Kronik

Nazismens anatomi

Lige som vordende terrorister kan skabe sprængstoffer af ufarlige ingredienser, var nazismen en cocktail af holdninger, som hver for sig kunne finde beundrere blandt hædersmænd
Frikorps Danmarks afrejse fra Hellerup station til østfronten 1941.

Frikorps Danmarks afrejse fra Hellerup station til østfronten 1941.

Tage Christensen

Debat
19. oktober 2007

Artiklen om Ole Wivel og Ringens kraft i Information torsdag den 4. oktober blander ting sammen på en måde, som viser, at der er et behov for at se nærmere på, hvad vi i grunden taler om, når vi anklager tidligere generationer for tilnærmelser til nazismen.

Emnet er væsentligt. Farligt. Og mere dagsaktuelt end jeg bryder mig om at tænke på.

Wivels tidlige digte afslører "en fascination og dyrkelse af germansk litteratur og kultur". En fascination han delte med H.C.Andersen og de talrige andre. Beundringen af Goethe og Schiller, Beethoven og Schubert, foruden beundringen af de mange tyskere, som kom til Danmark og her skabte deres livsværker, var og er dybest set rimelig og i det mindste ikke kriminel.

Værre er det at læse "hvordan gruppen opfordrede Ole Høst til at drage til Østfronten. Her faldt han". Det forlyder ikke, at det havde været mindre angribeligt, hvis Ole Høst ikke var faldet. Men hvis en opfordring til kamp mod den russiske kommunisme var kriminel, ville mange under den senere Kolde Krig have været kriminelle. Og dagsaktuelle kommentarer til Putins nyeste udspil har antydet samme kriminelle tankegang.

"Vi har et fortegnet billede af, hvem der blev tiltrukket af nazismen," siger Simon Pasternak til journalisten, Anita Brask Rasmussen. "I hvert fald i den undervisning, jeg selv har modtaget, blev de mennesker fremstillet som svage og belastede af personlige eller sociale problemer. Men i virkeligheden var en stor del af eliten optaget af avantgarden og i nogle tilfælde havde det en nationalsocialistisk dimension," tilføjer han.

Men hvordan kunne den tiltrække lovlydige begavelser, hvis den kun var ubegavet og kriminel?

Når vi ikke i dag for alvor beskriver nazismens tankeverden, er det fordi, den stadig rummer en latent sprængkraft. Mange af dens elementer blev betragtet som idealer, andre var ikke specielt nazistiske, men en del af Vestens fælles tankegods.

Derfor må alle, der tager problemet alvorligt, slå syv kors for sig og forsikre, at de selv er immune. Også jeg, som ved sessionen i 1947 nægtede at bære våben og derfor aftjente min værnepligt som sygepasser, og som afskyr at gå i flok for ikke at tale om at gå i takt, om det nu er noget særlig fortjenstfuldt.

Bombens bestanddele

Her er nogle af ingredienserne til den nazistiske selvmordsbombe:

- Ønsket om enighed og handlekraft frem for parlamentaristisk mistro og benspænd.

- Drømmen om, at en stærk personlighed ville tjene folket bedre end politiske opportunister.

- Troen på, at en planlagt økonomi var bedre end markedskonkurrencens tilfældige resultater.

- Ønsket om, at arbejdsgivere og arbejdstagere skulle samarbejde om positive resultater.

- Indførelse af korporationer, hvor parterne i en branche sammen skulle rådgive politikerne.

Nazismen opstod i et land, som var på ruinens rand efter nederlaget i Første Verdenskrig. Jeg undrer mig stadig over, at Danmark ikke fik sin egen nazistiske genopstandelsesdrøm efter nederlaget i 1864. Drømmen var der, og kan stadig læses i en række af de sange, vi lærte i skolen. som "Unge genbyrds liv i Norden" med flere.

Det skyldes næppe hverken klogskab eller styrke, snarere manglende handlekraft, at vi hverken fik et forenet Norden eller et enigt og stærkt Danmark.

Tilbedelsen af styrke er et tegn på svaghed. Det var ikke Hitlers tro, at tyskerne var stærke, men hans ambition, at de skulle blive det. Den kropslige standard var lav, som i dag i hele Vesten. Så idealer om Kraft durch Freude, vandrefuglebevægelsen, idrætsklubber og foreninger for udvikling af de unge blev først betænkelige som en del af militarismen .

