Læserbrev

Dansk soldat i Afghanistan

Debat
3. oktober 2007
Flaget gik på halv ved en mindehøjtidelighed på Livgardens Kaserne Rosenborg i København i sidste uge, da to danske konstabler fra Den Kongelige Livgarde blev dræbt under kamphandlinger i det sydlige Afghanistan.

Flaget gik på halv ved en mindehøjtidelighed på Livgardens Kaserne Rosenborg i København i sidste uge, da to danske konstabler fra Den Kongelige Livgarde blev dræbt under kamphandlinger i det sydlige Afghanistan.

Jens Panduro (Arkivfoto)

Onsdag den 26. september 2007 mistede to danske soldater livet under kampene mod Taleban-styrker. En tragisk begivenhed, der naturligvis gav anledning til en debat om vores deltagelse i 'krigen' i Afghanistan.

Allerede i januar 2006, da det skulle træffes beslutning om, hvorvidt Danmark skulle udvide styrken i Afghanistan med yderligere 260 soldater, gav jeg i medierne udtryk for mine bekymringer for vores soldater udrustning og uddannelse i forhold til de opgaver, man forventede de skulle kunne løse.

Da der nu var tale om en opgave, hvor vores soldater skulle indsættes i offensive kamphandlinger, var det min vurdering, at den aktuelle uddannelse på godt ét år ville være utilstrækkelig. Ligesom jeg stillede spørgsmål til, om de ville have tilstrækkelige offensive våben til deres rådighed, herunder f.eks. kampvogne.

Da Forsvarets ledelse fortsat har den opfattelse, at en uddannelse, der varer kun ét år, er tilstrækkelig, og da man på trods af ikke mindst de udsendte soldaters kraftige anbefalinger ikke har fundet det nødvendigt at forstærke styrken med kampvogne, kunne jeg med mine kommentarer, i bl.a. TV2 News, i anledning af meddelelsen om de to danske soldaters død, kun gentage mine bekymringer for vores soldaters uddannelse og udrustning.

Ifølge bl.a. Ritzau har Forsvarsminister Søren Gade kommenteret mine bekymringer og her givet udtryk for, at jeg skulle have den opfattelse, at tilstedeværelsen af kampvogne i den aktuelle konkrete situation ville have reddet vores soldaters liv. En opfattelse som efter Forsvarsministerens mening er helt urimelig ikke mindst i forholdet til de dræbte soldaters efterladte.

Når det gælder forskellen mellem liv eller død er det min personlige opfattelse, at måske er en afgørende faktor. Derfor skal min eneste kommentar til den påstand være den, at jeg håber og tror, at Forsvarsministeren ikke udelader den mulighed, at tilstedeværelsen af kampvogne i den konkrete situation måske kunne have reddet vores soldaters liv.

Når Forsvarsministeren også i sine kommentarer udtrykker, at Forsvarets ledelse foretager en løbende evaluering af vores soldaters uddannelse, materiel og udrustning, kan jeg kun gentage mine bekymringer over de konklusioner og anbefalinger, man på den baggrund tilsyneladende giver vores ansvarlige politikere.

Her skal det være min påstand, at den nuværende forsvarsledelse har påtaget sig en politisk rolle, som betyder, at man på bekostning af en konkret viden om, hvad der militært fagligt er det bedste, alligevel anbefaler, det man tror er politisk muligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tankevækkende kommentar fra Jægerkorpsets tidligere chef. De danske soldater, der kæmper heltemodigt imod islamisterne i Afghanistan, skal naturligvis have både den optimale uddannelse og den optimale udrustning.

Men Dahl burde begrunde, hvorfor netop kampvogne er så vigtige. Russerne havde masser af kampvogne i Afghanistan, men uden de store positive resultater.