Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
20. oktober 2007

Populære bøger

Lars Ringhof, København V

Information søger den 18. oktober igen svar på det evige spørgsmål om, hvorfor nogle bøger er populære, selvom de ifølge litteraturens eksperter er dårlige. Denne gang gælder det de såkaldte samtalebøger. Tidligere har de populære og letlæste bio-grafier været genstand for samme undersøgelse.

Generelt kan man måske mene, eller bare håbe, at læsning er blevet en fornøjelse for endnu flere forskellige mennesker end tidligere, hvilket betyder at endnu flere kvalitetsniveauer og endnu flere bogtyper udgives for at tilfredsstille en voksende variation af læsekundskaber og læseinteresser i befolkningen. Mere specifikt, og endnu mere positivt, kan man måske se væksten blandt nogle bogtyper, som f.eks den lille debatbog, den populære biografi og den letlæste samtalebog, som et udtryk for bogens (tilbage-)erobring af stofområder, der tidligere - underholdende, lettilgængeligt og til timelang fornøjelse - blev leveret som en selvfølge af aviser, tv og radio.

Med andre ord kan disse mere eller mindre nye fænomener på bogmarkedet have den forklaring, at bøgerne tager over, når andre massemedier giver op. Det store avisinterview, den lange radio- eller tv-samtale og dobbeltkronikken kan stadig fås, men nu kun i bogform. Hurra for det!

Årets digt?

Bjørn A. Bojesen, Århus

"Palle Sigsgaard har måske skrevet årets bedste digt," kunne vi nu for anden gang læse i Information (18. oktober).

Jeg er meget nysgerrig: Hvad har Informations kulturjournalister kommet i kaffen, siden de er i stand til at give noget så subjektivt som et digt karakteristikken 'årets (måske) bedste'? Jeg levede ellers i den vildfarelse, at et digt kun har den værdi som den enkelte læser selv idømmer det. Og jeg er stadig rimelig overbevist om, at mit yndlingsdigt ser helt anderledes ud end Karen Sybergs.

Ganske vist har forlagene (og journalisterne) i tiden efter Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen & co. haft en forkærlighed for en særlig slags associerende acentrallyrik, gerne med et stænk af ironisk uregerlighed (som den ikke-lyriklæsende majoritet har opfattet som ironisk uforståelighed). Men hvem ved, hvilket af dagens digte de kloge om 50 år vil pege tilbage på og sige: Det der var altså det bedste. Måske.

Kære Hussain

Lone Nørgaard, Frederiksberg

Den 18. oktober skriver du, Mustafa Hussain, et lidet flatterende (læser)brev til Brian Mikkelsen om Hirsi Ali. Jeg ved ikke, hvor du har hentet dine oplysninger, men i mit pressearkiv er Hirsi Ali blevet verdensberømt på at udøve kritik af islams kvindeundertrykkelse, som kan dokumenteres massivt herfra og til Mekka.

Om Danmark har svært ved at integrere folk fra ikke-europæiske lande er et spørgsmål, som ikke kan afklares af forskere uden føling med de faktiske forhold i jernindustrien. Til oplysning går det faktisk rigtigt godt med integrationen for så vidt angår amerikanere, kinesere, vietnamesere, chilenere, brasilianere, canadiere, australiere, russere osv. osv. Dér hvor det går mindre godt er i forhold til integrations-uvillige muslimer, som ikke vil pakke kufferten ud fra det oprindelige hjemland, og som har meget vanskeligt ved at begribe, at i Danmark står kønnenes ligestilling og ytringsfrihed over islams regelsæt.

Psykisk terror

Medhat Khattab, København

Mundlam, gal og rasende blev jeg efter at have hørt Hr. Jesper Langballe (JL) fra DF forslag om tvangsfjernelse af asylbørn fra deres forældre og bortadoptere dem til danske familier. Disse forældre har ikke gjort andet end netop at forsøge at varetage deres børns bedste. De kæmper med næb og kløer for at få lov til at blive i Danmark, så deres børn kan få en bedre fremtid, frem for at udfordre deres skæbne i det krigsramte, urolige og usikre Irak. Hvad er det for et menneskesyn, JL har, når han kan få tanken om et så ubarmhjertigt forslag? Jeg vil ikke blive overrasket, hvis det næste forslag fra JL's side bliver, at forældrene skal i gaskammer.

Når man kommer med et så voldsomt forslag, der vil belaste disse stakkels børn og familier endnu mere og medføre massiv utryghed samt tilføre et enormt psykisk pres til en gruppe, som i forvejen er svag, så bør sådan en person anklages og stå til ansvar for psykisk terror.

Jeg tvivler stærkt på, at nogle danske familier vil være medvirkende til at skade disse børn ved at adoptere dem selv. Det strider mod dansk moral og etik. Efterhånden er det et faktum, at ophold samt vilkår i asylcentrene er umenneskelige, og at centrene bør afskaffes. Børnenes psykiske tilstande er et synligt symptom og bevis herpå og børn må ikke tages som gidsler. Det er ikke deres forældres ansvar, at de blev psykisk syge - nej, det er vores alle sammens ansvar.

Suverænitet

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Statsministeren slår fast, at der med den ændrede forfatningstraktat ikke afgives yderligere suverænitet til EU, hvorfor der ikke kræves folkeafstemning efter Grundlovens § 20. Denne indstilling baserer sig på, at regeringens jurister ikke anerkender, at en ændring i afstemningsreglerne fra enstemmighed til flertalsafgørelser er en afgivelse af suverænitet i Grundlovens forstand. Det synspunkt trænger til et nærmere eftersyn.

Når EU på vigtige områder hidtil har truffet afgørelser, der kun kunne opnås ved enighed mellem alle lande, og man så ændrer dette til, at afgørelserne kan træffes af et flertal af landene, så mister det enkelte land lidt suverænitet.

Et lille eller mellemstort land havde før en stærkere forhandlingsposition, når der skulle skabes enighed, og kunne opnå bedre resultater, eventuelt sammen med andre lande med samme interesser. I fremtiden vil det lille land blive tvunget til at acceptere flertallets afgørelse og vil i mange tilfælde skulle leve med afgørelser i strid med landets ønsker. Det er alt andet lige en afgivelse af suverænitet til fællesskabet.

Dertil kommer, at den nye traktat vil indføre stærkere repræsentation af EU overfor resten af verden, bl.a. ved at vælge en fast formand ved siden af kommissionsformanden og en styrket udenrigsrepræsentation. Heller ikke disse ting kan undgå at give yderligere suverænitetstab for Danmark.

Samlet set er der tale om endnu et ryk i retning af mere integration og en tilnærmelse til 'Europas Forenede Stater' med en præsident i spidsen.

Det er det, danskerne skal tage stilling til ved en folkeafstemning.

Tribunehelte

Jørgen Bülow Hansen, Helsinge

I onsdags sad de der så igen, nu tilbage på Danmarks national stadion, klar til at pibe vore rød/hvide ud, hvis de ikke levede op til kravene. For på bænkene finder vi de sande eksperter, desuagtet at meget få af dem, selv har dyrket fodboldens ædle kunst. Måske med undtagelse af et par enkelte hoveder, som ved fåtallige lejligheder, eventuelt har været indskiftet på Nørre-Snedes fjerde hold - på et afbud.

I løbet af den 90 minutters kamp, vil heltene så afgøre, om hvorvidt Morten Olsen alligevel er genial, og holdet trods alt på vej mod verdenseliten, eller om de rent faktisk er de tegneseriekrystere, som skal behandles som sådan! Tribunehelte er og har altid været de største helte. Det var pinligt at overvære, jeg græmmes!

Velbekomme!

Ib Jensen, Søborg

Kim Bencke, manden der mener, flygtninge blot skal smides ud over deres hjemland - med eller uden faldskærm, er medlem af Konservative! Lene Espersen, der intet problem ser i at bruge oplysninger fremkommet under tortur, er medlem af Konservative!

Jo, Søren Krarups mangeårige kamp mod menneskerettigheder er begyndt at virke. Og som sædvanlig har Konservative intet indre bolværk mod dehumaniseringen. Velbekomme og glædelig fladskærm til partiets vælgere.

Ungdomsoprør

Baltser Andersen, København

Der søges nu tegnet et billede af et sluttet ungdomsoprør mod Asmaa Abdol-Hamids kandidatur. Eksempelvis er der rundsendt anonyme mails, og der er iværksat en hviskekampagne. Men der har hele tiden været opbakning til Asmaa blandt mange unge, og det vil komme frem i den kommende tid.

Det er en velplantet og længe dyrket myte, at højrefløjens hetz mod Asmaa skulle skygge for EL's sundhedskampagne og politik. Men hvis andre kandidater mener, at de ikke kan komme til orde, burde de vel selv skabe nye politiske dagsordener. Det er vi andre, der altid har kunnet, når det var nødvendigt, og man kan da ikke give Asmaa skylden for, at man ikke selv formår at trænge igennem i den politiske kamp

Hvis EL nu bøjer sig for højrefløjens hetz og heksejagt, vil man med rette kunne tale om, at EL er blevet bragt under Pia Kjærsgaards og Søren Krarups åg. Derfor må medlemmerne af EL træde i karakter og fastholde opbakningen til Asmaa i denne situation

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her