Læsetid: 4 min.

Forsvar for de frafaldne

Erklærede eksmuslimer trues og forfølges i Europa af islamiske fundamentalister - hvorfor tøver vi med at give dem vores fulde støtte?
30. oktober 2007

Lad os tænke os en ung kvinde, vi kan kalde hende Beth, som hele sit liv har været en ureflekteret ateist, ligesom hendes familie og venner. En skønne dag beslutter hun sig for at konvertere til islam. Ikke så snart har hun iført sig hijab, før naboer overfuser hende på gaden med ukvemsord og spytklatter. En mursten kastes igennem hendes vindue, og mens hun sover, stikker nogen ild på hendes bil.

Da hun træder offentligt frem, begynder dødstruslerne at komme. Hun udhænges som "en luder", der skal "voldtages ihjel". Det viser sig, at andre konvertitter til islam har modtaget trusler af samme karakter. Nogle er blev tævet, andre er på flugt. Og hver gang de henvender sig til politiet, mødes de med irritation grænsende til fjendtlighed. Betjentene spørger mistroisk: Hvad har du gjort for at fremkalde så stor vrede?

Var det sådan, det var gået for sig, ville det have udløst en national skandale med tv-dokumentarudsendelser, vrede forsideoverskrifter og krav til regeringen om undersøgelse af islamofobiens udbredelse.

Nu er det imidlertid sket - blot med modsat fortegn. Over hele Europa gør muslimer brug af den rettighed, de nyder i et frit samfund, til at udskifte religion eller blive ateister. Og sandheden er, at de jævnligt trues, prygles og i værste fald udsættes for attentater, imens politiet ser passivt til.

Islamistisk intolerance

Ehsan Jahmi er 22 år og byrådsmedlem for det hollandske arbejderparti. Han mener, at der ikke skal indgås nogen form for kompromis, nogensinde, i forhold til kvinders, homoseksuelles, romanforfatteres og satiretegneres rettigheder. Og han blev led og ked af at høre selvbestaltede islamistiske organisationer foregive at tale på hans vegne, når de krævede et forbud imod visse ytringer og insisterede på 'retten' til at mishandle kvinder. Derfor oprettede han Det Hollandske Råd for Eksmuslimer. I sit manifest opfordrer rådet til sekularisme og til et opgør med den høflige tolerance over for islamistisk intolerance. Som han udtrykker det: "Vi ønsker, at alle skal have frihed til selv at vælge deres identitet og tro."

Ehsan blev straks truet med døden. Han blev sparket omkuld foran et supermarked. Han blev passet op i en gade og fik sat en kniv for halsen. Og disse trusler har han ikke råd til at tage sig let: Hvem husker ikke mordet på Theo Van Gogh og den efterfølgende halsoverskæring i Amsterdams gader?

Men i stedet for at slutte op om Ehsan, fordømte hans parti ham, ligesom Hollands statsminister, Wouter Bos, udtalte sit mishag over en organisation, som "krænker muslimer og deres tro".

I sidste uge interviewede jeg Mina Ahadi, stifter af et tyske Zentralrat für Eksmuslime, en lattermild kvinde på omkring de 50. Vi mødtes i et hus i London, hvis beliggenhed jeg af sikkerhedsgrunde må hemmeligholde. Hun var iført en stor sweater og stålindfattede briller, der fik hende til at ligne en almindelig tysk Hausfrau. Hun havde dog en noget anden historie at fortælle, som førte mig tilbage til hendes barndom i en landlig egn af Iran. Hun fortæller mig: "Som muslimsk pige var der meget jeg ikke måtte. Fra jeg var 12, måtte jeg ikke forlade huset. Jeg fik ikke lov at lege med drenge, jeg måtte ikke engang gå i butikker. Jeg hadede det. Volden imod kvinder var frygtelig. Min kusine Nahid gik engang uledsaget ind i en mands hus, hvorefter mændene i min familie bandt hende til et træ og piskede hende. Da jeg selv læste Koranen, blev jeg chokeret, fordi mange af disse ting faktisk anbefales af profeten Muhammed."

Hun indså snart, at hun var ateist, ikke mindst efter læsning af Darwin. Hun læste på universitetet i de år, hvor islamister begyndte at påtvinge det iranske folk deres teokrati. Hun nægtede at acceptere masseafskedigelserne af kvinder og den slørtvang, der nu herskede. Hun blev pryglet for sin opsætsighed og måtte skjule sig. En skønne dag var hendes mand og fire af deres venner pludselig bort. Ni måneder senere, da hun skjulte sig et andet sted, hørte hun, at de var blevet henrettet.

Hun søgte derpå asyl i Østrig, men blev forbløffet over at konstatere, at i Europa behandler medierne islamistiske grupper som respektable talsmænd for muslimer generelt. Og selv her truede ekstremister hende med døden, efter at hun havde stiftet Den Internationale Komité imod Stening.

Forlegne og tavse

Hvis kristne fundamentalister vovede noget tilsvarende (som de plejede i gamle dage), ville ingen af os tøve med at bryde ud i raseri. Men fordi islamistiske fundamentalister står bag, bliver vi forlegne og siger intet. Forskellen er deres hudfarve. Der findes ét ord til beskrivelse af det fænomen: racisme.

Kvinder som Minna udstiller multikulturalismens mørnede logik. Hun demonstrerer, at sekularisme ikke er nogen 'vestlig' logik, men en livsanskuelse, hun selv er nået frem til i en landsby i Iran. Alligevel er de holdninger, der fører til forfølgelse af frafaldne, også udbredte i Europa: Hele 36 pct. af de britiske muslimer mellem 18 og 24 finder således, at trosfæller, der frafalder islam, skal bøde for dette med deres liv. Og af et dokumentarprogram fra sidste år, Unholy War, fremgik det, at flere eksmuslimer har fået deres biler ødelagt, deres børn truet, tævet og i et enkelt tilfælde efterladt døende på gaden.

At have en fremgangsrig bevægelse for eksmuslimer vil kunne medvirke til at opretholde presset for reformer inden for islam. De kan ved deres eksempel vise almindelige muslimer, at hvis disse oprøres over det ureformerede snæversyn i den aktuelle udgave af deres tro, så findes der et berigende alternativ i den sekulære humanisme.

Hvis vi i Europa ikke forsvarer folk som Ehsan, Maryam og Mina, som i deres forsvar for den grundlæggende menneskeret til at tro og sige, hvad de vil, lægger sig ud med fundamentalistiske bøller, fortjener vi så selv at nyde godt af disse rettigheder?

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu