Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
4. oktober 2007

Politik og kunst

Jakob Schmidt-Rasmussen, København

Det er ikke kun Hornsleth, der forsøger at blande kunst og politik. For et par år siden konstruerede en anden dansk kunstner et nyt våbensystem på skrømt. Det er en riffel, der gør det muligt at skyde demonstranter og flygtende forbrydere med en uskadelig patron, der indeholder en GPS-chip, så f.eks. de mest voldelige demonstrationsdeltagere kan fanges senere, selvom de undslipper i folkemængden

Ideen var at kritisere autoritære staters stigende tendens til at forsøge at kontrollere etniske, sociale og politiske konflikter med overvågning og repression, ved hjælp af nye teknologier.

Til kunstnerens store overraskelse var adskillige våbenproducenter meget interesserede i den gode ide, som han forståeligt nok ikke var interesseret i at sælge, da det ligesom ville være mod projektets hensigt.

Men jeg læste for et par uger siden, at en biltyv var blevet fanget i USA, ved at politiet havde skudt en GPS-chip ind i bilen, så de kunne fange tyven senere, uden at sætte andre trafikanters liv på spil.

Ægte sproglig?

Mia Freuchen Olsen, Christianshavns Gymnasium

Det er positivt at spørgsmålet om de nedprioriterede sproglige fag i gymnasiet endelig kommer på banen. Her bebrejdes gymnasiereformen styrtdykket, men samtidig bliver det opfattet som om, at det også er elevernes interesse, der er faldet.

Jeg er med sikkerhed ikke den eneste, der vil slå fast, at dette langt fra er rigtigt.

Gymnasiereformens studieretninger kan deles op i sproglige, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige retninger. På tredje år i den utvivlsomt mest sproglige retning på årgangen har jeg stadig kun kendskab til to fremmedsprog, mens man i den gamle ordning som sproglig blev student med tre fremmedsprog på bagen.

Nedprioriteringen af de sproglige fag skal stoppes så hurtigt som muligt. Alt for mange obligatoriske naturfag er blevet presset ned over hovederne på elever, der egentlig helst vil bruge tid og kræfter på de sproglige fag.

Der er slet ikke tale om nogen forsvunden interesse, for man skal kigge langt efter en studieretning der tilbyder tre fremmedsprog - om sådan en overhovedet findes. Med reformen kræves det nemlig, at det nye fremmedsprog skal være på A-niveau. Oftest er A-niveau fagene allerede bestemt på forhånd, så der er sjældent plads til et ekstra sprog.

Hvorfor ikke give de sproglige elever lov til at udnytte deres kundskaber og give dem mulighed for at blive sproglige studenter på ægte vis? Det er og bliver en nødvendighed, og på længere sigt et kæmpe tab, hvis ikke de sproglige elever får den nødvendige respekt.

EMC i godt selskab

G.Sandemann Rasmussen, Viby

I en lille lakonisk rubrik 28. september ser jeg at 'Meier' vender hjem. Den mand må snart kunne skrive bogen om sine mange hjem, rendemaske som han jo er. Siden 70'erne er det gået støt og sikkert mod højre, altid god for en hurtig kommentar og en flirt med Pia Kjærsgård og det yderste højre. Han er ikke engang veget tilbage for at kalde Marianne Jelved for ekstremistisk.

Det kan egentlig ikke undre, at Information inviterer denne glidebaneartist ind i varmen. Han vel passe ganske godt til bew's og weiss' utrolig mange ledere og føle sig tilpas med Rune Lykkebergs forsøg på at angribe superkapitalismen og give kapitalismen et menneskeligt ansigt, men stadigvæk sådan at kapitalismen er suveræn og uomgængelig .

Kære Inf.

Janne Steinø, Ulfborg

Hvorfor denne totale tavshed om Israel-Palæstina ?

Jeg har gennem årene været rigtigt glad for, at I, som nogle af de få, holdt os løbende orienteret om hvad, der foregik dernede. Og nu gennem lang tid så godt som intet. Og rigtig slemt er det da.

Jeg håber, at I påny vil begynde at holde os orienteret og kunne så for den sags skyld ønske, at I også ville skrive om Danmarks og EU's initiativer/ikke-initiativer i forhold til at forsøge at løse denne vedvarende konflikt.

Parlez-vous?

Kurt Jonas, Holbæk

Tak til Lise Richter, fordi du den 1. oktober dokumenterer afstanden mellem Danmarks officielle politik på fremmedsprogsområdet og den faktiske udvikling, som kunne føre til, at vi alle kan tale Valby-engelsk på et eller andet niveau, und nichts weiter.

Til det modsatte er bevist, vil jeg gerne pege på en meget sandsynlig sammenhæng mellem den sprogpolitik, der rent faktisk føres, og lovgivernes egne færdigheder i de store kultursprog. Der kan være en naturlig tendens til at nedprioritere det, man ikke selv kan.

Ville det ikke være en oplagt opgave for landets 12 - 15 foreninger, der varetager fremmedsprogenes interesser, i fællesskab at undersøge, hvor mange af folketingets medlemmer, der kan lidt mere end deres fadervor på dansk?

Louise og CD

John Ekebjærg Jakobsen, Valby

CD startede med Erhard der gentog igen og igen: "Det har jeg aldrig sagt".

CD slutter med Louise der gentar igen og igen: "Det har jeg aldrig sagt"

Minutkontrol

Synne Kroman, 2900 Hellerup

Regeringens kvalitetsforståelse kom endnu en gang til udtryk i Lars Løkke Rasmussens udtalelse i TV-Avisen den 29. september om sundhedsvæsenets tilstand i vort land: Kvaliteten stiger. Mon ikke rigtig mange borgere har erfaret , at den målbare kvantitetstænkning med 'minutkontrol' for længst har overtaget styringen i blandt andet det offentlige sundhedsvæsen. Resultatet har længe været løbende nedskæringer til stor skade for såvel et trængt personale som brugerne. Når begrebet kvalitet bruges ideologisk og uden fagligt indhold til at dække over forringelserne, viser det hulheden i postulatet. Det kunne tænkes, at den stigende mangel på arbejdskraft i høj grad skyldes den umenneskelige nedslidning og stress, der er ved at tage livet af flere generationer !

Privatisering

Søren Kolstrup, fhv. miljø- og energiordfører for Enhedslisten

Salget af det statsligt ejede TDC til en privat koncern i 1998 var ikke vor klogeste beslutning, har Marianne Jelved og Mogens Lykketoft udtalt til dagbladet Information. I dag er kapitalfonde ved at tømme foretagendet for værdier. I 1999 blev energisektoren liberaliseret under henvisning til billigere energipriser. Det modsatte er sket. Energipriserne er steget. Som energiordfører for Enhedslisten kom jeg med denne prognose, men forgæves. Lutter negative erfaringer. Alligevel har De Radikale, Socialdemokratiet og SF hånd i hånd med de borgerlige taget skridt til en privatiseringen af DONG. Kraftværker skal i så fald investere efter største afkast (også ifølge gældende jura). Ødelæggende hvis man mener, at vedvarende energi skal gå forud for kul, at kæmpemøller skal føres ud på havet, og at vi forbrugere ikke skal betale to gange for vores fælles infrastruktur. Og direkte farligt når man betænker, at privat elproduktion kan gå konkurs.

Drop DONG's privatisering. Eller gør sagen til et hovedtema i en kommende valgkamp, gode Steen Gade, Svend Auken og Martin Lidegaard. Jeg antager, I har politisk mod til det sidste!

Lærerstøtte

Bjørn Karrebæk og Annette Hauer - på vegne af lærerne på Østre Borgerdyd Gymnasium

Lærerne på Østre Borgerdyd Gymnasium støtter elevernes protester over regeringens fortsatte nedskæringer og talmagi på undervisnings- og uddannelsesområdet, og vi bakker op om demonstrationen den 2. oktober.

Belæg savnes

Søren B. Andersen, Odense C

Den 2. oktober bedriver Erik Meier Carlsen en kronik med de sidste 10-20 års dansk politisk-økonomisk historie, fortolket sådan, at hans vandring fra venstrefløjen over Socialdemokratiet til Fogh og Pia Kjærsgaards trofaste støtte på B.T. fremstår som den rene logik i et forsvar for de svage og en dansk velfærdsmodel, fremkommet uden nogen konflikt mellem arbejde og kapital. Han lufter tillige en begejstring for Ny Alliance - har nok følt, atdet at være hardcore DF'er ville være for meget i det nye 'job'.

Men jeg vil gerne stille ham et par spørgsmål: Hvilke belæg har han for at påstå, at markedsgørelsen af den offentlige sektor, har gjort denne mere økonomisk og effektiv? Erfaringerne fra det frie sygehusvalg siger det stik modsatte.

Hvilket belæg er der for, at både arbejdskraft og kapital vil flygte ved et forhøjet dansk skattetryk? Arbejdskraften er langt mindre mobil end kapitalen.

Hvorfor vil offentlige ydelser finansieret udenom skattesystemer på nogen måder være billigere for virksomhederne? Med mindre disse ydelser indskrænkes til kun at omfatte folk på arbejdsmarkedet? I så fald kan de svage, som har været så groft misbrugt af de grumme offentlige ansatte i følge Meier Carlsen, se frem til anden rangs ydelser fra det offentlige. Welfare for the poor giver poor welfare viser alle erfaringerne fra udlandet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her