Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
17. oktober 2007

Religiøse rødder

Otto Lassen, Taastrup

Per Bregengaard påstod i fredags for at forsvare Asmaas islam opstilling, at marxismen havde religiøse rødder. Men han kan kun dokumentere det ved overfladiske ligheder mellem kristnes oprør og forhold til ejendomsret og marxismen.

Ifølge Marx blev religion brugt til folkeopdragelse, så folket underkastede sig magthaverne. Dette er faktisk korrekt. De monoteistiske religioner blev opfundet og udbredt af den grund: én gud er mere effektiv som 'opium' end mange. Det står på Jellingestenen. Og Muhammed dannede islam for at samle den arabiske nation og erobre verden.

For Marx var menneskelig frigørelse ensbetydende med frigørelse fra religion.

Nej, det var nazismen, der havde religiøse rødder. Hitler kendte Marx's opfattelse af religion, tog afstand fra den og skriver, at "indtil man har fundet noget bedre er det kun tosser og kriminelle, der tænker på at afskaffe den eksisterende religion."

Khomeini kendte og brugte nogle af analyserne i marxismen, men afviste den som ideologi på grund af dens ateisme og dræbte de marxister, der var aktive under revolutionen.

Multikulturalismens dyrkelse af forældede kulturer, som ligger bag Bregengaards og EL's støtte til Asmaas islam, er på vej ud mod højre.

Forkert adresse

Shaul Sousa, Hillerød

'Vi vil spise sten og ukrudt med olivenolie men vil aldrig opgive vores ideologi'.

Det var hovedbudskabet i palæstinensiske premiereminister Ismail Hanyias tale til 150.00 tilhængere i Gaza-striben efter Hamas valgsejr.

Hvad er det i Hamas-ideologien der gør, at man er parat til at spise befolkningen af med sten, ukrudt og olivenolie? Hamas' formål er at arbejde for at staten Israel skal udslettes så hurtigt som muligt og i stedet oprette en islamisk stat i hele Palæstina. (Det vil sige det tidligere mandatområde, omfattende Jordan, Israel, Vestbredden og Gaza).

For to år siden trak Israel sig ud af Gaza med det håb, at palæstinenserne ville begynde at opbygge deres eget land i samarbejde med Israel, men palæstinenserne opfattede tilbagetrækningen som israelsk svaghed og begyndte daglige bombardementer af hele det sydlige Israel.

Israel har gavn af samhandel med Gaza inden for landbrug, byggeri, textil- og serviceindustri, men handelen kunne ikke fortsætte på grund af de daglige angreb på de israelske byer. Israel kunne have valgt at genbesætte Gaza med høje tab af menneskeliv på begge sider til følge, men i stedet valgte Israel at reagere ved at lukke grænsen og kun tillade indførsel af det allermest nødvendige i Gaza: el, vand og lidt fødevarer.

Til gengæld strømmer sprængstoffer, våben og ammunition fra Egypten til Gaza-striben. Palæstinenserne kunne i stedet vælge at handle dagligvarer og andre fornødenheder med Egypten. Oven i købet billigere end med Israel.

Hvis Jørgen Flindt Petersen var oprigtigt interesseret i bedre forhold for palæstinenserne i Gaza skulle han sende sit brev til Ismail Hanyia. Kun han kan ændre politikken, ikke den danske udenrigsminister.

Langballes hjælp

Osama Al-Erhayem, Gilleleje

Jesper Langballes (DF) menneskefjendske og brutale holdninger kan på sigt vise sig til hjælp for de afviste irakiske asylsøgere.

EMC på vildspor

Svend Auken (S), København

Erik Meier Carlsen har efter mange års indsats som våbendrager for VKO igen ladet sin nådes lys skinne over Informations læsere. Tillykke med det. I sin evige jagt for regeringen og imod oppositionen slår EMC's pen dog undertiden klik. Det skete i kommentaren 'Helle spiller det europæiske kort'. Her fremstiller EMC det som en nyhed - og opfinder allehånde skumle motiver - at Socialdemokratiet kræver en samlet juridisk/politisk vurdering af EU traktaten (som vi er meget glade for) inden spørgsmålet om eventuel folkeafstemning afgøres. Denne fremstilling er simpelthen fordrejet. Allerede i begyndelsen af juli skrev jeg - efter at vi havde drøftet reformtraktaten i ledelsen - i Information en artikel hvor Socialdemokratiets holdning fremlægges. Må jeg citere:

"Først en tilbundsgående undersøgelse af den endelige tekst ud fra en både juridisk og politisk synsvinkel og med en åben folkelig debat kan give grundlag for stillingtagen til en folkeafstemning. Vi skal give os den fornødne til denne proces i erkendelse af spørgsmålets vigtighed for de danske vælgere og i respekt for den virkning som en dansk folkeafstemning om reformtraktaten vil have i resten af Europa".

