Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
26. oktober 2007

Hvor er visionerne?

Ditte Wegeberg, Roskilde

"Det er jo ikke rigtigt, når I giver et billede af, at alt står til forfald i den offentlige sektor".

Sådan svarede Anders Fogh på oppositionens kritik af forholdene i den offentlige sektor i DR1's første valgdebat. Statsministerens svar kom egentlig ikke bag på mig. Det ligger godt i tråd med regeringens arrogante tilgang til kritik. Ikke bare til kritik fra oppositionen. Også Institut for Menneskerettigheders integrationskritik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråds konstatering af de 45.000 flere fattige danskere i regeringsperioden og de mange studerende og offentlige ansattes førstehåndsoplevelser af velfærdsforringelserne, fejes af vejen som faktuelt forkerte.

Nej, det der slog mig var, at VKO's ledere brugte det meste af deres taletid på at overbevise vælgerne om, hvor godt det går i dagens Danmark. Hvad er det for en visionsløs indstilling at have til politik?

Derfor glædede det mig også at oppositionen fremstod langt mere offensivt i debatten. I stedet for at undskylde, at de ikke ønskede skattelettelser, markerede de klart, at pengene var bedre brugt på at rette op på og videreudvikle det uddannelsessystem, sundhedssystem og miljø som regeringen har beskåret og forsømt siden den kom til i 2001. Regeringen derimod kan ikke komme med de samme visioner, før de indrømmer, at de påståede velfærdsforbedringer var det rene spin.

Kurs mod højre

Klaus Rifbjerg, Frederiksberg

Måske engang hver tredie måned står der noget meningsfuldt i Information, som også er morsomt. Hånd i hånd faldt min kone og jeg ud af sofaen halvkvalt af grin, da vi havde læst Lasse Glavinds kommentar til Erik Meier Carlsens ansættelse som 'analytiker' på bladet. Men lidt efter stivnede grinet, for det er jo ganske alvorligt, hvad Glavind konstater: avisen driver sejt men sikkert mod højre!

Det kunne man måske tage sig let, konjunkturerne skifter som bekendt, den ene dag betonmarxisme den næste Pia Kjærsgaard, men lige nu er der faktisk ild i toilettet. Statsministeren har udskrevet valg, og Informations rolle i den sammenhæng er afgørende, hvis man altså på bladet synes, det er på tide at gøre op med krigsromantik, xenofobi, grobriankapitalisme og antihumanisme. Men som Glavind tørt konstaterer, måske er Ralf Pittelkow allerede kørt i stilling som kommentator på Information, hvis han en dag bliver fyret på Jyllands-Posten for ikke at være reaktionær nok.

Boykot

Carsten Kofoed, København

Så kom valget. Men hvor skal en krigsmodstander sætte krydset? Hele banden fra DF til og med SF er medansvarlige for de folkemorderiske besættelser i enten Irak eller Afghanistan eller i begge lande. Der er ingen grundlæggende forskel på Fogh og Thorning og slet ikke i udenrigspolitikken.

Så er der Enhedslisten, som på nær i januar 2002 har stemt mod dansk krigsdeltagelse. Men partiet har ikke bare nægtet at støtte den retfærdige modstandskamp i Irak og Afghanistan, men har også konstant bagvasket disse befrielseskampe og deres politiske mål - til stor hjælp for de krigsførende partier.

En stemme på Enhedslisten er en stemme på Thorning, på de krigsgale socialdemokrater, som i september 2001 kastede Danmark ud i 'Krigen mod terror', USA's terrorkrig for verdensherredømme, som alene i Irak har kostet mere end en million mennesker livet.

Min stemme skal ikke legitimere blodbesudlede krigspolitikere og deres parlamentariske støtter. Derfor: Boykot!

En sovepille

Saad Ali Khan, København

Johannes Bollmann kritiserer, i et debatindlæg 24. oktober de danske medier for at betvivle Danmarks indsats i Afghanistan, og formoder man også i Irak.

Det er dog ligegyldigt, hvilke intentioner de danske og amerikanske soldater bærer på. Hvad der virkelig betyder noget er de intentioner politikerne bag disse krige har, for disse er de mål soldaterne, som stumme værktøjer, i virkeligheden realiserer. Soldater narres i dag, ganske som under de store koloniseringseventyrer de vestlige stormagter gennemførte i de forrige århundreder. Også dengang byggede man f.eks transportnetværker (hovedsagligt til fragtningen af goder ud af landet), samt skoler og hospitaler i nogen grad, fordi grådige koloniseringer jo skal have et menneskeligt ansigt. Så de danske tropper og du, Bollmann, sover måske bedre om natten ved at fastholde, at indsatsen har gavnet de to respektive lande trods over en halv million døde og mange millioner flygtninge, men det var olie der skulle sikres i Irak, som Greenspan for nylig tilkendegav, samt nogle generelle geopolitiske interesser, mens det er andre strategiske interesser der skal sikres i Afghanistan.

Så nej, de danske soldater har ikke kæmpet for ingenting. Deres kamp har, omend ubevidst, hovedsagligt været for grådige amerikanske og britiske koncerner. Danske Mærsk har dog også tjent godt på hele affæren. Godnat og sov godt. Men husk at tage en pille eller to. Bare for en sikkerheds skyld.

Potentiel far

Kåre Fog, Veksø

Julia Lahme diskuterer 24. oktober hvorfor karriere-kvinder ofte ikke når at få børn. Det er noget med, at de venter forgæves på 'prinsen' - den rigtige far til børnene.

Men mange karrierekvinder stiller umulige krav. For at være attraktiv skal en mand være 'mere' end kvinden - f.eks. rigere, mere karrierebevidst, mere selvsikker, mere urokkelig. Og hvis han virkelig er mere karrierebevidst end kvinden, så er det selvfølgelig umuligt at overtale ham til at blive familiefar.

Samtidig går der tusinder af ledige mænd rundt, som er positivt indstillet overfor en rolle som familiefar. Men netop denne relativt 'bløde' holdning gør, at de mænd ikke er attraktive. Karrierekvinderne vil ikke giftes med dem, og sker det alligevel, bliver de snart skilt igen, for kun få kvinder kan respektere en mand der er mindre karrierebevidst end dem selv.

Det største af problemerne er i kvindernes sind - de mænd, de forelsker sig i, er dem der ikke vil have børn, og de mænd der vil have børn, kan de ikke forelske sig i.

Tingene kommer ikke i orden før karrierekvinderne ændrer sindelag. Det kunne magasinet Cosmopolitan passende bidrage til.

SF's indsats

Anja, prostitueret

Margrete Auken og Pernille Vigsø Bagge fra SF beklager 23. oktober, at regeringens indsats ift. trafficking er utilstrækkelig. Det ville være fint med flere ressourcer til at bekæmpe kvindehandel. Trafficking er et brud på elementære menneskerettigheder og retsprincipper. Så derfor undrer det, at de to repræsentanter for SF netop peger brud på menneskerettighederne som vejen frem til at bekæmpe trafficking. De kræver nemlig en kriminalisering af prostitutionskunderne, hvilket Institut for Menneskerettigheder har påvist bryder med menneskerettighederne. Bl.a. har Birgitte Kofod Olsen fra Instituttet har påpeget, at ethvert menneske har ret til at bestemme over egen krop og ret til frit at vælge erhverv, og prostitution er ikke et ulovligt erhverv. For den prostituerede kvinde betyder det, at hun kan vælge det erhverv, hun har lyst til, og ikke skal tåle statens indblanding i valget af erhverv.

Mange prostituerede vantrives med deres arbejde og har brug for hjælp til at komme ud af prostitution. Men så giv dem dog den hjælp - i stedet for at krænke menneskerettigheder.

Hvis først de prostitueredes menneskerettigheder krænkes, hvem er så den næste gruppe, SF vil fratage menneskerettighederne?

Stress

Niels Erik Søndergård, Odense

I alle serviceerhverv - i undervisningssektoren, i sundhedssektoren, i plejesektoren, i told og skat osv. - er folk pressede og stressede af for mange opgaver til for få medarbejdere. Handelsskoletænkningen prioriteres over ordentlige livsforhold, hvorfor problemstillingen kendes på de fleste arbejdspladser.

For nylig fik Det konservative Folkeparti presset en skattelettelse på 10 milliarder kroner igennem. Disse 10 milliarder var der rigelig brug for til at gøre arbejdsforholdene i servicesektoren mindre stressende. Men direktørdrengene fra Det konservative Folkeparti har alt for meget at sige politisk set.

Hvis Socialdemokraternes ledelse havde villet distancere sig fra kulturradikalismen angående indvandrerpolitikken, skolepolitikken, retplejepolitikken og kulturpolitikken i bred almindelighed, så havde dette kunnet være meget anderledes. Så havde Det konservative Folkeparti ikke haft nogen skattepolitisk indflydelse.

Tak

Eva Bertram, København

Stor tak for avisen i dag den 25. oktober. I sætter en dagsorden for valget, der kan sikre substans og politik med udgangspunkt i virkeligheden. Det er lige til at tude af lettelse over - måtte I få held til at holde fast!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu