Kommentar

Pendulet svinger tilbage

Tyrkiets største indenrigspolitiske udfordring er udarbejdelse af den nye forfatning, men debatten overskygges af ét emne: hovedtørklædet
Debat
31. oktober 2007

Recep Tayyip Erdogan og Abdullah Gül må være den mest succesrige duo i tyrkisk politik siden landsfader Mustafa Kemal og hans tro væbner Ismet Inönu. Deres symbiotiske forhold kom til fuld udfoldelse under EU-topmødet i Thessaloniki i 2003, da begge mænd klovnede for pressen iført identiske jakkesæt og slips. Snarere end om Gøg og Gokke minder deres rollefordeling om den ond panser/god panser-rutine, vi kender fra amerikanske politi-tv-serier.

Abdullah Güls affable manerer og betydelige udenrigsministererfaring afbalancerer premierminister Tayyip Erdogans hidsige temperament, som næsten har sat forhandlingerne med EU i stå og ved en enkelt lejlighed efterladt den danske statsminister alene på podiet ved, hvad der skulle have været en fælles pressekonference.

Efter sin valgsejr i juli talte Tyrkiets premierminister for forsoning, men denne ædle hensigtserklæring står i kontrast til hans gerninger. Sidste år offentliggjorde Den Tyrkiske Forlæggerforening en rapport, hvoraf det fremgik, at Tayyip Erdogan hele 59 gange har indgivet klage ved domstolene imod journalister og forfattere for at "krænke hans rettigheder og friheder". Ti sager blev afvist, 28 afventer en afgørelse, mens premierministeren har vundet 21, hvilket har indbragt ham godtgørelsessummer på en halv million kr. I begyndelsen af 2007 tog han hul på en række nye sager, deriblandt et søgsmål imod oppositionsleder Deniz Baykal, fordi denne havde vovet at kalde ham "arrogant".

Tørklædeforbud

Hovedmålsætningen på AKP-regeringens politiske dagsorden er at få udformet en ny forfatning, der kan erstatte den 'militære' forfatning fra 1982, men debatten om den tyrkiske stats indretning er blevet overskygget af et enkelt spørgsmål: det muslimske hovedtørklæde. Det må i den forbindelse understreges, at det omstridte tørklæde ikke er det traditionelle anatolske hovedtørklæde, det såkaldte basörtü, men det mere stramt siddende türban, som er kommet til at stå som et symbol på politisk islam.

Den tyrkiske muslimske forfatter Mustafa Akyol, der tillige er en ivrig forkæmper for teorien om intelligent design, har gentagne gange gjort gældende, at forbudet imod at bære hovedtørklæde er i strid med menneskerettighederne. Men medmindre han her tænker på Cairo-erklæringens menneskerettigheder, der kun anerkender menneskerettigheder, for så vidt disse stemmer over ens med sharialovgivningen, er han galt afmarcheret.

Realiteten er, at den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (ECHR) to gange har fundet, at Tyrkiets forbud imod at bære hovedtørklæde ikke er strid med ECHR's artikel 9, der garanterer friheden til at manifestere sin religion eller tro. Dog er nævnte frihed ikke ubegrænset, "men skal underlægges sådanne begrænsninger, som foreskrives af loven, og som er nødvendige i et demokratisk samfund." F. eks. beskyttelsen af anderledes troendes rettigheder og friheder.

Såvel i sin såkaldte kammerdom fra 2004 og sin storkammerdom fra 2005 (sagen Leyla Shahin vs. Tyrkiet) har domstolen taget hensyn til den sekulære oppositions bekymringer for, at en afskaffelse af tørklædeforbudet vil kunne medføre uretmæssigt pres om at indordne sig for dem, som ikke deler samme værdier. Domstolen påpeger, at pluralisme, tolerance og frisind er kendetegn, der udmærker et demokratisk samfund, og at demokratiet i sit væsen ikke indebærer, at majoritetens synspunkter i et og alt skal være fremherskende.

I betragtning af Erdogans udfald imod klummisten Bekir Coskun, fordi denne erklærede, at Abdullah Gül ikke er "hans" præsident og imod universitetsrektorer, der diskuterede Tyrkiets nye forfatning, og som han bad om at "passe sig selv", er der næppe meget håb om, at en omstødelse af forbudet imod at bære hovedtørklæde vil blive ledsaget af større tolerance og frisind.

Tværtimod er der frygt for, at dersom forbudet afskaffes på universitetsniveau, vil tørklædet også kunne indføres på andre niveauer. I betragtning af AKP's praksis med at indsætte egne folk på ledende administrative positioner, vil det tilmed kunne sætte normen.

Islamisk pression

I sin særdeles afslørende selvbiografi, The Islamist, forklarer den britiske forfatter Ed Husain, hvordan han som radikal islamist pressede utilslørede muslimske kvindelige studerende til at iføre sig hijab og indgød dem frygt for, at de ellers skulle blive set som uislamiske, således at "en tilknappet og tæt ansigtstilhyllende klædestil hurtigt vandt accept som et fælles symbol på gudfrygtighed og forkastelse af Vesten."

En mere gruopvækkende dimension repræsenteres af Hüseyin Tugcu, AKP-deputeret fra Kütahya, som har erklæret, at personer, der får ansættelser i eller kontrakter hos staten, må have tildækkede familier. En undersøgelse i Turkish Airlines af, hvilke holdninger flyselskabets ansatte havde til islam og Koranen forekommer at ligne begyndelsen til et skråplan, for enden af hvilket der hersker tilstande som i Nazityskland og Sovjetunionen, hvor partimedlemskab var eneste vej til avancement.

En anden dimension i Europadomstolens kendelse vedrører den lighed mellem kønnene, som er indskrevet i artikel 10 af Tyrkiets forfatning. Ifølge domstolen forekommer det islamiske hovedtørklæde "at være påtvunget kvinder ud fra en religiøs forskrift, som er vanskelig at forene med budskabet om tolerance, respekt for andre og, frem for alt, lighed og ikke-diskrimination."

Til trods for det faktum, at kvinder har spillet en fremtrædende rolle i udviklingen af det tyrkiske samfund og indtager nøgleposter på mange områder, er det overraskende, at AKP kun har udpeget én kvindelig minister, Nimet Cubukcu, der forudsigeligt er gjort til minister for kvinder og familieanliggender.

Premierminister Erdogan har erklæret, at han opfatter en ny forfatning som en vigtig chance for omfattende forsoning. Det er kun at håbe, at han vil leve op til sine ord.

© Turkish Daily News og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her