Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
9. oktober 2007

Åndløs robot

Poul Bækhøj, Hadsund

Ulla Pierri Enevoldsen bekender sig i sin kommentar 3. oktober til kristendommen og har dermed en gudstro. Men hvad gudstro er for en størrelse, kommer hun ikke ind på. Det kunne ellers være rart for alle os "der deler denne ret naive antagelse om præsters tro" at få konkretiseret. Kun får vi at vide, at U. P. I. naturligvis til en vis grad er tilhænger af Darwin, og at hun naturligvis ikke har sit verdensbillede direkte fra bibelen, men "lægger forskellig vægt på de forskellige tolkninger, der byder sig til".

Hvad er der blevet af gudsbegrebet i dag? Hvad blev der af den gud, der skabte mennesket i sit billede, som manifesterede sig som brændende buske og med bulder og brag og trompeter på Sinais bjerg, og som flængede forhænget i tempelet og fik jorden til at skælve, så gravene åbnede sig, og de hellige stod op? Hvornår abdicerede Han til fordel for denne uhåndgribelige tågeånd? Har kristendommen ingen gud mere? Da Gud skabte jorden, var den flad. Hvor længe kan troen bøjes og formes og tolkes og tilpasses efter tidens krav? Hvad er tro? Hvad er Gud?

Sådan én som mig er alt for naiv til at forstå sådan noget. Fattig i ånden. Uden gudstro. En åndløs, effektiv robot.

Men hvordan var det nu med de fattige i ånden-?

Alternativ

Jens Loller, Brønshøj

Nu er Meier Carlsen tilknytter som klummeskriver. Ret tit skriver Søren Krarup i avisen. Så sætter man Fleming Rose til at give sin mening til

kende om den af ham selv udløste Mohammedkrise. Det kunne have været spændende, hvis der havde været tale om lidt selvrefleksion, men det er et langt partsindlæg, der næsten lige så godt kunne være skrevet under krisen. Hvis man hører radio eller ser fjernsyn, er man ikke i tvivl om synspunktet. Jeg forstår ikke den dybere mening med, at vi skal læse hvad Jyllandsposten og BT mener, i Information. Jeg abonnerer på avisen for at få synspunkter der udgør et alternativ.

Nyliberal

Nikolaj Villumsen, København

Erik Pedersen skriver 2. oktober, at forfatningen tager vidtgående hensyn til arbejdsforhold, sundhed og miljø. REACH er et godt eksempel på, hvor stor magt industrien har i EU. I det første udkast var der mange gode intentioner, men gennem lobbyarbejde fik kemikalieindustrien fjernet meget. Tilbage var et udspil, hvor nogle stoffer blev forbudt og andre skulle tillades.

Havde demokratiet vægtet højere end lobbyindustri i EU, havde REACH højst sandsynligt set helt anderledes ud. Arbejdstidsdirektivet undergraver den danske model, hvor fagbevægelse og arbejdsgivere selv aftaler overenskomsterne. Begge aftaler sætter almindelige mennesker først. Derfor kalder jeg forfatningen for nyliberal.

Økologisk fravær

Ole Glahn, MF (R), København

Når nu markedet er i fuld gang med at gøre dansk landbrug mere økologisk, så er det besynderligt, at det herskende folketingsflertal ikke vil hjælpe med at sætte ekstra skub i denne udvikling.

Butikkerne sætter økologiske varer på stadig flere hylder, og forbrugerne fylder flere og flere økologiske varer i indkøbsvognen. Det er godt for miljøet. Det er godt for dyrevelfærden. Det er også sundere for forbrugerne at spise økologiske fødevarer, fordi en række af dem indeholder stoffer, der modvirker dannelsen af kræft.

Vi har i Radikale Venstre fremlagt en plan for en økologisk udvikling, der kan gøre Danmark til verdens førende økologiske fødevare producent. Men i statsministerens åbningstale er der intet om sikring af en renere natur og sundere fødevarer til forbrugerne. Det er meget skuffende! Hvis ikke landbrugserhvervet ved, hvilken vej Folketinget vil,så bliver der omlagt for få landbrug til at opfylde den stigende efterspørgsel. Vi skulle da nødigt komme i den situation, at vi ikke kan forsyne os selv f. eks. med økologisk mælk. Vi skulle da nødigt komme i en situation, hvor vi ikke kan tjene mange penge på at eksportere økologiske fødevarer, fordi produktionen er for lille.

Lad os nu vise handlekraft og vedtage en plan for et Danmark, hvor 25 pct. af landbrugsarealet er omlagt til økologisk produktion.

Ateisme

P. Henriksen, Odense C

Ofte bliver der fremført, at ateisme står i modsætningsforhold til kristendommen. Men det er ikke helt rigtigt. For selv om ateismen er i opposition til kirkerne, er selve ateismen i store træk en forlængelse af kristendommen; ligesom humanismen også var det.

