Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
12. oktober 2007

Revnet troværdighed

Hanne Ahm, Gentofte

Justitsminister Lene Espersens troværdighed slår revner. Ikke alene giver hun politiet grønt lys til at bruge oplysninger, som er opnået under tortur i andre lande. Hun falder også for det massive pres, som landbruget åbenbart har udsat hende for, så hun nu frafalder kravet om, at mishandlede og halvdøde svin og kvæg højst må udsættes for otte timers transport til slagtebænken i udlandet, hvor betrængte svinebaroner kan få et par håndøre mere for slagtedyrene end herhjemme.

Det er ikke lang tid siden, Lene Espersen erklærede sig som modstander af de langvarige og plagsomme dyretransporter ned gennem Europa og lovede at slås for otte-timers regelen. Men hun har åbenbart ikke været sej nok til at modstå presset fra Dansk Landbrug, som hilser ministerens frafald velkommen og nu håber at få EU's ok til 10-12 timers transport.

Ingen studiebesparelser

Bertel Haarder (V), undervisningsminister

Information kunne den 3.oktober fortælle, at Socialdemokraternes analyseenhed kunne dokumentere, at regeringen siden 2001 har skåret 8,9 milliarder på de danske uddannelser. Jeg kan slet ikke genkende de tal, Socialdemokraterne præsenterer. Samlet set er der ikke sparet på uddannelsesområdet siden 2001. Tværtimod.

De frie skoler, gymnasieuddannelser, erhvervsuddannelser samt korte og mellemlange videregående uddannelser vil i år 2008 få næsten 3,5 milliarder kroner mere, end de fik i 2001. Alle tal kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor der er taget højde for faste priser og lønreguleringer.

Der er sket en kraftig opprioritering af uddannelsesområdet, siden regeringen trådte til. Socialdemokraternes opgørelse tegner derfor et misvisende billede.

Der er store forskelle på de enkelte uddannelser. Nogle er dyre, mens andre er billige. Det tager Socialdemokraternes opgørelse ikke hensyn til. Færre går på de dyre uddannelser som for eksempel lærer, laborant og datamatiker, mens flere går på de billigere økonomiske uddannelser som for eksempel finans- og serviceøkonom. Derfor bliver de samlede udgifter lavere, men det er absolut ikke et udtryk for en nedprioritering af uddannelsesområdet.

Opgørelsen fra Socialdemokraterne tager heller ikke i betragtning, at udgifterne til uddannelser siden begyndelsen af 1990'erne i vidt omfang afholdes som en kombination af taxametertilskud pr. elev og faste grundtilskud. Flere elever på et gymnasium betyder, at taxametret stiger, mens grundtilskuddet til administration, bygninger osv. forbliver uændret. Samlet set giver det en lavere gennemsnitlig udgift pr. elev, men det er tydeligvis en konsekvens af finansieringssystemet og ikke en besparelse.

Forhandlingskraft, tak

Erik Svarre, Hillerød

Sammenhængskraft er blevet et mantra i den politiske debat i Danmark - til Informations debattør Georg Metz' store fortrydelse. Man forstår ham. Udtrykket smager af Ein Volk ein Reich.

Det danske samfund har da heller aldrig bygget på sammenhængskraft. Men på noget helt andet - forhandlingskraft, hvor vi i respekt og tolerance for forskellige synspunkter har bøjet os mod hinanden. Og efterfølgende står ved beslutningerne.

Amnesti til irakere

Birthe Gamst, Kbh. Ø.

De irakiske flygtninge i Jordan og i Syrien udgør i dag to en halv million mennesker. De lever med en stor usikkerhed for deres fremtid, der er sat på stand by på ubestemt tid. Internt i Irak lever yderligere to millioner irakere som flygtninge i deres eget land, fordi grænserne udadtil er ved at være lukkede. En så omfattende flygtningestrøm er ikke set i Mellemøsten siden 1948, hvor palæstinenserne var på flugt.

Det er både rystende og ufatteligt, at man i den danske regering og dennes støtteparti ikke giver amnesti til de få irakiske asylansøgere, der sammen med deres børn lever en ydmygende hverdagstilværelse i asylcentre og konstant trues og lokkes til udvisning til et land, hvor mere end hver ottende af dens egen befolkning er på flugt fra krigens og terrorens hærgen på femte år.

Regeringen og Dansk Flygtningenævn har valgt at lægge sig fast på en asylpraksis, der hører til de allermest stramme i Europa. Der opereres med et indsnævret menneskerettighedsbegreb og et ensidigt politisk og juridisk snæversyn, som for et meget stort flertal af den danske befolkning er menneskeligt uholdbart og kun kan tolkes som kynisme. At denne asylpraksis finder sted i et lille hjørne af det danske samfund gør det ikke mindre kynisk, tværtimod kan det være med til at så stor tvivl om regeringens kompetence til at levere en kvalitetsreform med mennesker i centrum og om de implicerede juristers kompetencer og konduite.

Forbudt for folkevalgte

Jens-Peter Bonde, JuniBevægelsen, Bruxelles

De igangværende forhandlinger om den reviderede forfatning køres i total hemmelighed. Folketingets og Europa-Parlamentets medlemmer holdes udenfor, med mindre man hører til de privilegerede med særlig adgang. Det har de særligt indviede i EU-Parlamentets trestørste politiske grupper (socialdemokrater, kristen-konservative og liberale), mens de fem øvrige grupper må nøjes med de indviedes mundtlige beretninger. Dokumenter må vi ikke se.

Jeg protesterede sammen med finske Alexander Stubb på forrige møde i forfatningsudvalget og igen 2. oktober. På formandskonferencen 27. september måtte jeg tage ordet tre gange, før den tyske formand Hans-Gert Pöttering endelig bøjede sig og lovede, at de fem mindste grupper også kunne få aktindsigt. Jeg rykkede flere gange, men har stadig ikke fået papirerne. Hvor ussel kan man være?

I torsdags var forfatningsudvalget på besøg i Lissabon. Til den vigtigste drøftelse har man sendt de små grupper uden for døren med det resultat, at venstrefløjsgruppen og den grønne gruppe har meldt afbud. Det har jeg også, fordi jeg måtte til retsmøde i Izmir, Tyrkiet. Det ændrer dog ikke på den totale mangel på inddragelse af de personer, der giver demokratiet dets væsensindhold: folkets repræsentanter.

Alle de andre er dumme?

Poul Dahl, Kjellerup

På Hærens Operative Kommandos (HOK) hjemmeside kunne man den 4. oktober læse om modtagelsen af vores soldater, der så tragisk "omkom i tjenesten i Afghanistan".

HOK citerer den mindetale, chefen for den Kongelige Livgarde holdt ved de to bårer, idet følgende især fremhæves: "I en sådan situation er der altid nogen, der mener, at de ved bedre om, hvad der er sket, hvilken uddannelse de har fået, og hvordan deres materiel var. Men de ved ikke besked".

Terrortruslen er en afgørende begrundelse for opretholdelsen af danske militære styrker. Begrundelsen for vores soldaters tilstedeværelse i Afghanistan er derfor, at det er en del af krigen mod terror.

Den værste og den farligste terror, er den vi ikke kan se. Den sniger sig ind på os forklædt som uvidenhed og frygt. Det er den terror, der ændrer os og andre, så vi i stedet for at bekæmpe terror, terroriserer os selv.

Krigen mod terror, betyder endvidere, at når vi sender én dansk soldat i krig, er vi alle i krig. Derfor stiller vi spørgsmål, når vi er i tvivl om vores soldaters forudsætninger for at vinde krigen.

Hvorfor man fra Forsvarets side hævder, at vores tvivl skyldes uvidenhed, kan jeg ikke vide, men jeg tror, at Forsvaret på grund af uvidenhed og frygt for indblanding, der kan medføre forandringer, på den måde forsøger at overbevise sig selv om, at 'alle de andre er dumme'.

Naturfag

Mads Horn, Dronninglund

For nylig var der en temaside om fremtidig ingeniørmangel i Information med bred enighed om, at årsagen ligger i undervisningen i folkeskolen og gymnasiet.

For at få flere kvalificerede lærere i naturfagene i folkeskolen foreslår Haarder en fælles indgang til naturfagene på seminarierne. Det vil ikke komme til at batte noget videre, for man ikke kan få lærestuderende, som ikke bryder sig om naturfagene, til at elske dem ved kosmetiske ændringer. Og elsker du ikke dit fag som lærer, brænder du ikke igennem til eleverne.

Løsningen er at få folk der er vilde med naturfagene til at søge ind på seminarierne. Det gør de ikke i dag, da næsten alle andre fag der har med naturvidenskab at gøre, giver flere penge og mere prestige end lærergerningen.

Jeg vil foreslå en fire-års plan for at hæve folkeskolelærernes løn og give dem bedre arbejdsvilkår. Der skal være så store garantier, at de unge, der skal vælge uddannelse nu, kan se fidusen i at starte på seminarierne - med løn under uddannelsen.

Strømmer de studerende til, kan man en periode håndplukke dem med de højeste niveauer i matematik og fysik og give dem en spændende undervisning. Dét vil rykke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu