Kronik

Globalisering: Til gavn for hvem?

Et anstændigt arbejdsliv bør gøres til et globalt mål, som prioriteres bredt i de internationale institutioner, og som der afsættes de fornødne ressourcer til. Her kan Danmark spille en vigtig rolle
ILO skønner, at mellem halvdelen og tre fjerdedele af samtlige beskæftigede i udviklingslandene står uden for det regulerede arbejdsmarked. I landene syd fra Sahara drejer det sig om 72 pct. Nogle søger i disse år mod Europa, som på billedet, hvor en gruppe afrikanere forsøger at komme ind i Spanien med båd.

ILO skønner, at mellem halvdelen og tre fjerdedele af samtlige beskæftigede i udviklingslandene står uden for det regulerede arbejdsmarked. I landene syd fra Sahara drejer det sig om 72 pct. Nogle søger i disse år mod Europa, som på billedet, hvor en gruppe afrikanere forsøger at komme ind i Spanien med båd.

Arturo Rodriguez

26. oktober 2007

Danmark klarer sig godt i den globale økonomi. Takket være stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet og et relativt højt uddannelsesniveau har vi mere end overlevet første del af globaliseringsbølgen. Samfundet er blevet rigere i takt med, at mange danske job er flyttet til andre dele af verden. I stedet for de gamle har vi skabt nye og mere avancerede job, og hvis vi kan fortsætte ad den vej - med mere uddannelse og innovation - kan vi også komme godt igennem de næste faser i den internationale udvikling.

Men hvad med alle de andre lande - dem, der har overtaget det arbejde, som ikke længere udføres i Danmark? Har de også fået del i den voksende velstand, og har lønmodtagerne fået bedre vilkår undervejs på samme måde som deres danske kolleger?

En del af svaret på dette spørgsmål kan læses ud af en ny rapport, som LO lægger frem til diskussion blandt de delegerede på LO's kongres, der begynder på søndag. Under titlen "Danmark og det globale arbejdsmarked" gennemgås en række tal og statistikker, som belyser den økonomiske udvikling herhjemme over for de lande i den tredje verden, som har øget beskæftigelsen som følge af den store globaliseringsbølge.

Konklusionen på rapportens mange analyser er imidlertid, at der ikke entydigt er tale om en mærkbar fremgang for lønmodtagerne i de pågældende lande - snarere tværtimod. For selv om arbejdsstyrken er vokset, og beskæftigelsen er steget på det globale arbejdsmarked, så er ledigheden ikke faldet. Faktisk viser tallene, at stadig flere står uden for arbejdsmarkedet, fordi verdens befolkning er vokset endnu mere end arbejdsstyrken. Og det er kvinder, unge og kortuddannede, der er de mest udsatte grupper.

Ifølge ILO - der er FN's internationale arbejdsorganisation - var 74 pct. af alle mænd og 49 pct. af alle kvinder i arbejdsstyrken i 2006, men deres beskæftigelsesfrekvens er reelt faldet de sidste 10 år - ikke steget. Den samlede ledighed vurderes til seks pct., mens vi i Danmark er nede på 3,3 pct.

Det er dog især de unge, der har fået langt mindre andel i globaliseringen, end man kunne have forventet. Næsten halvdelen af verdens arbejdsløse er unge mellem 15 og 24 år - til trods for, at disse unge kun udgør en fjerdedel af verdens befolkning i den erhvervsaktive alder. Faktisk er der mellem to og fire gange så stor sandsynlighed for, at unge er arbejdsløse, end at de ældre er det.

Det hører med i billedet, at det i mange lande er umuligt for ledige at registrere sig som arbejdssøgende, og at størstedelen af verdens befolkning er uden beskyttelse imod arbejdsløshed.

Færre arbejdstimer

De, der har fået arbejde takket være globaliseringen, har dog ikke nødvendigvis fået mere i løn eller bedre arbejdsvilkår. Det giver sig udslag i, at selv om produktiviteten samlet set er steget, så er arbejdstagernes andel af nationalindkomsten faktisk gået ned. I de fleste fattige lande er denne andel blevet reduceret fra 1960 og frem til i dag. Siden 1993 er faldet endda blevet kraftigere.

Heller ikke arbejdstiden er blevet forbedret i takt med globaliseringen. Ifølge ILO's tal arbejder flere mennesker færre timer end en standard arbejdsuge på grund af underbeskæftigelse. Men samtidig er der stadig flere - i alt 22 pct. - der arbejder mere end 48 timer om ugen. Denne gruppe består af underbetalte arbejdstagere, som får så lidt i løn, at de er nødt til at have mere end ét job, eller som tvinges til at udføre ubetalt overarbejde. Tendensen er, at mænd er i den gruppe, der arbejder for meget, mens kvinder er dem, der har sværest ved at komme op på et rimeligt timetal og en indtjening, de kan leve af.

Samlet set bliver der stadig færre på verdensplan med en normal arbejdsuge på ca. 35 timer. Det hænger også sammen med, at den uformelle økonomi vokser, og at flere får løsere og mere usikre ansættelsesforhold. I udviklingslandene trækkes flere og flere arbejdstagere ned i den uformelle økonomi, hvor arbejdet ikke er tilstrækkeligt anerkendt, beskyttet eller aflønnet.

ILO skønner, at mellem halvdelen og tre fjerdedele af samtlige beskæftigede i udviklingslandene står uden for det regulerede arbejdsmarked. I landene syd fra Sahara drejer det sig om 72 pct. mod 51 pct. i Sydamerika, men disse tal skal sammenholdes med de 16 pct., der gælder i OECD-landene, hvor mængden af sort arbejde i øvrigt også er stigende.

De stadig flere arbejdere rundt om i verden, der er en del af den uformelle økonomi, har ingen juridiske rettigheder, ingen social beskyttelse og bliver ikke hørt i den sociale dialog. Her ligger lønnen ofte under eksistensminimum. Ifølge ILO's skøn drejer det sig om næsten halvdelen af verdens 2,8 mia. arbejdere, der aflønnes under fattigdomsgrænsen på to US-dollar om dagen.

U-landene sakker bagud

Mens Danmark har klaret sig i kraft af et relativt højt uddannelsesniveau, har den økonomiske udvikling ikke generelt sikret arbejdstagerne bedre uddannelser på globalt plan. Det er de kortuddannede, der spiller den store rolle i globaliseringen, fordi deres arbejdskraft er rykket nærmere på grund af bedre transportmuligheder og udviklingen i de nye informationsteknologier. Kun lande som Indien og Kina har bevidst satset på de højtuddannede, og deres andel af den globale arbejdsstyrke er stigende.

Det rokker dog ikke ved den samlede konklusion, at globaliseringen nu og her langt fra kommer alle til gode, og at den ikke ændrer grundlæggende ved den store fattigdom i den tredje verden. Derfor mener vi, at de store internationale organisationer må vise ansvarlighed og målrettet gå efter for en mere rimelig fordeling af resultaterne af den øgede produktivitet i verden.

Den stigende verdenshandel har givet baggrund for optimisme, men nærmere analyser afslører, at en stor gruppe lande sakker agterud. Ifølge WTO står 60 lande for 95 pct. af verdenshandelen, mens de øvrige ca. 140 må deles om den sidste rest. Siden 1980 er Afrikas andel af den samlede handel blevet halveret, mens Latinamerikas er reduceret, så begge verdensdele i dag kun skriver sig for ca. tre pct.

LO er sammen med den internationale fagbevægelse del af et globalt netværk, som forsøger at gøre sin indflydelse gældende for at rette op på den skæve fordeling af resultaterne af globaliseringen. Det sker både i forhold til de internationale organisationer og de enkelte landes regeringer, som opfordres til at føre en mere udjævnende økonomisk politik på globalt plan.

ILO har formuleret en dagsorden for et anstændigt arbejdsliv, som bygger på retten til en rimelig løn, social beskyttelse og social dialog i alle dele af verden. Det er LO's ønske, at den danske regering øger sin indsats for at støtte ILO's dagsorden og for at sikre arbejdstagerrettigheder en central placering i de internationale handelsforhandlinger f.eks. i WTO.

Globaliseringen bør komme alle til gode. Derfor skal et anstændigt arbejdsliv gøres til et globalt mål, som prioriteres bredt i de internationale institutioner, og som der afsættes de fornødne ressourcer til. Her kan Danmark spille en vigtig rolle - og fagbevægelsen er klar til at yde sit bidrag.

Marie-Louise Knuppert er LO-sekretær med ansvar for LO's internationale samarbejde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu