Læsetid: 4 min.

Evnen til at give efter uden at knække

Tryghed kræver, at man gør ikke tilgængelig information så tilgængelig som muligt, så fremtiden ikke kommer uventet
5. oktober 2007

Den aktive beskæftigelsespolitik er igen på dagsordenen efter Folketingets åbning i tirsdags. Der er tilsyneladende bred politisk enighed om, at staten skal gøre meget for at fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Der er tilsyneladende også bred enighed om, at løn, ansættelsessikkerhed og arbejdsforhold skal overlades til organisationerne på arbejdsmarkedet. Organisationernes brede tilslutning og legitimitet skal beskytte mod, at arbejdsgivere udnytter en fleksibilitet, som hurtigt kan forsvinde, hvis der lovgives i alle retninger.

Beskæftigelsespolitikken og 'jobplanen' fra regeringen er det såkaldte tredje ben i en særlig arbejdsmarkedskonstruktion, som alle er enige om værdien af og som ofte karakteriseres flexicurity. I begrebet flexicurity, sammensat af flexibility og security, tænker man sig smidighed forenet med tryghed.

Som en ung grøn gren

Fleksibilitet er mange ting, men efter sit begreb er det en evne til at kunne give efter uden at knække. Hos børn under 10 år forekommer der indimellem en type knoglebrud, der hedder 'greenstickfraktur'. Deres knogler brækker på en fleksibel måde, som en ung, grøn og saftig gren. Armen eller benet tvinges ud i en position, som 'moser' det inderste i knoglen/kvisten, men man ser det næsten ikke udenpå, fordi selve overfladen er så bøjelig, at den højst flosser lidt, den kan stadig holde bruddet inde bag overfladen. Belastningen efterlader et spor, men knoglen er i stand til at bøje så fleksibelt, at den kan komme tilbage til udgangspositionen næsten uden at bære spor af belastningen.

Men hvad sker der, når denne tanke overføres til et arbejdsmarked, hvor forandringerne er menneskeskabte, og hvor de led, der skal kunne justeres, er mennesker?

Måske er modsætningen slet ikke reel, nu hvor udfordringen ikke er at sikre medarbejdernes fremtid, men hvor udfordringen består i at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til samfundets fremtid. Men det er stadig en overvejelse værd, om de to tendenser, fleksibilitet og sikkerhed, nu faktisk - efter deres begreb og betydning - er den forenende modsætning, som begrebet om flexicurity indikerer, eller om der snarere er tale om, at de to truer med at gå fra hinanden.

Bøjelighed eller smidighed handler om, at det er enkelt at skille sig af med medarbejdere, fordi deres rettigheder bevares - de bringer deres arbejdstagerrettigheder med over til deres status som arbejdssøgende. Med en arbejdsløs' dagpenge- og efteruddannelsesrettigheder stilles medarbejderen ikke katastrofalt dårligere, end da vedkommende var i arbejde, og samtidig er det tanken, at en øget beskæftigelsessikkerhed skal kompensere for den lave jobsikkerhed.

Et fleksibelt arbejdsmarked er et arbejdsmarked, hvor der er en høj grad af bevægelighed mellem medarbejdergrupper. Man er indstillet på at være undervejs til andre typer job om nødvendigt, man er rede til at tage sit liv op til revision - også de mere afsluttede dele, hvor en profession allerede er valgt og oparbejdet. Fleksibilitet er således den professionelles vilje til at give afkald på elskede rutiner.

Det er meget forskellige typer af dyder, der knytter sig til tryghed og fleksibilitet. Fleksibilitet forholder sig faktisk til en fremtid med uventede muligheder og risici. Det levende princip i et system består i en påvirkelighed - evnen til at kunne bøje for vinden. Den, der ikke er fleksibel, knækker og vælter under forandringer, fordi de ikke modtages som selvjusteringer, men mødes med stivhed og stejlhed.

Den straffende latter

Den franske filosof Henri Bergson beskrev i 1900 latteren som den straffeforanstaltning, vi iværksætter og udøver sammen over for dem, der agerer mekanisk og maskinelt i situationer, hvor man ville forvente fleksibilitet og smidighed. Kollektivets latter straffer den ufleksible, der er vanskelig at omgås. Fleksibilitet er en afgørende social kompetence; Den, der lever i et fællesskab, skal kunne bøje af i forhold til andre, indstille sig på andre og justere sin egen opførsel efter andres. Fleksibilitet i sindet opnås ad social vej og kan læres ved at være modtagelig for og ikke uberørt af den latter, der rammer den ufleksible.

Tryghed kræver, at man gør ikke tilgængelig information så tilgængelig som muligt, så fremtiden ikke kommer uventet.

Smidighed og tryghed er på den måde to væsensforskellige modi, hvori mennesket kan befinde sig. Tryghed er - ofte på sine børns vegne - at gøre sig selv immun over for den påvirkning, som kommer udefra eller at foregribe dem, før de kommer, og filtrere dem, så de ikke opleves som verdensomvæltninger af små mennesker, der først er ved at udforske den kendte verden. En sikkerhedsforanstaltning består i at forebygge, at uheld overhovedet sker. At være socialt tryg er at bygge nogle rammer op omkring personer, som har behov for beskyttelse.

Hvis man overbetoner trygheden mister man evnen til at improvisere. Børn kan i små doser blive udsat for social fordømmelse for deres manglende manerer eller social tilpasning og stadig bevare en vis kreativitet og nysgerrighed. Børn bliver store og skal kunne bære risikoen for at blive udsat for latter. Socialiseringskravet er et krav om tilpasning eller afstemning af sociale forventninger. Der ligger stor social magt - ikke i undertrykkelsen - men i den enkeltes foregribelse af straffen for usmidighed. Ingen ønsker at opføre sig på en måde, hvor de udstilles for latter og foragt.

Det ene element i flexicurity, fleksibiliteten, viser sig således som evnen til at lade den uventede fremtid komme, mens det andet element, sikkerheden, går ud på at forhindre fremtiden i at komme uventet.

I sidste ende bliver det op til den enkelte medarbejder at håndtere dette paradoks. Den, der vil kende fremtiden til bunds, er ikke nødvendigvis den, der er bedst til at lade den uventede fremtid komme. Man skaber trygge rammer ved at dele verden op i overskuelige enheder, som kan håndteres én for én, mens fleksibiliteten kræver, at man som en grøn gren er i bevægelse og i dynamisk forandring.

Serie

Seneste artikler

  • Krisen fremskynder morgendagens arbejdsmarked

    28. august 2009
    En øget bevægelighed fra job til job og en vækst i fjernarbejde er tendenser, som er blevet forstærket af recessionen - og så må cheferne vende sig til, at medarbejderne er blevet mindre tro
  • Mangel på ingeniører kan blive dyrt

    7. juli 2008
    Kommunerne skal oppe sig gevaldigt på lønnen, hvis de vil tiltrække unge ingeniører til kommunerne fremover
  • Bavianverden

    7. juli 2008
    Miljøet er barskt, forældet og mandsdomineret, og det gældende regelsæt er svært for ikke at sige umuligt at kombinere med et moderne familieliv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu