Kommentar

Det lange liv

De roller, kønnet spiller i vores kultur, bliver vi aldrig færdige med
27. oktober 2007

En menneskealder er ikke, hvad den har været. I den vestlige verden bliver vi gamle som aldrig før - lægevidenskaben, teknologien og medicinalindustrien har ved fælles hjælp næsten fordoblet vores gennemsnitlige levealder siden 1700-tallet, så den nu nærmer sig de 80. Om 30 år vil der være lige så mange over 80 år som under fem år i USA. So they say.

Før man fik bugt med barselsfeberen, var kvinders dødelighed højere end mænds. I dag er det omvendt, kvinder lever gennemsnitligt seks år længere end mænd, og det er der søgt og givet flere forklaringer på.

Hvad skal man vælge at tro mest på - at kvinden fra naturens hånd er udstyret med en større fysisk og psykisk råstyrke end manden for at kunne føde børn, eller at det er kulturskabte, sociale og psykologiske omstændigheder som kønsrollemønstre og forskelle i levevis, der giver kvinder et længere liv end mænd?

Engang hed det, at hvis faderen skulle føde det andet barn, ville ingen få mere end tre, hvad der afspejler troen på en biologisk betinget overlegenhed i den kvindelige krop og sjæl. Og ud over fødsler og det fællesmenneskelige stress har kvinder også skullet hamle op med patriarkalsk undertrykkelse og føre den kamp for ligestilling, som med sine sejre på hjemmefronten endnu ikke har fået afskaffet ulighederne på arbejdsmarkedet, fordi klassesamfundet har vist sig at være stærkere end patriarkatet.

I den brede vel- og selvtilfredse middelklasse tales der ganske vist om, at klassesamfundet er afskaffet, men lad os nu se, hvor længe forbrugsfesten trækker ud og nyliberalismen holder trykket.

Pythagoras, som jeg døjede med i skolen, beskrev tallet ét som det mandliges og det guddommeliges tal og forbandt det med højre hånd, den rigtige også kaldet. Det kvindelige og den venstre hånd kom i hans symbolik ind på en andenplads, en damefrakke knappes fremdeles til venstre - og det første hovedværk om kvindens rolle i vores kultur og samfund hedder meget betegnende 'Det andet køn'.

Stille med døren

En psykologisk tolkning af den længere levetid for kvinder lægger vægt på, at det fortrinsvis er kvinderne, der fastholder familiebånd og lader følelsesmæssige reaktioner komme til udtryk. Hvorvidt dét forlænger livet, er ikke godt at vide - ligesåvel som man kun gisne om, hvad der får mange enker til at live op, og lige så mange enkemænd til at falde af på den.

Hvordan mandkønnet har udviklet sig, kan man læse om i historiebøgerne, kvindens historie er skrevet af lægevidenskaben, så i betragtning af, hvad kvindekønnet har overkommet og fremdeles døjer med, taler meget for en større modstandskraft.

Jeg hælder mest til naturmodellen.

Og hvis usund levevis spiller den rolle for vores livslængde, som det påstås, forklarer det ikke, hvorfor kvinder lever længere end mænd, da vi er fælles om at spise og drikke og ryge for meget - med den mulige forskel, at kvinder er lidt mere diskrete med det end mænd. Ligesom kvinder går mere stille med døren, når de har været en tur ude af ægteskabet. Hvis endnu en generalisering må være tilladt.

Væsentlige forskelle

De roller, kønnet har spillet i vores kultur, bliver vi aldrig færdige med. Det er navnlig forskellene, der har optaget os, og de er unægtelig også væsentlige, men bortset fra forplantningsudstyret med alt, hvad det indebærer af herligheder og medfører af besværligheder, så er lighederne mellem kønnene langt større end forskellene, og hvis vi bliver overraskede over at få at vide, at kvinder og mænd stort set reagerer ensartet på de samme livssituationer, røber det kun vores fordomsfulde forventninger om noget andet.

Generationsforandringerne i den traditionelle kønsopfattelse er ikke imponerende, de virker mest som justeringer af de værste vrangforestillinger om det kvindelige og det mandlige og vores forventninger og krav til det. At kønsforskelle er blevet overvurderet, ændrer ikke, at der i alle kulturer er kønsbestemte værdier. Der er to køn i verden - med al respekt for dem, der foretrækker deres eget - og i de fleste liv indgår der formentlig både kvindelige og mandlige værdier.

Det er den betydning, vi tillægger dem, der kan gøre det vanskeligt at være kvinde. Og mand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skribenten når i sin konklusion frem til, at vi overvurderer kønnenes forskellighed.

Det er udelukkende stærke politiske kræfter, som i lighedens og korrekthedens hellge navn på det nærmeste har udvisket de indlysende biologiske kønsforskelle

Til stor skade for begge køn!

Denne unaturlige ligestilling vil fortsætte indtil kvinderne sætter sin vilje til at være kvinder igennem,- og kun kvinderne kan det!

Det vil være en befrielse for kvinderne!

"Det vil være en befrielse for kvinderne!"

Du tænker vel her på det udødelige Jytte Hilden citat ?

"Jeg brugte fyrre år af mit liv på at sige, at mænd og kvinder er ens. Resten af livet vil jeg kæmpe for, at de er forskkelige."