Det nye er altså ikke Socialdemokratiets holdning. Det nye er, at statsministeren ved et pressemøde under sit besøg i London for nylig tilsluttede sig dette ønske om en samlet vurdering af traktatteksten. Men det end ikke omtaler EMC. Hans ærinde synes alene at være mistænkeliggørelse. Desværre.

Kreationisme

Helgi Breiner, København Ø

Man hører efterhånden jævnligt, at kirkerne skal have opfundet demokratiet og menneskerettigheder.

Musik som rindende vand

Henrik Marstal, København

I Maria Køhnkes påtale den 15. oktober om Radiohead-sagen svinger hun pisken over mit indlæg ugen forinden.

Lad mig gøre det klart, at jeg i indlægget først og fremmest registrerer en tendens i tiden - hvilket er noget ganske andet end at romantisere den. Så når jeg skriver, at alle musikforbrugere drømmer om gratis tilgængelig musik, er det fordi alt peger i retning af, at det er dér vi ender før eller siden. Med David Bowies rammende ord bliver musik inden længe lige så selvfølgeligt - læs: gratis - som rindende vand, eftersom den digitale revolution har ændret forbrugsmønsterne inden for musikkens område på en langt mere radikal måde end på alle andre områder.

Men mon ikke det til Køhnkes beroligelse alligevel varer lidt: Næste store skridt bliver sandsynligvis en kulturlicens-model, hvor forbrugeren abonnerer på at downloade eller streame musik. Først når denne model har udspillet sin rolle, vil gratis musik til alle blive en reel mulighed. Til den tid har musikere og branchefolk dog sikkert fundet andre måder at generere og optimere indtægtsmuligheder på.

At være velhavende som Radioheads medlemmer sikkert er det, står ikke nødvendigvis i modsætning til praktiseringen af en antikapitalistisk dagsorden. Så firkantet er verden heldigvis ikke.

Gore og politik

Søren Blaabjerg, Hørning

Udmærket at Det Svenske Akademi har valgt at give Nobels fredspris til Al Gore og FN's klimapanel. Men desværre gør miljøbekymring det ikke alene. Der må politisk handling til! Bl.a. kommer man ikke uden om at diskutere lighed, for vi belaster jo langt fra alle økosfæren lige meget, og det må derfor altovervejende være de forholdsvis energiødslendes ansvar at lægge livsstilen om. Det giver ikke mening at bede relativt fattige om at skære ned på deres relativt beskedne forbrug eller om at opgive deres drømme om en mere rimelig andel af verdens totale ressourceforbrug.

Her i landet bor mange i store fritliggende huse, en ret så uøkologisk luksus. Mange husstande har to biler, bl.a. fordi vi bor langt fra vores arbejdspladser, økologisk set ren galimatias. Alt dette og meget mere må der gøres op med, bl.a. fordi en international konsensus om fremtidens bæredygtige livsstil jo er påkrævet, hvis det hele ikke blot skal ende i skænderi om, hvem der er mest skyld i misererne, uden at der reelt bliver gjort noget for at vende udviklingen. For hvem kan fortænke f.eks. Kinas befolkning i at efterstræbe den storforbrugende livsstil, som vi i vores del af verden har vænnet os til som en selvfølge, dersom vi selv intet gør for at lægge denne drastisk om?

Forgæves offer

Nis Rasmussen, Hundested

Så er endnu en dansk soldat død i Afghanistan. Desværre er han sandsynligvis død forgæves. Det er måske det allermest forfærdelige, skønt døden ikke kan gradbøjes.

De historiske erfaringer viser, at ingen nogensinde har været i stand til effektivt at kontrollere det kæmpemæssige land med dets mylder af klaner og deres modstridende interesser. Spørg blot englænderne og russerne, hvoraf sidstnævnte på ti år mistede 15.000 soldater.

For øjeblikket består den af vesten indsatte regering under Hamid Karzai af et sammenrend af krigsherrer, narkobaroner samt mange andre mildest talt dubiøse karakterer. At kalde denne illegitime forsamling demokratisk kræver en ny definition af ordet. Regeringen har stort set kun magt i selve Kabul og nærmeste omegn. Opiumhøsten slår hvert eneste år nye rekorder.

Alligevel fortæller vore folkevalgte politikere, at dette er den eneste vej frem. Der er ikke meget, der tyder på, at de har ret. De promoverer med andre ord en sag, de ikke helhjertet tror på. Men hvad skal de ellers gøre uden at tabe ansigt?

Jeg har desværre også meget svært ved at anbefale et troværdigt alternativ, men som tingene udvikler sig, er der ingen tvivl: Vestens vej ender blindt!

Derfor er endnu en dansk soldat sandsynligvis død forgæves. For den almindelige dansker er det deprimerende. For soldatens familie og venner må det være ubærligt!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu