Læsetid: 4 min.

Bioethanol i tanken udelukker ikke mad i maven

Den igangværende debat om faren ved biobrændsler kan medføre, at vi skyder os selv i foden med en stor kanon og ikke kommer ud af stedet med at udvikle en bæredygtig produktion fra landbrug og industri
29. oktober 2007

Så sent som den 22. oktober kunne man her i Information atter engang læse, at biobrændsler vil føre til sult. Selvfølgelig er det ikke problemfrit at anvende afgrøder til energi, og vi skal tænke os godt om, men det er, som om vi for øjeblikket har stirret os blinde på de mulige problemer, så vi er ved at glemme målet.

Det er nu, vi skal til at udvikle de teknologier og infrastrukturer, som kan give os en bæredygtig forsyning af mad, foder, energi og fibre. Biobrændsler er en vigtig del heraf, og udfordringen er at bevare balancen mellem energi, mad og miljø. Den udfordring kan vi løse, men vi bliver nødt til at indse, at der ikke eksisterer 100 procent perfekte løsninger, som på en enkelt nat kan gøre os uafhængige af olie og kul til energi og materialer. Det er en udvikling, som tager lang tid og består af mange små skridt i den rigtige retning.

Indlægget 22. oktober fremførte, at der skulle 200 kilo majs til at lave blot 50 liter ethanol. Vi ved ikke, hvor disse tal kommer fra. Men faktum er, at der er langt mere i majsen end blot grøn benzin. Af 200 kilo majs fås ikke kun ethanol, men også proteinfoder og CO2. Mere nøjagtigt så bliver 200 kilo majs til ca. 70 liter ethanol, 65 kilo proteinfoder og 60 kilo CO2. Ethanolen kan bl.a. anvendes i vores biler som brintkilde til brændselsceller eller til erstatning for olie i den kemiske industri.

Proteinfoderet kan anvendes som foder til kvæg, grise eller mennesker og erstatte importen af soyaprotein fra Sydamerika. Dermed frigøres arealet til anden fødevareproduktion sammesteds. De 60 kilo CO2 pumpes ned i undergrunden og fjernes dermed fra atmosfæren. Energien til at konvertere de 200 kilo majs får vi fra kraftværkernes overskudsvarme, som i dag forsvinder op i den forurenede blå luft. Planter er solfangere, som anvendt rigtigt kan give os meget store mængder af bæredygtig mad, energi og materialer.

Dårlig høst

De for tiden høje priser på korn skyldes ikke biobrændsler, men derimod to års dårlig høst, og at korn derfor er blevet et spekulationsobjekt på linje med aktier. Højere fødevarepriser betyder ikke pr. automatik sult, og hvis det ikke var for EU og USA's protektionistiske landbrugsordninger giver de også højere indtægter til bonden i den tredje verden. I årtier har vi dumpet vores overskudsproduktion på deres markeder, så rentabel landbrugsproduktionen dér er gået i stå. Hvis EU omlægger en del af sit landbrug til energi vil vi give den tredje verdens bønder mulighed for reelt at opbygge deres eget landbrug til lokal og regional fødevareproduktion.

Fokusering på bioenergi vil gøre det lettere at fjerne konkurrenceforvridende landbrugsstøtte og dermed hjælpe fattige landmænd i den tredje verden til at få en stabil fødevareforsyning. I øjeblikket er priserne på fødevarer dybt afhængige af Nordamerikas og EU protektionistiske landbrugsordninger, som alle - med et globalt perspektiv - er enige om er en af de største problemer for samhandlen i verden. Det er vores faste overbevisning, at produktionen af f.eks bioethanol kan efterlade verden mindre sulten, end den er i dag.

Det nuværende Europæiske mål på 5.75 procent biobrændsler i transportsektoren kan godt lade sig gøre med det nuværende europæiske landbrugsareal, og samtidig opretholde forsyningen af fødevarer. Men det kræver, at vi begrænser biodiesel baseret på olieafgrøder, da arealforbruget er 3-4 gange højere sammenlignet med dyrkning af afgrøder til bioethanol. Det er i den forbindelse tankevækkende, at vi bruger ca. 80% af vores landbrugsproduktion til foder til dyr der udleder store mængder drivhusgasser. Skal vi vedblive hermed, eller er vores klima og helbred bedre tjent med, at en del af husdyrproduktionen erstattes af energi?

Bioenergi er en naturlig del af landbruget, tænk på hvor store arealer hestene beslaglagde før traktoren vandt indpas. For øjeblikket er der en massiv forskningsindsats for også at kunne bruge de dele af landbrugets afgrøder, som hverken vi eller dyrene spiser, til fremstilling af biobrændsler. Perspektiverne heri er ikke kun muligheden for både at lave energi og mad på samme tid, det giver os også mulighed for at bryde monokulturene og dyrke afgrøder, som er langt bedre til at holde på næringsstofferne i jorden og dermed beskytte miljøet.

Mere forskning

Den igangværende debat om faren ved biobrændsler kan medføre at vi skyder os selv i foden med en stor kanon, og ikke kommer ud af stedet med at udvikle en bæredygtig og CO2-neutral produktion fra landbrug og industri.

Et ofte fremført argument er, at der er behov for mere forskning. Der er per automatik altid brug for mere forskning. Vi har personligt tilbragt en stor del af vores liv inden for forskning og ved, at dette i sig selv ikke har medført mindre udledning af CO2 og større bæredygtighed. Det er først i det øjeblik, at vi begynder at få forskningsresultaterne i spil og bruge resultaterne, at der for alvor sker noget. Udviklingen går pludselig langt stærkere, teknologierne bliver både bedre, billigere og endnu mere bæredygtige.

Det er meget vigtigt, at vi debatterer de udfordringer som de nye teknologier herunder biobrændsler giver os. Men det nytter ikke noget at vi står stille og ikke tør kaste os ud i det nye. Business as usual plus 10 procent økologi, duer ikke ret meget længere.

Claus Felby, Jens C. Streibig og John Roy Porter er professorer ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Uni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Kornpriserne er steget 100 % over det sidste halve år på grund af ekstreme vejrfænomener og øget efterspørgsel fra de fremstormende økonomier i asien. En del af forklaringen på de ekstreme vejrfænomener kan sandsynliggøres med henvisning til den allerede indtrådte globale temperaturstigning over 100 år med 0,74 grad, hvis primære årsag er den menneskeskabte drivhuseffekt.

EU besluttede før prisstigningerne at lidt over en tyvendedel af trafiksektorens brændstofforbrug på et tidspunkt skulle komme fra bioenergi. Beslutningen blev sandsynligvis truffet for at støtte landbruget, dvs. med det formål at øge efterspørgslen på landbrugsvarer. Men udviklingen har siden overtrumfet forventningerne til prisudviklingen, så man nu kontraproduktivt i forhold til nævnte initiativ, har set sig nødsaget til at droppe braklægningsordningen for de ca 10 % af EU's jorde, der hidtil har henlagt uudnyttet med tilskud, for at holde produktionen nede. Prisudviklingen på korn har samtidigt gjort det urentabelt at lave bioethanol, hvorfor Europas største anlæg i Spanien er lukket.

De kunstigt lave priser på korn som har hersket på grund af EU's aldeles uliberale politik, støttet af et hyklerisk proklameret liberalt landbrugserhverv, har også medført at landmænd og andre med stokerfyr har fyret med korn i et omfang, som ingen officielt har villet kendes ved. Prisen for at varme et stuehus op på landet med korn har ligget på mellem 40 og 50 % af, hvad det ville koste at gøre det med olie, og da der ikke er noget ekstra arbejde i at fyre med korn og teknikken er den samme som den der anvendes til træpiller, så har fænomenet været vidt udbredt.

I det hele taget findes der allerede metoder og teknikker som gør det muligt at transformere landbrugsvarer mellem energi, foder og menneskeføde i rigt mål efter hvor efterspørgslen er. Den simple brændværdi, som mennesket har kendt siden opdagelsen af ilden, er så længe vi har brug for varme tilgængelig i mange landbrugsvarer. Og så længe man bruger olie til simpel opvarmning, er det direkte hul i hovedet at tænke på at lave benzin og diesel af landbrugsvarer. Hvis man vælger at satse på brændværdien, er det bare et spørgsmål om at vælge de rigtige afgrøder. Biobrændstof til transport vil da bare blive unødigt omkostningsfuldt, og vil aldrig kunne konkurrere med de simple brændværdier eller fødevareværdien. Lige nu er efterspørgslen gået over på fødevarer. Lige meget hvilken teknologi der udvikles, så vil landbruget få sin største avance ved at satse på fødevarer i fremtiden. Artiklen her over er uden jordforbindelse.

Det eneste fornuftige der er at gøre i øjeblikket er at nedlægge tilskudsordningerne for landbruget. Forlange af bønderne at de begynder at leve op til deres egen ideologi for så at droppe deres evindelige krav om socialhjælp i hoved og numse. Det frigivne provenu kunne så lægges over i nogle konstruktive rammer. 60% af EU's budget som nu går til at subsidiere landbruget kunne fx overføres til oprørelse af vindmøller, solceller, bølgeenergi til glæde for alle. Man kunne også belønne de mennesker som vælger at sætte deres forbrug ned til et minimum, fx ved at lade de første 75 000 kr i indkomst være skattefri, således at dem der kunne leve af det ikke behøvede at betale skat. Det mindre forbrug ville være en kæmpe aflastning i forhold til de problemer vækstmanien skaber. Den internationale økonomiske elite kunne så til gengæld få lov til at betale ved kasse et for deres overforbrug og altnegerende succeskriterier.

Regnestykket med de 200 kilo majs bygge på falske eller meget usikre forudsætninger.
Produktionen medfører 60 kilo CO2 som forfatterne foreslår pumpet ned i undergrunden - en metode som er yderst usikker og slet ikke færdigudviklet.
Energien til produktionen af bioethanol hentes i flg. forfatterne fra kraftværkernes overskudsvarme "som i dag forsvinder op i den forurenede blå luft". Det er direkte forkert - Danmark har et af verdens mest effektive systemer til udnyttelse af overskudsvarmen primært som fjernvarme, og den kan udbygges yderligere over hele landet bl.a. som decentral kraftvarme.
Forfatterne siger at vi ikke skal stirre os blinde på problemerne og derved glemme målet. Disse to eksempler får mig til at tro at forfatterne har stirret sig blinde på målet i stedet for seriøst at overveje problemerne ved biobrændsler og afveje dem overfor andre veje til at løse klodens energiproblemer f.eks. kraftig satsning på anden vedvarende energi og energibesparelser.

En kommentar til det sidste indlæg.

-Fjernelse af CO2 fra fermenteringsprocess er meget nemmere end fra røggas, så jo den proces er allerede udviklet og kan implementeres med det samme.
En anden mulighed er at omdanne den udledte CO2 fra fermenteringen til methanol ved hjælp at overskudsstrøm fra vindmøllerne. Methanol er et glimrende brændstof til brændselsceller.

-Jo der er masser af overskudsvarme i de danske kraftværker som leverer elektricitet og fjernvarme.
Selv de allerbedste kraftvarmeværker har ikke en årsvirkningsgrad meget højere end 65%, typisk er den lavere. Samproduktion af elektricitet, varme og f. eks biobrændsler giver en årsvirkningsgrad på den rigtige side af 75%. Altså en langt bedre udnyttelse af energien.

For nu at citere et nyligt indlæg i Ingeniøren så er løsningen på den energi- og klimakrise krise vi stør overfor IKKE atomkraft, brint, bølger, biogas, biobenzin, energibesparelser, sol, kollektiv trafik, vind, decentralisering eller kulstofskatter.

Løsningen er derimod BÅDE atomkraft, bølger, brint, biogas, biobenzin, energibesparelser, sol, kollektiv trafik, vind, decentralisering og kulstofskatter.