Læsetid: 5 min.

En LO-formand er en mand - for det har det altid været

Tænk om vi - når verdens øjne hviler på Danmark i 2009 ved åbningen af klima- topmødet - kunne signalere til omverdenen, at vi ikke bare har en kvinde som statsminister, men at LO-formanden faktisk også er en kvinde
Debat
26. oktober 2007

I dansk erhvervsliv er man begyndt at få øjnene op for det problematiske i ikke at have kvinder placeret i overordnede stillinger.

Nordisk chef i IBM siger for eksempel følgende: "Vi har forsøgt at gøre det på den bløde måde nogle år, men nu bruger vi den mere disciplinære måde. Det er den eneste måde at gøre det på. Hvis man ikke er meget konkret, er jeg bange for, at der ikke sker nok." Og den konkrete måde at gøre tingene på, er at måle hvor mange kvinder, der er blevet ansat i ledelsen - og hvis ikke der leves op til målet, nedsættes lønnen hos de ansvarlige med fem procent.

Men hvorfor i det hele taget lave denne øvelse kunne man spørge?

Jo, for en rapport fra forsknings- og innovationsstyrelsen hvori der indgår 1700 danske virksomheder, viser at virksomheder, hvor der er 40-50 procent kvinder og 50-60 procent mænd, faktisk er dobbelt så gode til at skabe nye produkter eller service-ydelser, sammenlignet med virksomheder, hvor kun én ud af fire ansatte er kvinder.

Der kommer simpelthen flere gode ideer ind på lystavlen, når der er flere kvinder også i bestyrelserne.

Engström og Clinton

I Sverige udkom der for et par år siden en bog skrevet af en svensk erhvervsmand Lars Einar Engström, En mandschauvinists bekendelser. Den er netop oversat til dansk og udkommet med forord af chefredaktør på Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen.

Her skriver Engström alt det, som feminister har sagt i årevis: Mænd undertrykker kvinder, mænd forfremmer andre mænd, og at mænd i mange tilfælde - også forfatteren selv - har et forkvaklet syn på det modsatte køn. I bogen refererer han en samtale med sin datter. Her får han sine holdninger beskrevet af datteren med et: "Jeg troede faktisk, at du led af en hjerneskade, når du kunne tænke, som du gjorde om kvinder".

Fra den tidligere præsident Bill Clintons seneste bog, At give, der netop er udkommet på dansk, kan jeg citere følgende: "Kvinder spiller en enestående rolle i de fleste forsoningsbestræbelser og håndtering af frisk start, såsom handel med kvinder og piger, krænkelse af menneskerettighederne generelt".

"Faktisk kan man," skriver Clinton "argumentere ret overbevisende for, at hvis kvinder deltog på lige fod med mænd i alle aspekter af et lands liv, ville mange af disse problemer slet ikke opstå."

Vi ser således i medierne ikke kun statistikker og udtalelser fra feminister, forfattere og erhvervsfolk samt professorer og sågar eks-præsidenter, der argumentere for, at der mangler kvinder.

Og så er det jeg tænker, mange af de store faglige organisationer er at regne for moderne virksomheder.

Hvorfor hører man ikke bekendelser fra eventuelle mandschauvinister derfra? For de er der jo!

Hvorfor skriver de ikke bøger, kronikker eller bare debatindlæg, der handler om den manglende repræsentation af det ene køn i både bestyrelser og udvalg?

I LO er man for et par år siden begyndt på at lave det, der hedder et ligestillingsregnskab, et fantastisk tiltag, der altså bare viser nogle uhyggelige tal. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad man i LO gør ved det, men jeg har ikke kunnet finde noget konkret. Til gengæld har jeg hørt, at der er forslag om, at ligestillingstiltag skal placeres meget lavt på den næste kongres.

I kontrast hertil har jeg læst, hvad lektor ved Aalborg Universitet Annette Borchorst skriver om denne statistik: "Der skal ske noget ekstraordinært, hvis man vil nå de mål, man har sat sig. Man må beslutte at tage mere rabiate værktøjer i brug," og "Mandsdominerede forsamlinger er heller ikke helt legitime i forhold til, at fagbevægelsen udadtil plæderer ligestilling."

Jamen, hvis det er så svært lige at finde på argumenter, så kan de mere visionære mænd da citere hende eller nogle af mændene fra erhvervslivet, som det er gået op for.

Skulle det være så svært?

Fagbevægelsen glemmer i mange tilfælde at markedsføre sig som de moderne virksomheder de er, og netop det faktum, at de ikke så ofte ses i medierne, gør det let for formiddagsaviserne selv at tegne deres billeder af disse midaldrende, hvide mænd, og det er desværre det billede, mange mennesker får på nethinden.

Støtter modkandidaten

Men nu er der (faglig) valgkamp fra på søndag, og derfor er det glædeligt at se Harald Børstings kronik i denne avis den 16. oktober. Mange af de tiltag, der beskrives i slutningen af kronikken, er jo endda udtryk for en erkendelse af, at der er behov for at få sikret netop de innovative tiltag, som dansk erhvervsliv finder så vigtige. Men desværre står der ikke noget om, at med flere kvinder i toppen ville disse mål meget lettere kunne nås.

Der skal vælges ny formand for LO, og der er en kvindelig næstformand, Tine Aurvig Huggenberger. Det skule være en let sag at vælge hende til at efterfølge Hans Jensen, men nej, så let går det ikke.

Der har aldrig i Danmark siddet en kvinde som formand for LO, og det skal der heller ikke i fremtiden, skulle man tro, at der er nogen, der tænker. For mændene har opstillet en modkandidat: Ovennævnte fagforeningsmand, der er midt i halvtredserne, og som ikke signalerer, at han anerkender det, som selv erhvervslivet i dag plæderer for.

Læg mærke til, at jeg ikke anfægter hans kvalifikationer i øvrigt. Det er guld værd for organisationen at have denne arbejdsmarkedspolitiske sværvægter.

Men hvad sker der? Forbundsformændene for de tre største faglige organisationer har tilkendegivet, at de støtter modkandidaten til næstformanden. Alle de tre forbund har tilmed et meget stort antal kvindelige medlemmer, ja i skåltaler kan de ligefrem være fristet til at kalde sig kvindeforbund!

Men altså en LO-formand er en mand. Det har det altid været. Og en statsminister i Danmark har også altid været en mand.

Tænk om vi - når verdens øjne hviler på Danmark i 2009 ved åbningen af klima- topmødet - kunne signalere til omverdenen, at vi ikke bare har en kvinde som statsminister, men at LO formanden faktisk også er en kvinde.

Tanja Cederholm er med i projektet 'Ledelse i faglige organisa-tioner' på Center for Applied Management Studies - CAMS - under Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

TC går meget ind for, at vi kan "sende et signal til omverdenen" ,hvilket er en moderne omskrivning af en tom gestus, ved at have en kvindelig statsminister ved klimatopmødet i 2009. Det er så vidt jeg kan se ikke særlig sandsynligt, men en kvindelig miljøminister må kunne gøre det, hvis det er signalværdien det handler om.

Det ville ifølge TC også sende et signal hvis LO-formanden var en kvinde. Der må man vel spørge sig, hvor stor sandsynligheden er for at de besøgende konferencedeltagere og pressefolk overhovedet vil have nogen anledning til at interessere sig for, hvem der er formand for LO, der vel næppe kan siges at have udmærket sig med modige og visionære tiltag på klimaområdet.

Så vidt jeg ved er der altså medlems demokrati i den danske fag-bevægelse ? Det betyder jo at alle har ret til at opstille kandidater til en formandspost, også de store fagforbund i det her land. Og her har de altså opstillet LO-sekretær Harald Børsting. Det har der altså ret til at gøre. Og så må medlemmerne afgøre, hvem der skal være formand for LO, baseret på faglige og personlige kompetencer, ikke udelukkende baseret på køn.

Jeg er helt med på at Tine Aurvig-Jensen sikkert er en god kandidat til formandsposten, til gengæld er jeg ikke så sikker på, at mændenes motiver er at sikre, at mændene stadig har magten, dvs. formandsposten, i LO. Det kunne jo være, at de mente at Harald Børsting var den bedst kvalificerede.

/Karsten

"Hvorfor hører man ikke bekendelser fra eventuelle mandschauvinister derfra? For de er der jo!"

Elementært.
Mandschauvenister er problemcentrerede. De tænker i funktioner.
Det er derfor, de er bedre til teamwork end kvinder.

http://www.rolf-r.dk/artikels/kvimiliv.gif

Kvinde, partileder, folketingsmedlem, populær - et oplagt emne til statminister posten:

Pia Kjærsgård

Eller handler det om andet end bare at få kvinder til magten?...