Kommentar

Depression for milliarder

En voksende del af menneskeheden pådrager sig depression, mens indsatsen for at behandle og forebygge halter slemt bagefter. Det er hverken menneskeligt eller økonomisk forsvarligt
Amerikanske undersøgelser peger på, at depression har voldsom indvirkning på sundhedstilstanden. Forskere opfordrer nu præsident Bush til at gøre noget.

Amerikanske undersøgelser peger på, at depression har voldsom indvirkning på sundhedstilstanden. Forskere opfordrer nu præsident Bush til at gøre noget.

Manuel Balce Ceneta/Ritzau Scanpix

23. oktober 2007

Depression er - fremgår det af en ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) - verdens fjerdeværste sundhedsproblem, når man opgør det ud fra hvor mange års godt helbred, der går tabt. Fortsætter trenden, står depression til at indtage andenpladsen i 2020 på en placering efter hjertesygdomme. Alligevel gøres der ikke nær nok for at behandle eller forebygge denne lidelse.

Undersøgelsen, der blev gennemført under ledelse af Saba Moussavi og offentliggjort i sidste måned i lægetidsskriftet The Lancet afslører også, at depression har større indvirkning på den fysiske sundhedstilstand end udbredte kroniske lidelser som hjertekrampe (angina pectoris), diabetes, leddegigt og astma. Alligevel påviser Gavin Andrews og Nickolai Titov, forskere fra University of New South Wales, i det samme nummer af The Lancet, at australiere med depression har langt ringere sandsynlighed for at modtage behandling på et acceptabelt niveau end patienter med gigt eller astma - og det selv samme mønster går igen i andre højt udviklede lande.

At behandle depression giver ofte, men ikke altid, gode resultater. Uden behandling kan de, som lider af depression, ikke føre en lykkelig og tilfredsstillende tilværelse. Hertil kommer, at der selv ud fra den snævreste cost-benefit-betragtning er gode grunde til at bruge flere midler på at behandle depression.

Største problem

En undersøgelse omfattende 28 europæiske lande fandt frem til, at depression kostede dem til sammen 118 mia. euro i 2004 eller én pprocent af deres samlede BNP. Omkostningerne ved at behandle depression udgjorde kun ni procent af denne enorme sum. En langt højere andel tegnede tabet af produktivitet sig for. Richard Layard fra Centre for Economic Performance på London School of Economics udtaler, at sindslidelser er Storbritanniens største sociale problem, og at dets omkostninger andrager 1,5 pct. af det britiske BNP. Han anslår, at skønt depressionsbehandling kan koste 8.000 kr. per patient over t0 år, vil det sandsynlige resultat kunne blive en ekstra måneds arbejde svarende til en værdi af 20.000 kr. per patient. Og Lord Layard advokerer i højere grad for psykoterapi end for medicinsk behandling.

I USA rapporterede et forskerhold under ledelse af Philip Wang fra The National Institute of Mental Health i Rockville, Maryland, om lignende resultater i Journal of the American Medical Assocation. Wangs forskerhold gennemførte en såkaldt randomiseret kontroltest, der viste at en depressions-screening med henblik på at finde medarbejdere, hvem en behandling kunne gavne, var omkostningseffektiv: Den reducerede ikke blot udgifterne til sygeforsikring for arbejdsgivere og nedbragte sygefraværet, men forøgede også jobfastholdelsesgrad og produktivitet.

Stadig skamfuldt

Også i udviklingslande har depression store omkostninger. Ifølge en nylig artikel af Teh-wei Hu og hans kolleger i Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, løber depressionsomkostningerne op i 51 milliarder renminbi eller over seks milliarder dollars om året (opgjort i 2002-priser). Og for få år siden fandt et forskerhold under ledelse af Vikram Patel i British Medical Journal, at depression er udbredt i Zimbabwe, hvor denne lidelse ofte går under en betegnelse på sproget shona, der kan oversættes ved 'at tænke for meget'.

Verden over undervurderer mange praktiserende læger alvoren i depressive lidelser. Mange af dem mangler de uddannelsesmæssige kompetencer til at diagnosticere sindslidelser korrekt og har ikke altid et opdateret kendskab til behandlingsmuligheder. Hertil kommer, at et ukendt antal patienter formentlig undlader at søge behandling, fordi sindslidelser af nogle stadig opleves som noget skamfuldt, hvilket gør dem vanskeligere at erkende end fysiske sygdomme. Tilmed forværres problemet af, at visse ordninger for sundhedsforsikring, i al fald i USA, har gjort det til deres politik at nægte at dække ved sindslidelser. Et nyt lovforslag er dog på vej, som hvis det godkendes i Repræsentanternes Hus, vil pålægge de sygeforsikringsordninger, som arbejdsgivere tilbyder, også at dække ved sindslidelser i samme grad som ved øvrig sygdom. Beklageligvis vil dette ikke hjælpe de 47 millioner amerikanere, som står helt uden sundhedsforsikring.

Lange arbejdstider

Depression er en individuel tragedie, der på verdensplan skal ganges op med 100 millioner. Men selv om det er indlysende, at vi kan og burde gøre langt mere for at behandle den, er det mest interessante spørgsmål måske, hvorvidt vi kan lære at forebygge den.

Nogle depressive lidelser ser ud til at være genetiske betingede, i hvilket tilfælde genterapi i sidste ende måske vil kunne tilvejebringe en løsning. Men megen mental dårligdom forekommer også at bero på miljømæssige faktorer. Måske er vi nødt til at fokusere på de livsstilsaspekter, der kan have en positiv effekt på den mentale sundhedstilstand. Mange nylige undersøgelser viser, at megen samvær med familie og venner bidrager til menneskers lykkefølelse i dagliglivet, mens lange arbejdstider og især lang transporttid skaber stress og ulykkelighed. Selvfølgelig kan afslappede og lykkelige mennesker stadig gå hen og blive deprimerede, ligesom ulykkelige mennesker ikke behøver at lide af depression, men det er en rimelig hypotese, at lykkeligere menneske har ringere risiko for at udvikle depressioner.

Dr. LaSalle Leffal, som stod i spidsen for den amerikanske præsidents såkaldte Cancer Panel, skrev i august til George W. Bush følgende: "Vi kan og må sætte individerne i stand til at træffe sundhedsfremmende valg ved at bruge politiske og lovgivningsmæssige midler." Hvis dette må omfatte at opmuntre til en sundere kost og til at lægge rygning på hylden, bør det også omfatte at anspore til livsstilsvalg, der kan fremme en bedre mental sundhedstilstand. Regeringer kan ikke lovgive om lykke eller forbyde depression, men det bør være et anliggende for offentlig politik at sikre, at borgerne har tilstrækkeligt med fritid til at slappe af med venner og familie og behagelige omgivelser at gøre det i.

Peter Singer professor i bioetik ved Princeton University

© The Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu