Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
19. oktober 2007

DR langt ude

Petter Kühnel, København

Oliver Stilling gav i Weekend-Inf. en idiotsikker opskrift på, hvordan man knalder klummer af. Han fiffer til indledning: "De kender det sikker godt." Stilling kalder åbningen for Jens Gaardbo-manøvren, fordi den er utrolig korrekt og fidel på samme tid. Som at stå i en overfyldt bus og blive slikket på albuen af en mand i bowlerhat.

Mandag formiddag blev jeg overslikket af 'Gaardbo på DR1' og flygtede fra 87 minutter kaminpassiar, hvor en pastor emeritus viste fotos til lytterne af sin afdøde bror: "Her har vi ham på stranden i nogle lånte badebukser, ha-ha," lo hun. "Og her med en Borsalino, tror jeg det hedder, han var altid meget velklædt, var han, under en standerlampe hjemme hos vores mor. Ja, der er kommet ny skærm på siden." Så læste pastoren op af brudstykker efterladt lyrik, som, sagde hun, kun gav mening i sin helhed. Gaardbo og hans gæst genopstod samme aften på DR1 i fuld længde.

Jeg har køkken-DAB og dappede panisk over på DR P2 Plus (som hastigt skiftende mellemdirektører påstår samler alle de nedlagte nicheudsendelser af Gyldne Genhør, Litteratur osv.) hvor programplanlæggeren næsten synkront genopfriskede en 'Gaardbo på DR1'. Her med en af landets skarpeste standuppere om tsunamien i Statsradiofonien, da han for mange år siden brølede sin tale til nationen fra 2. sal i Radiohuset. Jeg havde hørt de 87 minutter før, så over på Jazzkanalen. Heller ikke noget nyt i klarinetten her. Hjem til 'Gaardbo på DR1' direkte fra studiet og den broderløse præst, som Gaardbo sagde tak til "fordi du kiggede forbi Gaardbo med dit trods alt lyse og muntre sind".

Bagefter var der Vita, som to damer producerer med ærbødig mikrofon, og får genudsendt to gange i døgnet - plus det løse på Pluskanalen. Et genhør i Danmark Kort om englændernes ran af Flaaden 1807. Amputerede rådhusklokker og radioavis fra i morges. Så åbnede værtshuset.

Hvor er det godt for Plummer, Mikkelsen og den usynlige radiorådsformand at være så kloge, at de kan undvære P1 og Plus.

Bonde og demokratiet

Dan Jørgensen (MEP), Bruxelles

Den 12. oktober harcelerer Jens Peter Bonde, som så mange gange før, her i avisen mod EU. Det er en hån mod de folkevalgt i EU-parlamentet og de nationale parlamenter, at de ikke inddrages mere i traktat-processen, tordner Bonde.

Sandheden er, at ingen EU-traktat har været igennem en så lang og omfattende demokratisk proces som den, vi nærmer os enden på nu. Først var der EU-konventet, som skrev udkastet (her var Bonde i øvrigt selv medlem). Dernæst folkeafstemningerne i Holland og Frankrig. Herefter igen tænkepausen. Igennem hele forløbet har der været indgående debatter i alle nationale parlamenter og EU-parlamentet. Hvad mere ønsker Bonde?

Sandheden er, at Bonde bare bruger demokrati-debatten, som et påskud for at svine EU-projektet til. For, når det kommer til stykket, vil han slet ikke give de folkevalgte mere magt. Således er han imod, at Parlamentet skal kunne fremsætte lovforslag. Er det særlig demokratisk?

Kærlighed

Preben Hammer Jensen, Skælskør

Jeg er den betænksomme elsker

jeg tænker og tænker og tænker

det er ord - ord - ord

og nu osse i avisen

og jeg står ved det - osse ved det

Spar ikke på angst og venlighed

John Fredsted, Viby J

Ved besøg af vore bekendte har vi vore nye køkkener, hvor vi ved borde af en eller anden udryddelsestruet eksotisk træsort og med et udvalg af dyre vine fra den modsatte side af kloden kan kede dem halvt ihjel med vore album med billeder, hvorpå vi poserer foran alverdens kulturskatte, efter at de - altså vore bekendte - ankommet i deres egne kampvognsagtige SUV-biler, forhåbentligt er blevet imponerede over vore egne biler med lavprofildæk og firedobbelte udstødningsrør.

Karikeret, indrømmet, men lyder det ikke en smule bekendt? Hvad er det dog, der gør denne grundlæggende infantile opførsel så udbredt i vores kultur? Jeg vil vove at påstå, at det handler om en udbredt mangel på mod til at indrømme, at man er bange - selvom vi alle er bange. Vi har altid været bange og vil altid være bange, for det er et grundvilkår ved det at være et menneske, fordi vi er i stand til at reflektere over vores egen eksistens.

Må jeg foreslå følgende: I stedet for at følge denne aftens udgave af et overflødigt livsstilsprogram, så hiv stikket ud af fjernsynet, gå i enerum, kig f.eks. ind i en væg og lad det være ved det - kun det. Føl uroen ulme i kroppen. Hvad handler uroen om? Tør De sætte ord på?

Vores kultur er fuld af fysisk aktivitet, der skabes, opretholdes og stadig forstærkes af et kollektivt ønske om at blive afledt fra netop denne uro. Producenterne fryder sig og udnytter hver især situationen med reklamer, der foregøgler os, at netop deres produkt er det fix, der kan fjerne vores uro. Og vi falder pladask i, hvilket ikke gøres lettere at undgå ved, at vi som aktionærer har økonomisk fordel af denne vores selvvalgte uvidenhed.

I stedet for de klimatisk- og planetarisk fatale kapitalistiske tåbeligheder som dette medfører, så forestil Dem en verden, hvori vi turde indrømme, at vi er bange - for herved at gøre vores kærlighed ægte, frigøre vores viden til at hjælpe hinanden og vore medskabninger samt frigøre vores tid og energi til leg, til eftertanke, og til kærtegn - eller med Benny Andersens ord: "Spar ikke på angst og venlighed".

Tange på møde

Torben Ludvigsen, Hadsten

Når Danmarks Naturfredningsforening i slutningen af november holder repræsentantskabsmøde vil lokalafdelingen fra Kjellerup demonstrere for en status quo-løsning ved Tange Sø. Det sker med et argument om stor lokal opbakning, i hvert fald hvis man tillægger samtalerne mellem kunderne i den lokale brugs nogen betydning.

Den landsdækkende underskriftindsamling til støtte for Tange Søs bevarelse viser end ikke et antal, der svarer til Søforeningens påståede medlemstal, mens underskriverne til støtte for en naturgenopretning for nærværende tæller der firdobbelte.

Bedsteforældre blander sig!

Knud Christensen, Helsinge

Ja, selvfølgelig gør de det! Den 7. oktober demonstrerede ca. 5o og den 14. oktober ca. 100 ved Sandholmlejren i Nord-sjælland. Vi stod der under devisen 'Bedsteforældre for asyl'.

Vi demonstranter mener - uanset politisk observans - at den forfærdelige situation, vi i lang tid stiltiende har godtaget for de afviste asylansøgere, skal bringes til ophør. De afviste får både mad, og god behandling i asyllejrene, men hvordan ville vi selv kunne klare i flere år hver dag at vågne op til en usikker fremtid, der ikke findes? De har ikke udsigt til noget liv. Cirka 500 afviste asylansøgere har siddet i en lejr over fire år - over 1460 dage uden at vide hvad den næste dag kunne bruges til. De senere års flygtningepolitik har gjort, at Danmarks traditionelle humanitære rolle er gået fløjten.

At en mindre, men desværre betydningsfuld, del af det politiske spektrum i Danmark mener, at Nordirak er et sikkert og fredeligt sted, kan man kun ryste på hovedet af. Det er en vrangforestilling - ulykkelige menneskers skæbne har ingen interesse.

Vi - bedsteforældrene - er en generation, der har været med til at opbygge det danske samfund. Vi ved, at vi aldrig har været rigere end i dag, og derfor kan vi ikke være bekendt at have lejre, hvor både børn og voksne bliver psykisk syge. De afviste asylansøgere skal ud af lejrene for at få en mulighed for at leve et liv sammen med os andre. Vi bedsteforældre mødes igen ved Sandholmlejren på søndag den 21. oktober mellem kl. 14 og 16.

Globalt ansvar

Kim Boeskov, København S

Astrid Krag (AK) skriver i Information 11. oktober et svar til mit læserbrev om velfærds-demonstration og grådighed. AK påpeger, at en regering med Fogh i spidsen vil lade alle i stikken, både den fattige afrikaner og den danske hjemmeplejer, Derfor må venstrefløjen arbejde på at vælte den regering, og det sker ikke med verdensfjern snak om global solidaritet.

Det kan godt være, at en socialdemokratisk ledet regering muligvis vil skaffe bedre forhold for hjemmeplejen, men den fattige afrikaner vil være ladt i stikken, indtil den dag vi vælger at priotere global ansvarlighed over skattelettelser.

På trods af vores grotesk store og stadig stigende velstand, vælger vi at svigte millioner af mennesker, der dør på grund af mangel på basale ting som rent vand, mad og medicin. Vi har midlerne til at gøre en forskel for disse mennesker, men vi prioriterer skattelettelser og rigdom i overflod til os selv i stedet for. Det kan ikke være rigtigt! Vi må kæmpe imod denne grådighed og ikke acceptere at være en del af den vestlige verdens altoverskyggende egoisme.

Global ansvarlighed må nødvendigvis være top-prioritet på den politiske dagsorden, alt andet vil være umenneskeligt. Der er tusinder af uskyldige mennesker, der dør hver dag, og vi må vise vores politikere, at det betyder mere for os end skattelettelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

pia christensen

TERRORISTYNGEL
Venste anbefaler, bakket op af Ny Alliance, at SSP og PET skal udvide samarbejdet for at stoppe terror i dens vorden. Derfor skal pædagoger og lærere lytte efter hvad deres elever siger. Men desværre ikke for at finde ud af hvorvidt eleverne trives i skolen. Nej, det er fordi man skal sortere de sorte får fra de hvide fra starten. Høre sig frem til samfundskritikere og potentielle terrorister. Men sådan stopper man ikke terrorisme. En terrorist går ikke og råber op om en kommende aktion! Derimod er det almen viden at unge ofte udtaler sig en kende mere rabiat end de ville handle. Det hører med når man skal finde sit ståsted. Man udvikler holdninger gennem diskussion, men hvis folk bliver bange for at udtale sig, kan nogle gå og gruble alene med tanker der på den måde kan blive farlige. Det eneste man opnår med den slags overvågning er at folk ikke tør ytre sig. Ergo ved man slet ikke ikke hvordan ens medmennesker opfatter samfundet. Men det er måske også det der er meningen. Er regeringen og dens nye solidariske støtte så bange for kritik, at de er nødt til at tvinge folk til at lukke munden?