Så oprandt den dag, hvor man skulle finde sin egen, lille musik på en ulovlig hjemmeside til gratis download. Man snupper en ekstra snaps til frokost, hvis der ellers er mere i flasken. Man er i fint selskab med tusindvis af andre komponister, sangskrivere og solister, både udenlandske og danske. Kendte og ukendte. Det skal vel fejres? Det er næsten lige så godt som dengang man optrådte på Roskildefestivalen med Lou Reed. Eller rettere sagt: Vi var der begge to, om end hver for sig, og uden at han vidste det. Altså, at jeg også var der.
Der er ikke mere snaps i flasken, og der er vist heller ikke noget at fejre. Fornemmelsen af at blive bestjålet er ikke en fest værd. Faktisk bliver man voldsomt irriteret. Måske er den musik man går og ryster ud af kraniet noget værre bras, men det er mit bras for pokker.
Eller hvad?
Naturligvis kan man glæde sig over, at nogen overhovedet gider interessere sig for det, man har produceret, men så holder glæden også op.
Tilsyneladende har denne ulovlige hjemmeside ingen indtægter. Der er hverken reklamer eller noget. Er det musikelskere, der gør arbejdet på frivillig basis? Friske folk med den holdning, at de hovedrige kunstnere bare skal skrive sang og musik på kærlighed og kildevand? Føler de sig som revolutionære, der arbejder i folkets tjeneste efter parolen: 'Al kunst til folket.' Gratis?
Tjene en lille smule
Som ophavsmand er det meget vanskeligt, at se, hvad meningen er. Til gengæld kan jeg tydeligt se, at den traditionelle udgivelse af musik synger på sidste vers. Hvem gider investere i nye produktioner, hvis skidtet ikke engang kan tjene sig selv hjem?
Jeg ved godt, at kendte musikgrupper frivilligt har lagt deres musik på nettet til gratis download. De forventer velsagtens at hente årslønnen hjem ved at spille koncerter, hvor billetprisen får et ekstra hak opad til det astronomiske. Vi andre, der betragter cd-mediet som et kommunikationsmiddel ligesom bøger, vi bliver nødt til at finde på noget nyt, der ikke umiddelbart lader sig kopiere, hvis vi altså nærer ønske om bare en lille smule indtjening.
Nu er der ingen, der har lovet, at en kunstner skal blive velhavende af sit arbejde. Endsige leve af det. Faktisk er der masser af eksempler på det modsatte, både i fortid og nutid. Selv meget dygtige og vedkommende folk kan knap nok holde skindet på næsen. Sådan er vilkårene, og det må man finde sig i, når man nu engang har vedtaget med sig selv, at man er kunstner. Kommerciel succes er ikke det samme som kvalitet, og kvalitet er uhyre vanskeligt at definere. Et standpunkt kunne være, at man har noget på hjertet, udover fedt!
En underlig snegl
Skal jeg være stolt af, at nogen gider stjæle mit arbejde og lægge det ud til gratis download på nettet?
Både ja og nej. Meningen med det hele er jo at kommunikere en oplevelse til et publikum. Til gengæld er jeg som marginal kunster i kategorien 'underlig snegl' ikke tilfreds med, at min mulighed for at finansiere næste produkt stille og roligt forsvinder ud i cyberspace, fordi nogen vil have fri kunst til folket. Eller fordi der alligevel sidder nogen et sted og tjener kassen på disse ulovlige internettjenester.
Umiddelbart ser det ikke sådan ud, men der plejer som bekendt at være penge involveret i hvad som helst. Lidt til snapsen kunne være rart.
Per Fjord er sanger, sangskriver, forfatter mv.
Det staves stadig cyBerspace selv om Information nu har publiceret TO artikler, hvor man bovlamt forsøger at stave det med "p".
Det kunne også betragtes som gratis reklame.
Det kunne det godt, Thomas...men det burde vel være op til kunstneren om haun vil forære sit værk bort for at få den reklame?
Juridisk set, ja.
Hvis mit arbejde en dag blev lagt ud, ville jeg som det første sætte mig ind i hvad det har betydet for andre kulturproducenter og hvad det har betydet i et større perspektiv og ikke bare lade et stykke tekst, der handler om hvad der kunne være istedet for snaps, bero på at jeg tilfældigvis har set at radiohead giver deres musik væk.
Din musik medvirker til at opretholde en af de bedste infrastrukturer til at dele viden. Og hvis man skal tro den lille idealistiske tekst på din hjemmeside, burde det være i din interesse.
"Jeg tror stadig, at mennesker kan indrette den lille og den store verden på en mere retfærdig og hensigtsmæssig måde, end det vi ser netop nu. Den tåbelige liberale, markedsreligion, der tilbedes i øjeblikket, kan umuligt været toppen af menneskehedens intelligens. Mit lille bidrag til verdens forskønnelse og eftertænksomhed er blandt andet sangene. I det hele taget, agter jeg at fortsætte med at være kunstner på alle leder og kanter. Skrive, spille, synge og male nøjagtig det, jeg har lyst til. Hvad skulle jeg ellers gøre?"
De folk der har skabt de bedste sider mht. til indeksering og respekt for intet andet end den viden/kultur de deler, har som det sidste respekt for den måde markedet fungerer på lige nu.
Det er gratis reklame, men det er også så meget andet som er langt vigtigere end din og andre kunstneres indkomst. Jeg kører en side der synliggør forskellig viden som folk med interesse i billedteori bruger enormt meget. Siden bliver brugt af folk over hele verden, men allervigtigst bliver den brugt af f.eks. undervisere ved forskellige universiteter rundt om i asien og afrika. Uden fildeling ville de ikke være i stand til at få fat i den viden de behøver.
http://karagarga.net/ - verdens bedste film tracker, kan stærkt anbefales, besøg nedenstående side for at finde invitationer.
http://arttorrents.blogspot.com/
http://www.wumingfoundation.com/
http://www.piratgruppen.org/
http://piratbyran.org/
mvh,
David Rex
Hvorfor, Thomas, egentlig kun juridisk set?
Internettet har vendt op og ned på mange ting. Mange stillinger er blevet overflødige, og mange nye er dukket op. Du kan græde eller grine over det, men du kan intet stille op.
Herligt! Prøv lige at applicere den på andre forhold her i verden.....
Præcisering til Jan. Juridisk set er det allerede op til ophavsretshaverne, så 'burde' er i sagens natur ikke det rigtige ord her. (Er der i øvrigt undtagelser -- er det fx umuligt at nægte bibliotekerne at stille ens produkter til rådighed?) Hvad der så faktisk sker med tingene efter de er offentliggjort viser sig tydeligvis svært at kontrollere, uanset hvilke juridiske bestemmelser der er truffet.
Ja, ups, min "Herligt! Prøv lige at applicere den på andre forhold her i verden....."-kommentar var altså til Kristian Duponts teknologideterministiske konstatering, ikke til Jakob Schmidt-Rasmussen, som har fat i en pointe.
Jeg har nu faktisk en del af "fri kopiering til folket"-fløjen mistænkt for at krybe i skjul bag formuleringer om "fri vidensudveksling", "ingen ejer ideer" osv. når underholdningen skal downloades, og det er i hvert fald at blande æbler og pærer på en uhensigtsmæssig måde.
Jakob Schmidt-Rasmussen. I så fald har verden været helt anderledes på røven gennem længere tid. Ikke blot har kopimaskinen længe været tilgængelig, hvor enestående dit forslag til scannerens anvendelse end måtte forekomme dig er det ikke desto mindre ikke enestående.
(Hvis man i øvrigt forestiller sig at lærebøgernes kvalitet afhænger af forlagenes omsætning, da måtte den fx allerede have været temmelig lav før masseuniversiteternes opståen.)
Men, Thomas, det faktum, at en uskik har en lang forhistorie gør den jo ikke til en mindre uskik, eller hur?
Egentlig er jeg nu heller ikke sikker på at jeg synes, at kopiering af fx forskningsudgivelser osv. er det helt store problem (forlagene vil sikkert protestere her!). Det ligger jo nemlig i hele forskningsånden, at viden bliver genereret for at blive delt, ikke for at tjene penge (her protesterer de så i VTU). Derfor er der jo også mange, der lægger deres papers, artikler og bøger ud til fri download.
Og hvad angår den enkelte forsker, er denne jo oftest alligevel i et særligt ansættelsesforhold, som så at sige afregner ham/hende a conto for bl.a. en vis forsknings- og publikationsmængde. Så her er problemet jo måske i virkeligheden ikke så stort (hvis man liiiiiige ser bort fra at forlagene ofte også fungerer som kvalitetsgaranter for lødighed gennem peer reviews o.lign, men det findes der forskellige måder at komme omkring).
Hvad angår musik-problematikken, som var udgangspunktet for denne diskussion, forholder det sig til gengæld anderledes. På den ene side synes jeg sådan set, at fx genbrug og citation af andres frembringelser er en fuldstændig uomgængelig del af den kreative kunstneriske praksis og derfor ret tåbelig at pålægge alt for mange begrænsninger.
Men modsat mener jeg altså også, at mere dagligdags brug af musik (o.a. kunstarter for den sags skyld) ikke på samme måde bør være omkostningsfri. I hvert fald ikke under dække af at være beslægtet med kulturel eller vidensudveksling.
For uanset retorikken, er denne brug af kulturprodukterne altså ret beset langt, langt, langt oftere blot rekreativ end decideret kreativt produktiv.
Enig, en uskik bliver ikke nødvendigvis mindre uskik af også at være en tradition. Men i tilfældet her blev det fremstillet som opdagelsen af at bøger kunne kopieres endnu var forestående og tilmed katastrofal. Opdagelsen har imidlertid fundet sted og hvis den var katastrofal så er katastrofen indtruffet for længst.
Fildelingsfortalernes retorik har unægtelig et præg af efterrationalisering og forloren idealisering. Den er dog på ingen måde mere forloren end modpartens. Hvad der typisk ikke vies megen opmærksomhed i denne diskussion er at der er tale om interessekonflikter og ikke om krænkelse af nogen naturlige rettigheder, om det så er ophavsret eller ret til "fri informationsudveksling".
Se, så tror jeg faktisk at vi er blevet enige.
kære alle
Allerede nu findes der skam en hjemmeside der tilbyder de studerende at downloade (nedlæse) nye og gamle bøger til brug for undervisningsbrug. Det koster ca. 90-160 kr. pr bog. Jeg kan ikke lige huske hvad hjemmesiden hedder, men mange studerende er glade for det. Og det samme er deres undervisere, fordi nu kan de nøjes med at udgive en lærebog på den side, fordi de ved at stort set alle deres studerende har råd til at give de ca. 100 kr. en download vil koste , i stedet for de ca. 4-500 kr. udgivelsen af rigtig indbundet bog koster.
Hvis man går tilbage i historien, tror I så ikke at munkene der sad og skrev bøger, prentede dem sirligt på indbundne lædersider, også var i oprør ove Gutenbergs trykpresse? Selvfølgelig var de det, for nu kunne deres fornemme viden jo blive distribueret til tolket, og munkene havde nu længere patent på Sandheden. Og verden står da endnu, selvom der gået over 500 år siden Gutenbergs opfindelse..
Og det er lige præcis derfor forlagene mv. er hamrende bange for f.eks. Googles flotte visioner om at indscanne tekster mv. fordi så kan forlagene mv. ikke længere bestemme, hvad der skal udgives eller ej. Og det er faktisk allerede begyndt flere steder. Wikipedia er et af eksemplerne på det her, det samme er kommentar funktionen på Information.dk mv.
/Karsten