Kommentar

Klimademokrati

Et globalt CO2-loft vil skabe et incitament til videre handling
Debat
11. oktober 2007

"Der er ingen anden vej end at tilgodese, at ethvert menneske i verden får samme ret til udvikling. Det betyder, at vi på lang sigt kun kan få vækstøkonomierne med, hvis vi siger: Ethvert menneske i verden må udlede det samme (CO2)."

Den tyske Kansler Angela Merkel citeret i Information 5. oktober.

Den videnskabelige enighed, der har indfundet sig på klimaområdet, er det første skridt på vejen frem mod samfund, der ikke længere påvirker klimaet i negativ retning. Mange er lettede over, at vi ikke længere skal diskutere de naturvidenskabelige resultaters betydning. Der skal findes en løsningen på verdens samlede CO2-udledning, og alle taler om det!

Der er ingen tvivl om, at vores samfund kører ad et forkert spor. Derfor er vi begyndt at diskutere, hvordan vi omstiller os. Ideerne spænder bredt: Temperaturen skal sænkes i stuerne, der skal efterisoleres, spares på elektriciteten, laves nye byggeregulativer, produceres CO2-neutral energi og så skal der tænkes gevaldigt i transportalternativer. Politikere verden over synes at have sprunget et led - og så alligevel ikke med Merkels udtalelse.

Det manglende led er en præmis for den videre løsning af klimaproblematikken. Gang på gang overser vi, at atmosfæren ikke tilfalder eller ejes af nogen bestemt. Det er ikke som med landet og i vid udstrækning havet.

Atmosfæren binder os sammen og gør alle folkeslag afhængige af hinanden. Vores forurening er alles forurening. Min vejrtrækning er din vejrtrækning. Påvirk atmosfæren og påvirk alt og alle. Atmosfæren er en betingelse for livet, en samling af gasser, hvis påvirkning pga. et manglende ejerskab, globalt set er et fælles anliggende.

Central for klimaproblematikken er, at det indiskutabelt handler om, at vestlig levevis på kloden giver problemer for selv de, der ikke har valgt denne levevis. Derfor må vi simpelthen gentænke vores forestillinger om atmosfæren, som noget man bare kan påvirke efter for godt befindende.

Afhængighed

Det er langt fra alle mennesker, der bidrager til klimaforandringerne, men alle er nødsaget til at deltage i de konsekvenser, de måtte have. Begrebet 'menneskeskabte klimaforandringer' fremstår derfor som et akavet ordvalg. De er skabt af mennesker, men ikke af alle mennesker. Tragisk er det de, der ikke forurener atmosfæren nævneværdigt, der bliver hårdest ramt - nemlig verdens fattigste. Dem uden midler til at kæmpe imod. Grundlæggende set har en familie i en lille lerhytte i Tchad lige så meget at skulle have sagt om den danske CO2-udledning som en dansk familie.

Konfronteret med ovenstående hensyn til ethvert menneske må klimaforandringer handle om en demokratisk fordeling af ressourcer. Hvis ikke, vil man unægteligt fremstå egoistisk og selvcentreret.

I klimadebatten er der ikke noget, der hedder nationale grænser. Det lyder banalt, men der er kun én jordklode med én atmosfære. Vi står altså over for et etisk dilemma, som det internationale samfund må tage stilling til. Det gælder om at fange den tyske kansler på ordet, hvis vi skal videre.

Atmosfæren er simpelthen indbegrebet af det globale fællesskab. Den kan ikke pakkes ind. Den er sin egen, og alligevel tilfalder den alle. Derfor kan den i udgangspunktet ikke indgå i de kapitalistiske systemer, som eksempelvis præger vores adgang til landet og havet. Etisk set kan man ikke bare bestemme over atmosfæren.

At dele atmosfæren

Naturvidenskaben har fremlagt spillereglerne for den vej, vi må følge. Det handler om CO2-neutralitet, og der er ikke nogen hjælp at hente udefra.

Lad videnskaben bestemme det samlede CO2-udslip, jordens balance kan holde til år for år, indtil vi har frigjort os fra fossile brændstoffer. Del tallet med jordens seks milliarder mennesker, og lad det bestemme fordelingen landene imellem.

Lad befolkninger, der ikke benytter deres kvote, sælge den til dem, der ønsker mere, men lad der være et videnskabsbaseret globalt loft. Etisk er det det eneste, der giver mening, da det anerkender andre menneskers eksistensberettigelse. Et globalt CO2-loft vil skabe et incitament til videre handling. Som følge heraf vil prisen på fossile brændstoffer være forankret i den globale virkelighed og ikke kun i udbud og efterspørgsel.

