Kronik

Trækkerdrenge og hattedamer

En rapport vedrørende unge mandlige prostituerede i Vejle Amt fra 2006 stiller flere spørgsmål, end den besvarer. Forfatterne er så indspundet i en socialpædagogisk offer-retorik, at spørgsmålet om baggrunden for prostitutionen bliver mangelfuld
Alle de drenge og unge fyre, der engang har modtaget penge for sex - kan vi ikke høre fra dem, om de mener, de burde have været advaret eller beskyttet, eller om det var helt fint og no big deal.

Alle de drenge og unge fyre, der engang har modtaget penge for sex - kan vi ikke høre fra dem, om de mener, de burde have været advaret eller beskyttet, eller om det var helt fint og no big deal.

27. oktober 2007

En spørgeskemaundersøgelse med efterfølgende rapport om mandlig prostitution arrangeret af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes (LBL) Ungdom glemte at tage de prostituerede alvorligt og er endt som et velment forsøg, der desværre fejler.

I 2006 fremgik det af en undersøgelse foretaget i Vejle amt, at flere drenge end piger på et tidspunkt i deres liv havde modtaget penge for seksuelle ydelser. (Peder & Grunwald: Rapport om metodeudvikling og forebyggelsesprojekt vedr. unge og prostitution i Vejle amt. PRO-Vejle og VFC, 2006). I rapporten omtales det at have taget penge for sex summarisk som "seksuelle overgreb". LBL var ikke sen til at gribe bolden og kaste den videre. I en pressemeddelelse udtalte bestyrelsesmedlem i LBL-Ungdom, Martin Spangsbo-Pedersen, at: "Der må være en opmærksomhed blandt de ansvarlige voksne, som sikrer, at unge ikke bliver udnyttet." (LBL, pressemeddelelse, 1. maj 2006). Han pegede på videreuddannelse af det relevante fagpersonale og socialpolitiske tilbud til de unge, så de kunne "søge den hjælp, de har brug for". LBL-Ungdom igangsatte en netbaseret undersøgelse, der skulle afdække problemets omfang og karakter, og resultaterne af denne undersøgelse blev behandlet af tre studerende ved Roskilde Universitetscenter, der netop har offentliggjort deres rapport om emnet. (Damsgaard, Bro & Dallerup: Mandlig Prostitution - italesættelse af en usynlig gruppe.)

Rapporten er interessant fordi den på den ene side vælger at vende den måde den tidligere undersøgelse talte om fænomenet om, og påpeger at de unge ikke partout skal ses som misbrugte eller udnyttede ofre, men som selvstændigt handlende individer. På den anden side må man sige, at nissen i høj grad er flyttet med.

Indledende må det bemærkes, at det ikke ser ud til at LBL-Ungdoms undersøgelse specifikt har spurgt om hverken køn eller alder, og det refereres i hvert fald ikke i rapporten, selvom den også viser spørgeskemaets opbygning og spørgsmål. Man undres over denne udeladelse. Gad vide hvem der egentlig har svaret på undersøgelsen?

Penge eller spænding

Et helt afgørende spørgsmål må blive hvorfor de unge prostituerer sig, og hvad dette egentlig betyder. Rapporten angiver at resultaterne af LBL-Ungdoms undersøgelse viser, at motiverne deler sig således: Økonomiske grunde: 77 personer, Gaver: 25 pers., Spænding: 58 pers., Seksuel fantasi: 46, Det giver status hos vennerne: 5 pers. (Damsgaard, Bro & Dallerup, s. 33). Ud fra dette konkluderer forfatterne, at "det således er økonomien, der er det største incitament" (s. 42).

Nu er statistik jo en taknemmelig ting, fordi den kan vendes og drejes som man ønsker det. Her har informanterne kunnet krydse flere ting af, så det er altså ikke personer vi tæller, men samlede 'point' givet af informanterne. Ganske rigtig scorer økonomiske grunde højt på listen over motiver, men motiverne er jo opstillet af LBL-Ungdom, der jo netop så det som et spørgsmål om udnyttelse af drenge. Man skal således være opmærksom på, at opdelingen af motiver ikke er de unges men LBL-Ungdoms. Derfor kan man læse tallene ganske anderledes. Det at få penge eller gaver for sex ses jævnt hen i samfundet som noget negativt og luderagtigt - 'at sælge sig selv'. Men at opsøge spænding eller udleve seksuelle fantasier ses som noget positivt og respektfuldt. Og faktisk er der jo flere af de unge der sammenlagt satte kryds ved disse to (104 pers.) end ved det økonomiske og gaverne (102 pers.).

Statistikken kan således præcis ligeså godt udlægges ved at sige at mandlige prostituerede først og fremmest gør det for spændingen og de seksuelle kicks. Eller i det mindste, at de økonomiske motiver er ligestillet med opnåelse af personlige livsmål. Hvorfor konkluderer forfatterne det modsatte? Er de fanget af den retorik, som både Vejle-undersøgelsen og LBL-Ungdom lagde op til, nemlig at unge prostituerede er stakkels udnyttede ofre, der skal have hjælp af "de ansvarlige voksne"?

I deres tanker om de økonomiske motiver undrer forfatterne sig over, at personer i Danmark føler sig "nødsaget til at prostituere sig, da systemet i princippet skulle beskytte alle økonomisk". Så vidt jeg kan se, har kun én person i undersøgelsen ment at være tvunget ud i prostitution af økonomiske årsager, så det siger intet om resten af de mandlige prostituerede.

Vi ved faktisk slet ikke, om de er nogle fattige stakler, som forfatterne lægger op til. Videre hedder det at "(d)et vigtige er dog også at konstatere, at prostitutionsvalget bliver et udtryk for en fattig gruppering, der mangler økonomisk hjælp - til f.eks. budgetlægning eller adgang til en billigere bolig" (s. 34). Sig mig mener forfatterne det alvorligt? Et kursus i budgetlægning og så er problemet løst? Tilbud om billig bolig? Det virker som typiske hattedameråd til mennesker i en helt anden livssituation, som man ikke vil forstå.

Rapporten taler meget om empowerment af de unge fyre og om at tage deres grunde til at prostituere sig alvorligt, og ikke mindst om at respektere deres valg. Det virker ikke på mig, som om man tager deres grunde alvorligt, når man fremhæver det økonomiske og negligerer de positivt oplevede sider af prostitutionen. At de unge fyre angiver den seksuelle fantasi som motiv bortforklares. Det kunne have været forfriskende, hvis spørgeskemaundersøgelsen og rapporten var gået mere i dybden med temaerne spænding og seksuelle fantasier og ikke havde bortforklaret det med psykologers og socialarbejderes teorier - men måske var man så kommet til at vise positive sider af mandlig prostitution, prostitution som empowerment og maskulin selvrealisering. Måske kunne man ligefrem nå frem til at tage de prostituerede alvorligt og ikke se dem som stakler.

Tantede råd

I afsnittet om sundhedsproblematikker tager de, ja undskyld mig, tantede råd helt overhånd. Forfatterne skriver: "Det kan være problematisk at benytte prostitutionen som en arena for at udleve egen seksualitet. For det første er der generelt en risiko ved at have mange skiftende seksualpartnere i forhold til seksuelt overførte sygdomme. For det andet kan de skiftende partnere være et dække for, at individet har svært ved at håndtere intime relationer. På denne måde kan prostitutionen være med til at skjule den egentlige problemstilling" (s. 45). Prøv som eksperiment at udskifte ordet 'prostitution' med 'bøsseliv', og vurdér selv om dette afsnit egentlig handler om prostitution. Tænk at forfattere der skriver om empowerment og om at tage de prostituerede alvorligt og anerkende deres valg, skal belære dem om "den egentlige problemstilling" og prædike mod skiftende seksualpartnere.

Umyndiggørende

Forfatterne gennemgår de eksisterende (manglende) tilbud til mandlige prostituerede, og fortæller om, hvad de selv synes, man bør gøre for de prostituerede. Sjovt nok har LBL-Ungdoms undersøgelse ikke spurgt de prostituerede selv, hvad de mener, der bør gøres for dem eller med dem. De bliver faktisk slet ikke spurgt om de synes, de har brug for hjælp. Det tages nemlig for givet. Var det ikke dem, man ville give magten og tage alvorligt? I stedet bliver det psykologer, socialrådgivere og akademikere, der diskuterer med hinanden i rapporten, hvad der bør gøres. Det ligner hattedame-forslag og patroniserende bedreviden.

Forfatterne skal have tak for at skrive en seriøs rapport om mandlig prostitution, og for i det mindste at udtrykke intentionerne, om at tage de prostituerede alvorligt og ikke tale ned til dem. Desværre er forfatterne så indspundet i en socialpædagogisk offer-retorik, at de ikke formår at gennemføre intentionerne. Det bedste forslag i rapporten er, at en forening som LBL kunne tage initiativer på området, så man undgår statens umyndiggørende facon. Det foreslås at LBL eller Sex & Samfund kunne oprette en slags café med rådgivning og socialt netværk.

Spørgsmålet bliver til LBL og LBL-Ungdom: Hvad vil I gøre med denne rapport? Vil I sætte initiativer i gang og ansøge om penge på denne baggrund? I så fald, hvilke? Og vil det blive på grundlag af en offer-retorik og patroniserende bedreviden?

Kan vi ikke få nogle mandlige prostituerede på banen og høre fra dem, om de vil have hjælp og i så fald i hvilken form? Og alle de drenge og unge fyre, der engang har modtaget penge for sex - kan vi ikke høre fra dem, om de mener, de burde have været advaret eller beskyttet, eller om det var helt fint og no big deal. Måske kunne vi få nogle udfordrende fortællinger om mandlig prostitution som maskulin selvrealisering, som rapporten glemte at tematisere.

Lad os for alt i verden undgå at politikere eller aktivister farer frem med forslag om mere lovgivning eller umyndiggørende tilbud til påståede offergrupper.

Peter Edelberg er cand. mag. i historie, medlem af Seksualpolitisk Forum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du beder om at få de mandlige prostituerede på banen. Det kom de i rapporten: Mandlig prostitution 2003. Interviewundersøgelse fra 2003 af Claus Lautrup og Jette Heindorf :
http://www.vfcudsatte.dk/lib/files.asp?ID=50.
Undersøgelsen baserer sig på 12 dybdeinterview med mænd, som sælger sex. Undersøgelsen fokuserer blandt andet på forskelle og ligheder mellem mænds og kvinders prostitution og søger at besvare, om prostitution er noget, mænd eksperimenterer med, når egne grænser skal afprøves.