke alene i året, men i hele årtusindet. Stemningen er så fuld af forventning som i vores del af verden for over syv år siden.

"Årtusindskiftet motiverer folk til nye håb, visioner og gerninger," siger Dr. Teclehaimanot, leder af historiefakultetet på Addis Ababa Universitet. "Desuden trækker vi en masse folk hertil."

Således har hovedstadens borgere fået mere udenlandsk selskab end nogensinde i deres gader, der foruden huller, biler med kulsort udstødning, køer, æsler og geder uden respekt for trafiklysene er fulde af høje, moderne bygningsarbejder med stilladser lavet af kæppe indsamlet fra skoven. Om end der lægges mærke til hvide mennesker, er de mest iøjnefaldende gæster - grundet deres overdådige frisurer - rastafarierne på pilgrimsfærd fra Jamaica. De er overbeviste om, at dette er den sorte mands hellige land. Med dem har etiopierne store teologiske uoverensstemmelser - bl.a. om den religiøse pligt til at ryge marihuana. Men de kan ikke undgå at holde af udlændinge, der tilbeder Moder Etiopien.

Imagepleje

Teguest Yilma, redaktør på erhvervstidsskriftet Capital, benytter det nye afsnit i tidsmålingen til at knytte fortid sammen med fremtid i en af verdens ældste nationer:

"Vi er et land med 3.000 års historie, og vi har stadig det bedste til gode."

Dette er endnu en fordel ved at vende blikket bagud og fremad, når der lægges op til fest, nemlig at slippe for det triste image, der plager Etiopien her og nu. Efter sultkatastroferne i 1970'erne og 80'erne forbindes landet stadig med omvandrende skeletter og bønner om hjælp.

Med 3.000 år henviser Teguest Yilma til Etiopiens oprindelse som stat, der - i hvert fald ifølge legenden - kædes sammen med den smukke og magtfulde Dronning af Saba. Af hendes romance med Israels Kong Salomon fødtes Menelik I, som etiopiske monarker helt til Haile Sellassie, den sidste kejser afsat i 1974, siden har hævdet at nedstamme fra.

I Oldtiden var Axum-imperiet i det nordlige Etiopien blandt verdens førende handels- og militærmagter. Det udvekslede ambassadører med Rom og Athen, udstedte egne mønter og rejste obelisker på hundreder af tons. Allerede i starten af 300-tallet konverterede Axum til kristendommen. Biblen blev oversat til oldetiopisk, såkaldt geez, et semitisk sprog af samme oprindelse som arabisk og hebræisk. Geez tales stadig ved ceremonier i den etiopisk-ortodokse kirke, på samme måde som europæiske gejstlige anvender latin. De fire-fem sprog, der nedstammer fra geez - heriblandt amharisk, amhara-folkets modersmål og Etiopiens nationalsprog - skrives med samme alfabet, som det axumitterne opfandt - om end moderne etiopiere råder over software, så de godt 300 bogstaver kan gengives på et almindeligt tastatur.

Etiopiens underudvikling er blevet forbundet med islams fremgang, der isolerede landet fra verdenshandlen og fra religionsfællerne i Europa. Ikke desto mindre hyldede en europæisk legende i middelalderen den modige og retskafne konge Jon Præst, forsvarer af en kristen udpost i Østafrika.

Hæder og ære i Adwa

Med Europas fremgang og erobringer udbredtes racismen mod afrikanere. Selv efter slaveriets afskaffelse blev de sorte anset for ude af stand til at regere sig selv. På Berlin-konferencen i 1884-85 opdelte de europæiske magter det sorte kontinent imellem sig. Etiopien skulle tilhøre Italien.

1800-tallets etiopiske regenter var ivrige efter venskab med kristne europæere. De ville lære af den industrielle revolution og anskaffe moderne våben mod indre og ydre fjender. Derfor afstod Kejser Menelik II i 1889 et territorium til Italien langs Det Røde Hav svarende til det i dag uafhængige land Eritrea.

