Læserbrev

Grøn check, tak

Uden afgifter og CO2-kvoter vil markedsprisen straffe de borgere, der forsøger at tage et personligt ansvar for miljøet. Derfor er personlige kvoter en god idé.

Uden afgifter og CO2-kvoter vil markedsprisen straffe de borgere, der forsøger at tage et personligt ansvar for miljøet. Derfor er personlige kvoter en god idé.

Jens Dige

31. oktober 2007

Det er godt at der nu endelig er politikere, der tør sige, at vi bliver nødt til bruge økonomiske incitamenter i miljøpolitikken. Uden afgifter og kvoter vil markedspriserne straffe de borgere, der forsøger tage et ansvar for miljøet i den måde de bruger deres penge på. Et fundamentalistisk skattestop ville bremse bestræbelserne på omstilling til bæredygtighed.

Forslaget om kvoter kan give bedre økonomiske incitamenter til at tage medansvar for miljøet og give et redskab til at holde regnskab med den direkte påvirkning af klimaet gennem ens eget personlige forbrug.

Men det vil være en ret besværlig måde at gøre det på. Kvoter er jo sådan set bare kuponer af en vis værdi, som man enten kan indløse ved at købe for eksempel naturgas til naturgasfyret eller til rede penge. Det vil være meget lettere at sætte værdien af kuponerne ind på hver borgers konto og så lægge en tilsvarende CO2-afgift på energi. En grøn check. Så er det også op til borgeren om man vil spare på energien og bruge pengene til noget andet eller om man vil bruge hele sin grønne check til energi med dertil hørende afgifter. Det afgørende er at dem, der gerne vil tage hensyn til miljøet får lidt økonomisk råderum til at gøre det, mens dem, der ikke vil, i det mindste kommer til at finansiere det.

På den måde har den grønne check nøjagtigt samme økonomiske virkning som en personlig kvote, men den er meget mere enkel at administrere.

Det har også den fordel at man kan udvide systemet til at omfatte incitamenter til at tage hensyn til alle mulige andre miljøproblemer: Kemikalier, vand, husholdningsaffald osv. Jeg tror, at husholdningerne vil være trygge ved at betale grønne afgifter på denne måde, hvor de ved, at de får det hele tilbage igen medmindre de belaster miljøet for meget. Størrelsen af den grønne check kan simpelthen følge et simpelt princip om, at alle indtægter fra grønne afgifter skal deles med 5,5 millioner og sendes tilbage til folks bankkonto. Checken skal måske nok være mindre for 2-årige end for 25-årige, men det er teknik.

Man kan imidlertid godt glemme at bruge pengene til at nedsætte topskatten med. Det ville betyde at man erstatter en skat, der følger indkomsten med en skat, der ikke gør. Dermed kommer rigere borgere til at betale mindre og fattigere mere uden at det egentlig er det, man vil. Grønne afgifter, der føres tilbage via en grøn check går kun ud over husholdningsbudgettet i de familier, der belaster miljøet meget.

Man må dog ikke glemme, at det meste af vores CO2-udslip er indirekte. Det stammer fra vores forbrug af varerne, men fra produktion og transport af dem. Det indirekte CO2-udslip fra vores private forbrug er tre gange så stort som det direkte udslip.

Det er meget vigtigt, at vi får vores internationale kvotesystem til omfatte skibstransport og flytransport og udvinding af olie. Og at vi gradvist får sænket verdens samlede kvote for udslip af drivhusgasser. Det vil gøre det mere lønsomt for virksomhederne at tænke over deres energiforbrug en ekstra gang og give en bedre balance imellem hvor meget vi skal spare på energien, når vi er på arbejde, og hvor meget vi skal spare derhjemme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Trolle Mikkelsen

Bortset fra, et det system, Anders Chr. Hansen foreslår, må være SF’s ønskedrøm – det vil få den offentlige administration til at ekspandere eksponentielt – så er der også det problem, at energi udgifterne er en ret beskeden del af et husholdningsbudget, når man er stinkende rig, medens de er en større del af husholdningsbudgettet, hvis man f.eks. er ufaglært arbejder.

Ligesom alle de andre forslag om at løse ”klima problemet” vender det med andre ord den tunge ende nedad. Hvorfor tror Anders Chr. Hansen egentlig, at Albert Gore går ind for den samme slags løsninger?

Den rationelle løsning på CO2 problemet (hvis det ellers eksisterer) er at bygge atomkraftværker, så kan vi tænde for fladskærmen og fyre op under vaffeljernet uden at det betyder noget for miljøet.

Både Martin Mikkelsen og Jakob Schmidt-Rasmussen er bekymrede for den administration, som en grøn check vil medføre. Det behøver de ikke at være for børnefamilier og pensionister får i forvejen sådan en check og det vil ikke være administrativt dyrt at udvide denne check-udsendelse til alle skatteydere. Det ville selvfølgelig være billigere at anføre det hele som fradrag på selvangivelsen, men man har valgt at udbetale børnefamilieydelsen og ældrechecken på netop denne måde for at folk virkelig skal mærke at de får pengene. Hvis man gav folk pengene til finansiering af de grønne afgifter som en forhøjelse af personfradaget - som man bl.a. gjorde i 90erne - ville de fleste ikke bemærke det. Som det faktisk også skete i 90erne. Hvis man derimod sætter beløbet ind på folks konto, bliver det bemærket og folk får den sikkerhed for husholdningsbudgettet, som navnlig husholdninger med små budgetter har brug for.
Problemet med at grønne afgifter vender den tunge ende nedad skyldes at afgifterne er uafhængige af indkomst og at den samme afgift således belaster et lille budget hårdere end et stort. Hvis man bruger pengene fra afgifterne til at nedsætte indkomstskatten får man således en skævere fordeling. Hvis man istedet udbetaler pengene med samme beløb til alle - en grøn check - påvirker det ikke fordelingen, men kun fordelen ved at handle miljøansvarligt.

Et smukt, enkelt og konstruktivt forslag i miljødebatten.

Af samme grund tror jeg ikke at det har en jordisk chance for at blive gennemført under en Fogh-regering.

Problemet med at de flade beskatningstyper (afgifter og moms) rammer de små indkomster hårdere er bestemt alvorligt. Men hvis man vil kan man jo blot justere det skrå indkomst-skattesystem tilsvarende, således at de små indkomster kompenseres. Det er der til gengæld, pudsigt nok, næsten aldrig lydhørhed overfor blandt de borgerlige polemikkere som påpeger problemet.