Kommentar

Københavns Universitets verdenssatsning

Der er grøn revolution på KU - kan det være et nyt studenteroprør? I så fald overgår det i omfang langt det forrige i 1968
23. oktober 2007

Klikker man ind på Københavns Universitets, KU's, hjemmeside lyder hovedhistorien: "KU vært for klimaforskningens verdenskongres - Tusindvis af topforskere fra hele verden samles i marts 2009 i København for at give deres bud på, hvor der skal sættes ind, hvis klodens energiforbrug og CO2-udledning skal begrænses.

Det er KU og universiteterne i den internationale alliance IARU, der står bag verdenskongressen - efter aftale med Statsministeriet. Forskertopmødet finder sted et halvt år inden FN's klimatopmøde. Resultaterne fra forskertopmødet skal indgå i forhandlingsslutspillet op til FN-topmødet og fungere som en slags værktøjskasse for CO2-reduktion. Forskerne skal bl.a. fokusere på betydningen af nye energikilder og et nyt kvotehandelssystem.

Den internationale stjernealliance, IARU, som Københavns Universitet var med til at oprette i 2006, tæller blandt andre Yale, Berkeley, Oxford, Cambridge, Tokyo og Pekings universitet."

Nå da da, kan det blive større?

Ja. KU har simpelt hen fået nyt mål og med:

"Verdenskongressen bliver omdrejningspunktet for KU's samlede klimasatsning op til topmødet. Alle KU's otte fakulteter er involveret, og nogle af initiativerne planlægges i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i Danmark, bl.a. DTU og AU, som også indgår i et rådgivende panel for projektet. Initiativerne tæller bl.a.:

-En formidlingsserie til den brede offentlighed ('Copenhagen Climate Lecture Series'), med politikere og topforskere. Den åbnes af statsministeren den 30. november 2007 med forelæsningen 'Nedtælling til København', præcis to år inden topmødets start.

-International sommerskole og nye uddannelsestilbud om bæredygtighed.

-International prisopgave. Forhandlingsspil, hvor studerende fra hele verden på forhånd forhandler København-protokollen på plads.

-Udvikling af undervisningsmateriale til folkeskolen og gymnasium og oprettelse af KU's 'flyvende klimakorps'.

-Aktion Grøn Campus, hvor KU sammen med IARU-partnere sætter nye standarder for egen CO2-reduktion. -Grøn Stafet, hvor studerende konkurrerer om at udvikle den mest innovative idé til at gøre campusområdet grønnere. Miljøminister Connie Hedegaard medvirker ved et arrangement den 3. december, og SIEMENS sponserer videreførelsen af ideen.

For at sikre en bred formidling, der når udover de traditionelle målgrupper, vil KU op til topmødet benytte sig af elektronisk teknologi såsom blogs og Youtube. På en nyoprettet hjemmeside vil KU (www.klima.ku.dk) opfordre alle studerende til at stille spørgsmål til statsministeren op til hans besøg på universitetet den 30. november."

Grønt ansvar

Man forstår godt rektor Ralf Hemmingsen, når han siger: "Vi er glade for og også lidt stolte over, at Københavns Universitet via sit stærke internationale netværk kan sikre, at forhandlingerne kommer til at bygge på de nyeste og mest relevante forskningsresultater. Selve kongressen, som skal finde sted 10.-12. marts i Bella Centeret, vil blive 'grøn' med vægt på at reducere CO2-udledningen mest muligt."

Men ikke blot konferencen, også KU selv skal som nævnt være 'grøn'. Af universitetets formåls- og strategipapir fremgår det, at "en arbejdsplads af KU's størrelse også bør være sig sit 'grønne ansvar' bevidst. KU vil derfor, inspireret af IARU-partnerne Yale og ETH-Zürich, bl.a. opstille en energispareplan (20 pct. mindre i 2017) og arbejde henimod at blive et af Europas 'grønneste campusområder'. Disse initiativer styrkes kun af, at klimaforandring og udviklingen af nye energikilder står stærkt i KU's forskningsportefølje."

Som også omfatter et kommende Center for Sustainability Science - på H.C. Andersens snart ubrugelige modersmål et center for bæredygtig videnskab og for forskning i bæredygtighed. Hvilket turde være tiltrængt, hvad en af universitetets studenter, Casper Mølck fra Grøn Agenda, også mere end antydede, da han forleden fik ordet ved KU's introduktion af sin verdenssatsning:

"Det er for os at se oplagt med kandidatuddannelser i sustainability på et kommende Center for Sustainability Science. Men lige så vigtigt er det, at det for de studerende bliver muligt at tage tilvalg i Sustainability Science. Sidst men ikke mindst at vi alle indstiller vores hjerne på bæredygtighed, når vi tænker uddannelse. At det på alle uddannelsesområder indtænkes som en del af undervisningen ..."

Casper Mølck talte på vegne af Grønt Netværk, omfattende Foreningen af Naturressourcestuderende, Grøn Agenda, Studenterkomitéen ved KU under Danmarks Naturfredningsforening og Studenterrådet. KU's revolution eller omvendelse skyldes ikke mindst tilskyndelser fra studenterne, har prorektor Lykke Friis fremhævet. Er dette et studenteroprør, overgår det i omvæltning og rækkevidde langt det forrige i 1968. Mere om det på næste tirsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så, nu skal det gå stærkt. Det er glædeligt at der er kommet fut i fejemøget når det gælder grønne spørgsmål - men endnu mere spændende bliver det når vi kan finde ud af en måde hvor ressource- og energiforbrug kan nedsættes uden at skade den økonomi, der har forsinket processen i årtier.

I miljømæssige spørgsmål kan det i nogle tilfælde betale sig at være på røven, for så bliver man automatisk nødt til at genbruge, spare på strømmen og finde på kreative forbrugsbesparende foranstaltninger. Forbruget falder naturligt, og fodsporet bliver mindre.

Det område, der i København har det laveste vandforbrug pr. indbygger, er Christiania. Herude har tingene ikke gået så stært, vi har skyndt os langsomt, i en 36årig revolution, der gennem underdimensioneret infrastruktur og lavøkonomi vel nærmere er basal-evolutionær.

Der har ikke været penge til at kloakere hele vejen ud på voldanlægget, og der har været brug for kreative løsninger, der kan bæres igennem af den enkelte og fællesskabet, uden de store udgifter og med engagementet og nødvendigheden som bærende forudsætninger. I årtier har fristaden stille, men sikkert, etableret decentrale løsninger, multtoiletter, solfangere og rodzoneanlæg. De lavteknologiske decentrale løsninger har med et lavt forbrug fungeret så godt at fristaden i 2007 blev nomineret til Nodisk Råds Miljøpris, på linje med vinderbyen Albertslund.

Det bliver spændende at se om der i fremtiden bliver plads til lavøkonomisk bæredygtige løsninger, hvis kompleksitet ikke udelukker selvetablering og lokal forankring. Forudsætninger for at udviklingslande kan vokse bæredygtigt, mens vi må haste for at nå at indhente det forsømte.

Vi giver gerne et par bud herudefra, hvis det har interesse.

Vi glæder os til tirsdag. Det er et meget spændende initiativ, som måske endda kan tricke de konsulenter, der allerede idag har stærke bud på mindre ressourceforbrug og bedre vandhåndtering. De bør da se på, hvordan de tiltrækker de nye kandidater, i det mindste.

Det er spændende at høre om Christianias erfaringer. Den konventionelle tætby har imidlertid også nogle store muligheder. Fx reduktion af energibehovet i bygninger til en fjerdedel eller endnu bedre. Skinnebåren transport er mindre anlægstung og kører på 1/10 af den energi, som gummibåren bruger. Dertil giver den et high tech image i stedet for vejteknologiens signal om bondestenalder. Allerede i dag kræver miljøministeren at arbejdspladsintensive virksomheder placeres højst 600 m fra togstationer i Københavnsregionen, for at modvirke biltransport.

Dertil skal vi måske til at se vore udstrakte veje som en ressource, hvor man kan mine asfalt og grus til vedligeholdelse af de vigtigste veje. Efterslæbet i vedligeholdelse af offentlige bygninger kan indtænkes som ressource på samme måde.

Der er en kæmpe mangel i klima- sikkerheds-miljødebatten, synes jeg. Det er oversigter over danskernes ressourceforbrug fordelt på forbrugstyper som mad, transport, varme, kultur. Dertil har vi brug for at se på det offentlige forbrug. hvilket straks inspirerer til grønt regnskab med mulighed for forbedring.

Dertil har jeg stærkt brug for at vide, om det kæmpe forbrug vi har er vores eget alene, eller det også repræsenterer den industri, som forsyner verdensborgerne i øvrigt. Hvis dette forbrug ikke er trukket fra allerede bliver det svært at finde en passende balance i tingene.

Jeg tror, at det kunne være en journalistisk opgave. Læreranstalterne kunne måske også bidrage.