Læserbrev

Radioaktiv klimapolitik

Debat
27. oktober 2007
I nogle af Østersølandene - også i Putins Rusland - fortsætter atomkraft med at være et vigtigt element i fremtidens energipolitik. Det burde ikke ske i de nordiske lande.

I nogle af Østersølandene - også i Putins Rusland - fortsætter atomkraft med at være et vigtigt element i fremtidens energipolitik. Det burde ikke ske i de nordiske lande.

Mikhail Klimentyev

Nobels fredspris til FN's klimapanel og til Al Gore illustrerer, at klimakrisen for alvor er kommet på den globale dagsorden. Nordisk Råds session i Oslo 29. oktober til 1. november har også klimapolitikken som omdrejningspunkt.

Klimakrisen giver akut behov for, at vi omstiller til maximal brug af vedvarende energi og til en gennemgribende effektivisering af energiforbruget. Men i klimadebatten indgår også farlige forsøg på at relancere atomkraft som energikilde i stedet for at fortsætte afviklingen. Det sker her i Norden og i Østersø-regionen.

I Finland opføres i øjeblikket en femte atomreaktor Olkiluoto 3, og opførelse af yderligere en eller flere ekstra atomreaktorer overvejes. I Rusland fortsætter atomkraft som et vigtigt element i fremtidens energipolitik. I Sosnovy Bor, nær St. Petersborg, er fire civile reaktorer og en række militære anlæg i drift. Finland køber også a-energi produceret i Rusland. I Baltikum har de tre regeringer principbesluttet bygning af et nyt a-kraftværk ved Ignalina i Litauen, hvor Litauen ifølge EU-aftale skal lukke det eksisterende A-kraftværk 2009. Også Polen overvejer opførelse af atomkraftværk og er interesseret i at være partner i planerne for et eventuelt 'nyt Ignalina' i Litauen.

Al Gore's klimafilm har titlen En ubekvem sandhed. Men det er en 'bekvem usandhed', at påstå, at a-kraft kan bidrage til at løse klimaproblemerne. Bekvem, fordi nye a-kraft anlæg kan benyttes af el-sektoren som undskyldning for ikke at gennemføre en kontroversiel, men nødvendig reduktion i energi- og ressourceforbrug. Usand, fordi a-kraften fortsat indebærer uoverskuelige problemer med transport, opbevaring og tilintetgørelse af farligt affald, og fordi der er betydelige sikkerhedsrisici forbundet med selve driften af atomkraftværker og med håndtering af uran. Disse sikkerhedsrisici er dramatisk forøget, fordi a-kraftværker er umulige at sikre over for aktionsformer anvendt af international terrorisme. Som en lettisk parlamentariker udtalte det på Baltisk Forsamlings konference i Letland i januar i år om for/imod Nyt Ignalina: "Det er ikke et spørgsmål om, men hvornår et a-kraftværk bliver mål for international terrorisme."

Investeringer i den farlige atomkraft har desuden som uundgåelig konsekvens, at der investeres mindre i vedvarende energi.

Greenpeace-Norden har fremlagt scenarier for, at de nordiske lande kan omstille sig til en vedvarende energiforsyning uden a-kraft. Baltiske og nordiske miljøorganisationer har - bl.a. med støtte fra Nordisk Ministerråds NGO-støttefond - udformet energiplaner der viser, at Letland og Litauen kan omstilles til vedvarende energiforsyning uden A-kraft.

I Nordisk Råd i Oslo behandles et medlemsforslag fra rådets venstresocialistiske grønne gruppe. Nordiske parlamentarikere skal sige det ligeud:

Vi anbefaler de nordiske regeringer at gennemføre et stop for bygning af nye atomkraftværker i Norden. Vi skal have en aktiv klimapolitik, der sigter på vedvarende energi og at udnytte energien effektivt. Ikke på en radioaktiv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Trolle Mikkelsen

Tjah, Hvis atomkraft (der benyttes i Sverige, Finland, Rusland Litauen, Tyskland, Frankrig og mange andre lande) virkelig er en større trussel end den globale opvarmning, som CO2 udslippet siges at forårsage, så er den såkaldte klima katastrofe vist mest en sag for Hollywood. Ligesom Aliens.

Har den for resten ikke også allerede fået en Oscar?

Martin Trolle Mikkelsen

Jakob Schmidt-Rasmussen har ret i, at forslaget om el-biler er interessant. Problemet er bare, at når man først har atomkraft, så er der ingen grund til bygge vindmøller, for så har man allerede en CO2 fri energikilde, der er meget billigere end vind energi.

Steen Rasmussen

Hvis man regner som Lomborg, kan man komme frem til at a-kraft er rentabelt, fordi det ikke kan betale sig at investere i sikkerhed, da det skal gøres op på samme måde som andre miljøinvesteringer og afsavn af nutiden til fordel for fremtiden. Sikkerheden er det der er dyrt i den form for elproduktion.

Hvis man på den måde kan bevise at det er bedst at droppe sikkerheden, så er A-kraft klart nok en god forretning.

Investeringerne i sikkerheden skal vurderes ud fra diskonteringsmetoden som andre investeringer i miljø og fremtid.

Diskonteringsrater:

Ud fra den betragtning, at enhver restriktion i forhold til en nutidig praksis kan beskrives som tabt nutidsværdi, matematisk betegnet som aktuel del og heraf 100 % som udgangspunkt, betegner diskonteringen heraf i henhold til fremtidig værdi en sikker nedskrivning mod nul. Alt efter ratens størrelse og antal fremskrivningsfikspunkter, dvs. den procentsats man nedskriver værdien med pr år fx og antal af år medfører diskonteringen en sikker annullering af den investerede værdi over tid.
Diskonteringsraten er således udtryk for nutidens nedskrivning af en valgt nutidsværdi som udtryk for fremtidens værdi.

Ethvert forbrug som ikke finder sted, enhver mulighed som ikke realiseres, enhver økonomisk aktivitet som ikke finder sted under henvisning til hensynet til fremtidige behov, er på denne måde at betragte som tabt værdi for nutiden.

Den diskonteringssats som praktiseres i DK er 6 % pr år.

Kan man få mere end 6 % ud af en investering i noget andet er det bedre at investere i noget andet. Hvis man ser 25 år ud i fremtiden vil der kun være 21% tilbage af den værdi man har investeret sikkerheden omkring et A-kraftværk tilbage, hvorfor det klart nok ikke kan betale sig for nutiden at investere i sikkerhed i et A-kraftværk.

I øvrigt regner Lomborg med at man vil være meget rigere fremtiden. Så de penge vi investerer i fremtidens sikkerhed falder på et sted, hvor de er meget mindre værd. Desuden bliver de også dygtigere til at løse de problemer vi skaber for dem, fx kan de sikkert gøre det radioaktive affalds henfaldstid langt kortere, sådan at man ikke behøver at vente flere tusind år før lortet er til at have med at gøre igen.

Det her skrevne er sådan set fuldstændigt rationelt. Dog vil jeg lige tilføje at:
Hvis den økonomiske vækst negerer sine økonomiske mulighedsbetingelser, som de findes i omverdenen til det økonomiske system, så danner det ikke mening at tale om at have råd til at tage hensyn. Det er den økonomiske rationalitet som er negeret, intet mindre og altså hele den moderne rationalitet.

Men det kan man ikke forstå på baggrund af den herskende moderne rationalitet, det kræver en anden!

Hvordan er nu nedfaldstiden på afald fra en atomreaktor? Sidst jeg hørte om det var det omkring 800.000 år. Det vil sige, at enten fastholder vi vor civilisation i 800.000 år fra indvielsen af hvet nyt A-kraftværk, eller også overlader vi vores efterkommere til syndfloden af potentielle stråleskader efter os.

Er det en arv, vi kan tillade os at give kommende slægter?

Martin Trolle Mikkelsen

Det er da forståeligt nok, at EL’s klakører er bekymrede for, om vores civilisation vil bestå, for EL repræsenterer jo vraggodset fra det tyvende århundredes forliste civilisationer: Formand Mao’s Kina (op mod 50 millioner ofre), Sovjetunionen (også op mod 50 millioner ofre) og Det Tredje Rige (60 millioner ofre).

Men EL’erne kan tage det ganske roligt, for så længe Fogh & Fæller har magten sker der ikke nogen ulykker heromkring.

Som erklæret klakør af både det ene og det andet politisk liberale standpunkt må jeg svare på ovenstående tese fra Martin Mikkelsen. Foghs smafacistiske og magtfuldkomne regime leder direkte til mere CO2 produktion. Lur mig om ikke A-kraft pludselig bliver den eneste løsning på kort sigt. Og ressourcekrige på langt sigt.

Hvor mange vindmølleparker er kommet op i hans tid, som ikke var planlagt før? og hvor mange af de tidligere planlagte har han skrottet?

Mikkelsen: "Men EL’erne kan tage det ganske roligt, for så længe Fogh & Fæller har magten sker der ikke nogen ulykker heromkring."

Det ville beboerne på asyscentrene, de civile ofre i Basra, de hjemløse og udstødte i Danmark og børnene i de overfyldte, nedslidte og møgbeskidte folkeskoler nok ikke være helt enige i.

Tak i øvrigt til Steen Rasmussen. Og jeg mente henfald, ikke nedfald. Har i øvrigt problemer med de der negere, hvad betyder de?

Og så misforstod jeg desværre Mikkelsen, troede, at han diskuterede energiproduktion. Tak til Per Vadmand i den forbindelse.

Samenligningen mellem Sovjetunionen mv med Fogh er naturligvis helt på sin plads. Han har begået den ultimative krigsforbrydelse, og jeg har tidligere argumenteret for, at drabstallene i Irak er af en størrelse, som tåler sammenligningen i øvrigt.

Og så tillader jeg mig at se de af Mikkelsen omtalte katastrofer i sammenhæng med ressourceknaphed i det 20. århundrede også. Man lod sig repræsentere af forbrydere, fordi man ville rage ressourcer til sig fra andre befolkningsgrupper.

Den slags har vel altid været accepteret, når man tilhørte de befolkningsgrupper, som blev tilgodeset. Nu er Kina, Rusland og Indien stærke nok til at bestemme, hvem, der skal nyde godt af ressourcerne.

Martin Trolle Mikkelsen

1/ A-kraft har helet tiden været den eneste realistiske vej til væsentlige begrænsninger i det globale CO2 udslip, så det er der ikke noget nyt ved. Investeringer i vindmøller er følgelig spild og penge, så hvos Fogh har skrottet et par stykker, så bør han roses for det.

2/ Beboere i asylcentrene har Fogh jo lige givet bedre forhold (det kunne sosserne jo også have gjort, da de havde regeringsmagten, men det gjorde de altså ikke). I øvrigt er beboere på asylcentrene primært ofre for forfølgelse i deres hjemlande, ligesom de civile ofre i Basra ikke er ofre for Fogh, men for muslimske ”frihedskæmpere” – muligvis nogle af EL’s bekendte?

3/ Men Dupond & Dupont har da fundet ud af, at Kina, Indien og Rusland er på vej til at genvinde førligheden efter at have kastet det socialistiske åg af sig. Det er da altid noget.

Nu har Fogh jo ret svært ved at sige, om hans løfte til asylbørnene, som jo ikke kan blive til noget nu, er en kontrakt med disse mennesker, som han har råd til atr bryde.

Khadar har i hvert fald ikke hørt noget der.

Med hensyn til Vindkraft kontra A-kraft. Mener du, at 800.000 års sikring af A-affald er billigere end strøm lige ned i markedet sotrt set uden eftervirkninger? Mener du, at samfundet skal centreres omkring store og dyre A-kraftværker, i stedet for vindmøller, der producerer strøm i hele sin levetid, som er 20 år, borstet fra de 2 måneder, det koster at betale produktionsenergien tilbage?

Og et tillægsspørgsmål: Hvor meget tror du, en flok terrorister vil få ud af at besætte en vindmøllepark og true med at sprænge den i luften?

Martin Trolle Mikkelsen

Med den nuværende teknologi er atomkraft den billigste energi form, menneskeheden kender. Det gælder også, når man indregner omkostningerne til lagring af det radioaktive affald.

Sammenlignet med atomkraft har vindenergi kun ulemper og ingen fordele: (a) Der kan kun produceres i ret små enheder, hvilket gør distribution kompliceret og truer forsyningssikkerheden – vindkraft er altså både dyrt og usikkert; (b) atomkraft bliver billigere og billigere efterhånden som nye erfaringer tillader stadig mere effektiv drift, medens vindkraft bliver dyrere og dyrere efterhånden som det mest optimale sites bliver optaget (og mange steder i verden kan vindkraft slet ikke bruges) og (c) vindkraft kan ikke stå alene, man er nødt til at opbygge en parallel forsyningskapacitet ved siden af – det blæser jo ikke hele tiden.

Punkt (c) er ikke et stort problem i Danmark (vi har både penge og eksisterende forsyningskapacitet), men udviklingslandene vil nok ikke opbygget dobbelt produktionskapacitet, bare for at glæde velhavende verdensfrelsere fra den vestlige verden. Så hvis man er interesseret i at løse verdens (planetens) problemer, så er vindkraft ikke særlig interessant.

Vindkraft er altså ikke ”alternaiv energi”, men derimod en kostbar hobby for dem, der, som Albert Gore, lever i overflod i store palæ’er med opvarmede svømmepøler.

Men så heldig er det altså kun et lille mindretal af verdens befolkning, der er.