Læserbrev

Socialismen i et velfærdssamfund

Socialdemokratiet har været omdrejningspunkt for socialistiske elementer i de vesteuropæiske samfund, hvor velfærdssamfundet - der dog i dag er trængt af nyliberalismen - rummer elementer af socialisme. Men S har for mange hensyn.

Socialdemokratiet har været omdrejningspunkt for socialistiske elementer i de vesteuropæiske samfund, hvor velfærdssamfundet - der dog i dag er trængt af nyliberalismen - rummer elementer af socialisme. Men S har for mange hensyn.

Thorkild Amdi

12. oktober 2007

Curt Sørensen lagde i en nylig kronik i Information vægt på en række grundlæggende værdier, der konstituerer socialismen: Demokrati, der både rummer det klassiske politiske demokrati og basis-demokrati. Lige rettigheder for alle i et samfund fri af fattigdom. Solidaritet og selvorganisering. Curt Sørensen afstår - i øvrigt lige som Karl Marx - fra at beskrive en model for hvordan, værdierne udmøntes i et konkret socialistisk samfund.

Systemet i Sovjetunionen havde intet med socialisme at gøre, men var tværtimod et historisk tilbageslag for socialisme. I stedet peger Curt Sørensen på Socialdemokratiet som omdrejningspunkt for socialistiske elementer i de vesteuropæiske samfund, hvor velfærdssamfundet - der dog i dag er trængt af nyliberalismen - rummer elementer af socialisme.

Men Socialdemokratiet har igennem sin historie befundet sig i et spændingsfelt mellem hensynet til arbejdernes interesser i sociale, potentielt socialistiske forbedringer, og hensynet til den kapitalistiske magtstruktur, der sætter snævre rammer for demokrati og social lighed.

Ikke desto mindre rummer Curt Sørens analyse mulighederne for en helt ny politisk dagsorden. Venstrefløjen har levet med et 'revolutionstraume', hvor der kun formuleres kvantitative krav - f.eks. mere i løn - før revolutionen, mens alt kan lade sig gøre efter.

Denne tilgang har blokeret venstrefløjen for at kæmpe for systemoverskridende forandringer, der netop peger hen imod de værdier, der konstituerer socialisme.

Systemoverskridende reformer, der formentlig kan opnå betydelig støtte, kunne omfatte: permanent fuld beskæftigelse, der forbedrer lønmodtagernes styrkeforhold. Et udbygget velfærdssamfund, der bygger på borgeres kollektive præferencer for velfærd og ikke på skattestop. En bæredygtig udvikling, hvor miljø og sundhed prioriteres højere end kommercielle interesser. Demokrati på arbejdspladserne, hvor de ansatte opnår magt. Global solidaritet, hvor social økonomisk udvikling erstatter krig og multinationale selskabers profitoptimering.

Forandringer, der alle er systemoverskridende, fordi de bygger på andre præmisser end de kapitalistiske, og fordi, deres realisering indebærer og understøtter nye økonomiske mekanismer og ændrede magtstrukturer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hr. Ole Thorbek

Jeg har netop tætlæst Kai Sørlanders kronik i Berlingske om bl.a. den socialistiske illusions fallit.

Jeg kan på det varmeste anbefale dig kronikken.

Jeg er aldels enig med hr. Sørlander!

Ja, Kai Sørlander har godt nok en meget dybere indsigt end diverse venstreorienterde tågehorn! Utroligt at man er ved at begå den samme fejl - og meget morsomt at læse kronikken på en dag, hvor der var et indslag i morgenradioen om, at parallelsamfundsdannelsen er kraftigt tiltagende i Danmark!

AAge Øhle skriver:
"Jeg har netop tætlæst Kai Sørlanders kronik i Berlingske om bl.a. den socialistiske illusions fallit.
Jeg kan på det varmeste anbefale dig kronikken.
Jeg er aldels enig med hr. Sørlander!"

Godt nok Øhle, at du er enig med Sørlanders. Men hvorfor? Hvilke af Sørlanders argumenter , synes du, viser at Curt Sørensens argumenter er forkerte? Det er ikke godt nok til bare at komme med påstande uden argumenter.

Olav Nielsen skriver:
"Ja, Kai Sørlander har godt nok en meget dybere indsigt end diverse venstreorienterde tågehorn! Utroligt at man er ved at begå den samme fejl - og meget morsomt at læse kronikken på en dag, hvor der var et indslag i morgenradioen om, at parallelsamfundsdannelsen er kraftigt tiltagende i Danmark!"

Det samme med dig, Nielsen, som med Øhle ovenpå.

Lars Larsen skriver:
"Planøkonomi = Nordkorea.
Markedsøkonomi = Sydkorea.
Vælg selv, hvor du ville foretrække at leve, hvis du var koreaner."

Platte udtalelser, som ikke betyder en skid i denne sammenhæng.

Nordkorea er ikke et eksempel på planøkonomi, men på nuløkonomi.

Og hvis jeg kunne vælge, ville jeg helst - som jeg allerede gør - leve i et land, hvor staten sætter grænser for markedsøkonomien uden at hæmme dens gode sider. Tidens trang til absolutter opfatter jeg som et sygdomstegn - hvad enten det gælder islamister eller betonliberalister.

En god monopollovgivning, en rimelig selskabsskat og en rimelig kontrol med fx. prisdumping og børnearbejde er et godt værn mod kapitalismes værste excesser.

Hvordan skal permanent fuld beskæftigelse gennemføres i en markedsøkonomi? Det har jeg kun hørt om i den gamle østblok.

Hvis borgernes kollektive præferencer for velfærd er større end økonomien kan bære, hvad så?

Hvad betyder det at miljø og sundhed skal prioriteres over kommercielle interesser? Skal firmaer, der ønsker at lancere et nyt produkt, ansøge om bæredygtighedsprøvning og tilladelse?

Hvis et firma giver underskud, skal de ansatte så stemme om, hvem der skal fyres, eller skal firmaet være tvunget til at beholde alle indtil konkursen rammer?

Den der forstokkede kritik af socialismen og plan økonomier, er fuldkommen uholdbar.

Plan økonomi er der masser af eksempler på, tag f.eks. EU. herunder danmark, vores protektoriske landbrugs støtte. Det er en form for plan økonomi. Finananslov er et andet eksempel på at man i dagens dk. opererer med plan økonomi.
Det er en elitær måde at sikre sit markede på og har isoleret set, ikke meget med socialisme at gøre.
Desuden er vesten markeder iøvrigt fyldt med karteller og monopoler, underhåndsaftaler og kontrakter, der udelukkende består og vedligeholdes planøkonomisk. Så enkelt er det.

Lars Larsen skrev:

"Planøkonomi = Nordkorea.

Markedsøkonomi = Sydkorea.

Vælg selv, hvor du ville foretrække at leve, hvis du var koreaner."

Goddag stråmand, økseskaft!

Mht Ove Abildgaards "alle svaner er hvide"-argumentation om trotskismen, så har Venezuelas dygtige og succesfulde præsident Hugo Chavez erklæret sig som trotskist. Hans moderne socialisme for det enogtyvende århundrede er noget af det mest spændende og revolutionære socialpolitiske projekt, planeten har set i adskillige årtier. Hvilket i øvrigt efterlader Ove Abildgaards påstand om demokratiets og socialismens uforenelighed som endnu en plathed i rækken af platheder i denne debattråd.

Men for at forholde mig til artiklen, så er et af venstrefløjens største problemer netop socialdemokratiernes manglende mod til at stille klare socialistiske krav til samfundsudviklingen. Misforstået leflen for vælgerne ved at kopiere borgerlig (skatte)politik og fedteri for erhvervsliv og kapital er i det store hele direkte i modstrid til klassiske socialdemokratiske kerneværdier.

Helle Thorning har netop for 10 minutter siden hyldet disse i P1 Orientering, men sandheden er jo, at hun - ligesom størsteparten af de europæiske socialdemokratiers ledelser - er drejet af fra venstrebanen og ind på Giddens' Tredje Vej, som i bund og grund er nyliberalistisk fis i en hornlygte.

Vi har brug for at socialdemokraterne i Danmark og i Europa genopfinder sig selv og træder i karakter som progressive forsvarer for solidariteten og forsvaret for de svage samt som et seriøst bolværk imod kapitalismen. At de klart vælger side i kampen imod den totale privatisering af alting og udskiftningen af solidaritet med egoisme, altså kampen mellem en socialistisk grundtanke og nyliberalismens aktuelle sejrsgang.

Når Curt Sørensen efterlyser:

"Systemoverskridende reformer, der formentlig kan opnå betydelig støtte, kunne omfatte: permanent fuld beskæftigelse, der forbedrer lønmodtagernes styrkeforhold. Et udbygget velfærdssamfund, der bygger på borgeres kollektive præferencer for velfærd og ikke på skattestop. En bæredygtig udvikling, hvor miljø og sundhed prioriteres højere end kommercielle interesser. Demokrati på arbejdspladserne, hvor de ansatte opnår magt. Global solidaritet, hvor social økonomisk udvikling erstatter krig og multinationale selskabers profitoptimering."

- så er socialdemokraterne nødt til at danne fælles front med deres venstrefløjsfæller og holde op med at købe den nyere borgerlige diskurs om at blokpolitik og at utimative krav er af det onde. Hvilket i bund og grund er kodesprog for at alle skal holde kæft og rette ind på den nye midte, der jo spiller på et borgerligt-(social)liberalt klaver. Men sådan behøver klaveret altså ikke at spille, da der til stadighed er stor opbakning i befolkningen om udbygning af velfærden, progressiv omfordelingspolitik og forsvar for offentlige servicetilbud -og opgaver. Det viser meningsmålinger, og det var de massive demonstrationer d. 2. oktober et godt billede på.

Jeg må indrømme, at ideen om ENTEN Planøkonomi ELLER Markedsøkonomi må sige, at have spillet fallit både med Wallstreet krakket ( ” Den sorte torsdag”) i 1929, hvor hele verdens økonomi blev smadret, hvor den fri markedsdannelse ” løb løbsk”, ligesom ren markedsøkonomi fra USSR smadrede den anden verdens halvdel rent økonomisk.

Heldigvis lærte vi med New Deal og Keynes osv. At der findes alternativet ” Blandingsøkonomi. Og det går da meget godt i Danmark og EU med både Planøkonomi og markedsøkonomi mixet sammen til: Blandingsøkonomi. Men alting var ikke evigt, så det kan også være, at blandingsøkonomien endda fejler…..

Hurra for Karl Marx og Adam Smith for perverst den end er, så er i bedst som klon……….