Monarken blev dog hurtigt klar over, at Italien ville have hele hans land. Han gav sig til at inddrive skatter og importere våben. Etiopiens adelstand lagde rivalisering om tronen til side, og de talrige folkeslag - også mange muslimer - slog sig sammen for at slå den indtrængende fjende tilbage. Det lykkedes at mobilisere en hær på 100.000 mand. Det havde ingen regnet med blandt de italienske strateger, der også undervurderede etiopiernes disciplin, mod og ikke mindst enhed.

Ved det store slag i Adwa den 1. marts 1896 - stadig fejret overalt i Afrika - blev italienerne afgørende besejret og Etiopien slap for at blive koloniseret. I Italien måtte premierminister Crispi gå af, mens resten af Europa måbede over 'de vildes' triumf.

Etiopierne gik ikke op i italienernes hudfarve. De lagde langt større vægt på, hvor trist det var, at kristne sloges mod kristne. Derimod gik det ikke resten af verden forbi, at dette var sorte, der sejrede over hvide. For undertrykte sorte overalt i verden var Adwa et lys af håb, et budskab om hvad der kunne opnås med mod, organisering og sammenhold. Etiopien blev synonym med afrikansk stolthed. Derfor har Den Afrikanske Union i dag til huse i Addis Ababa, og derfor er dette årtusindskifte blevet erklæret 'det afrikanske millennium'.

Fattig med potentiale

Var der en pris at betale for denne uafhængighedstrang?

"Jo vist," erkender historiker Dr. Teclehaimanot. "I årtier blev vi nægtet adgang til verdenshandlen. Der skulle statueres et eksempel mod vores oprør."

"Vi måtte undvære den infrastruktur, som kolonimagterne anlagde for at integrere kolonierne med deres egne økonomier," siger redaktør Teguest Yilma.

"Men værdighed kan ikke gøres op i penge. Det sætter spor langt ud over økonomien," forsikrer Dr. Teclehaimanot. "Trods vores fattigdom ved vi, hvad vi er værd. Du har nok selv oplevet, hvordan etiopierne betragter hvide som normale mennesker uden nag eller underdanighed. Sådan er det ikke i andre dele af Afrika."

Uanset denne stolthed er Etiopien - med et BNP på 200 dollar per indbygger - blandt verdens fattigste lande. Med et gennemsnit på næsten seks børn per kvinde vil befolkningstallet på 80 millioner blive fordoblet på 25 år. 85 procent er beskæftiget i landbruget.

Byerne er stadig små, men med et iøjnefaldende boom. Fem nye cementfabrikker er under opførelse for at tilfredsstille efterspørgslen. De sidste par år har landet oplevet tocifrede vækstrater. Økonomien skal dog firedobles blot for at nå det nuværende niveau i nabolandet Kenya. Selv om markedet er friere end nogensinde, monopoliserer regeringen nøglesektorer som el og telekommunikation. Hvis andre dele af Afrika mangler statslig organisering, lider Etiopien snarere af for meget statsapparat. Desuden rejser de veluddannede bort: 80 procent af alle, der afslutter medicinstudiet, drager til udlandet.

Ikke desto mindre er udenlandske investeringer begyndt at ankomme. De tiltrækkes af et stort potentiale. Etiopien har lov og orden, lav kriminalitet og ikke mindst disciplineret og billig arbejdskraft. Bistandsdonorer bygger veje og betaler for socialt arbejde. For USA er Etiopiens siddende regering en nær allieret i krigen mod terrorisme, eftersom al-Qaeda er aktiv i Østafrika.

Uanset hvor optimistiske de økonomiske prognoser er, vil millioner af etiopiere fortsat anse udvandring for at være deres bedste chance for at deltage i globaliseringen. Eftersom de rige lande nægter dem visa, vil de blive ved med at vove livet på illegale rejser gennem ørken og hav. Hvor meget udlændingeloven end strammes, vil flere finde vej til Danmark. Den gode nyhed er, at etiopierne studerer, arbejder og integrerer sig let i andre kulturer, især de kristne. De føler hverken nag eller mindreværd over, at deres hjemland er så langt bagude Måske er det den selvtillid, der kommer sig af at tælle årene på deres egen facon.

Rasmus Sønderriis er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer