Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
2. oktober 2007

Forbruger-synspunkt

Johannes Michelsen, Ribe

Det holder ikke, når Rune Lykkeberg den 29.-30. september på side tre skoser en dansk professor for at sige det samme, som han roser den amerikanske professor Robert Reich for at sige på side 12 i samme tillæg! Ritt Bjerregaard opgav nedskæringerne på børnepasningen i København. Dermed ændrede hun de valgte politikeres afvejning på helhedens - borgernes - vegne, til fordel for brugerpresset. For mig at se er det netop et godt eksempel på, hvordan det partikulære forbrugersynspunkt, som Robert Reich er kritisk over for i den aktuelle superkapitalisme, slår igennem i den danske velfærdsstat.

Lykkeberg retfærdiggør budgetændringen med, at den skete af hensyn til børnene og dermed til helhedens interesser. Men er det nu så sikkert, at blokerende forældre og pædagoger alene varetog børnenes interesser? Gjorde de ikke snarere det, som Robert Reich kritiserer alle partikulære (for)brugere for under superkapitalismen: valgte egne snævre interesser på helhedens bekostning? Runes forelæsning på side tre om forholdet mellem bruger-indflydelse og repræsentativt demokrati i Danmark overser helt, at den kritik af det amerikanske samfund, han på side 12 refererer Reich for, også er relevant i den danske velfærdsstat.

Absurditeter

Ritt Bjerregaard (S), overborgmester, København

Informations spalter er hjemsted for stædige påstande om, at Københavns Kommune har mulighed for at forære de tidligere brugere af Jagtvejen 69 et nyt ungdomshus. Peter Friis vil her i Information ikke acceptere, at kommunen ikke har mulighed for at forære huse bort - uden at vi har en forpligtigelse med at føre tilsyn med huset. Men det er nu engangvirkeligheden.

Tidligere på måneden skrev Christian Nielsen, at samfundet kriminaliserer dele af sin egen ungdom ved ikke at efterkomme kravet om et selvstyrende ungdomshus for kommunale penge. Det er vrøvl. De mennesker, der kriminaliseres i konflikten omkring Ungdomshuset, kriminaliserer sig selv. Flere af de uroligheder, vi har set, var rene bølleoptøjer, og det har jeg intet til overs for.

Påstanden er, at de unge bliver ignoreret af samfundet og derfor griber til vold. Det er heller ikke rigtigt - der er ingen, der bliver ignoreret her. København har masser af ungdomstilbud og kulturhuse. Og vi er villige til at skabe flere. Der er lige blevet afsat tre millioner kroner til alternative ungdomsaktiviteter. Og der var et tilbud om et nyt hus på Stevnsgade.

Skulle der være nogen i miljøet, der har lyst til at foreslå enten ungdoms- eller kulturpolitiske initiativer, som kommunen kan medvirke til, så tager vi stadig telefonen.

At Lomborg tør

Kåre Fog, Veksø

Bjørn Lomborg går skarpt i rette (Inf. 27. september) med Christian Friis Bach (CFB) som har anmeldt Lomborgs nyeste bog. Det fremgår nærmest, at CFB har misforstået det hele, og at al kritik er uberettiget. Til at bevise det henviser Lomborg igen og igen til konkrete sider i sin bog. Tænk at Lomborg tør det. Han risikerer jo, at nogen slår efter for at se, hvem der har mest ret - han selv eller CFB. Jeg har slået efter. Og det er CFB der har ret, næsten hver gang.

På side 110 dokumenterer Lomborg ikke noget som helst om vandmængder - der er end ikke en kildehenvisning her. På side 137 nævner han ikke ordet diskonteringsrate, men skriver kun noget kryptisk og misvisende om en vis 'nøglefaktor'. CFB har ganske ret, når han skriver, at Lomborg forbigår problemer ved cost/benefit analyser, så som manglende eksternaliteter. Og CFB har ret i at global opvarmning vil give flere ekstra dødsfald på grund af vejrekstremer end der spares ved mindre kulde (Lomborg glemmer oven i købet at nævne, at hans kilde har udeladt dødsfald på grund af hedebølger).

Faktisk burde CFB have gået endnu mere i rette med Lomborg. Men han kunne selvfølgelig ikke vide, at Lomborgs statistik om isbjørne ikke blot er forførende, men også forkert.

Måske burde man lægge bjørn på is.

EU og AG

Niels I. Meyer, Hørsholm

Annegrethe Rasmussen (AG) bør have ros for første afsnit i sin leder d. 27. september. Her peger hun med rette på de mange manipulationer for at undgå en folkeafstemning om den såkaldte reformtraktat. Men her hører rosen op. I resten af lederartiklen fortsætter AG sit felttog mod folkeafstemningen med en let omskrivning af tidligere brugte argumenter. Det bliver de faktisk ikke bedre af.

Det må betegnes som et udslag af betydelig arrogance at betegne de danske unionsafstemninger som et fortsat cirkus. Hvornår erkender AG, at en stor del af den danske befolkning med rette ønsker en samarbejdsmodel i Europa, som er langt mindre bureaukratisk, lukket og embedsmandsstyret og langt mere demokratisk og fleksibel?

Den eneste måde, befolkningen formelt kan kæmpe for en alternativ udvikling, er ved at sige Nej til traktater, der fortsætter i den gale retning. Det fordrejer AG til, at så er danskerne nødt til at afholde en afstemning om udmeldelse af EU. AG må åbenbart mene, at det er umuligt at forestille sig, at et flertal af politikerne i EU kunne komme på bedre tanker, hvis befolkningerne bliver ved at sende deres traktatforslag tilbage med et Nej Tak. Der findes udmærkede forslag til alternative modeller for samarbejdet i Europa, som politikerne kan studere.

I øvrigt er det på dette tidspunkt langt fra sikkert, at danskerne sammen med irerne ville blive de eneste, der holder folkeafstemning om reformtraktaten.

EU-traktat

Erik J. M. Pedersen, Hvidovre

Nikolaj Villumsen kritiserer 27. september Reformtraktaten for manglende hensyn til sundhed, miljø og lønmodtagere. Jeg synes, det er misvisende, fordi EU både før og med Reformtraktaten tager vidtgående sundheds- og miljøhensyn, tænk blot på kemikaliedirektivet REACH. Forbrugerrettighederne er tidligere styrket med forbedrede garantibestemmelser. Arbejdstidsdirektivet har gavnet lønmodtagerne. Ikke mindst vil Reformtraktaten gøre EU's charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende i stedet for alene at være en politisk hensigtserklæring.

Folkeafstemning kræves juridisk ved suverænitetsafgivelse, hvis mindre end 5/6 af Folketingets medlemmer stemmer for. Vi må derfor afvente den endelige traktattekst. Politisk kan folkeafstemning besluttes, selvom der ikke er suverænitetsafgivelse. Hvad angår forbeholdene, er folkeafstemning påkrævet for afskaffelse eller ændring, f.eks vedr. retlige og indre anliggender.

Undervisnings-former

Christine Antorini (S), Kbh

Hvis Helle Bjerresgaard havde deltaget i uddannelsesorganisationernes topmøde om 'Ungdommens 14 krav' op til demonstrationerne 2. oktober, havde hendes læserbrev vendt mod S været overflødigt. Jeg sagde nærmest ordret det samme, som Helle Bjerresgaard mener, nemlig at moderne undervisning kan gennemføres på mange måder f.eks som gruppearbejde, selvstudium mv. Men det sker altid som et planlagt forløb som underviseren er ansvarlig for og ikke som et forløb, hvor eleverne bare er overladt til sig selv. Det sidste er lærerfri undervisning, som vi i S selvfølgelig ikke støtter. Men når vi har en undervisningsminister, der gør sig store anstrengelser for at indskrænke muligheden for moderne undervisningsformer herunder har afskaffet muligheden for gruppeeksamen, så skal man være meget præcis i debatten om at afskaffe lærerfri undervisning. Det skal ikke fortolkes som en afskaffelse af f.eks gruppeprocesser i undervisningen. Det drøftede vi på uddannelsestopmødet, hvad alle uddannelsesorganisationer og oppostionspolitikerne var enige om. Desværre var hverken V, K eller DF's ordførere til stede. Det var måske dem, som Bjerregaard skulle have vendt sit indlæg imod.

Oil rules

Niels From, Lyngby

Det ligner en tanke at Inf. 25. september bringer både Søren Schmidts forkølede forsvar for teorien om en ikke oliebegrundet invasion af Irak og Ejvind Larsens veldokumenterede påvisning af det modsatte, så sagen skulle for så vidt være i orden. Dog kan jeg ikke dy mig for at bringe et beskedent supplement til ELs kommentar.

Hvis Irak havde annekteret Kuwait, havde Saddam Hussein siddet med hånden på hanen til ca. 25 pct. af verdens olieressourcer. I en vis forstand rimeligt nok, da Kuwait er en engelsk konstruktion skåret til efter del og hersk princippet. Og videre: Hvis USA var henvist til at skulle dække sit oliebehov alene ved ressourcer, som befinder sig inden for nationens egne grænser, ville man have olie til max. 10 år!

I forbindelse med den første golfkrig sagde Kissinger til kritikere af det amerikanske initiativ netop med henblik på olieproblematikken: "Should we allow them to strangle us?"

Inf. har i årevis bragt dokumentation for oliebegrundelsen og for nylig også citater af præsident Bush, som peger i samme retning.

USA's dispositioner er naturligvis en følge af amerikanernes måde at tænke, leve, forbruge og regere på, og hvad sagde Bush senior om den: "Den amerikanske livsform står ikke til forhandling!" Facit: Oil rules

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu