Læserbrev

Ja tak til at kunne stemme nej

Debat
25. oktober 2007
Den nye EU-forfatning og en evt. afstemning herhjemme er til debat. Billedet er af den franske præsident Sarkozy fra det sidste EU-topmøde i Lissabon i sidste uge.

Den nye EU-forfatning og en evt. afstemning herhjemme er til debat. Billedet er af den franske præsident Sarkozy fra det sidste EU-topmøde i Lissabon i sidste uge.

Michel Euler

Der er mange symptomer på, hvorfor den nye EU-forfatning ikke er et folkeligt projekt. F.eks kan man lytte til debatten om, hvorvidt den skal til afstemning. Indtil videre er der stadigvæk et flertal i folketinget, modsat befolkningen, der ikke ønsker en afstemning. Når man kigger på indholdet af forfatninger, forstår vi godt, hvorfor regeringen frygter et nej. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om jura. Forfatningen er det politiske grundlag, EU skal fungere på. Den er derfor fyldt med politik, det vil sige; den handler om din om mig hverdag i fremtiden.

Vælgerne i Holland og Frankrig sagde nej til den første forfatning. Især i Frankrig var hovedargumentet, at den dagsorden der var fremlagt var for liberal. Franskmændene frygtede for deres sociale sikkerhed og velfærd. Det nyliberale indhold er der stort set ikke ændret på. EU har ikke valgt at lytte til det klare signal de fik, og i stedet forsøger de at snige sig udenom ved hjælp af jura.

Denne forfatning er indholdsmæssigt det samme som sidst. At EU kører videre i samme bane, vidner om at den manglende opbakning fra befolkningerne er et mere grundlæggende problem end med denne traktat. At fjerne nationalsang og nationaldag er jo inderligt ligegyldigt. Man skal vist være temmelig nationalkærlig for at mene, at det ændrer noget afgørende. Kernen er der stadigvæk: Liberaliseringer af flest mulige områder af befolkningernes liv med en styrkelse af de institutioner, primært kommissionen, der aktivt kæmper for denne dagsorden. Desuden er der øget fokus på militær oprustning. Sidst med ikke mindst skal vi overgive kompetence på 105 nye områder og fjerne 60 områder med vetoret.

Nogle af modstanderne af en folkeafstemning mener, at Folketinget skal repræsentere befolkningen i denne sag. Men for det første er mange vælgere uenige med deres parti på EU-spørgsmålet. For det andet har regeringen ikke diskuteret deres mandat med befolkningen. Tværtimod har de sammen med de andre regeringer forhandlet bag lukkede døre, og folketingsvalg handler desværre sjældent om EU-spørgsmål.

En forfatning - eller traktat om man vil - uden opbakning er værdiløs. Den vil efterlade et tomrum mellem politikere og befolkninger. En folkeafstemning er afgørende, fordi traktaten er så slående ens med forfatningen som vi skulle have stemt om, og fordi det er et afgørende politisk valg om fremtidens EU.

Det skal vi spørges om, og som tilhænger af fælles velfærd må svaret være klart: Nej!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Befolkningen har krav på en folkeafstemning

Der kan ikke være megen diskussion om, at Den Europæiske Union har stor indflydelse på den danske befolknings liv og hverdag. På mange områder griber EU lovgivningen ind. Med den nye såkaldte ”Reform Traktat” er der tale om yderligere beføjelser til magtinstanserne i Bruxelles. Det er in øvrigt den samme EU forfatnings-traktat som der blev stemt om i 2005. Hvor både et flertal i den franske og hollandske befolkning stemte et stort nej tak.

Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, partiet Venstre, påstår, at han og hans parti afventer den endelige traktat, en juridisk vurdering fra eksperterne i justitsministeriet. Nå da. Men, siger de såkaldte eksperter i justitsministeriet ikke hvad Anders Fogh ønsker, at høre? Vil en vurdering fra dette efterhånden tvivlsomme ministerium ikke blot være en be-kræftelse på, at ”der ikke er behov for en folkeafstemning”? Der er næppe tale om en upar-tisk og uvildig vurdering.

Et udvalg under det britiske parlament, ”Underhuset”, eller det såkaldte ”House of Com-mons” har allerede fastslået, at der mere eller mindre er tale om den samme juridiske tekst som i 2005 mv.

Hvis de europæiske statsledere mv. reelt respekterede de demokratiske spilleregler og deres befolkninger, ville de allerede her have stoppet processen. Og forslået, at befolkningerne i EU landene spørges om hvilken type af europæisk samarbejde de ønsker fremover etc. Dette er ikke sket.

Derfor skal den traktat som humorister kalder ”Deform-traktaten” til folkeafstemning. Og da der er tale om 98 pct. samme suverænitetsafgivende konsekvenser som i 2005, så er der kun en afgørelse den danske befolkning kan træffe: et nej til traktaten, eller EU forfatningen som det jo reelt er. Danmark skal ikke tvinges endnu længere ind i EU despotiets demokratioplø-sende fangearme. Derudover: omkring 60 pct. af befolkningen ønsker ifølge en frisk opini-onsundersøgelse fra oktober 2007, at traktaten skal til folkeafstemning.

Og det kan da blive svært for bl.a. Helle Thorning, Socialdemokratiet, ikke, at ville støtte kravet om en folkeafstemning. Hun har netop udtalt meget bombastisk, at ”de fire EU forbe-hold skal væk ved en folkeafstemning”. Der blev ellers stemt et solidt nej tak til den fælles europæiske møntenhed, euroen, i september 2000. Respekterer hun ikke folkets vilje? Måske hun ved bedre? Et stærkt befolknings nej tak til ”Deform-traktaten” kan også sende et signal om, at der ikke er behov for yderligere EU integration ved ophævelse af de fire forbehold.

Tværtimod kunne befolkningen yderligere benytte lejligheden til, at kræve debat om hvilken type af europæisk samarbejde der kunne være realistisk og relevant, og som ikke medfører en ophævelse af nationalstaterne mv.