Kronik

Tyrkisk demokrati ikke på kurdisk

Efter mange års fravær er kurderne tilbage i det tyrkiske parlament. Trods valgfusk er mange - også kvindelige - kurdiske kandidater blevet valgt. Men der er fortsat mange hindringer, før kurdernes rettigheder anerkendes. Europarådet bør derfor revurdere dets bedømmelse af valget i juli
Tyrkiets nyvalgte præsident, Abdullah Gül, (i midten tv. for generalen) viser en død tyrkisk soldat, der blev dræbt af kurdere, den sidste ære. Ethvert drab på en etnisk tyrker får pomp og pragt og dignitarerne frem, mens de mange døde kurdere kun får et let skuldertræk frem hos tyrkerne.

Tyrkiets nyvalgte præsident, Abdullah Gül, (i midten tv. for generalen) viser en død tyrkisk soldat, der blev dræbt af kurdere, den sidste ære. Ethvert drab på en etnisk tyrker får pomp og pragt og dignitarerne frem, mens de mange døde kurdere kun får et let skuldertræk frem hos tyrkerne.

Burhan Ozbilici

24. september 2007

Tyrkiet har i det sidste halve år været optaget af et meget omdiskuteret præsidentvalg. I april måned udpegede regeringspartiet Retfærdighed og Udviklingsparti (AKP) landets udenrigsminister Abdullah Gül, som kandidat til præsidentposten. Det skabte utilfredshed fra militæret og oppositionen på grund af Güls religiøse overbevisning og især fordi hans kone går med tørklæde.

Den 29. april sendte militæret en advarsel til regeringen. Oppositionen, Det Republikanske Folkeparti (CHP), boykottede afstemningen i parlamentet, og AKP kunne ikke samle de nødvendige stemmer. CHP valgte en boykot fordi partiet ikke ønsker en religiøs mand som statsoverhoved, hvis kone desuden bærer tørklæde. Med støtte fra det magtfulde militær, den sekulære elite og ultra- nationalister arrangerede CHP en række 'republikdemonstrationer' for at tvinge regeringen fra magten. Militæret spillede en afgørende rolle i demonstrationerne mod AKP og dets islamistiske anskuelser. AKP blev nødt til at udskrive parlamentsvalg for at redde landet ud af den politiske krise. Resultatet af valget mellem den sekulære og nationalistiske elite over for den islamistiske underklasse endte ikke som oppositionen forventede. Valget resulterede i, at AKP fik opbakning fra næsten hver anden tyrkisk vælger og kunne danne regering uden støtte fra andre partier. Med den klare opbakning, som AKP fik fra befolkningen kunne de nu vælge Abdullah Gül med nogle måneders forsinkelse.

Chikane af kurderne

I det nye parlament er der to nye partier: det ultrakonservative National Bevægelse (MHP) og kurdernes parti Det Demokratiske Samfundsparti (DTP). Det er anden gang de kurdiske politikere er i parlamentet. Første gang var i 1990erne indtil kurderne i 1994 blev forvist fra parlamentet. Den navnkundige Leyla Zana og hendes venner blev dømt op til 16 års fængsel, fordi de arbejdede for flere rettigheder til kurderne.

Siden 1994 har kurderne enten boykottet valget eller ikke kunnet komme i parlamentet på grund af spærregrænsen på 10 pct. (to pct. i Danmark!). Denne gang har kurderne omgået spærregrænsen ved at stille op som uafhængige kandidater med tilknytning til DTP og fået 22 af de 550 pladser i parlamentet. 20 af dem forenede sig i deres parti DTP fordi der kræves minimum 20 pladser for at kunne danne en partigruppe. Men også det er nu lavet om. Nu kræves der syv pct. af de nationale stemmer for, at man kan opnå støtte.

Men det har ikke været nemt for kurderne at komme tilbage i parlamentet. Før, under og efter valget har de oplevet mange chikaner fra både staten, regeringen og militæret. DTP bebudede allerede i foråret at det vil stille sig op til parlamentsvalget med uafhængige kandidater. Presset på DTP begyndte i marts, hvor militæret brugte festlighederne omkring kurdernes frihedsdag - Newroz - som undskyldning for at gribe ind. Flere end 400 medlemmer og ledere af DTP blev varetægtsfængslet.

I maj enedes de to rivaler, AKP og CHP om, at de uafhængige kandidaters navne skulle trykkes på samme valgseddel som partiernes valgseddel. Tidligere blev navnene på uafhængige kandidater trykt på separate valgsedler. Valgsedlen blev meget lang og uoverskuelig og de uafhængige kandidater stod nederst med meget små bogstaver. Hensigten var at gøre det svært for den kurdiske befolkning - hvoraf mange er analfabeter - at bruge sine stemmer rigtigt.

Umiddelbart før valget blev mange kurdiske og tyrkiske aviser lukket for at gøre det umuligt for uafhængige kandidater at føre valgkamp. Et andet eksempel på obstruktionen mod kurderne var, at der blev opstillet fiktive personer på den uafhængige liste. Personer, der ikke havde mulighed for at blive valgt, men som bidrog til at skabe forvirring. DTP-s meget kendte kandidat i byen Mersin er Orhan Miroglu,som fik næsten 50.000 stemmer. Men på samme valgseddel stod opført en person med samme fornavn Orhan Koroglu, som kun skulle skabe forvirring og kapre stemmer fra DTPs kandidat.

Uregelmæssigheder

På selve valgdagen blev det værre. I mange kurdiske byer har militæret tvunget folk til at bruge deres stemme åbent og ikke hemmeligt. Samtidig blev DTP forhindret i at anbringe observatører ved alle valgsteder. De kurdiske vælgere havde ikke tillid til valgprocessen. Derfor valgte mange ikke at bruge deres stemmeret. Nogle steder blev valgbokse væk, da der skulle tælles op. I byen Urfa blev 17 stemmebokse væk og er aldrig fundet. Det medførte, at den uafhængige kurdiske kandidat i byen tabte valget med få stemmer.

De mest opsigtsvækkende valguregelmæssigheder oplevede man i byerne Adana og Mersin, som er tyrkisk dominerede byer på grænsen af den kurdiske region. DTP havde opstillet en kandidat i hver by, som partiet forventede at få valgt i kraft af byernes stor kurdiske befolkning. Efter valget blev der officielt erklæret sejr til Nazmi Gür i Adana og Orhan Miroglu i Mersin. Men efter fintællingen viste det nye resultat, at Nazmi Gür havde tabt med 700 stemmer og Orhan Miroglu med 309 stemmer. Ifølge de officielle valgansvarlige havde Nazmi Gür fået 61.550 stemme, men ifølge fintællingen var tallet nede på 48.736. Ikke mindre end knap 13.000 stemmer blev erklæret ugyldige. I byen Mersin blev næsten 16.000 stemmer blev erklæret for ugyldige. I byen Hakkari, som ligger på grænsen til Iran og Irak, blev en kurdisk kandidat frataget sin parlamentsplads en uge efter, at han var blevet erklæret som valgt.

Flest valgte kvinder

Ifølge DTP ville det havde vundet omkring 30 kandidater, hvis der havde været tale om en demokratisk og retfærdig valghandling. Men partiet glæder sig alligevel over, at det fik 22 kandidater valgt. Ikke mindre end otte ud af 22 er kvinder. I det tyrkiske parlament er der 44 kvindelige medlemmer ud af 550. Med otte kvindelige medlemmer ud af 22 har kurderne den største procentvise andel af kvinder.

Kurderne opfatter de mange kvindelige kandidater, som en del af resultatet af deres frihedskamp og et bidrag til ligestilling. Samtidig har det kurdiske folk mere tiltro til kvindelige kandidater, som de mener, ikke - som mændene - glemmer, hvad de lovede før valget. Leyla Zana står som et symbolsk eksempel på dette. Det, at hun talte kurdisk i det tyrkiske parlament, anses af kurderne for at være meget modigt. Det fik hun 16 års fængselsdom for. Derfor siger kurderne, at der i 1990'erne kun var én Leyla Zana i parlamentet, men nu er otte nye kvindelige nyvalgte trådt i hendes fodspor. Det er også værd at bemærke, at Tyrkiets eneste kvindelige borgmester også er fra DTP.

Blandt de nyvalgte er den mest omtalte kvindelige, kurdiske kandidat nok Sabahat Tüncel, som er valgt fra Istanbul området. Hun var varetægtsfængslet under valgkampen sigtet for at være medlem af det kurdiske arbejderparti, PKK. Selv om hun ikke kunne føre en valgkampagne, opnåede hun alligevel næsten 100.000 personlige stemmer, hvilket er en historisk rekord. Magthaverne i Ankara har siden forsøgt at ophæve hendes parlamentarisk immunitet. DTP ser det som politisk chikane. Samtidig antydes det, at hvis DTP's repræsentanter opfører sig ordentligt i parlamentet, kan retssagen mod Sabahat Tüncel stå på standby. Men hvis DTP "går over stregen", vil retssagen blive genoptaget, hun vil kunne miste sin plads i parlamentet og DTP ville miste sin status som partigruppe.

Kræver undersøgelse

Det bliver spændende at se, hvordan samspillet mellem de kurdiske og tyrkiske parlamentsmedlemmer vil blive. Der er håb om, at der kan blive sat mere fokus på kurderne, som har været udsat for årelang undertrykkelse. Man kan kun håbe, at fremtiden vil bringe demokratiske og konstruktive løsninger på kurdernes situation.

Men det synes at have lange udsigter. De internationale protester over den valgfusk, som kurderne blev udsat for, har været spage. Europarådet har erklæret, at de har fundet, at det tyrkiske valg næsten er forløbet ligeså demokratisk som i andre europæiske lande. Man har åbenbart valgt at se bort fra de åbenlyse fejl og mangler, som prægede valget for kurderne. Vi - i det nystiftede Kurdisk Forum - vil gerne opfordre Europarådet og udenrigsminister Per Stig Møller til at undersøge disse sager. En sådan undersøgelse kan kun fremme en demokratisk udvikling i Tyrkiet og vil dermed fremme en fredelig løsning på konflikten mellem den tyrkiske stat og den kurdiske befolkning.

Jenan Jamel Bozo er konservativt medlem af Odense Byråd. Tue Magnussen er kommunikationskoordinator. Neslihan Sert er studerende. Villo Sigurdsson er fhv. borgmester og Mustafa Topal studerende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu