I Danmark går det godt - ifølge regeringen endda rigtigt godt. Politikere og massemedier påstår, at det går så stærkt, at der ikke er arbejdskraft nok i Danmark.
På det kulturelle arbejdsmarked ser det dog helt sort ud. Der er næsten ingen jobs! Hvordan kan dette lade sig gøre i disse tider, hvor mantraer som innovation, oplevelsesindustri og kreativt kapital dominerer sproget?
Samtidigt bliver kunst- og kulturarbejdere i Danmark for tiden behandlet og jaget som kriminelle - så snart er denne faggruppe endeligt udryddet!
Men et samfund uden kunstnere og uden bæredygtig og innovativ kunst og kultur kan ikke overleve - hverken økonomisk, kulturelt eller dannelsesmæssigt.
Den nuværende (kultur)politiske kurs får fatale konsekvenser, hvis ikke denne problematik tages seriøst, og kursen ikke ændres radikalt.
Kunstigt i live
Der er tale om et komplekst problem, som nu er eskaleret til det absolut uholdbare. På grund af den kulturpolitik, som har været ført, findes der nu meget få jobs inden for kunst- og kultursektoren. Denne sektor har i mange år været holdt kunstigt i live, bl.a. på grund af alle kulturaktørers nødvendige accept af sindssygt ringe arbejds- og produktionsvilkår, som har baggrund i de alt for få produktionsmidler, som er til rådighed i det kulturelle felt.
Derfor har langt de fleste kunstnere i årevis været henvist til en ufrivillig og nærmest permanent tilværelse som freelancere.
Det helt nødvendigt, at vore politikere officielt anerkender vigtigheden af kunst og kultur og sætter den på den politiske dagsorden. Det er på tide, at det danske samfund, politikere og samfundsborgere anerkender kunst- og kulturarbejdere som en professionel faggruppe.
Dette er utroligt nok ikke en realitet i Danmark, på trods af at vi lever i 2007. Professionen 'kunstner' findes f.eks. ikke i Jobcentrenes mange ellers omfangsrige skemaer.
Hvis man kigger rundt i de andre nordiske lande - f.eks Sverige - finder man her siden begyndelsen af 90'erne, Kulturarbetsförmedlingen i de større byer. En statslig afdeling af Jobcentrum for kunst- og kulturarbejdere. Det er et eget jobcentrum, som professionelt, seriøst og kompetent kan give denne gruppe relevant formidling, service og jobs inden for deres fag samt formidle deres kompetencer ud i samfundet.
Også hvad angår skattepolitik, har man i mange andre lande anerkendt præmisserne på dagens arbejdsmarked og tager konsekvenserne af dem. I dag skal man være 'fleksibel'. Og freelancelivet er en nødvendighed, som ikke længere kun er forbeholdt kunstnere, men også andre faggrupper.
I Finland har man derfor skabt gunstige forhold for alle freelancere i form af mindre skat. I Sverige har man valgt at støtte udøvende kunstnere indirekte med en lavere 'artistskat', og i Irland er man helt fritaget for skat, hvis man er kunstner.
Det handler om at skabe rum til kunsten, beskytte vore kulturelle værdier og vores syn på, hvad kunst og kultur kan og bør være, i et moderne demokratisk samfund - og det haster. Danmark er ved at blive et uhyre åndsfattigt land, hvor shopping og event-tænkning dominerer vores livsværdier.
Annika B. Lewis er skabende og udøvende scenekunstner
