Kommentar

Demokrati uden dialog

Lad os få et folketingsvalg snart, så luften kan blive renset - og demokratiet
Debat
6. oktober 2007

Er det kun en diktator, der kan bringe demokratiet i fare? Eller kan en 'drejebog', som partout skal blive til virkelighed? Tanken er fuldstændig tåbelig og utænkelig, men alligevel nager tanken mig dybt.

For nogle år siden spiste min kone og jeg natmad i campingvognen i Wales med en forholdsvis ung RAF pilot og hans kone - en af de tilfældigheder der opstår - men i løbet af natten undrede vi os over deres holdninger til demokratiet.

"Vi er holdt op med at stemme, og vi er ikke alene", sagde de, da de så vores vantro øjne. "Ved sidste valg var der kun 60 pct. af os 44 millioner, der stemte", fortalte de. "Blair har sat så megen spin i gang, at det ikke har nogen betydning mere, hvad vi mener eller ikke mener. Og vi føler, at respekten for samtalen og demokratiet er forsvunden. Så hvorfor så stemme?" Vi prøvede med, hvor stor betydning hver enkelt stemme havde i Danmark med en stemmeprocent på over 90 - men de rystede bare på hovedet med et "bare vent!"

Samtalen mangler

Jeg er begyndt at frygte, at det engelske ægtepar får ret! For samtalen er åbenbart forstummet.

I over seks år har vi nu levet med en regering, som ikke har forstået betydningen af demokratiets inderste kerne: samtalen. En stærk ideologi, kulturkamp og spin blev sat i gang fra starten - nu skulle den enkeltes frihed sættes i fokus og 'solidaritet' gøres til et fyord. For mig at se er spinnet nu prioriteret så højt, at det nu er tæt på at have erstattet den ægte dialog. Og uden at jeg egentlig tror, at de har villet det, er løgnen blevet uundgåelig.

Alle snakker om statsministerens 'drejebog' med beundring i stemmen, men lige pludselig er det blevet den, der iscenesætter virkeligheden. Én mand med en drejebog kan man vist kalde den ultimative topstyring. Vi, der har en anden mening, bliver mødt med tavshed eller hån, og tillid er erstattet af mistillid og utrolig megen kontrol - virkeligheden skal jo passe med 'drejebogen.'

Godt nok bliver vi da engang imellem spurgt via stemmesedlen, som med Euroen og EU-traktaten, som jeg vel og mærke stemte ja til. Men et nej blev det jo, og det resultat passede ikke ind i drejebogen, og hvad gør man så? Ja, enten bliver man ved med at spørge os indtil ja'et er hjemme, eller man skriver traktaten lidt om, så man ikke længere behøver nødvendigt at spørge. Resultatet skal jo være et ja.

Hvad skjuler de?

Hver gang der kommer et forslag eller en sag fra regeringen, er jeg begyndt at tænke "hvad er den virkelige årsag til dette forslag? Hvad er det de skjuler?" Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man mishandler dialogen og demokratiet på denne måde. Hvorfor siger man ikke sandheden; det man i virkeligheden mener?

Løgnen bliver mere og mere tydelig. Og historiens lys viser, at regeringen har fortiet og fordrejet sandheden så mange gange, at vreden i danskerne er blevet vakt! Vi vil have sandheden og samtalen tilbage - og respekten for mindretallets synspunkter respekteret!

Hvordan kan det dog ske i dette demokratiets ypperligste land? Blokpolitikken, trangen til styring og kontrol, perfektionisme, ideologi, magtfuldkommenhed, manglende vilje til ægte dialog?

Jeg kan ikke forklare det, så lige nu håber jeg, at det' udskudte' folketingsvalg ikke bare forbliver en regeringsrokade, men snarest bliver udskrevet. Så vi måske kunne få renset luften og få respekten for sandheden, dialogen og demokratiet genoprettet.'

Søren Thomsen er konsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor har Søren Thomsen dog ret.

Men det er ikke kun i perioden Fogh. Skiftende sider af det politiske spektrum har gennemført politik hen over hovedet på den befolkning politikerne skulle tjene, uanset partifarve. Mindretal, især de mindste grupper i samfundet, kan tilkæmpe sig magt ved ekstreme handlinger. De kan styre.

Men dem der er ægte syge, ægte uden mulighed for arbejde, uden lobby har ikke haft det let. Og det gennem flere ti-år. Middelklassen, dem på offenlig aflønning, de velnærede efterlønsmodtagere, medarbejdere i store virksomheder, alle som ikke risikerer noget - de har haft gyldne tankeuvirksomme år med opgang og stabilitet.

Den siddende regering har ikke ændret ved dette, snarere tværtimod. Det er blevt svært at være træl i et land hvor man ikke har en stemme og ikke kan regne med politikere med deres meningers mod. Det demokratiske underskud ses her også som en ufølsom udbytning af menneskers liv for at tækkes en stor gruppe vælgere, for at følge en plan.

Vi trænger til et valg nu, men det er uden håb - hvem skal jeg vælge som selvstændig, som ufrivillig fuldtidsarbejdsløs, som flygtning eller indvandrer, som en skæv eksistens, som ægte syg.... der er ingen samtale, der er ingen

Citat:

”I over seks år har vi nu levet med en regering, som ikke har forstået betydningen af demokratiets inderste kerne: samtalen.”

Ja, altså uden samtale så bliver demokratiet i sig en drejebog. En drejebog som man har udenadlært, men som de givne magthaver dybest ikke har forstået. Et samfund uden dialog har ikke et egentlig demokrati – i ordets forstand: folkestyre. I stedet har sådant et samfund et flertal, som dikterer et mindretal.

Kære Søren,

Med al respekt - yes, virkelig! - så er dit indlæg udtryk for et nationalromantisk fortidsbegær, når du skriver:

"Løgnen bliver mere og mere tydelig. Og historiens lys viser, at regeringen har fortiet og fordrejet sandheden så mange gange, at vreden i danskerne er blevet vakt! Vi vil have sandheden og samtalen tilbage - og respekten for mindretallets synspunkter respekteret!

Hvordan kan det dog ske i dette demokratiets ypperligste land? Blokpolitikken, trangen til styring og kontrol, perfektionisme, ideologi, magtfuldkommenhed, manglende vilje til ægte dialog?"

Dansk parlamentarisme og politik har siden systemskiftet i 1901 og før aldrig været styret af "samtalen", "den ægte dialog", "sandheden" og "respekten for mindretallet".

Det er en (desværre) udbredt paradisisk fortidsdrøm med en hørm af gammel højskole Hal Koch sentimentalitet.

Regerede Jens Otto Krag ved hjælp af "samtalen" og "sandheden"? Gjorde Kampmann, H. C. Hansen, Hedtoft, Erik Eriksen, Scanenius, Madsen-Mygdahl, etc, etc?

Næh, selvfølgelig ikke. Og Danmark i (skal vi sige som eksempel) 1950'erne var et formørket, ekstrem autoritetstro, top-styret samfund, hvor befolkningen ydmygt bøjede hovedet og taknemmeligt stemte som fagforeningerne, landboorganisationerne, grosserer-societetet og partiformændene dekreterede.

Og var der mere "dialog" og "respekt" under Poul Nyrup? Selvfølgelig ikke.

Wake up. Og glem offer-paradigmet. Aldrig før har den danske befolkning været mere veluddannet, oplyst, politisk bevidst og aktiv.

Vil du gerne tilbage til et fugtigt forsamlingshus i 1930'erne, hvor et medlem af Rigsdagen docerede for de forknyte arbejdsmænd og bondekarle?