Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
5. oktober 2007

Burma værre end Kina?

Pelle Dragsted, international sekretær i Enhedslisten

Det er rigtig godt, at der er skærpet fokus på det burmesiske diktaturs krænkelser af menneskerettighederne, og at statsledere og civilsamfund reagerer. Men det er også udtryk for en selektiv tilgang til, hvordan vi reagerer over for undertrykkelse.

For et par måneder siden havde Enhedslisten (EL) besøg af en kinesisk fagforeningsaktivist. Han pegede på det tragikomiske i, at verdenssamfundet lægger pres, sanktionerer og protesterer mod Burmas diktatur, altimens nabolandet Kina med sine slavelejre, elendige arbejdsforhold, forbud mod fagforeninger, tusindvis af politiske fanger og forfølgelse af religiøse mindretal, bliver behandlet helt anderledes og er en af vestens vigtigste samhandelspartnere.

Derfor så vi i EL gerne, at det internationale handelssystem blev ændret, således at lande og selskaber, der brød grundlæggende arbejdstager- og menneskerettigheder, generelt blev mødt med sanktioner. Vi må håbe, at den store fokus på Burma kan blive startskuddet til en generel diskussion om, hvordan vi undgår, at vores handel med andre lande understøtter diktatur.

Krigsministerie

Birte Bloch, Hørsholm

Krigsministeriet hed et ministerium i 1950. Dette år blev det sammenlagt med Marieneministeriet og døbt forsvarsministeriet, thi Danmark var jo et neutralt land, der kun agtede at forsvare sig.

Mon tiden ikke er inde til en navneforandring til det gamle navn for ikke at forvirre begreberne?

Populisme

Aase Bak-Nielsen, Nibe

I kronikken den 2. oktober kritiserer Erik Meier Carlsen (EMC) den liberale udlændingelov fra 1983 og skriver: "Det er en smuk, men komplet urealistisk tanke at udvide dansk velfærdsservice til hele klodens nødlidende befolkning, hvis finansieringen skal findes inden for dette lands grænser."

Kan EMC nævne én eneste, der har fremsat ønske om, at verdens 20 millioner flygtninge alle skulle flyttes hertil og forsørges af Danmark? Denne insinuation er populistisk plat, ikke værdig for en politisk kommentator, men godt brugt af Dansk Folkeparti til at skabe frygt blandt 'underprivilegerede danskere'. Og den passer måske godt sammen med Meeier Carlsens ros til Dansk Folkeparti, som "bremsede undertrykkelsen af den letsindige udlændingepolitiks uholdbarhed" (sic!) - og for partiets "åbning for en ærlige debat" for at "den sikre høj grad af lighed og den høje grad af tryghed i det danske samfund".

Landsforræderi

Peer Pedersen, Frederiksværk

Regeringen og Dansk Folkeparti er sammen med dansk erhvervsliv bekymret over, at Danske højtuddannede borgere flygter fra den høje skat til udlandet, og forsøger derfor at få højt uddannede udlændinge til at komme til Danmark.

Det må vel nærmest være en opfordring til landsforræderi at lokke bl.a. ingeniører og læger fra de fattige lande til at forlade det land, der har betalt uddannelsen, og som har så hårdt brug for dem.

Mange danske virksomheder får produceret ufaglært arbejde i lavtlønslandene samtidig med, at vi stjæler, lokker, deres højtuddannede til at arbejde i Danmark, hvilket betyder, at arbejderne hvis de skulle få råd til at gå til et nødvendigt lægebesøg ofte oplever, at der ikke er en kvalificeret læge at finde. Manglen på højtuddannet arbejdskraft er stor i lavtlønslandene, i og uden for EU.

Der findes i dag mange politiske flygtninge med en høj uddannelse, disse kunne vi passende hjælpe til Danmark, give dem et passende arbejde uden om FN-kvoten og så sikre, at de svageste flygtninge fik den nødvendige hjælp til et værdigt liv i eller udenfor Danmark.

Pacifisme

Søren Rønhede, lektor

Mikkel Brun Zangenbergs begreb 'kynisk pacifisme' vil blive elsket dér, hvor man planlægger krig. Han vil gerne krig, bare den er retfærdig. Hos de gamle romere var krig retfærdig, når guderne havde givet deres godkendelse. Det var præsteskabets opgave at sørge herfor. Og her er det måske, at Klaus Rifbjerg som moderne ypperstepræst går fejl efter Zangenbergs opfattelse, når han forkaster alle krige!

Når tilhængere af krigens rationale skal give et eksempel på en god krig nævnes ofte Kosovo-krigen fra 1998. Her var slubberten Milosevic sin vane tro i gang med etnisk udrensning, så hvad andet kunne NATO gøre end at smide bomber? Sådan tænker de retfærdige kriges præsteskab. Hvis de tænkte mindre i krig og mere i fred, kort sagt var mindre kyniske, så ville de ikke lade konflikter eskalere til det punkt, hvor de kan komme af med deres bomber.

Siden 1987 havde Milosevic kynisk, men ikke pacifistisk, bygget en serbisk nationalisme op. Herved stimuleredes kroatisk m. fl. nationalismer med ragnarok til følge. Først da det begyndte at blive et problem for dem selv, gik Vesten for alvor ind i konflikten, d.v.s. lod våbnene tale.

Hvis man tidligt i et konfliktforløb går aktivt ind med alle til rådighed stående ikke ihjelslående midler, kan krigen fortone sig som løsningen. Og hvor har krigen så vist sig at være løsningen? Er Kosovo-spørgsmålet blevet løst? Hvad har krigen løst i Irak og Afghanistan?

Men Afghanistan-krigen begyndte som en retfærdig, ja ligefrem nødvendig krig, oplyser dr den 28 september. Næppe. I stedet for at stille op til den store krig, kunne USA være gået direkte efter Osama bin Laden og hans bande straks efter 11. september 2001 - eller før; han havde jo været i gang længe. Men var Bush-kliken interesseret i at fange ham? Havde han ikke størst værdi som fritgående? I Foghs første periode, mente dr, at mediernes kritiske opposition var indsnævret til Information og Politiken hver anden dag.

Hvem skal vi medregne nu, hvor pacifismen er blevet kynisk og krigen nødvendig?

Reformsnak

Charlotte Rønhof, forskningschef DI, København

Et vigtigt formål med gymnasiereformen var at sikre, at flere elever vælger naturfag og engelsk. Derfor vil jeg gerne kvittere for Marianne Jelveds udtalelser i Information den 3. oktober om, at "opprioritering af engelsk og den naturfaglige dannelse i gymnasiet var rigtig".

Når antallet af studerende med tre sprog er faldet dramatisk, bør man overveje, hvordan man kan styrke sprogfagene. Men det vil være helt forkert at lade det ske på bekostning af naturfag. Vi uddanner nemlig fortsat langt fra nok studenter, der er kvalificeret til f.eks. ingeniør-, læge- eller biokemistudiet.

Alt for mange unge vælger en fagsammensætning i gymnasiet, der ikke giver adgang til videregående uddannelser. De gode kræfter, der vil forbedre gymnasiereformen, bør derfor hellere se på de muligheder, der ligger i at rydde op i fag/niveauer, som ikke kræves på videre studier.

Selvfølgelig skal et alment dannende gymnasium give unge viden om samfundsvidenskab. Men når ikke engang studier som statskundskab og økonomi kræver samfundsfag på A- eller B-niveau, hvorfor tilbyder så mange gymnasier så studieretninger med samfundsfag på højere end C-niveau? Kampen i gymnasiet bør ikke stå mellem sprog og naturfag, men mellem fag, der kvalificerer til videre uddannelse og fag for sjov.

Fremmedsprog

Jørgen Christian Wind Nielsen, Hellerup

I anledning af Den Europæiske Sprogdag, der markeres vidt og bredt den 26. september, udtaler EU's kommissær for flersprogethed Leonard Orban: "Europæere bør lære flere fremmedsprog. De skal ikke tro at et lingua franca - ét sprog internationalt - er nok". Og mere: "Vores mål er inden for en rimelig tidshorisont at give EU en ny generation af flersprogede borgere, som et levende bevis på mottoet 'At være forenet i forskellighed er ikke en utopi'".

Realiseringen af dén vision er længe undervejs her i kongeriget, set i lyset af den seneste udvikling i mulighederne Lytter politikerne?

At fordele velfærden!

Hans Winkel, Middelfart

Der synes ikke at være grænser for, hvor groft den siddende regering kan misrøgte det danske arbejdsmarked, og hvor ekstravagant de behandler det store udbud af arbejdskraft, der rent faktisk er til rådighed. (2.2 mill. på overførselsindkomst!)

Import af udenlandsk arbejdskraft er på den baggrund et lønpres, der vil noget. Det dokumenteres ved at udenlandsk arbejdskraft betyder stigende aktiekurser i danske aktieselskaber, hvilket dagligt bekræftes i tv, hvor det sidste år har givet en kursstigning på 40 pct.

Spørgsmålet om at fordele de fælles samfundsskabte værdier sådan , at dem der skaber værdierne får del i dem, er en død sild. Det danske arbejdsmarked er bombet tilbage til stenalderen og vi vil i morgen se tyrkere passe vore ældre til 50 kroner i timen. Ukrainerne køre vores tog. Slovenere passe vore børn og folk fra Uganda samle vores vindmøller, mens polakkerne tager alt murer - tømrer og snedkerarbejde til 40 kroner i timen, samtidig med at enorme kapitaler hober sig op i finansministeriet, banker, forsikringsselskaber og pensionskasser og fanden tager de sidste!

Velkommen til regeringens nye kvalitetsreform!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her