Enighed om dette uselviske standpunkt, at atmosfæren skal deles ligeligt, må være det næste skridt og derved udgangspunktet for FN-topmødet i 2009 i København. Et topmøde der af mange kaldes jordens sidste chance.

Måske vil det være mere passende at kalde det demokratiets sidste chance.

HansHenrik Samuelsen er geograf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

vi er nu næsten alle enige om at klima problematikken er et konkret og reelt problem der er meneskeskabt. Derfor må debatten nu ændre sig fra at være for eller imod klima problemet til et hvordan løser vi dette problem.

Det er umuligt at spare på co2 udslippet, så længe at det kan betale sig at udlede co2, dette må være simpel logik.

olie kul og naturgas forbruget medføre en urimelig konkurance foredel der er umulig at kompensere uden aktiv indsats. Dette fastholder samfundet i en forsil logik hvor forbruget af de forsile brændstoffer. forandre vores syn på en logisk verdens orden. Vi har derfor en skadelig tendens til at søge suber quik fix løsninger der skal erstatte de forsile brændstoffer 100% 1:1 med plads til øget samfundes vægst. Dette er en umulig utopi intet alternativ eller kompineret senaire af alternative energi kilder kan bidrage med mere end en brøk del af det nuværende forsile energi resime. Derfor ændre de forsile brændstoffer vores logiske billede og efterlader en forsil logisk verden der er umulig at erstatte med andre energi kilder. brint og bio brændstoffer er glimrende exembler på sådanne farlige quick fix løsninger.

både brint og bio brændstoffer kan bidrage positivt til at løse klima problemet men de kan aldrig blive mere end et lille bidrag til en samlet løsning. Brint kan aldrig blive mere end et nyttigt men dyrt seson lager for energi. At bruge brint i transport sektoren er ganske enkelt vandvind.
Bio brændstoffer skal bruges med fornuft og altid så denne sparsomme resurse har den største effekt Det er tåbeligt at lave transport energi i form af etanol og bio diesel når afbrændning eller forgasning af samme bio masse til kraftvarme kan give en flere doblet energi effektivtet. co2 lagring er også et udrtyk for en farlig qucik fix løsning der ikke løser problemet i sin rod. Det forbruger en masse resurser men løser intet.

Klima problemet er et struktur problem i samfundet. derfor skal klima løses i vores samfunds opbygning.

indfør et moms system der kompensere co2 neutrale løsninger med skatte frihed hvor produktioner der er afhængelige af co2 udslip automatisk gøres ukonkurance dygtige.
Problemet i samfundets økonomiske fundement og kan ikke løses uden en reform af denne. staten modtager sine co2 kvoter gratis de kvoter giver staten gratis virdre til industrien og energi producenterne. Som frit handler deres ubrugte kvoter fra besparet energi ved vindmøller og energi besparelse dette system straffer dem der vil spare på energien det giver co2 fåserne en konkurance fordel. For uanset hvor dygtig man er til at spare på energien, så forbliver co2 udslippet status q

Lad os vende problemet 180 grader. Og lade staten sælge sine gratis co2 til energi producenterne til den samme pris som staten opkræves i co2 afgift pr g co2 pr kw energi co2 kvoterne og afgiftene skal nu løbede stige med lad os sige 5% om året. Herved tvinger staten os til at bryde med de fosilt logisk dogmer. Staten skal nu omfordele deres co2 indtægt til støtte for nye co2 neutrale løsninger.. Ubrugte kvoter anuleres her ved opnås en reel co2 besparelse.
Energi producentene sender direte deres regning for deres co2 kvote køb til kunderne iform af en co2 afgift. Og afskriver kvote købet efter moms pricippet. Når producenter af vare og tjænestydelser nu køber energi så afskriver de også deres co2 afgift som om det var en moms. Oplysniner om gram co2 pr 100 gram produkt eller enhed tjænesteydelse skal nu været et lovkrav. ganske som med momsen oplyses prisen for denne co2 på regningen ved køb af produktet.

Den dygtige beløndes direkte, hvis man finder metoder der effektivt kan bespare co2 uden eller med mindre extra omkostninger, så forbruges der mindre co2 pr produkt enhed, Afgiften bliver derfor mindre i forehold til konkurerende produkter. Derved giver samfundet den dygtige co2 spare en konkurance foredel. Overfor dem der forsætter efter status q. Forbrugen vil nu efterhånden se de co2 neutrale produkter bliver billigere i forehold til de produkter som der udleder co2. Derfor bliver de produkter efterhånden mere konkurance dygtige.

Ikke løsninger som bio etanol og brint det bliver automatisk forkastet da den normale sunde økonomiske principper der gør dem ukonkurance dygtige. De rette løsninger vil nu vinde i fri konkurancen over dem der ikke er så dygtige til at finde den bedste produktions model.
Denne afgift kan kaldes co2 moms. Som kun har et helligt foremål nemlig at overflødiggøre sig selv i fremtiden. Vi skal bruge det bedste fra markedsøkonomien til at løse dette komplexe problem derfor er vi nødtil at tillade en lille styring af markdet i form af den variabel co2 afgift. Som gør et lavere co2 udslip mere rentabelt end et højt co2 forbrug på denne enkle måde bryder vi den onde doktrin som forsile logik giver os .Ondes rod sker i administstrationen af co2 kvoterne.

Indtægten fra denne afgift kan målrettet direte finacere vejen til vores co2 neutrale fremtid. Ved at støtte overgangen aktivt

vi skal udvikle et system der automatisk udligner denne urimelige konkurance fordel som de forsile brændstoffer giver

vi er nu næsten alle enige om at klima problematikken er et konkret og reelt problem der er meneskeskabt. Derfor må debatten nu ændre sig fra at være for eller imod klima problemet til et hvordan løser vi dette problem.

Det er umuligt at spare på co2 udslippet, så længe at det kan betale sig at udlede co2, dette må være simpel logik.

olie kul og naturgas forbruget medføre en urimelig konkurance foredel der er umulig at kompensere uden aktiv indsats. Dette fastholder samfundet i en forsil logik hvor forbruget af de forsile brændstoffer. forandre vores syn på en logisk verdens orden. Vi har derfor en skadelig tendens til at søge suber quik fix løsninger der skal erstatte de forsile brændstoffer 100% 1:1 med plads til øget samfundes vægst. Dette er en umulig utopi intet alternativ eller kompineret senaire af alternative energi kilder kan bidrage med mere end en brøk del af det nuværende forsile energi resime. Derfor ændre de forsile brændstoffer vores logiske billede og efterlader en forsil logisk verden der er umulig at erstatte med andre energi kilder. brint og bio brændstoffer er glimrende exembler på sådanne farlige quick fix løsninger.

både brint og bio brændstoffer kan bidrage positivt til at løse klima problemet men de kan aldrig blive mere end et lille bidrag til en samlet løsning. Brint kan aldrig blive mere end et nyttigt men dyrt seson lager for energi. At bruge brint i transport sektoren er ganske enkelt vandvind.
Bio brændstoffer skal bruges med fornuft og altid så denne sparsomme resurse har den største effekt Det er tåbeligt at lave transport energi i form af etanol og bio diesel når afbrændning eller forgasning af samme bio masse til kraftvarme kan give en flere doblet energi effektivtet. co2 lagring er også et udrtyk for en farlig qucik fix løsning der ikke løser problemet i sin rod. Det forbruger en masse resurser men løser intet.

Klima problemet er et struktur problem i samfundet. derfor skal klima løses i vores samfunds opbygning.

indfør et moms system der kompensere co2 neutrale løsninger med skatte frihed hvor produktioner der er afhængelige af co2 udslip automatisk gøres ukonkurance dygtige.
Problemet i samfundets økonomiske fundement og kan ikke løses uden en reform af denne. staten modtager sine co2 kvoter gratis de kvoter giver staten gratis virdre til industrien og energi producenterne. Som frit handler deres ubrugte kvoter fra besparet energi ved vindmøller og energi besparelse dette system straffer dem der vil spare på energien det giver co2 fåserne en konkurance fordel. For uanset hvor dygtig man er til at spare på energien, så forbliver co2 udslippet status q

Lad os vende problemet 180 grader. Og lade staten sælge sine gratis co2 til energi producenterne til den samme pris som staten opkræves i co2 afgift pr g co2 pr kw energi co2 kvoterne og afgiftene skal nu løbede stige med lad os sige 5% om året. Herved tvinger staten os til at bryde med de fosilt logisk dogmer. Staten skal nu omfordele deres co2 indtægt til støtte for nye co2 neutrale løsninger.. Ubrugte kvoter anuleres her ved opnås en reel co2 besparelse.
Energi producentene sender direte deres regning for deres co2 kvote køb til kunderne iform af en co2 afgift. Og afskriver kvote købet efter moms pricippet. Når producenter af vare og tjænestydelser nu køber energi så afskriver de også deres co2 afgift som om det var en moms. Oplysniner om gram co2 pr 100 gram produkt eller enhed tjænesteydelse skal nu været et lovkrav. ganske som med momsen oplyses prisen for denne co2 på regningen ved køb af produktet.

Den dygtige beløndes direkte, hvis man finder metoder der effektivt kan bespare co2 uden eller med mindre extra omkostninger, så forbruges der mindre co2 pr produkt enhed, Afgiften bliver derfor mindre i forehold til konkurerende produkter. Derved giver samfundet den dygtige co2 spare en konkurance foredel. Overfor dem der forsætter efter status q. Forbrugen vil nu efterhånden se de co2 neutrale produkter bliver billigere i forehold til de produkter som der udleder co2. Derfor bliver de produkter efterhånden mere konkurance dygtige.

Ikke løsninger som bio etanol og brint det bliver automatisk forkastet da den normale sunde økonomiske principper der gør dem ukonkurance dygtige. De rette løsninger vil nu vinde i fri konkurancen over dem der ikke er så dygtige til at finde den bedste produktions model.
Denne afgift kan kaldes co2 moms. Som kun har et helligt foremål nemlig at overflødiggøre sig selv i fremtiden. Vi skal bruge det bedste fra markedsøkonomien til at løse dette komplexe problem derfor er vi nødtil at tillade en lille styring af markdet i form af den variabel co2 afgift. Som gør et lavere co2 udslip mere rentabelt end et højt co2 forbrug på denne enkle måde bryder vi den onde doktrin som forsile logik giver os .Ondes rod sker i administstrationen af co2 kvoterne.

Indtægten fra denne afgift kan målrettet direte finacere vejen til vores co2 neutrale fremtid. Ved at støtte overgangen aktivt

vi skal udvikle et system der automatisk udligner denne urimelige konkurance fordel som de forsile brændstoffer giver

vi er nu næsten alle enige om at klima problematikken er et konkret og reelt problem der er meneskeskabt. Derfor må debatten nu ændre sig fra at være for eller imod klima problemet til et hvordan løser vi dette problem.

Det er umuligt at spare på co2 udslippet, så længe at det kan betale sig at udlede co2, dette må være simpel logik.

olie kul og naturgas forbruget medføre en urimelig konkurance foredel der er umulig at kompensere uden aktiv indsats. Dette fastholder samfundet i en forsil logik hvor forbruget af de forsile brændstoffer. forandre vores syn på en logisk verdens orden. Vi har derfor en skadelig tendens til at søge suber quik fix løsninger der skal erstatte de forsile brændstoffer 100% 1:1 med plads til øget samfundes vægst. Dette er en umulig utopi intet alternativ eller kompineret senaire af alternative energi kilder kan bidrage med mere end en brøk del af det nuværende forsile energi resime. Derfor ændre de forsile brændstoffer vores logiske billede og efterlader en forsil logisk verden der er umulig at erstatte med andre energi kilder. brint og bio brændstoffer er glimrende exembler på sådanne farlige quick fix løsninger.

både brint og bio brændstoffer kan bidrage positivt til at løse klima problemet men de kan aldrig blive mere end et lille bidrag til en samlet løsning. Brint kan aldrig blive mere end et nyttigt men dyrt seson lager for energi. At bruge brint i transport sektoren er ganske enkelt vandvind.
Bio brændstoffer skal bruges med fornuft og altid så denne sparsomme resurse har den største effekt Det er tåbeligt at lave transport energi i form af etanol og bio diesel når afbrændning eller forgasning af samme bio masse til kraftvarme kan give en flere doblet energi effektivtet. co2 lagring er også et udrtyk for en farlig qucik fix løsning der ikke løser problemet i sin rod. Det forbruger en masse resurser men løser intet.

Klima problemet er et struktur problem i samfundet. derfor skal klima løses i vores samfunds opbygning.

indfør et moms system der kompensere co2 neutrale løsninger med skatte frihed hvor produktioner der er afhængelige af co2 udslip automatisk gøres ukonkurance dygtige.
Problemet i samfundets økonomiske fundement og kan ikke løses uden en reform af denne. staten modtager sine co2 kvoter gratis de kvoter giver staten gratis virdre til industrien og energi producenterne. Som frit handler deres ubrugte kvoter fra besparet energi ved vindmøller og energi besparelse dette system straffer dem der vil spare på energien det giver co2 fåserne en konkurance fordel. For uanset hvor dygtig man er til at spare på energien, så forbliver co2 udslippet status q

Lad os vende problemet 180 grader. Og lade staten sælge sine gratis co2 til energi producenterne til den samme pris som staten opkræves i co2 afgift pr g co2 pr kw energi co2 kvoterne og afgiftene skal nu løbede stige med lad os sige 5% om året. Herved tvinger staten os til at bryde med de fosilt logisk dogmer. Staten skal nu omfordele deres co2 indtægt til støtte for nye co2 neutrale løsninger.. Ubrugte kvoter anuleres her ved opnås en reel co2 besparelse.
Energi producentene sender direte deres regning for deres co2 kvote køb til kunderne iform af en co2 afgift. Og afskriver kvote købet efter moms pricippet. Når producenter af vare og tjænestydelser nu køber energi så afskriver de også deres co2 afgift som om det var en moms. Oplysniner om gram co2 pr 100 gram produkt eller enhed tjænesteydelse skal nu været et lovkrav. ganske som med momsen oplyses prisen for denne co2 på regningen ved køb af produktet.

Den dygtige beløndes direkte, hvis man finder metoder der effektivt kan bespare co2 uden eller med mindre extra omkostninger, så forbruges der mindre co2 pr produkt enhed, Afgiften bliver derfor mindre i forehold til konkurerende produkter. Derved giver samfundet den dygtige co2 spare en konkurance foredel. Overfor dem der forsætter efter status q. Forbrugen vil nu efterhånden se de co2 neutrale produkter bliver billigere i forehold til de produkter som der udleder co2. Derfor bliver de produkter efterhånden mere konkurance dygtige.

Ikke løsninger som bio etanol og brint det bliver automatisk forkastet da den normale sunde økonomiske principper der gør dem ukonkurance dygtige. De rette løsninger vil nu vinde i fri konkurancen over dem der ikke er så dygtige til at finde den bedste produktions model.
Denne afgift kan kaldes co2 moms. Som kun har et helligt foremål nemlig at overflødiggøre sig selv i fremtiden. Vi skal bruge det bedste fra markedsøkonomien til at løse dette komplexe problem derfor er vi nødtil at tillade en lille styring af markdet i form af den variabel co2 afgift. Som gør et lavere co2 udslip mere rentabelt end et højt co2 forbrug på denne enkle måde bryder vi den onde doktrin som forsile logik giver os .Ondes rod sker i administstrationen af co2 kvoterne.

Indtægten fra denne afgift kan målrettet direte finacere vejen til vores co2 neutrale fremtid. Ved at støtte overgangen aktivt

vi skal udvikle et system der automatisk udligner denne urimelige konkurance fordel som de forsile brændstoffer giver

Var der nogen der sagde atomkraft?

I slutningen af 1980erne faldt jeg over en video lavet af BBC. Filmen var en fiktiv historisk dokumentar fra år 2050 og handlede om energiens rolle i menneskenes historie fra for 12.000 år siden og til nu (altså 2050). Filmens fokus var perioden omkring år 2000 hvor er serie naturkatastrofer, angiveligt et resultat af menneskeskabt global opvarmning, førte til etableringen af en organisation under FN kaldet noget i retning af "the Global Energy Authority"

Under denne organisation definerede man en maksimal CO2 produktion per indbygger på Jorden i 100 år for hele Jordens befolkning, samme kvote for alle og baseret på en antagelse om hvor meget CO2 atmosfæren kunne tåle ialt, uden natursammenbrud. CO2 kvoter kunne handles frit mellem lande men indkomst fra handelen skulle bruges til investering i vedvarende (CO2 neutral) energi.

Lande med stort fossilt energiforbrug ville opbruge deres kvote på kort tid, USA f.eks i løbet af 11 år, Europa lidt mere mens de fattige lande ville kunne fastholde deres forbrug i måske 300 år eller mere. Den samlede kvote forblev uændret således at stigende befolkning ville føre til faldende per kapita kvoter.

Fordi de rige lande ikke kunne afvikle deres CO2 produktion indenfor den tid deres samlede kvote tillod købte de kvoter fra de fattige lande samtidig med at de blev nødt til at investere i udfasning af deres egne fossile energisystemer inden markedet for kvoter var udtømt. De fattige lande solgte kvoter og investerede pengene i CO2 neutrale energiteknologier og infrastrukturer.

Ideen var altså at fravær af CO2 udledning blev gjort til en resource som kunne handles på markedsvilkår i lighed med enhver anden ressource, dog med restriktioner på reinvesteringen. Resultatet var massive pengestrømme fra de rige til de fattige lande, en global udfasning af de fossile energisystemer, financiering og opbygning af et CO2 neutralt forsyningssystem i de fattige lande og dertil markant fald i befolkningstilvæksten. (Katastrofen blev afværgret)

Forskellen på denne model og de eksisterende kvotesystemer er vist først og fremmest enigheden om et globalt loft i udledningen og princippet om lige kvoter for alle.

En ide?

Mvh Søren