Kommentar

Vi gør skam en indsats!

Udenrigsminister Per Stig Møller vil i dag arbejde for en klar udtalelse fra EU-s udenrigsministre om Gaza, der bl.a. vil understrege vigtigheden af ubrudt adgang for humanitær bistand samt behovet for at finde en løsning, der tillader at alle overgange til Gaza åbnes.

Udenrigsminister Per Stig Møller vil i dag arbejde for en klar udtalelse fra EU-s udenrigsministre om Gaza, der bl.a. vil understrege vigtigheden af ubrudt adgang for humanitær bistand samt behovet for at finde en løsning, der tillader at alle overgange til Gaza åbnes.

Jens Dige

15. oktober 2007

"Kære Jørgen Flindt Pedersen.

I dit indlæg i Information den 10. oktober spørger du til min - og regeringens - stemme i forhold til Gaza. Jeg kan godt allerede nu afsløre, at den skam lader sig høre.

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at regeringen har den opfattelse, at humanitære leverancer til befolkningen i Gaza ikke skal forhindres.

Danmark fortsætter sit humanitære engagement i Gaza, hvor vi bl.a. støtter FNs organisation for palæstinaflygtninge (UNWRA) med 70 millioner kroner i år. Vi fortsætter også danske projekter i Gaza, hvor vi alene har standset aktiviteter, der kunne komme Hamasstyret direkte til gode.

EU fortsætter også sin støtte til den palæstinensiske befolkning, også i Gaza, herunder gennem EU's midlertidige mekanisme (TIM) med direkte udbetalinger til de mest trængende palæstinensere. I begyndelsen af denne måned blev der udbetalt mere end seks millioner euro, dvs. hver modtager modtog ca. 1400 kr. I 2006 gav EU 688 millioner euro til de palæstinensiske områder, og i år forventes det samlede bidrag fra EU's side at blive endnu højere og derved det højeste nogensinde.

Det taler sit tydelige sprog om ikke at ville lade befolkningen i stikken, selv om Hamas desværre stadig ikke anerkender Israels ret til at eksistere og, som du nævner, fortsat lader raketter skyde ind i Israel.

Lad mig understrege, at jeg er imod, at civilbefolkningen betaler prisen for ekstreme kræfters handlinger.

FN's generalsekretær har i en udtalelse den 19. september 2007 som svar på den israelske regerings beslutning om at erklære Gaza for et 'fjendtligt område' i lyset af de fortsatte raketangreb fra Gaza ind i det sydlige Israel, bl.a. gjort opmærksom på Israels forpligtelser under international ret og mindet om, at civilbefolkningen ikke bør lide som konsekvens af ekstremisters handlen. Dette kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

Jeg har løbende i mine kontakter med den israelske regering gjort opmærksom på, at en ting er at isolere Hamas indtil de anerkender internationale standarder, en anden ting er at opfylde Israels internationale forpligtelser over for befolkningen i de besatte områder.

På EU-udenrigsministermødet i dag, mandag, vil jeg arbejde for en klar udtalelse fra EU's udenrigsministre om Gaza, der bl.a. vil understrege vigtigheden af ubrudt adgang for humanitær bistand samt behovet for at finde en løsning, der tillader at alle overgange til Gaza åbnes for såvel humanitær som almindelig trafik af personer og varer.

Så vi gør en indsats for, at Hamas' afvisning af internationale standarder ikke skal skade den brede palæstinensiske befolkning."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Per Stig
Palestinenserne skal anerkende staten Israel
Ellers er de onde.
Ville det ikke også være naturligt, at Israel anerkender palestinensernes samfund? At de var i landet før, under og efter at staten Israel blev oprettet udemokratisk hen over hovederne på dem.
Nej, den fornægtelse må de gerne have. For så kan vi andre også lukke øjnene for, at vi fra starten har haft en ansvar for, at det er gået, som det er.
Hvor længe skal Danmark støtte det apartheid styre, bjæffende i kor med de andre vestlige lande, mens halsen bliver skåret over på det palestinensiske folk med en sløv kniv. år ud år ind. Snaksnaksnaksnakbjæfbjæfbjæf.

Den lammekritik som Israel kan nøjes med støtter mellemøstens had til vesten og danner grobund for at ekstremister kan udvikles.
Det ved vi jo allesammen, hvis vi tager blår og vat ud af øjne og øre.

Der er total ytringsfrihed i Danmark; økonomien må aldrig nogen sinde komme i vejen for Demokratiet (Brian Mikkelsen, d.d)

Der er dog spørgsmål, der ikke indbyder til udøvelse af den totale ytringsfrihed; det her er et af dem. Af indlysende grunde påbyder emnet, at der lægges en dæmper på ytringerne. Det skal dog ikke afholde fra at påpege en egentligt ganske banal kendsgerning:

Der er, skal vi kalde dem, progressive israelere og reaktionære israelere, for slet ikke at tale om kristne fundamentalister uden for Israel; kunne man egentlig ikke anskue dette som problemstilling og tage den derfra? Se den palæstinensiske konflikt med udgangspunkt heri, en art selvransagelse?

Jakob Schmidt-Rasmussen

"Hver eneste gang Israel har vist imødekommenhed..."

Kan du dokumentere de rigtige gange, at Israel reelt har vist den? Så vidt jeg kan se det ,har deres "imødekommenhed" mest bestået af i fyrre år at stjæle endnu større områder fra palæstinenserne til fordel for dets egne borgere og indvandrende amerikaner som påberåber deres ret til palæstinenskisk land pga. af de er jøder, med etnisk rensing af de folk, der boede der i forvejen, således at "Palæstina " nu består af de fattigste brøkdele af landet, ligesom bantustanerne i apartheid Sydafrika. Så bygger man en mur for at skille de beskidte arabere fra de rene jøder. Man slår hårdt hele tiden med terroristisk opførsel mod den besatte befolkning, og kalder det imødekommenhed.

You must be joking!

Jeg synes, man sagtens kan drage sammenligninger med Polen under besaettelsen. Maaden joederne var indespaerret i warsawa med mure bygget omkring sig. De laerte godt, idet de jo goer det samme nu imod Palestinenserne. Hvornaar aabner vi oejenene? Hvornaar siger vi ... STOP !

´"erobre Israel gennem fødselssengen"

mon dog ... nu vi er i gang med politiske ukorrekte sætninger m.m. - ansporet af den netop indførte TOTALE YTRINGSFRIHED i Danmark - udnævnt af selveste Verdensbanken til Verdensmester i Demokrati!

... så, er israelerne nok, af grunde, der ikke umiddelbart lader sig efterspore, og hvorpå¨der findes både politisk korrekte (tillært adfærd) og ukorrekte (genetisk eller Gud-givet) forklaringer, nok i stand til at modstå en kvantitativ overmagt ved hjælp af kvalitativ modmagt, også kaldet "evner".

Jeg sagde jo, at det blev politisk ukorrekt, inspireret af den nye totale ytringsfrihed - man er dog ikke zionist, hvis man tillæger jøderne særlige evner - lige som danskerne har en særlig evne til ... nå, ja ... man er blot gammeldags.

“Palæstinenserne bliver jo ikke spærret inde, de bliver spærret ude.” (Jakob Schmidt-Rasmussen)

Fortæl det til dem, som bor i Gazastriben! Og ja, de bliver spærret ude af de bedst områder på Vestbredden, med det bedste land til landbrug og adgang til vand, som israelerne har frarøvet dem.

“Man gør ikke palæstinenserne en tjeneste med falske paralleller til jødernes situation før og under 2. verdenskrig.” (Jakob Schmidt-Rasmussen)

Mariela Dyrbergs parallelle er ikke falsk. Jøderne under anden verdenskrig var ofre for racisme, diskrimination og forfølgelse. Det har palæstinenserne også været siden 1948.

“Jøderne var ikke ude på at erobre Tyskland.” (Jakob Schmidt-Rasmussen)

Fuldstændig rigtigt! Men zionisterne/israelske jøder har været og er åbenbart ude på at erobre Palæstina, og har fuldendt det for det meste.

"Hvis palæstinenserne konsekvent fravalgte vold som politisk middel ville israelerne blive nødt til at komme dem imøde og give dem et land og fjerne bosættelser. Det internationale samfund ville ikke tillade andet.” (Jakob Schmidt-Rasmussen)

For det første, hver gang palæstinenserne er holdt op med vold, er der ikke sket noget. For det andet, den vold og etnisk rensning som israelerne har begået mod dem i fyrre år er aldrig holdt op, og den israelske vold har dræbt flerdobbelte uskyldige palæstinensere end omvendt. Det “internationale samfund” (læs USA) har altid støttet reelt alle de ulovligheder begået af Israel siden 1967, og mange ledende israelske politikere, inkl. medlemmer af den nuværende regering har erklæret åbent, at de aldrig vil abandonnere bosættelserne. Det er rigtigt, at USA har magten til at tvinge Israel til at ændre det hvis de ville. Men indtil nu, konkurrerer både republikanere og demokrater bl.a. om hvem af dem er mest pro-israelske, og der er ingen tegn på en ændring af sådan en politik, uanset hvad palæstinenserne måtte gøre. Man har svært i USA engang at kritisere offentligt alliancen med Israel. Se bare de vanskeligheder to professorer fra Harvard og Chicago universiteter (Mearsheimer og Walt) havde med at få deres kritik af alliancen offentliggjort.

Dette er et emne, der synes at hvile en "curse" over ... det er åbenbart umuligt at gøre sig forståelig - jeg prøver at bringe pointen hjem, at israelerne for en meget stor dels vedkommende er over-civiliserede (undskyld udtrykket, men det er ret rammende), super-uddannede bymennesker; palæstinenserne er fårehyrder - begge er i øvrigt af semitisk oprindelse. Underforstået: Så er det de førstnævnte, der skal "dømmes", jf. visse skriftord, der mere end antyder, at det jeg kalder "evner", forpligter.

"Så vi gør en indsats for, at Hamas' afvisning af internationale standarder ikke skal skade den brede palæstinensiske befolkning." ( Per Stig Møller, ovenstående artikel )

Hvor aldeles udtalt og iøjenfaldende er da ikke denne af vor udenrigsminister satte dobbelstandard ?
Har alle internationale menneskerettighedsoganisationer af ærligt ry da ikke gentagelsesvis fordømt israel for at bryde med disse "internationale standarder" ?

At vi ikke støtter demokratiet ses da vel tydeligst i netop denne sag hvor vor lille land istedet støtter et internationalt handelsembargo ved hjælp af det tilpas vagt formulerede værktøj "terrorisme".

Og slutteligt vil jeg rette en anmodning til Dem Hr. Hansen, ikke om Deres hjembragte pointe som jeg ikke her vil her bestride, men derimod Deres udtalelser angående de super-uddannede israelere; er graden hvoraf religionen spiller en rolle i deres undervisning samt ikke mindst i udformningen af deres undervisningsmateriale Dem ikke vægtig i en sådan bedømmelse ?

Hvis man betragter denne afskæring af de palæstinensiske områder som forbryderisk, kan det så ikke accepteres rent sikkerhedspolitisk at beskytte sig mod folk, der har ønsket og prøvet at tilintetgøre en? Der er åbenbart mange venstreorienterede, der ikke kan tolerere at jøderne siden 1800 tallet flyttede til Israel, at de forsvarede sig mod at blive udslettet fra Israels overflade i 30'erne og senere i 46, da de desperat flygtede fra Tyskland og andre områder, de var blevet forfulgt i. Hvis man ikke kan acceptere at jøderne har forsvaret sig fra at blive skubbet i havet af de omkringliggende stater og af palæstinenserne, er det så ikke den gamle antisemitisme, der stadig spøger? Jøderne er stadig skyld i alverdens ondt, og alt ville være så meget bedre (forholdet til de arabiske stater er blevet nævnt) hvis ikke de forsvarede sig og bare blev drevet væk, eller hvad er det egenligt i siger?