Kommentar

Forsvar for gamle travere

Hvis H.C. Andersens sange er nationalistiske, er vi mange, der er nationalister
Debat
1. november 2007

Ideologier skal man være varsom med, og det gælder også for nationalismen, der i sine overdrevne former har medfødt store ulykker, men det er også farligt helt at forkaste enhver form for nationalisme, for så bliver man let tilgængelig for andre tåbeligheder.

Dette demonstrerede Henrik Marstal i sit indlæg imod Spil Dansk-dagen i Information 24. oktober, hvor han kritiserer initiativet som nationalistisk og bruger H.C.Andersens I Danmark er jeg født som eksempel.

Helledusseda! hvis den sang er nationalistisk, så er jeg bange for, at vi er mange nationalister. Prøv engang at indsætte navnet på et hvilket som helst andet land i sangen og se, hvilken mening det giver.

I Tyrkiet er jeg født, dér har jeg hjemme,

dér har jeg rod, derfra min verden går;

du tyrkiske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.

Herefter følger den "danske friske strand", som nok kan gå an til Tyrkiet, mens derimod "æblegård og humlehave" må skiftes ud med mere lokale vækster.

Mon ikke de fleste tyrkere ville synge med på sangen uden derved at føle, at de tilsluttede sig den mere rabiate form for tyrkisk nationalisme?

Marstal fremhæver linjerne med "danskens sang og mejselslag" som særligt anstødelige. De skulle i følge ham give et billede "af danskerne som sangglade, arbejdsomme kolonialister". Det må være mejselslagene, der giver anledning til kolonisterne, men den læsning er forkert, for mejselslagene er bl.a. billedhuggeren Bertel Thorvaldsens, og danskens sang er bl.a. Andersens egen digtekunst, hvis berømmelse i udlandet han på denne underdrejede måde får udtrykt stolthed over.

Taget i betragtning, at Andersen skrev sit digt midt under Treårskrigen (1850) er det forbløffende lidt nationalistisk. Digtet fremhæver nogle almene menneskelige betingelser: Alle bliver født et eller andet sted, som har en historie, et sprog, en bestemt natur osv. Dét sted kommer folk som regel til at holde af. Andersen rammer denne følelse uovertruffent rent, Schierbecks smukke melodi understøtter den, og hver gang, nogen synger sangen, bliver den repeteret.

At fordømme følelsen af tilhørsforhold til hjemstedet som nationalisme er farligt. I 70'erne skete det systematisk, og resultatet af traditionsbruddet blev, at en selvstændighedskultur på sangområdet blev erstattet med en professionel underholdningskultur, hovedsageligt på engelsk, hvor en lille elite synger for de mange. Af lutter multikulturalisme blev den danske syng-selv-kultur først latterliggjort, siden afskaffet.

Bare man har sin MP3

Generationerne under de 50 kender i dag ikke de almindeligste danske sange. Det betyder et identitetstab og en sproglig fattiggørelse. De moderne sange, der skulle erstatte de gamle, blev ikke til noget; lidt Kim Larsen, Anne Linnet, Steffen Brandt m.fl. men ingen af deres sange er rigtig slået igennem for mere end et par sæsoner, fordi de er for svære at synge som fællessange og for tæt knyttede til deres ophavs karakteristiske fremførelse.

For et stykke tid siden kørte jeg forbi en skole og hørte gennem det åbne vindue en lærer bakse med en klasse og Septembers himmel er så blå. Det var ikke helt let kunne jeg høre - hvorfor dog synge selv, når man har sin MP-3 afspiller?

Jeg håber ikke, at den lærer har mistet modet ved at læse Marstals artikel.

Bent Pedersbæk Hansen er formand for Modersmål-Selskabet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Vist er den sang da nationalistisk. Og på en meget smuk måde.
Nationalisme kan være at elske sit land. Det kan desværre også være at nedvurdere andre lande og deres folk.
Der er en rigtig god grund til, at kræfter i Dansk Folkeparti har plæderet for, at netop denne sang skulle afløse den temmelig tandløse "Der er et yndigt land" som officiel nationalsang. Hvilken nydansker ville kunne synge med på den?
Også H. C. Andersen kan misbruges.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Bent Pedersbæk Hansen skrev

” Ideologier skal man være varsom med, og det gælder også for nationalismen, der i sine overdrevne former har medfødt store ulykker, men det er også farligt helt at forkaste enhver form for nationalisme, for så bliver man let tilgængelig for andre tåbeligheder. ”

Selvfølgelig var den kulturhistoriske periode i Danmark kaldt romantikken ( guldalderen) optaget af nationalistiske temaer.
Men netop HC. Andersen tilhørte den gruppe, som var ved at fjerne sig fra nationalismen, jf. 4 fase kaldt romantismen.
I stedet dyrkede HC Andersen individet og skyggesiderne, fx som vi kender det fra folkeeventyr.
En kættersk tanke kunne være, at HC. Andersen måske ikke var så stor en begavelse, men bare var ret god til at stjæle folkeeventyr, fra Danmark, Italien, Kina og Frankrig på dannelsesrejse.

1789 – 1799 blev hoveriet reguleret stavnsbåndet blev ophævet i 1788 – 1800.
Individuationen tog sin begyndelse. Danmark deltager i Napoleonskrigene 1807 – 14, der opstår voldsom inflation, og det fører til statsbankerot i 1813.

Så der var stor elendighed, fattigdom og nød, så i romantiske og idylliske fantasifirestillinger søgte kunstnerne vejen til en dualistisk verden, som vi kender den fra Platons huletegningslignelse.
Krop og sjæl bliver adskilt, så sjælen har sin del i ideernes verden og stammer derfra.
Ved fødslen inkarneres den i en krop, og den er slave af jordisk begær. Den politiske nationalisme kommer til udtryk i Napoleonskrigene.

1814 taber Danmark oven i købet også Norge. Så slagordet for perioden bliver: ” hvad udad tabes skal indad vindes”. Med Napoleons førerskikkelse/ general ( ener) starter også individdyrkelsen af genier, fx begavelser som Mozart.

Grundtvigianerne kristne nationalromantiske bevægelse opstarte de liberale folkehøjskoler med henblik på politisk indflydelse til bønderne i en tid med spirende demokratisering.

1819 antisemiteistiske uroligheder i København. 1820 –26 kongen censurere Dr. Dampe, Chr. Madsen og Grundtvigs skrivefrækhed. Dyb økonomisk krise fra 1814 – 1830.

Biedermeier : nationalromantik og harmoni/idyl i et begrænset perspektiv til det hjemlige, det kendte og konventionelle. – ude godt, hjemme bedst.

Fase 1. 1802 – 1807 universalromantikken dominerede f. eks Oehlenschläger.

Dualisme : sjælen har del i ideernes verden og stammer derfra. Ved fødslen inkarneres den i en krop, og den bliver slave af jordisk begær – krop og sjæl er adskilt.

Fase 2. 1807 – 1830 Nationalromantikken som er præget af nederlagene i Englandskrigene og statsbankerotten. Dyrker fædrelandet, sproget, danskkultur og historie. Grundlag er organisme tanken.

Organismetanken : naturen er besjælet af Gud eller identisk med Gud kaldes Panteisme betyder : Gud er i alt.

Fase 3.1820 – 1830 sker samtidig med nationalromantikken - Poetisk realisme.

Poetisk realisme : på den ene side er det realistisk og på den anden side romantisk f.eks. Steen Steensen Blicher.

Romantisme

Fase 4. 1830 – 1850 fjerner sig fra enhedsdyrkelsen og optages af eksistentielle grundproblemer som erotik og skønhed. Sætter spørgsmål ved national romantikken værdier og harmoni dyrkelse f.eks. Søren Kierkegaard, Emil Aarestrup og HC. Andersen mv.

Dannelsestanken : politisk liberalisme hvor den enkeltes individuelle stræben gavner almenvældet. Man skal finde sin plads i tilværelsen og derefter er man dannet eller er du udannet.

Dannelsesromaner : en traditionel med 3 faser og en helt 1. hjemme – 2. hjemløs – 3. hjem. Ideen er at åbne op udad mod det fremmede og så indad mod egne refleksioner. Udgangspunktet er at man i barndommen fødes med nogle udannet talenter som skal findes.

Dobbeltgængermotivet : man har ubevidste sjælelige kræfter og man er splittet mellem den borgerlige dagside og en skjult natteside uden plads til i samfundet. Kaldes gotisk pga. miljøet ridderborge, kirker, kloster, fangekælder osv. Vampyrer, monstre, hekse og gengangere trives i det dunkle lys – kaldes skrækromantikken.

Mål : søger ikke harmoni, men en øjeblik af svimlende lykke.

Dyrker : modsat romantikkens altingsammenhæng, splittelse, randoplevelser, smerte og melankolien. F.eks. lede ved livet og smerten ved tabet. Skønhed og forfinethed.

Kendetegn : Dyrker en ekstrem individualisme, den søger til bunds i menneskesjælen for at finde forbudte og fortrængte natsider. Kynisme i forhold til livet.

Psykologisk : dæmoniske skyggesider som f.eks. Jung.

Modeord : ” det interessante” som overskrider normer, dvs. utroskab og ikke det ordinær ægteskab.

Form : omsmelter det hæslige til skønhed og sammensvejser modsætninger uden at ophæve dem.

Grundmotiv : splittelse og målet er skønhed.

1800 – 1830 Den litterære udvikling

1799 – 1830 : skærpet ytringsfrihed, betød litteraturen blev politisk neutral.

Nyplatonisme : verden dualistisk mellem : sjæl og krop. Sjælen er ideernes verden og krop fænomenernes.

Organismetanken : Fælles ånd dvs. naturen er besjælet. Tilført af Heinrich Steffens 1802.

Dannelsesromanens : determinisme.

Biedermeier : idyl, tryghed, harmoni, besjæling, naturdæmoner, blomster og kærlighed.

Poetisk realisme : kontrasten mellem realisme og poetisk, begrænses perspektivet til hemmelige og kendte miljø. F.eks. hjemmet og familien.

Kunsten

Hvordan kan højromantikken inddeles i 3 faser?

Fase 1. 1802 – 1807 universalromantikken dominerende f. eks Oehlenschläger.

Dualisme ( nyplatonisme) : sjælen har del i ideernes verden og stammer derfra. Ved fødslen inkarneres den i en krop, og den bliver slave af jordisk begær – krop og sjæl er adskilt.

Fase 2. 1807 – 1830 Nationalromantikken som er præget af nederlagene i englandskrigene og statsbankerotten. Dyrker fædrelandet, sproget, danskkultur og historie. Grundlag er organisme tanken.

Biedermeier : nationalromantik og harmoni/idyl i et begrænset perspektiv til det hjemlige, det kendte og konventionelle. – ude godt, hjemme bedst.

Organismetanken : En guddommelig ide gennemstrømmer universet

Panteisme: Gud er i alt

Nationalisme: Napoleonskrigene, nationalliberale og indadvendte mod egen kultur.

Fase 3. 1820 – 1830 sker samtidig med nationalromantikken - Poetisk realisme.

Poetisk realisme : på den ene side er det realistisk og på den anden side poetisk/ æstetisk fremstilling af hjemmemiljøet f.eks. Steen Steensen Blicher. 1776 Adam Smith.

Hvordan kommer geni og individdyrkelsen til udtryk?

Privatejendomsret og i privat ligger det modsatte end fællesskab, snoede haver modsat feudal tiden, også Mozart blev dyrket som individ. Dannelsesromanens determinisme.

Hvad er forståelsen bag dualismen?

Fænomenernes verden ( jordiske) og ideernes verden ( sjælen/ poesien) – nyplatonisme.

Historie

Hvordan kom organismetanken til Danmark i 1802?

Af Heinrich Steffens – panatisme, hvor tilværelsen gennemstrømmes af en fælles ånd.

Hvorfor kaldes perioden guldalderen?

Litteraturen blev båret af digtere som Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann, Blicher og Heiberg; også fysikeren og filosoffen H. C. Ørsted hører til her. Maler- og tegnekunstens mestre var Eckersberg, Købke, Lundbye, Rørbye, Dreyer, Marstrand, Constantin Hansen og P. C. Skovgaard.

Tidstavle

1799 – 1830 indskrænkning af ytringsfriheden gør litteraturen politisk neutral, Heiberg havde kritiseres enevælde og landsforvises i 1799.

1807 England tager flåden

1813 Statsbankerot

1814 Norge tabes i Napoleonskrigene

1819 antisemiteistiske uroligheder

1820 Censurering af Grundtvig, Dr. Dampe og Chr. Madsens skrive frækhed.

Vi beholder H. C. Andersens sange og tilføjer SF's nye slagsang efter
Villy Søvndals 20 plejehjemsbesøg:

Vi ly ver op ad åen

Vi ly ver nedad igen

Sikken en dejlig sang vi sang

den må vi ha' endnu engang

Vi ly ver opad åen

Vi ly ver nedad igen

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ L. Nielsen

Ja, enig, vi beholder H.C. Andersen, og tilføjer også DFs nye slagssang efter Morten Messersmitchs drikkegilde i Tivoli i København:

1. Dänemark , Dänemark über alles,
Über alles in der Welt,
Wenn es stets zu Schutz und Trutze
Brüderlich zusammenhält,
Von der Maas bis an die Memel,
Von der Etsch bis an den Belt -
|: Dänemark , Dänemark über alles,
Über alles in der Welt. :|

Bent Pedersbæk Hansens omskrivning af HC Andersens digt/sang viser kun hvor banal den egentilg er.

For mig at se er nationalisme ikke i sig selv noget negativt eller positivt – det bruges, i hvert fald formelt set, som et objektivt begreb inden for nationalismeforskningen og den nationale identitetsforskning (med værker som Dansk Identitetshistorie, På sporet af dansk identitet mv.) –, men hvis man ikke bryder sig om ordet, kan man jo tale om patriotisme eller endnu bedre: fædrelandskærlighed.

Denne kan, som Pedersbæk påpeger, føre til både godt og skidt (vi så det under 2. verdenskrig, hvor forskellige former for nationalisme både var drivkraften i kampen for og IMOD nazismen), men ve den rodløse sjæl der er blottet for kærlighed til eget sprog og egen kultur, hvilket ikke er ensbetydende med blind selvforherligelse eller udelukkelse af kritik.

N.F.S. Grundtvig skrev i 1848 i sit berømte digt ”Folkeligheden”:

”Til et Folk de alle høre,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;
Resten selv som Dragedukker
Sig fra Folket udelukker,
Lyse selv sig ud af Æt
Nægte selv sig indfødsret!”

Jeg synes han har lige så meget ret i dag som dengang. Det er f.eks. rystende hvor ringe øre mange mennesker efterhånden har for deres sprog - vort modersmålet (hvis man ellers tør bruge dette "romantisk klingende" udtryk).

læs: vort modersmål

Et fyldigere uddrag af Grundtvigs digt findes forresten her: http://www.modersmaalet.dk/dansktunge/grundtvig1848.htm

(Og lad nu venligst være med at misforstå linjerne om "Byrd og Blod" som et udtryk for en slags moderne racebiologisk tankegang. Det ville, som påpeget af Grundtvig-eksperten Flemming Lundgreen-Nielsen, være en grundlæggende misforståelse af disse linjer).

"Nationalisme kan være at elske sit land. Det kan desværre også være at nedvurdere andre lande og deres folk."

Lige mine ord.

Paradoksalt nok ville de største danske sangskrivere næppe have særlig meget til overs for Dansk Folkeparti´s definition af "danskhed".

På samme som Kongehuset, der så ofte anvendes som symbol på det "ægte" danske, næppe (privat, hvis de havde muligheden) ville tilslutte sig DFs partiprogram.

Et andet eksempel er den aktuelle "pæredanske" juleklassiker Nødebo Præstegaard - som blev skrevet under en rejse i Egypten (!).

Der er kort sagt ikke nogen naturlig forbindelse imellem "danskhed" og DFs værdier.

Jeg er derfor meget enig i Bent Pedersbæk Hansen´s indlæg. Det bør og skal være muligt at holde af den danske sang- og sprogskat uden straks at blive slået i hartkorn med Dansk Folkeparti.

Danskere med internationalt udsyn bør ære det danske sprog og den danske sangskat - for at bevise, at det at holde af sit fædreland ikke er uløseligt forbundet med nationalisme a la DF.

Ups... et manglende ord i forrige indlæg:

"På samme _MÅDE_ som Kongehuset"