Men selv militarismen har vel aldrig været erklæret for kriminel. Selv om det måske ikke var helt urimeligt. Ikke tanken om at værne om bestemte værdier, men om at det at være kriger i sig selv var et ideal. Men det var ikke forbeholdt tysk militarisme. Læs hvordan den 16-årige Wessel i sin Levned og meninger beklager sig over manglen på krig i Danmark og derfor en gang sidst i 1700-tallet flygter fra familiens skød for at melde sig "under de Kongelige Preüsiske Faner" og komme hjem som helt. Men Wessel skal vel ikke derfor som Wivel stilles for journalisternes krigsret.

Selv det at gå i uniform i gaderne var ikke noget særligt nazistisk, men en adfærd som de delte med både den højre og den venstre fløj. Vi fik i Danmark lykkeligvis et uniformsforbud, men retten til at demonstrere er grundlovsfæstet.

Flere punkter kan nævnes:

- En idealisering af handlingens mænd frem for de fortænkte i studerekamrene.

- Kønnenes grundlæggende forskellighed og dertil svarende roller i samfundslivet.

- Indordning af den individuelle egoisme under fællesskab og samarbejde.

- Forskningens pligt til at tjene fædrelandet.

Forbrydelse eller ideal

Meget var ikke kriminelt. Mange opfattede det som idealer. En tysk femtekolonne bestod af folk, der arbejdede alene, og udsatte bag fjendens rækker, hvor de uden risiko kunne stå af, hvad øjeblik de ville, og nok ville gøre det, hvis ikke de troede på deres sag.

Også i andre lande kunne de tyske resultater lokke. Hitlers resultater:

"Han har bragt orden i en Nation, der levede i det rene Kaos. Han har afskaffet Arbejdsløsheden. Han har udryddet den selvtilfredse overpriviligererede Klasse, der skaffede ham Magten, fordi de troede, han var en dum, lille, svag idiot. Han har givet en hel Nation Håb (...) Han har givet sit folk noget, som vore ledere ikke har givet os," siger helten i Eric Knights bestseller ... Men dette fremfor alt, skrevet i England i 1942, hvor det endnu var muligt for nogle forfattere, tilsyneladende også i Danmark, at se andet end forbryderisk dumhed i den tyske nazisme.

Jeg kan stadig få øje på mange i dagens samfund, som tilslutter sig et eller flere af disse synspunkter, uden at påstå, at de er nazister.

Selv udryddelsen af jøder, sigøjnere og evnesvage var følgen af tanker, som deltes af mange på tværs af landegrænserne. Eugenik, på dansk arvehygiejne, er sammensat af stavelsen eu-, som ifølge fremmedordbogen står for "smuk, ægte, normal, sund", og genos, "slægt". Slægten, ikke kun individet, skal være sund. Og dertil tjener en planlagt avl af sunde og dygtige lige som i landbruget, hvor ingen kvægavler ville lade sygelige, svage individers gener indgå i den fælles arvemasse.

Og endelig ideen om at gå på gaden og slås for sin sag, tæve modstandere, knuse ruder, brænde biler. Alt sammen noget, som måske ikke har fortalere, men til gengæld udøvere også den dag i dag.

Pas på, livsfare

Sådan er nogle af ingredienserne i den selvmordsbombe, som nazisterne konstruerede, ivrigt støttet af branding, fælles værdier, organisationskultur og alt det andet, formentlig med dr. Göbbels som en foregangsmand for moderne markedsføring.

Det er en blanding, det er farligt at beskæftige sig med. Han tror nok selv på det, hvorfor har det ellers beskæftiget hans tanker så meget, spørger man. Navnlig hvis man selv er født efter besættelsen. Men jeg ser også i dag en lang række signaler om tendenser, som det er vigtigt at beskæftige sig med, hvis man vil komme rekrutteringen af en ny generation af bombemænd i forkøbet.

Mange af de holdninger, som i Tyskland skabte nazismen, er på fremmarch i dagens Danmark. Men her bekæmper, snarere end understøtter de hinanden.

Der er nogle, som ønsker mindre splid og større sammenhængskraft. Men det er ikke dem, som vil erstatte markedet med planøkonomi.

Der er nogle, som ønsker, at kvinderne skal passe hus og børn. Men det er ikke dem, som vil værne folkeætten mod fremmed forurening.

Der er nogle, som foragter parlamentaristiske forhandlinger for at kæmpe for deres sag på gadeplan. Men det er ikke dem, som hejser Dannebrog og synger de gamle sange.

Enighed gør stærk, siger man. Men i Tyskland forenedes tendenserne i en sprængfarlig blanding, hvor den i Danmark fuser ud i indbyrdes kævl. Det er nok held snarere end dygtighed.

Per Thygesen-Poulsen er journalist og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

PER THYGESEN-POULSEN SKREV:
”Enighed gør stærk, siger man. Men i Tyskland forenedes tendenserne i en sprængfarlig blanding, hvor den i Danmark fuser ud i indbyrdes kævl. Det er nok held snarere end dygtighed.”
Selvom jeg er enig, og kan se hans historiske viden bl.a. med henvisning til den danske guldlader.
Så syntes jeg, at han selvfølgelig har ret i, at en direkte sammenligning med dansk nationalisme, og nationalismen i sin mest ekstreme form Nazisme er absurd.
Derimod kan der godt være elementer, som han også selv er inde på, som er tilstede i den folkelige nationalfølelse i dagens Danmark.
Men jeg fornemmer, at han undervurdere lidt, at en stærk leder kan samle den national splittelse på forskellig vis. Eller som Fidel Castro benægte at være kommunist, for kunne arbejde sig tæt nok til magten, og først da stå frem som kommunist – fx Che Guevarra forstod ikke dette politiske spil, og var også tæt på at bringe kuppet i fare ved at indrømme han var kommunist i Fidel Castros oprørsgruppe.
Hitler benyttede samme tricks gennem møder med borgerlige magthaver. Ligesom mange andre har benyttet samme midler. Og derfor kan der heller ikke afvises, at der kan være politiker, som populistisk set tilpasser sig deres position, for at blive mere ekstremme ( rendyrket) når deres magtposition øges.
Derfor er uvenskabet også stort til andre konkurrerende nationalistiske grupper, pga. de så og siger er i konkurrence med hinanden, og egentlig kan skade hinanden ved at svækket den enige tilslutning, fx DF, DDF, Dansk Front, Dansk Forum, nazister eller andre højreradikale/ Ultra konservative grupper.
Og jeg syntes igen, at det er typisk intellektuelle grupper, at de negligerer alvoren á la Per Thygesen-Poulsen ved, at ” grine hånt” med ord som de ævler og kævler. Måske er det ævl og kævl i hans øre, fordi han ikke netop forstår denne sprængfarlige latente bombe – hvor der skal bare en ildsjæl til at sætte brænd i lunten. Og hele samfund for den sags skyld. Undervurderer aldrig fanatikers determination for at nå deres mål for enhver pris.
Jeg er ellers enig i historien, men jeg mener nu at det er lidt forsimplet, at tale om ” enigheden” forenede sig i en sprængfarlig cocktail i Tyskland. Da den nazistiske revolution blev kuppet igennem med provisoriske love ( Hindenburg underskriver nødforordninger) , og ved at narre de borgerlige politikker samt investorer, som troede, at de kunne kontrollere Hitler, så de kunne bruge nationalismen til kapitalistiske formål. Samt en masse andre historiske omstændigheder, fx Versail-freden, Hossbach-notatet, Lorcarnoaftalen brydes uden verden reagere, omlægning til krigsøkonomi, Antikomiternpagten, München-forliget, Hitler-Stalin-pagten, novemberrevolutionen i Rusland, Spartakistopstanden, Hitlers taleforbud, ølstuekuppet, Wallstreet krakket, intet partiprogram med tilpasset retorik enten mod jøder eller marxister afhængig af hvem der tales til, Embedsstanden : drømmer om kejsertiden, Pampervæsen : virker godt på unge og antidemokrater, opstand i middelklassen ( stimuleret af frygtskabendebilleder, fx finansjøden og den marxistiske enhedsfront mv. ), Gau-strukturen og Hitler-jugend, DNVP ( et af de konservative partier nazisterne udraderer) samarbejdet gavner NSDAP:
14 feb. 1926 Hitler tvinger Gregor Strasser til at opgive sit socialistisk program, men en opposition til Hitler er skabt f.eks. Strasser.
31 juli 1932 NSDAP får 230 mandater af 608.
1933 Herman Göring har fået magten over politiet som Preussisk minister præsident.
30 jan. 1933 Hitler bliver rigskansler.
27 feb. 1933 Rigsdagsbranden ( van der Lubbe).
28 feb.1933 ” forordning til beskyttelse af folk og stat”. – fjerner KPD´s/ SPD´s ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
28 feb. 1933 forordning til beskyttelse af folk og stat.
5 marts 1933 valg ( 43,9 % til NSDAP) betød brug for centrum ( igen et borgerligt katolsk parti) til ”bemyndigelsesloven.”.
24 marts 1933 ” bemyndigelsesloven” – kommunisterne - KPD ( 88) er ude lukket og der reageres efterfølgende uden om Rigsdagen.
1 April 1933 Boykot aktioner mod jødiske forretninger og overmaling med antijødiske ord og jødestjerner.
7 April 1933 lov som forbyder jøder ansat som embedsmænd.
25 April 1933 Lov der giver jøder adgangsbegrænsninger til højere læreanstalter.
2 maj 1933 fagforeningernes ejendom beslaglægges og erstattes med ” den tyske arbejdsfront 24 nov. 1934 ledet af Robert Ley.
10 maj 1933 bogbrændig af jødiske og antimilitaristiske forfatter.

