Kommentar

Obligatorisk flagpatriotisme

En af demokraternes præsidentkandidater skjuler sin fædrelands-kærlighed for godt. Det ser ud til at koste ham nomineringen
1. november 2007

Den igangværende, uendelige amerikanske præsidentkampagne omgærdes af et mysterium. Hvad er der sket med Barack Obama? Han var jo kandidaten der havde alt: Han var ungdommelig, begavet, karismatisk, havde et budskab om national enhed, og endog forudseenhed nok til at tale imod den katastrofale og nu højst upopulære krig i Irak.

Men nu vokser Hillary Clintons forspring i kampen om den demokratiske nominering uge for uge. Obama er for uerfaren, siger nogle. Han har ikke noget sammenhængende program, hævdes det. Andre mener, at han simpelthen er blevet udmanøvreret på alle punkter af Hillarys krigsvante og hensynsløse team. Men muligvis er der også en anden grund: Måske er det fordi, han er holdt op med at bære sin nål med det amerikanske flag og uden at ville det er havnet i sorte hul, som USA's vælgere forbeholder dem, som de dømmer upatriotiske.

Jeg sigter her til det lille Stars and Stripes-emblem, som George Bush og hans topembedsmænd usvigeligt sikkert går med. Disse blev moderne efter den 11. september - begribeligvis som et symbol på national solidaritet efter terrorangrebets traumer. På et tidspunkt i begyndelsen af den nye Bush-Blair alliance kunne man sågar få en dobbeltnål, med både det britiske og det amerikanske flag. De slog aldrig igennem.

Naiv sandhedskærlighed

Tidligere på måneden opdagede en klartskuende reporter i Iowa så, at Obama ikke havde nålen på, og spurgte hvorfor. Obama kunne let have affejet spørgsmålet med et smil eller en sjov bemærkning eller understreget, at han ikke behøver at bevise sin patriotisme. I stedet begik Obama den klassiske politiske brøler. Han svarede ærligt og direkte på spørgsmålet.

"Altså, sandheden er, at jeg gik med en nål efter 11. september. Men kort tid efter, specielt nu hvor vi taler om Irakkrigen, blev nålen, tror jeg, en erstatning for den sande patriotisme, der handler om at tale åbent om emner, der er vigtige for den nationale sikkerhed. Jeg har besluttet ikke at gå med den nål. I stedet vil jeg fortælle det amerikanske folk, hvad jeg tror vil gøre dette land stort, og forhåbentlig vil det være et bevis for min patriotisme."

Åh, hvilken naiv sandhedskærlighed! Det forudsigelige skete: Højreorienterede kommentatorer vejrede blod og blev helt blå i ansigtet. "Hvorfor går vi med nåle? Fordi vores land er under angreb," mente Sean Hannity på Fox News. (Jeg troede det var Irak - og måske snart Iran - der er under angreb, men lad nu det ligge). Men også mere moderate undrede sig over, om Obama antydede, at hans 'virkelige patriotisme', som demonstreret ved hans modstand mod krigen, skulle være overlegen i forhold til almindelige menneskers - alle de, som bærer nålen, eller kører rundt i deres benzinslugende biler med amerikanske flag blafrende i vinden.

Med garanti er det kun i USA man kan have en sådan debat. Men i amerikansk politik er patriotisme ikke blot det billigste kort at spille ud. Det er også det mest effektive. Nåle i reverset er én ting. Men efter 11. september har Bush-administrationen hyllet sig ind i flag, mens den hensynsløst trampede på forfatningen for at tiltage sig yderligere udøvende magt og tromle demokraterne ned.

Ikke før kontrollen over Kongressen ved valget i november 2006 kom tilbage til demokraterne, begyndte de at bide fra sig. Men trods sølet i Irak fungerer den grundlæggende strategi stadig. Se blot på den fortsatte demokratiske eftergivenhed på Capitol Hill i forhold til tortur, ulovlige aflytninger og fortsat finansiel støtte til krigen. De demokratiske ledere raser og regerer. Men derefter beskylder Det Hvide Hus modstanderne for at være 'upatriotiske' og får det uvægerligt, som de vil have det.

Ingen har forstået den lektie bedre end Hillary, mens hun forsøger at dæmpe tvivlen om, hvorvidt hun er rette øverstkommanderende. Efter at hun stemte for Irakkrigen i 2002, har hun for nylig støttet en Senats-resolution om Iran, som nogle frygter, at Det Hvide Hus vil opfatte som carte blanche til at bruge militærmagt imod Teheran. Lad os ikke glemme, at hun ofte går med en flagnål.

Og det patriotiske udspil, der har tjent Bush så beundringsværdigt, kunne også afgøre den republikanske kamp. Med ret stor sandsynlighed fører dette den to gange skilte og skandalebelastede Rudy Giuliani frem til nominering i 2008, trods hans positive syn på abort og støtte til homoseksuelles rettigheder. Men manden, der var borgmester i New York 11. september, har lige så klare og håndfaste republikanske standpunkter omkring terrorister, national sikkerhed og forfølgelsen af Iran.

Ikke ukritiske patrioter

Det mærkelige er, at på de fleste andre områder, er amerikanerne ikke ukritiske patrioter. De er forståeligt stolte over USA's forbløffende resultater. Men de erkender at nogle ting gøres bedre i udlandet. De indrømmer gerne fejlene i det amerikanske sundhedssystem. De bekymrer sig over den voksende kløft mellem rig og fattig og er forfærdede over tilfælde af racebetinget uretfærdighed.

Selv 11. september skabte ikke en radikal ændring af deres følelser. En Gallupundersøgelse fra 1999 viste f.eks., at 21 procent af amerikanerne opfattede sig selv som 'ekstremt patriotiske'. I januar 2002, blot fire måneder efter angrebene, var dette tal blot steget til 24 procent.

Men det amerikanske flag fortæller noget helt andet. Intet andet land holder et flag så meget i ære, og intet andet land viser det så meget frem. Intet andet land har en så omfattende etikette forbundet med brugen af det.

Amerikansk patriotisme er ikke til at spøge med. Nu har Obama måske gjort netop det. Han havde ret omkring Irak dengang. Og han gør ret i at insistere på, at det sidste, landet har brug for, er ukritisk accept af dets lederes udenrigspolitik, og at uenighed er del af 'sand patriotisme'. Problemet er, at hans oprigtighed kan koste ham nomineringen.

Rupert Cornwell er The Independents Washington-korrespondent

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu