Kommentar

Djævelen ligger i detaljen

Det er i Finansministeriet de store linjer og de afgørende beslutninger om folkeskolen ligger
Debat
22. oktober 2007

Beslutninger om udvikling af Folkeskolen ligger mindre og mindre i skolen selv eller i de pædagogiske kredse.

Selvom vi plejer at sige, at uddannelsessystemet er med til at sikre videreførelsen og udviklingen af vort samfund og vor kultur ved at undervise og danne eleverne til at blive gode samfundsborgere, ligger udviklingen sådan set heller ikke i de politiske kreds såsom Folketinget og den offentlige debat.

Det er i Finansministeriet de store linjer og de afgørende beslutninger ligger. Her udformes ikke alene de overordnede økonomiske rammer, men også principperne for styringen af den offentlige sektor, og når det kommer til praksis, er det de politiske og administrative interessenter i de tunge ministerier, der lægger rammer og principper: Her beslutter man hvordan relationerne mellem stat, kommune og institutioner skal være, og hvordan man oppefra kan udvikle og sikre kvaliteten i kommunernes og institutionernes arbejde. Her udformes f.eks. kontraktstyrings- og kvalitetssikringssystemer.

Derfor bliver det vigtigt, både for os i den pædagogiske branche og for offentligheden at få indsigt i styringen af den offentlige sektor. Det er ikke nok at få indsigt på et generelt niveau, man må også skaffe sig indsigt på helt konkrete niveauer. Her tænkes på, hvordan den offentlige styring fungerer helt ned i skoleklasserne, mellem lærere og elever og mellem skole og hjem.

Nationale test

På det generelle plan har der heldigvis været gang i diskussionen af, hvordan den offentlige sektor skal styres. Blandt andet kunne man læse en underholdende 'tilståelse' fra otte højtstående offentlige ledere, som arbejdede sammen om at udforme kontraktstyringen i Finansministeriet i begyndelsen af 90'erne: 'De vidste ikke, hvad de gjorde' (i en kronik i Politiken den 29. marts).

OECD, som var inspirationen for de ambitiøse embedsmænd i begyndelsen af 90'erne, laver også undersøgelser (reviews) af uddannelser, f.eks. af Folkeskolen i 2004. Efter en kort undersøgelse fremlagde ekspertgruppen sine anbefalinger. De vigtigste anbefalinger var, at man burde udvikle en evalueringskultur i og omkring skolen, og at man burde styrke ledelsen af skolerne.

Sådan som Undervisningsministeriet har valgt at føre anbefalingerne ud i livet, vil de imidlertid komme til at modarbejde hinanden: Evalueringskulturen er først og fremmest blevet til kontraktstyring med kvalitetsrapportsystemet, 'fælles mål' med nationale test og elevplanerne.

Undervisningsministeriet har i tråd med Finansministeriet været optaget af at udvikle et system, der kunne sikre kvaliteten i uddannelserne. Udtrykket dækker over, at man vil sikre sig at brugerne er tilfredse. Det bliver de, mener man, når de har indsigt i resultaterne af uddannelsesaktiviteterne. Det er baggrunden for den kendte mål- og rammestyring, der er blevet mere og mere detaljeret med årene og nu udgør et stadig mere tætmasket system af nationale mål og dokumentationer og kontrakter mellem niveauerne.

I dette system skal alt gøres skriftligt, for så bliver det styrbart og overskueligt set oppefra. Den grundlæggende erfaring i offentlig styring er, at 'man får, hvad man måler' som mantraet i 'Management by Objectives'-modellerne fortæller.

Imidlertid glemmer man ofte eftersætningen - som der er lige så mange erfaringer med, nemlig: '- og kun det, man måler.' Derfor er det meget vigtigt at undersøge de evaluerings- og dokumentationsredskaber, man bruger for at blive opmærksom på, hvad det faktisk er, man måler.

Elevplanerne

Når man for eksempel udformer et system af test, der skal måle elevernes læsefærdigheder, så er det fornuftigt i relation til arbejdet med læsningen. Testene kan, hvis de er gode og anvendes fornuftigt og kyndigt, give gode data, som kan bruges som grundlag for at justere læseundervisningen af hele klasser, grupper af elever eller enkelte elever. Testene kan også være med til at man fokuserer på læsningen, hvilket betyder, at så kan man ikke gøre andre ting samtidig. Man kan ikke samtidig arbejde med andre sider af danskundervisningen så som tekst-analyse, litteratur, faglig læsning og skrivning etc.

Andre målemetoder kan have andre bieffekter. F.eks. viser analyser af nogle af de nationale test (adaptive it-baserede test), der for første gang blev gennemført i folkeskolen i år, at det fagsyn, der ligger i testen i dansk, er meget snævert færdighedsbaseret.

Ved siden af de nye målemetoder indføres andre nye sociale teknologier, som bruges til at styre menneskers adfærd. Elevplanerne er en anden ny teknologi, som indføres oppefra, fra ministeriet igennem kommunerne ned til skolerne som et led i udviklingen af evalueringskulturen. Tætte analyser peger på, at elevpalnerne sandsynligvis vil medføre at relationerne mellem lærerne, eleverne og forældrene ændres, således at lærerne bliver undervisningseksperter, eleverne bliver individualiserede brugere af undervisningen og forældrene bliver undervisningsassistenter fordi alle parter skal sikre at de nationale mål nås.

Lejf Moos er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her