22 juni 1933 SPD ( socialdemokraterne) forbydes.
14 juli 1933 lov gør NSDAP til eneste lovlige parti.
4 september 1933 skriftlederloven – nazisterne bestemmer hvem der må skrive.

1 dec. 1933 NSDAP bliver enevældig statsparti.
30 jan. 1934 lov om opbygning af riget – fjerner delstaternes selvbestemmelse.

2 aug. 1934 lov sammenlægger rigskansler og rigspræsidentens beføjelser under Hitler og værnemagten sværger troskab.

24 apr. 1934 folkedomstolen til forræder ( Roland Freisler).

30 juni – 1 juli 1934 ” de lange knives nat”.
2 aug. 1934 lov sammenlægger rigskansler og rigspræsidentens beføjelser under Hitler og værnemagten sværger troskab til deres diktator.
21 december 1936 forsamlingsforbud mod jøder.
14 juni 1938 Jødiske forretninger skal være mærket. 9 – 10 november ”krystalnatten” efter en jøde på 17år har myrdet den tyske gesandt i Paris – går de nationale følelser vækket i den tyske befolkning af nazistiskpropaganda gennem ensporede aviser og det nye medie radioen samt film, amok

1939: Citat Joseph Goebbels : dagbog 17/10 1939 ” Denne jødedom må udryddes”.
1940 ” Der Ewige Jude” 28 nov. 1940 kommer films præmier og producent var Joseph Goebbels. Temaet var en hetzpropaganda og kan ligne et ”røngentbillede” af selve beslutningsprocessen, der førte til Holocoust. Teksten kunne have været : ”Der ewige Judas” – hvis du fjerne ” e ” og tilføjer ”s”.
31 juli 1941 vicerigsprotektore Böhmen/Mähren Reinhard Heydrich beordres til at forberede ” die endlösung” af Rigsmarskal Herman Göring.
1955 Otto Strasser grundlægger et nynazistisk parti ” Deutsche soziale union” – bror til Gregor Strasser, som var med Hitler ved München Kuppet i 1923, og blev senere henrettet af Hitlers håndlanger.

Citat : af Adolf Hitler fra „Mein kampf“ –
„ Jo mere beskeden en propagandas videnskabelige ballast er, jo mere den udelukket tager hensyn til massernes følelser, desto større bliver succesen (...) Den store masses opfattelsesevne er så indskrænket, forståelsen ringe, glemsomheden til gengæld stor”.

Jeg syntes, at ovenstående passer meget godt med vores tids opgør med ” eksperttyranner” og smagsdommer mv. Og i mine øjne ligner det majoriteten på DFs vælgerprofiler – Danmarks 3. største parti ( Det 3. Rige lå næsten på spidsen af tungen). Nationalismen kan gradbøjes ligesom statsformen i totalitær, diktatur eller autoritærstat mv.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Lige en tilføjesle, så er det en udmærket sigende overskrift af Per Thygesen-Poulsen: Nazismens anatomi. Selvom nazisterne stjal sig til den borgerlige ( konservative) Edmund Burkes ” organismeteori”, om ideen om én stærk mand, som var hovedet, som ” førte” eller styrede resten af kroppen. Dermed: et folk, en fører og et rige.

Men med tanker i anatomiske baner, så er man tæt på at forstå essensen af grundfilosofien eller nøglen til al nazistisk antidemokratisk propaganda.