Læserbrev

Møgforkælede har vi altid været

Hilsen fra 'græs-hoppegenerationen,' der har haft medvind på cykelstierne hele vejen
30. oktober 2007

Kære Niels Krause-Kjær og Martin Kongstad.

Det er da en fabelagtig møgspand I i weekendens Information får hældt ud over en hel generation - 'Græshoppegenerationen'.

Generationen der blev født lige efter Anden Verdenskrig og i årene derefter. Møgforkælede er vi, og vi har haft medvind på cykelstierne hele vejen igennem vores liv!

Jeg er en af dem.

Uddannet som folkeskolelærer i starten af 70'erne, og ifølge Krause-Kjær kunne jeg umiddelbart efter købe villa, Volvo og vovse - og derefter køre derudaf.

Og Martin Kongstad, som må være slemt skadet af en opvækst i kartoffelrækkerne eller blandt kystbanesocialister, ved langt mere om 68-generationen, end vi selv ved. Placerer vores penge i kinesiske aktier? Eller i ejerlejligheder i Berlin?

I lighed med tusinder fra samme årgang startede jeg min erhvervskarriere med et studielån på et par hundrede tusind. Der var ingen SU - for dengang var man afhængig af sine forældres indkomst, til man var 21. Og jeg startede på seminariet som 18 årig. Mine forældre havde ganske vist ikke en chance for at støtte mig økonomisk, og det samme gjaldt de fleste af mine medstuderende. Skulle vi igennem uddannelsen, var det altså med et studielån med astronomisk høje bankrenter. Jeg blev færdig med afdragene som 40-årig!

En bolig var umulig at få, medmindre man var gift (lovformeligt) og havde et eller flere børn - men en viceværtlejlighed var nemmere. Med lokum i gården. Hvor mange fra jeres generation har prøvet det? Så mens studierne blev passet, blev der skovlet sne her fra og til Grønland.

Ingen 'latte' på caféerne. Der var hverken 'latte' eller caféer - og pengene var der heller ikke.

Men du har ret Martin Kongstad - en del af os solidariserede sig med arbejderklassen. Og vi kendte faktisk noget til dem. Kom nemlig selv fra den. Det er beskæmmende, at du har en opfattelse af en hel generation som boende i Kartoffelrækkerne eller langs Kystbanen med italiensk vin og vores børn på privatskoler. Læs din Danmarkshistorie. Nej, alle mine tre børn har frekventeret de lokale kommuneskoler, og de har overlevet dem. Og friværdien er hos mine børn. De fik nemlig mulighed for - som mange af jer andre - at score en billig andelslejlighed, som i dag takseres til langt over en million! Forkælelse?

Hvad med en demo?

Niels og Martin: vælg jeres kampe med omhu. Det gjorde mange fra min generation, og det kan I være glade for. Misundelse er altid uklædelig, og måske I derfor skulle koncentrere jer om noget væsentligt. Hvad med at organisere lørdagsdemonstrationer imod Danmarks engagement i Irak og i Afghanistan? Eller hvad med at afløse bedsteforældrene, som hver søndag demonstrerer for at få asylbørnene ud fra asylcentrene?

I kan selvfølgelig også vælge at få bearbejdet jeres barndomstraumer fra jeres opvækst hos kystbanesocialisterne. Min generation har nemlig også skabt et samfund, hvor der ydes psykologhjælp, når hanken på Netto-posen knækker. Så mon ikke I også kan komme i betragtning?

Jeannett Skov er uddannelsesvejleder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Jeanett, det fremgår tydeligt, at du ikke tilhører den gruppe af mennesker, som min kritik er rettet mod. Jeg er vokset op blandt de vensterorienterede akademikere, og det er såmænd dem jeg postulerer har hyklet i en eller anden grad. Folk som du, der har levet af tørv og småsten, har jeg virkelig intet at udsætte på. Jeg har forøvrigt selv gået på kommuneskole og de traumer som min barndom gav mig, fik jeg bearbejdet for egen regning hos den stedlige psykoterapeut.
Mvh Martin Kongstad

Jeanett har selvfølgelig ret, det kan ikke nytte noget at generalisere over en hel generation. Jeg er født i '54 og dermed lidt for ung til at have været med i 68 festen. Da punken kom til byen i 70'erne havde jeg travlt med at uddanne mig. Og der mødte jeg så '68'erne fra artiklen, som påtvang alle os uddannelsessøgende at lære kapitalens 1ste bind udenad. Diskussionen af 68ernes marxisme bliver altid afvist som højrefløjs-propaganda, men faktisk var vi mange der spildte rigtig meget god tid på en ikke særlig relevant gennemgang af de Marxske grundsætninger

Jeg synes, at græshoppegenerationen er et godt udtryk. Det skal bare udvides til at dække individer fra flere forskellige generationer, både efterkrigsgenerationen, nå-generationen m.m.. Det er for mig mere en mentalitet, som beskriver menneskers grådighed og materialistiske egotrip. Der er jo nogle mennesker, som ikke kan få nok. De skraber til sig og dyrker penge som gud og de findes allesteder og det ændrer sig nok aldrig, ikke før jorden er gået under.

Problemet med de to herrer,Niels Krause-Kjær og Martin Kongstad, er de ikke fremføre noget som helst bevis for deres påstand, eller nævne nogle personer, som har haft særligt gavn af at være 68er. Det er bare, sensationalistisk andenrangs journalistiske bla bla bla af to, der kun har et overfladisk syn på samfunds historie.

Dalhof: "Der er jo nogle mennesker, som ikke kan få nok. De skraber til sig og dyrker penge som gud og de findes allesteder og det ændrer sig nok aldrig, ikke før jorden er gået under."

Og dermed beskriver du præcis den mentalitet, som "68-generationen" gjorde oprør imod.

Det er Krauses ene fejl.

Den anden fejl er, at han forveksler 68'ernes antimaterialistiske og frigørende oprør, hvis resultater fx kvinder, børn og seksuelle og andre afvigere nyder godt af i dag, med 70'ernes beton-universitetsmarxisme, som ægte 68'ere allerede brækkede os over, da den dukkede frem. 70-ernes marxister sidder i dag på Jyllandsposten og i CEPOS, mens 68-anarkisterne sidder på Christiania og i de overlevende kollektiver - samt som underbetalte, overarbejdede folkeskolelærere og pædagoger.

Men i virkeligheden er Krause Kjær og hans medflæbere såmænd slet ikke interesseret i denne klaring af begreberne, han har bare brug for et fjendebillede til at køre sine frustrationer af på, og det har han så valgt at kalde 68'ere

Martin Kongstad --- hvor f---n tror du de veluddannede akademikere kommer fra??? De kommer squ da fra Jeanetts skov generation, og hvis ikke dine forældre er født i 1944-1948 tilhører de altså ikke de store årgange efter krigen som eftertiden senere døbte 68-generationen. 68'eres krav var blandt andet fantasien til magten...et krav som hurtigt blev glemt på universiteterne bl.a.

;å jeg desuden erindre om Bertel Haarder, Bent Blüdnikov, Søren Espersen,
Ralf Pittelkow og hans kone, socialminister Karen Jespersen alle som en læste i 1970erne...og nmu sidder og bestemmer i det her land! Og har travlt med at anklage 68'erne for alt muligt, selvom det er deres byrokratiske kommisær marxisme tankegang, der vandt indpas først på universitteterne og senere hen ude omkring i samfundet mv.

Og lad os så ikke glemme, at både Karen Jespersen og Ritt Bjerreggard rent faktisk kom fra små kår. De boede i Nørrebro's baghuse med lokum i gården mv. Og Karen Jespersen studerede rent faktisk på universitet i 1970erme, og ja, her kunne man sin marx, men det holdt altså hurtigt op igen.

Hvor sidder alle universitetsmarxisterne fra 1970erne og 1980erne, der aktive i boligbevægelsen. Jo, mange af lederne er opportunt gået hen og blevet Konservative på deres gamle dage! fordi magt-mennesker altid går efter magten, og så er de squ da ligeglade med om musen er rød eller sort, bare den fanger mus.

Resultat af Jeanett's kamp ser vi dag: et forholdvist ligeværdigt forhold mellem forældre og børn, mellem elever og lærere, og ikke mindst en despekt for en autoritet, bare fordi det var og er en autoritet. Der er ikke der flytter sig i dag, bare fordi en politimand eller en biskop siger de skal. Og det især politiet altså til at indse...andre faggrupper har forlængst gjort det.

Niels Krause-Kjær mv. og Martin Kongstad ville nok betakke sig for at gå i den skole hvor Jeanett gik, hvor lussingerne sad løst og hvor lærerne var direkte sadistiske og hånlige overfor eleverne. Det er nemlig det samfund I får, hvis Pia Kjærsgaard og Anders Fogh skal bestemme - et kvælende nypuritansk (nykristent) småborgerligt samfund, hvor alle former for afvigende adfærd fra småborgernes normaladfærd bestemt ikke er tilladt.

Og til Martin Kongstad: Dine forældre er akademikere, hvad med dine bedsteforældre eller dine oldeforældre. Henrik Fogh, søn af akademikeren Anders Fogh, ja hans bedsteforældre var altså bønder, som igen var børn af småkårsfolk. Det kan godt være, dine foældre var og er akademikere, men var dine bedsteforældre og oldeforældre det også? Sandsynligvis ikke....

/Karsten

Jeg synes, at 68-generationen er den første generation af unge, som for alvor prøvede at få vores verden til at gå en anden og bedre vej og som Per skriver gjorde oprør mod materialisme. Problemet er jo bare, at det var en meget lille kerne, som virkelig gjorde oprør mod de herskende normer og prøvede at definere et alternativ til flertallets dødskultur. Til gengæld kan man jo godt hævde at mange, som også er født samtidigt med de få, som gjorde oprør, i den grad har fået skrabet til sig på bekostning af de følgende generationer, som naturligvis også har avlet nogle få sande oprørere. Og uanset, hvordan man vender og drejer den, så har den havende livsform altid haft flere tilhængere end den værende livsform.

Jeg vil stadig, som Karsten også er inde på, fastholde, at 68-oprøret har sat sig nogle varige spor inden for pædagogik, kønsroller, kultur og menneskelige relationer i almindelighed. Alt det, knudemænd som Fogh er så bange for med deres snak om "rundkredspædagogik."

Redaktøren Jens Peder Agger opsummerede engang ungdomsoprøret i en enkelt sætning: "Du behøver ikke finde dig i det." Det var vi en masse, der ikke gjorde, og derfor er lærere, værkførere, direktører, politibetjente, dommere, ekspedienter osv. ikke mere små guder, som vi andre dukker os for, når vi går forbi dem.

Alle flæberne som Krause Kjær skulle have prøvet at gå i skole i 50'erne. Tænk, i den generation tror de, "Det forsømte forår" var satire. Det var det ikke, det var ren socialrealisme.

I 1967 blev lærerne frataget afstraffelsesretten, dvs. retten til at slå børn, men endnu i 1968 eller 1969 slog lærerne stadig børnene i den danske folkeskole. Jeg tror måske man skal have store søskende der er i født i 1950erne for at kunne forstå, hvordan det var at gå i skole sidst i 1960erne.
Jeg tror slet slet ikke NKK og MK kan sætte sig ind, hvordan det er at komme i skole, bævende af frygt for ikke at kunne sine ting, dvs, aflire sine salmevers eller aflire de rette latinske grammatiske vers og remser.

Jeg synes sætningen ' du behøver ikke finde dig i det' er en ganske glimrende opsummering af hele den tid. Godt nok var jeg kun 4-5 år dengang, men jeg kan altså godt huske stemningen og hvordan stemningen vendte lige før jeg skulle begynde i skolen i starten af
1970erne.

Hvis man kigger på hele bolig-situationen, så var 68-generation den første der prøvede at etablere en altenativ boligform med deres kollektiver mv.
I dag er det faktisk sådan at vi har bofællesskaber spredt rundt omkring i landet, og vi har ollekoller, bofællesskaber for ældre mennesker, hvor de ældre kan bo og mødes og snakke med hinanden eller trække sig tilbage til deres eget værelse, hvis det er det de vil. 68'ernes revolution skete altså måske mest på idéplanet, og i et opgør med (da)tidens herskende materia-listiske toneklange.

På den måde har Fogh da ret i at værdi-kampen er vigtig, især fordi Fogh og Kjærsgaard mv. synes indstændigt indædt på at rulle alle åndsfrem-skridtene fra 1968 og fremefter, tilbage til et før-1968. Det er i hvert fald tydeligt, at det er Pia Kjærsgaards vision for Danmark: Danmark som det var i 1966 eller måske snarere 1956. I bogen 'danskerne først' skriver David Trads dette, ligesom Pia Kjærsgaard i et af sine ugebreve hylder Nørrebro sådan som den må have set ud i hendes ungdom, i 1966, sporvogne, slette piger, lette piger, de små beværtninger, stoute mænd på vej til deres arbejde, måske på Refshaleøen (hvor det tidl. skibsværft Burmeister & Wein, B&W, lå). Det var tydeligt for mig at se at Pia K. helt klart længes tilbage efter den tid. Og det samme tror jeg Anders Fogh gør....