Læsetid: 3 min.

Hellere mad på bordet end biobrændstof i tanken

Flere mennesker vil sulte, og fødevarepriserne stige, hvis efterspørgslen på agrobrændstoffer bliver ved med at stige. Det scenarie slår bunden ud af FN's mål for år 2015 om at halvere antallet af mennesker, som lever i hungersnød
Ifølge FN-rapporten Retten til Mad skal bruges 200 kilo majs til at fremstille de 50 liter bioethanol. Det er for meget, mener Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen, der har skrevet dagens synspunkt.

Ifølge FN-rapporten Retten til Mad skal bruges 200 kilo majs til at fremstille de 50 liter bioethanol. Det er for meget, mener Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen, der har skrevet dagens synspunkt.

Chad Ehlers

Debat
22. oktober 2007

Promoveringen af agrobrændstoffer retfærdiggøres med, at de er gode for klimaet. Men flere anerkender nu, at der også er langtrækkende miljømæssige og sociale problemer forbundet med produktionen af dem: Afskovning og ødelæggelse af økosystemer, vandmangel, konflikter om retten til jorden, mere fattigdom og affolkning af landdistrikter, overtrædelse af menneskerettighederne og fødevareusikkerhed.

Det er stadig uklart, hvor mange drivhusgasser, der bliver udledt ved produktion, distribution og anvendelse af agrobrændstoffer, og om agrobrændstoffer overhovedet nedbringer udledningen af drivhusgasser, når brug af gødning, raffinering, transport osv. bliver taget i betragtning. Et stigende antal undersøgelser viser dog, at agrobrændstoffer ikke giver de forventede drivhusgas-besparelser, men snarere er med til at gøre slemt værre.

Ansvarlige politikere og involverede embedsmænd og -kvinder bør tage højde for alle disse elementer, før der satses yderligere på agrobrændstoffer.

Retten til mad

FN's særlige rapportør for 'Retten til Mad', Jean Ziegler, anmoder nu om et internationalt fem-årigt forbud mod produktion af agrobrændstoffer. Ziegler's forslag om et moratorium forventes fremlagt for FN's Generalforsamling den 25. oktober.

Det sigter mod at forbyde omlægningen af landarealer til produktion af agrobrændstof. Opfordringen sker bl.a. for at komme stigende fødevarepriser til livs. Ifølge Zieglers rapport om Retten til Mad estimeres det, at der skal bruges 200 kilo majs til at fremstille de 50 liter bioethanol. Der skal meget mad til at fylde en biltank op!

Dermed støtter FN's særlige rapportør den appel om et moratorium for produktionen af agrobrændstof, som NOAH og flere hundrede andre organisationer fra hele verden har underskrevet. Appellen opfordrer til et stop for EU's promovering af agrobrændstoffer som middel til at bekæmpe klimaforandringerne.

Moratoriet gælder et øjeblikkeligt ophør af:

Alle målsætninger for anvendelsen af agrobrændstoffer i transportsektoren

EU-import af agrobrændstoffer

Intensiv, storskala-monokultur produktion af agrobrændstoffer

Økonomiske tilskyndelser til produktion og anvendelse af agrobrændstoffer (såsom skattefradrag og subsidier)

International udviklingsstøtte eller lån fra internationale finansinstitutioner til produktion af agrobrændstoffer

Denne appel er en reaktion på et stigende antal opfordringer fra sociale- og miljøbevægelser fra landene i Syd, som protesterer imod globale planer om udvidelse af agrobrændstof-produktionen. At satse på agrobrændstoffer uden først at undersøge konsekvenserne af dette til bunds, er - som Ziegler fremfører - ikke bare uacceptabelt, det er katastrofalt.

Sult er en krænkelse

Ifølge Zieglers rapport 'Retten til Mad', stiger produktionen af agrobrændstof fra fødevare-afgrøder dramatisk samtidig med, at hungersnød og fejlernæring vedbliver med at være realiteten for de næsten 900 millioner mennesker verden over, der lider af sult.

I rapporten fastslår Jean Ziegler: "I en verden med overflod af rigdom er sult ikke uundgåelig. Det er en krænkelse af menneskerettighederne. Retten til Mad er en menneskeret, der beskytter alle menneskers ret til at leve i værdighed, uden sult."

Men scenen er sat for direkte konkurrence mellem de, der ejer en bil og verdens fattigste, der knap nok har råd til mad.

Undersøgelser peger på, at antallet af mennesker, der lider af fejlernæring vil vokse i takt med, at fødevarepriserne stiger. Det kan betyde, at endnu flere mennesker vil lide af sult, hvis efterspørgselen på agrobrændstoffer vedbliver - med stigende fødevarepriser til følge. Det betyder, at vi må se langt efter opfyldelsen af FN's mål for år 2015 om at halvere antallet af mennesker, som lever i hungersnød.

Produktionen af agrobrændstof er uacceptabel, når der i dens kølvand følger større hungersnød. Derfor denne opfordring til moratorium - stop for produktion af agrobrændstof. Moratorium nu!

Safania Eriksen (cand.scient.soc.) og Bente Hessellund Andersen (cand.hort.) er medlemmer af NOAH's Landbrugs- og Fødevaregruppe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alternativ til olie – en trussel mod miljøet

Den voksende globale entusiasme for bioenergi kan udgøre en alvorlig trussel mod jordens planter og dyr. Ifølge flere eksperter er der risiko for, at vi ofrer naturen i vores iver efter at bremse klimaforandringerne.

Dette alternative synspunkt har endnu ikke fået så fremtrædende en plads i den internationale debat om klimaforandringerne.
Bioenergi, dvs. dyrkning af planter til energifremstilling, ses normalt som et miljøvenligt alternativ til de olie- og gasbaserede energikilder.

Men bioenergi er nu pludselig ved at blive storpolitik.

Truslen mod det globale klima har fået mange politikere til at omfavne bioenergi. USA’s præsident Bush og Brasiliens præsident Lula er begge ivrige fortalere for Ethanol som alternativ til råolie og dens stigende udgifter. I USA opmuntrer præsident Bush nu til storstilede satsninger på Ethanol produceret af majs, og i EU udgør bioenergien en af grundpillerne i den fremtidige energipolitik.

Hvis verdens befolkning øges til 10 milliarder mennesker, og vi samtidig erstatter al den energi som olien leverer i dag, med bioenergi, så kræver det at 7 millioner kvadratkilometer landbrugsjord udlægges til bioenergi plantager. Det svarer til et landbrugsareal på størrelse med Australien.

Men netop en så kraftig øgning i monokultur – at en afgrøde for lov til at dominere – vil være ødelæggende for store dele af dyrelivet. I stedet for en økologisk afbalanceret beplantning får vi nu gigantiske majs- og rasp plantager.

Frygten er, at vi vil se en masse negative konsekvenser af en sådan massiv monokulturel beplantning, og at den vil forårsage uoprettelige skader inden for de første 5 - 10 år. Med negative konsekvenser for den biologiske mangfoldighed, uanset hvor man anlægger disse bioenergi-plantager.

Allerede i dag må vi tage stilling til, hvor stor en mængde bioenergi vi vil producere; hvor vi vil udlægge jordarealer til bioenergi-produktion, som kun kan placeres på frugtbare jordområder, der i dag anvendes til fødeproduktion for befolkningerne i de respektive lande. En konsekvens af dette vil være en reduktion af fødevareproduktionen i en tid med truende mangel på landbrugsjord til de lokale befolkninger.

Martin Sørensen

alternativ til olie er ikke et alternativ

langt de fleste bio brændstoffer har en næsten negativt energi profit. eller en meget dårlig energi profit.

en verden der værdsatte biomassen som den reele energi resurse som den faktisk er ville ikke spilde den på at producere exembelvist bio etanol. som har har en energi profit på ca 1:1,3 når man kan ved at brænde den samme mængte bio masse til at lave kraft varme kan få en energi profit på 1:6-1:8 alt efter anlæg og bio massen brand værdi.

Jeg er ikke generelt negativ overfor biobrændstoffer brugt rigtigt er det en rigtigt god ide, Exelbelvist er bio gas (bio metan) genialt i transport sektoren her har vi en genial energi profit det er bio masse der ikke kan bruges til andet end forgasning. Bio gas(bio metan ) er et existende velfungerde gennemtestet 3 genrations bio brændstof som der er totalt injureret i den danske debat. gylle og bio forgasbare plante rester det er den eneste existnede bio masse reserve vi har som der er direkte ubrugt. fordelen ved forgasning er klar og enkel der er dobbelt måske enda 3 dobbelt co2 besparelses effekt, sparet diesel og naturgas og benzin. samt sparet metan gas i atmosfæren fra den gylde som der idag urenset kommer ud i naturen med et gigantisk co2 udslip til følge.

Tilsidst så giver afgasset biomasse en langt bedre og naturlig gødnings effekt. Vi kan exembelvist øge den forgasbare bio masse ved at sortere vores husholdnings affald til afgasning dette giver os en ikke ubetydlig mængte ubrugt biomasse som der nu kan effektivt anvedes til transport.

Ja det er muligt der existere faktisk teknologier der kun er til fordel for os alle.

Mvad manger tjaa lad os starte med et nyt flertal i det danske folketing

Forsættter VKO så øger Danmarks udslip af co2.

Lad vær at hykle, begynd at cykle!

Til Torben Estermann,

Uden iøvrigt at gå ned i debatten har jeg nogle spørgsmål:

1.Du nævner er areal på 7 mill km2 til at erstatte det nuværende olieforbrug med biobrændsler. Kan du forklare forudsætningerne for dette tal?
2.Hvordan skal man forholde sig til ændringen i diæt mod mere proteinrig (kød) rig føde som typisk følger med stigende velstand (f.eks Kina, Indien). Kunne det ikke være en større belastning af landbrugsarealer end produktion af biobrændsel.
3. Behøver produktion af biobrændsel konkurrere md landbrugsjord. Hvis man holder sig til alger kunne det problem måske undgås.

Mvh

Svar til Søren Forsberg

ad 1: Jeg skal se om jeg kan finde de engelske forskeres navn som har opgjort det nødvendige antal km2 som forudsættes, for at erstatte det nuværende olieforbrug. Jeg ved at tallet er opgjort med udgangspunkt i olieforbruget for 2006.

ad 2: En rapport fra det Brasilianske LO har vist at der ikke til dato har været forbedringer for de bønde som nu producerer majs til Bioethanol i Brasillien, tværtimod har det givet højere priser på Korn, Ris og andre landbrugsprodukter, som de nu er nødsaget til at købe fremfor selv at dyrke. Hertil kommer at prisen på Majs til Bioethanol har vist sig at være meget lidt konkurrencedygtig på det brasillianske marked.
Du har da ret i at en ændring af fødeindtag - diæt - kan være med til at mindske det totale dyrkbare areal - da en større del vil være sat til side til græsningsarealer. Men det gør det jo endnu mere problematisk at ville afsætte dyrkbar jord til Biobrændsel.

ad 3: Helt enig - forsøg i Californien på at anvende tang til Biobrændsel har vist tegn på succes. Se UCLA og Berkeleys universiteters forksningsforsøg.

Men til sidst er der to helt store spørgsmål:
Biodiversiteten.
Det er gået ned ad bakke de sidste 100 år med industrialiseringens fremmarch, Biobrændselplantager (som jo er monokulturelle) vil ikke bremse dette problem, men derimod øge det...

Jordløsheds problemet i den tredje verden
En jordreform som kan give plads til flere småbønder, færre megalandbrug, kræver at der er mere dyrkbar jord til rådighed - ikke mindre. Og disse milloner af jordløse kan ikke bare flytte til storbyerne, for der er ingen økonomi til at sikre de basale ydelser; sundhed, uddannelse, bolig og mad.

Vh Torben

Her er lidt mere til kilde spørgsmålet fra Søren Forsberg:

En rapport fra Berkeley universitetet i Californien, slår fast at Sydafrika vil få meget mere ud af at satse på vedvarende energi end bioenergi. Ligesom en engelsk bioenergiforsker har dokumenteret at England vil blive nødt at firedoble arealet afsat til bioenergi for at nå målet om at alle biler, busser og lastvogne skal køre på bioenergi.
– I sidste ende vil der opstå en konflikt hvor rige mennesker med biler vil kræve adgang til jord for bioenergi, mens fattige mennesker vil tabe jord til fødevareproduktion, konkluderer den engelske forsker.

Cosatu (Sydafrikas fagbevægelse) henviser også til fagbevægelsen i Brasilien – som i lang tid har støttet dens regering i produktionen af biobrændsel – som nu er blevet skeptiske. Det har vist sig at denne produktion har medført lavere lønninger, dårligere arbejdsbetingelser, og mindre adgang til jord for fattige. Det var kun de store selskaber som reelt profiterede på Brasiliens bioenergistrategi – hvilket Cosatu ikke ønsker skal ske for Sydafrika.

Vh
Torben

Der er et problem, som skal løses: hvordan får man bioenergikilder uden at belaste de nødvendige arealer til fødevarefremstilling? Der er kun et svar, tror jeg, og det er algeproduktion. Dels kan alger dyrkes - i dag synes man ikke at tænke på andet end naturligt levende alger, men hvorfor dog det? - og dels kan de dyrkes i så store mængder, som man overhovedet har brug for. Måske kan man forestille sig andre organismer med lignende positive muligheder, men dem kender jeg ikke.
Forøvrigt er det værd at gøre opmærksom på, at det faktisk er lykkedes at lagre vindenergi som brændselsceller, så problemet med mulig oplagring er tæt på at være løst.