Hvor social er ministeren?

Lis Nietzke, Fjerritslev

Den 1. oktober blev Landsforeningen BoPaM - Børn og Pårørende af Misbrugere (Alkohol, medicin, stoffer) stiftet. Familieminister Carina Christensen mødte op og holdt en tale fyldt med engagement og empati. Hun gav tilsagn om fuld opbakning.

Socialministerens forgænger havde allerede den 5. juli lovet at tage mod nogle BoPaM'er på Christiansborg. Da Karen Jespersen tiltrådte som ny socialminister, kontaktede vi hende med det samme for at høre, om aftalen holdt - og det gjorde den! På stiftelsesdagen sendte socialministeren gennem sin sekretær en e-mail om, at hun ikke havde tid til os.

Kære Karen Jespersen: Indtil da troede vi, at du havde et socialt engagement. Vi troede, at dit hjerte også bankede for de svage i samfundet. Men vi blev atter svigtet og ladt i stikken. Og det er ikke bare os, du svigtede, det er mest af alt børnene i misbruger-familierne, du svigtede. Det er fremtidens borgere, og såfremt de ikke finder en plads i samfundet og ikke ender som kriminelle, misbruger eller prostituerede.

Biologi og antropologi

Gregers Petersen, Farum

Der skal ikke lægges skjul på, at jeg tidligere har ytret kritik af Dennis Nørmarks (DN) syn på verden. Det skal heller ikke være en hemmelighed at vi ser forskelligt på det antropologiske projekt. Men at DN nu med en let-læselig bog ønsker at formidle, at der: "... I menneskets biologiske arvemasse ligger en indbygget frygt for det fremmede," udløser en nødvendig (mod)reaktion. Det er mange år siden, antropologien opgav billedet af mennesket som dræber og aggressor. Dog stiller DN et relevant spørgsmål; hvad er grundlaget for den menneskelige evolution? DN ønsker at det skal være en bitter kamp for overlevelse, hvor den biologiske arv bortskriver skylden for individuelle handlinger. Dette er ikke virkeligheden - den menneskelige evolution er kendetegnet ved gensidig hælp og en grundlæggende nysgerrighed overfor den verden, vi alle lever i. At DN ønsker at ride med på et politisk projekt, der forsøger at destruere dette grundlæggende menneskelige træk er DN's personlige sag, ikke en del af et antropologisk projekt.

Det er beskæmmende at DN nedgør sin egen faglighed samtidig med at denne konstant bruges som løftestang i forsøget på at skabe autoritet. Den naturlige løsning på denne neurotiske tilstand ville være at forlade det faglige felt. Men, DN foretrækker desværre at projicere sin fejlslagne bevidsthed og det kan ikke stå ubesvaret.

Afhængighed!

Sys Hansen, København

Hvorfor er Villy Søvndal/SF på Informations hjemmeside, hvis Inf. er uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser? Eller er det kun papirudgaven der er uafhængig?

SVAR: Information er i både papir- og elektronisk udgave uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Det betyder, at den redaktionelle linje er uafhængig af samtlige økonomiske interesser, herunder også virksomhedens egne. Men Information er også en forretning, ellers kunne vi ikke udkomme. Det betyder, at vi bla. tjener penge via annoncesalg. SF har købt en annonce på vores web-avis på præcis samme vilkår som Magasin, B&O, Citroën og hvem der nu ellers måtte annoncere i Information. Det betyder ikke, at vi ikke føler os fuldkommen frie til at skrive kritisk om SF.

Palle Weis, chefredaktør

Specialecensur

Torben S. Christensen, Egå

Jeg har hverken lod eller del i det speciale, som Inf. 5. oktober påstår er censureret. Men jeg er læser af avisen og det undre mig såre, at 'sagen' kan trække en forside, ja at den i det hele taget er bragt. Hvis der overhovedet er kød på historien, får læseren det ikke at vide. Det er et rent postulat. Hvis journalist Kristian Villesen har et grundlag for sin historie må han lægge det frem, ellers mener jeg, at han må undlade at bringe den. Fordi en studerende føler sig censureret, er det jo ikke sikkert, at det er tilfældet.

Institutlederens forklaringer om etiske problemer kan sagtens være rigtige. Og der er ikke noget som helst mærkværdigt i, at instituttet griber ind, hvis det er tilfældet. Det ville være kritisabelt, hvis de ikke greb ind. Dels er det etisk korrekt og dels er det strategisk klogt at gøre det, idet det vil forringe kommende studerendes muligheder for at få adgang til feltet, hvis det ikke skete. Måden de griber ind på er at tilbyde den studerende, at lave det om. Det kan tolkes som et meget generøst tilbud. Men det hele bliver mistænkeliggjort under den udokumenterede påstand om censur. Det er dårlig journalistik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her