Med æblet som optik

I går modtog Karen Syberg Dansk Forfatterforenings fagbogspris for sin kulturhistorie 'Æblets fortælling.' Vi bringer her hendes takketale
I går modtog Karen Syberg Dansk Forfatterforenings fagbogspris for sin kulturhistorie 'Æblets fortælling.' Vi bringer her hendes takketale
23. oktober 2007

Efterhånden er jeg mange gange blevet spurgt om, hvorfor jeg begyndte at skrive om æbler. Jeg svarer for det meste, at jeg er datter af en frugtavler, og at jeg fra barnsben af har opfattet æblet som 'min' frugt.

Det er ikke forkert, men der ligger dog også mere vidtløftige motiver bag. I dagens anledning vil jeg benytte mig af muligheden for at komme ind på nogle af dem.

Først og fremmest er det fascinerende, at kulturen i så mange tusind år har iscenesat én bestemt frugt på så mange forskellige måder. Inden for højkulturerne og mytologierne i den gamle verden er æblet den centrale frugt, både når det gælder kultiske, magiske, højtidelige, magtpolitiske og festlige formål.

Derfor bliver æblet også en fremragende optik at betragte kulturhistorien igennem. Man kan aflæse udviklingen i produktionsmetoder. Man kan betragte samfundenes organisering og hierarkier; ved at følge æblets skæbne kan man se, hvad krig, folkevandringer, hungersnød og pest har betydet, og man får intimt indblik i myte, sagn og kult, i tankeformer og omgangsformer, i kunst, kønsrollemønstre og kærlighed, i sygdom, sundhed og magi, eventyr og fantasi.

Gennem æblets optik ser vi os selv.

Få frugter er så anvendelige som æblet. Æbler har været brugt til slik, beruselse, læskedrikke, dessert, underholdning, lege, eventyrfortælling, spådomskunst, gaver, medicin, varsler, trolddom og elskovsmiddel. Der har været æbler til jul, endnu i dag hænger vi blankpolerede pigeoner på juletræet. Der har været æbler til Helligtrekonger og der har endda været gemmeæbler som Jernæblet, der først var tjenlige til marts næste år, og som kunne holde juli med. Havde man ikke andet ved hånden, var der altid æblet. Troede jeg.

Men æblet var der ikke altid. En af min første overraskelser var, at der ingen steder står, at frugten på Kundskabens træ var et æble. I Første Mosebog står der 'tappuah', som betyder frugt. Og der oversættes med 'frugt' i bibeloversættelserne gennem tiden.

Så hvorfor blev kundskabsfrugten et æble? Det har jeg forsøgt at finde ud af.

Afrodites træ

Det ser ud til at frugten blev til et æble i kølvandet på udbredelsen af den katolske tro i det 3.-4.-5. århundrede. De munke, der kom som missionærer til Norden og De britiske Øer, stødte på den irokeltiske kristendom, der ærede naturen og dyrkede æblet som en magisk frugt. Men ifølge katolicismen var naturen med Syndefaldet selv faldet, man "dyrkede Skaberen, ikke det skabte." Udnævnelsen af æblet til syndens frugt kan således ses som et led i den katolske kirkes kamp for at fortrænge en konkurrerende tro.

Dertil kommer, at æblet er snævert knyttet til nogle af verdens ældste guddomme, de hedenske frugtbarhedsgudinder, herskerinder over liv og død. Afrodite er oprindelig sådan en gammel Moder Jord, og æbletræet er Afrodites træ, givet hende af Dionysos. Naturligvis bekæmpede Kirken jordgudinderne. Kirkefaderen Augustin taler om "Den Store Moders skændige kult" og kirken fortrængte naturdyrkelse og de kvindelige guddomme fra troen. I den bevægelse identificeres Afrodite og Eva, Afrodite bliver 'den hedenske Eva' og begge forbindes de med den tredje dødssynd, Luxuria, Vellyst. Den kvindelige seksualitet bliver syndig, og æblet bliver de to førende synderinders symbol.

Gennem æblets optik ser vi Kirkens magtpolitik, liderlige munke og nidkære patriarker.

Som magisk frugt er æblet formentlig lige så gammelt som landbrugets historie, altså omkring 8000 år. Det har været dyrket hele vejen fra Tien Shan bjergene på Kinas nordside over Indus, Mesopotamien, Persien, Mellemøsten, Ægypten og Grækenland til Romerriget, altså i alle de antikke højkulturer. Det har spredt sig mod vest via det net af handelsruter, der kaldes Silkevejen. I Vesten fortsatte det allerede i romersk tid til Gallien, Den iberiske Halvø og De britiske Øer. Derfra arbejdede det sig nordpå til Skandinavien, og med opdagelsen af Amerika spredte det sig til den nye verden - og derfra til resten af kloden. Men der har været op- og nedture.

Lokale navne

Æblets storhedstid i Europa rækker fra Oplysningstiden til omkring slutningen af Anden Verdenskrig. I sidste halvdel af 1700-tallet begyndte haveselskaber, planteskoler og pomologier sammen med energiske godsejeres, præsters og skolelæreres ihærdige indsats at virke. I selskaberne udveksledes podekviste, viden og informationer, og man foranstaltede prøvebeplantninger og frugtudstillinger. Hele tiden kom nye sorter til. Æbler krydser let, og efterhånden var man i Europa oppe på flere tusind navngivne æbler.

Det betød imidlertid ikke, at der også fandtes helt så mange sorter. Tit optræder det samme æble under en mangfoldighed af lokale navne. Et eksempel er Borgherreæblet, der desuden kaldes Bonkepander, Borgæble, Konfekter, Voldæble, Taffelæble, Væddersnuder, Fåremuler, Rynketryner, Filibanker, Generalæble, Kantæble, Horsepande, Flammet hvid Kardinal, Kantorapfel, Kontorapfel, og i planteskolefortegnelsen fra Odense 1795 er dette blevet 'forfransket' til Comptoir Æble, hvilket jo, hvad enhver dansker ved, er fransk for kontor. (Comptoir betyder 'disk', 'bardisk' el. lign.).

I Amerika var det lige omvendt. Æblet kom til Den nye Verden med immigranterne, og da podekviste vanskeligt kunne overleve de månedlange rejser, bragte man i stedet kerner med sig. Men lægger man kernerne fra et æble i jorden, får man lige så mange sorter, som der er kerner. Alligevel har æbler fra eksempelvis et svensk Astrakhanæble i Amerika heddet 'Astrakhan' uden nødvendigvis at ligne hinanden spor, endsige den svenske sort.

Gennem æblets optik ser vi sprogligt vid, videbegærlighed og eventyrlyst.

Æblets uhæmmede ynglen stødte dog efterhånden på en grænse. I takt med at erhvervsfrugtavlen voksede frem, voksede behovet for en reduktion i myldret af lokalsorter. I USA blev der i slutningen af 1800-tallet dyrket 7.100 navngivne sorter. I dag er 6.800 forsvundet. I Danmark udsender Frugtavlerforeningen i 1944 en 'kassationsliste' ifølge hvilken 800 sorter inden for en kort årrække skal fældes eller ompodes. I modsat fald kan frugtavleren selv få lov til at afsætte sin høst. Æbleplantagerne bliver i højere grad monokulturer, hvilket nedsætter sygdomsresistensen og fører til øget brug af kemikalier, og når der skal produceres store ens partier til salg, påvirker det desuden æblernes egenskaber. Nu skal æbler nemlig ikke længere spises, når de er modne, men holde sig, til de er solgt. Vægten i udviklingsarbejdet lægges på udseende og holdbarhed, smagen kommer i anden række.

Gennem æblets optik ser vi: Markedet.

Ved et vendepunkt

Æblet står i dag ved et vendepunkt. Man har fundet frugter med hele æblets genetiske mangfoldighed i så godt som oprindelige skove i Kasakhstan, ved den gamle Silkevej. Nu forsøger man at bevare mangfoldigheden og udnytte æblernes genetiske egenskaber, blandt andet deres sygdomsresistens, i udviklingen af nye sorter. Man kan dog stadig mene, at smagen halter bagefter. De nye sorter er store, saftige og smager af æble, men de forskelle, man finder mellem en Cox Orange, en Pigeon, en Filippa og en Bodil Neergaard, leder man forgæves efter.

I dag er Kina verdens største æbleproducent, så man kan i en vis forstand sige, at æblet er vendt hjem. Dog kun for atter at rejse ud, nu som eksporteret koncentrat til most. Det har blandt andet betydet, at et kilo nedfaldsæbler til most i Danmark er faldet fra 1,25 kr. i afregningspris til 0.35 øre. Nu koster det penge at samle æblerne op. Hvad gør man så i Vesten for at tage konkurrencen op? Jo, man udvikler æbletræer helt uden grene, hvor æblerne vokser direkte på stammen. Så kan man have dobbelt så mange træer på en hektar, og man sparer arbejdskraft til beskæring!

Gennem æblets optik ser vi globaliseringen.

Jeg er meget glad for, at Forfatterforeningens F-gruppe har sat pris på dén historie. Dels er man jo taknemmelig for, at ens arbejde værdsættes, dels er æblets fortælling værd at lytte til, hvis man vil kende menneskers mangfoldige færden gennem århundrederne.

Karen Syberg er forfatter og journalist på Information

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu