Kommentar

Om videnskab og Gud

Vi kan ikke leve med at lade os reducere til åndløse, effektive robotter, hvis eneste formål med tilværelsen er at skabe mere vækst - og dermed mindre plads til liv og ånd
Debat
3. oktober 2007

'Vogt dit hjerte, thi derfra udgår livet. Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.'

'Det dit hjerte hænger ved, det er egentlig også din Gud'.

Citaterne kan findes i Bibelen og hos Martin Luther.

Hvordan passer disse engagerede og passionerede udsagn til videnskabelig fordomsfrihed og neutralitet? Måske meget godt, for de styrker vores erfaring af, at der er en grænse for objektiviteten. I bund og grund drives vi af engagementet og hjertet.

Forleden mødte jeg en filosofi-studerende, der gik ud fra, at jeg som præst troede bogstaveligt på de bibelske tekster, og at jeg vel også måtte mene, at Darwin havde taget fejl. Jeg bliver hver gang lige forundret over den slags forestillinger, for der er mange, der deler denne ret naive antagelse om præsters tro og intellektuelle kapacitet. Angiveligt går en del mennesker ud fra, at jeg har et fikst og færdigt verdensbillede, tegnet og fortalt i Bibelen - og at dette verdensbillede så erstatter de komplekse og mangefaceterede tolkningsmodeller og perspektiver, som de fleste moderne mennesker (angiveligt!) opererer med.

Jeg har ikke et verdensbillede, der er klippet og copy-pastet fra Bibelen. Det handler snarere om, hvilken vægt man tillægger de forskellige tolkninger, der byder sig til. For eksempel er jeg til en vis grad tilhænger af Darwin, men mener ikke, at alt er sagt i den forbindelse. Darwinismen er en teori om arternes oprindelse; men hvem ved, om den på et tidspunkt bliver modsagt eller snarere udbygget af andre gode teorier, f.eks. ideen om spring i udviklingen.

Ikke videnskab

I det hele taget er naturvidenskab ikke den gren af videnskaben, jeg - som præst - synes er mest oplagt at diskutere med, fordi Bibelen ikke er naturvidenskab, men fortællinger.

Hvis man med naturvidenskabelige metoder har ambitioner om at kunne udtale sig om alt vedrørende den menneskelige eksistens, må jeg gøre indsigelser. Det vil være udtryk for reduktionisme og absolutisme: at forsøge at lade én synsvinkel besvare alt i verden - f.eks. Lone Frank og naiviteten.

Naturvidenskab kan sige noget om nogle niveauer ved vores virkelighed, men ikke noget om alt. Den kan måske sige noget om alt, altså forsøge at afdække det, vi ikke forstår, men selv den dag vi har 'forstået' alt, tror jeg ikke det er lig med, at vi udtømmer eksistensen for det gådefulde - tilværelsens på en gang kaleidoskopiske uafsluttelighed - og dens uigennemsigtighed.

Tankevækkende er det, at vi mennesker ikke rigtig passer ind i det øvrige puslespil - vi er ikke som dyr, der nok er følsomme, men ikke kan reflektere over eksistensen, kærligheden og døden, hvorimod vi mennesker spørger og undres.

Vi tænker i fortid, fremtid og tilintetgørelse - væren og intet. Lad mig citere Wittgenstein:

"Vi føler, at selv når alle mulige spørgsmål er besvaret, er vore livsproblemer endnu overhovedet ikke blevet berørt. Es gibt allerdings Unaussprechliches. Dies zeigt sich, es ist das Mystische".

Er jeg, der bekender mig til kristendommen, udelt glad for den indflydelse, som religionen har fået i det senmoderne samfund? Vejrer jeg morgenluft, fordi de vinde, der blæser, synes at være gunstige i forhold til religionens udbredelse og potentielle magt?

Slet ikke: Der findes en udbredt forestilling om, at mennesker kan opdeles i religiøse og ikke-religiøse, og at det, som 'vi religiøse' i udgangspunktet må være fælles om, er at gå ind for en verden, hvor kategorierne er entydige, moralen mere fast, værdierne mere konservative - med andre ord: en mere eller mindre bagstræberisk dagsorden. Den hårde religion får da også mest taletid i medierne.

Faldet til patten

Når jeg bekender, at jeg er kristen, får jeg af og til at vide, at jeg er "faldet til patten", idet mange forestiller sig, at jeg hermed er holdt op med at spørge og undres. Jeg må jo have fundet alle svarene. Men kristendom giver ikke svar på ret meget, snarere er den leveringsdygtig i et sprog.

De nytestamentelige fortællinger er så stærke, for de afslører, at der ikke findes noget værdi-neutralt rum imellem os - det tror jeg, at både såkaldt troende og ikke troende må anskue som en udfordrende tanke.

Jeg er lige så bekymret for en udvikling, hvor gudstro og religion bruges som ansvarsforflygtigende 'overbygning', hvor alskens uhyrligheder søges legitimeret med religion/ 'Gud'.

Det afgørende i mine øjne er, hvor vidt gudstro gøres til en sag, der skal fremmes, eller om det snarere er en måde at være i verden på, hvor man holder for sandt, at alt er givet. Det harmonerer med oplevelsen af, at vores interaktioner - ja, at vores liv imellem hinanden ikke kan reduceres til værdi-neutrale foretagender. Vi kan ikke leve med at lade os reducere til åndløse, effektive robotter, hvis eneste formål med tilværelsen er at skabe mere vækst - og dermed mindre plads til liv og ånd.

'Vogt dit hjerte, thi derfra udgår livet.'

Ulla Pierri Enevoldsen, universitetspræst, RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man må ønske Ulla tillykke med, at også hun har indset, at man naturligvis ikke kan tage Biblen for pålydende, hvis man har øjne at se med og øren at høre med. Men samtidig må man undres over, hvad alt det halløj med stive ritualer i kirken så skal gøre godt for? Jeg har selv været der et par gange og må konstatere, at præster i almindelighed bruger Biblen som FORKLARING på menneskelige forhold som sorg, lykke, lidelse og død. En sådan arrogance ser man ikke trods alt ikke i naturvidenskaben. Jeg var en gang med til at begrave et barn, hvor præsten prøvede at overbevise den sønderknuste mor om, at Gud skam havde en OK plan med lille Martins død. Det var bare os dødelige, som ikke lige kunne se det i situationen. COME ON mand! Forholdet mellem naturvidenskab og religion er ganske enkelt: Naturvidenskaben er rigtigt god til at forklare HVORDAN, mens religionerne med skiftende held forsøger at give en forklaring på HVORFOR. Jeg betragter mig selv som religiøs, fordi jeg har indset, at der findes et HVORFOR, men jeg tror s'gu ikke på at jeg kan finde svaret i kirken, moskeen eller synagogen. Disse institutioner er stivnet og vil aldrig være i stand til at finde andet end deres egne, smålige ritualer.

Jeg er født af et kvindeskød(en kusse)derfra kommer mit liv via livmoderen og navlestrengen.

Mirakel. (lat. Miraculum) genstand for undren.
Lysren og seksualiteten er mirakler.
Forplantningen og forelsksen er mirakler,
kærtegnet og orgasmen er mirakler.
Kærligheden er et mirakel, Verden.

``O`` Herre Gud.
Hav tak for livet/
for pik og kusse,
glædens brønd,/
hvori vi spejler fjerne himle
og finder nærhed,
køn ved køn. Ole Sarvig (1921-81)
Du slidse i det hvide kød,/ som livet mig som søster bød,/
så rosa som et morgenskær,/ men mere våd og mere nær,/
end nogen dugfrisk morgens fred.

``Måske er en kusse, selv om den lugter lidt, et af de bedste symboler på forbindelsen mellem alle ting.
At komme ind, i livet ved hjælp af en vagina er en lige så god måde som enhver anden.
Hvis man kommer langt nok ind, bliver der længe nok, finder man det, man søger.
Man må gå ind med hjerte og sind-og avlevere sine ejendele udenfor. Henry Miller.

Du vred på Ludvig er, som skriver sjofle digte,/ men kun, fordi de på dit sjofle liv tager sigte. Ludvig Holberg-1773

For mig at se er det lige så meget ansvarsforflygtigelse at forklare det ukendte med Gud, frem for faktisk at prøve at finde svar.

Hvis man har brug for en Gud, Satan, Højer magt, fe, engel, Harry Potter, så har man brug for dem. Hvis man bliver mere glad og lykkelig. Hvis man får noget at støtte sig til ren psykisk, så er det bare det. Og hvis dette forhindrer personen at være ond af frugt at bliver straffet, så... så andre har også fået noget ud af det...
Men det er noget vrøvl at sige: citat

Vi kan ikke leve med at lade os reducere til åndløse, effektive robotter, hvis eneste formål med tilværelsen er at skabe mere vækst - og dermed mindre plads til liv og ånd.

Videnskab reducerer ikke nogen til noget. Videnskab er sanheden. Om det gør ondt, tja... sådan er det bare. Man må godt bilde sig i noget smuk som opstånden efter døden, møde hinanden i smukke haver, i paradis, mm...
Men det ændrer ikke noget i at vi er dyr. Bare mere intilligente og mere udviklet.

"At troende mennesker ofte er gladere end ikke-troende, er ikke mere relevant, end at berusede mennesker ofte er gladere end ædru."

Bernard Shaw

Kære Ulla...

Kan du venligst præcisere hvad du egentlig vil med dette debatoplæg. Jeg kan ikke helt gennemskue det.

Er du ved at liste diskussionen ´Materialistisk verdensopfattelse kontra ´Der står en Gud bag-verdensopfattelse´ ind ad bagdøren?

En videnskabelig verdensopfattelse gør ikke én til et åndløst væsen - men at være et åndfyldt væsen behøver nødvendigvis ikke at være et væsen der anerkender den kristne 2007-Gud der har materialiseret sig selv ud fra det bedste ekstrakt af en mødding af ubehagelige bibeltekster. (Jeg er ikke så vred som jeg lyder :-p)

Hvorfor ikke diskutere spiritualitet ud fra et sæt af nye præmisser istedet for det kristendommen byder på? Del ud af din kærlighed og dit venskab....nyd/yd poesi, musik, kunst, gavmildhed, uselviskhed, naturoplevelser, humor? Lad Mor Univers omslutte dig i et kosmisk kram...

Til Sohaila. Ånd kommer af at ånde, Vinden er stærkere og mægtiger end menneskene, et usynligt væsen, når vinden er i os kalder vi den åndedrættet. Du ånder, jeg ånder, alt ånder, det er der intet mystisk i,da det foregå fra vi bliver født til vi udånder. Psyke, det sidste åndepust, soma den afsjælede krop på brændestablen klar til at blive brændt.

Vi skriver da for pokker 2007.
Vi kan ikke engang aflive Gud, som F.Nietzsche ellers dygtigt udførte i forrige århundrde, da en sådan alene er en primitive forestilling, der desværre på fylogenetisk plan har vist sig mere sejlivet end godt er.
Så jeg lader F.Nietzsche's berømte sætning være det bedste modsvar på det vanvidsforestillingsunivers, der til alle tider har været knyttet til menneskets håbløse forsøg på at begribe, at vi skal dø -som dyr : GUD er DØD . Min tilføjelse : Lad os dræbe fantasteriets oprindelse og enes om, at denne Gud aldrig har været og ej heller har værdierne knyttet til dyrkelsen heraf været absolutte værdier. Det er snarer undermenneskets triste moral, vi vidner

Hun har jo ret derhen, at naturvidenskaben har det lidt svært med spiritualitet eller i det hele taget alt som ikke kan forklares som havende betydning for vores overlevelse som art. Den slags ting betragtes som en slags pudsige biprodukter af evolutionen. Nogen gange er det jo som om nogle naturvidenskabsmænd gør Naturen til en slags gudserstatning, hvor Naturen skulle have gjort dit eller dat, eller givet os dette og hint formål, hvilket udfra naturvidenskabens egne præmisser må være selvmodsigende, i betragtning af at naturvidenskaben grundlæggende arbejder udfra, at de biologiske processer foregår via rent mekaniske kemiske processer, som man vel dybest set må gå udfra, ikke har noget formål. Tag Lone Frank som betragter religion som værende udtryk for en slags parasitvirksomhed, som om der er en slags korrekt tænkning, i forhold til det formål som Naturen angiveligt skulle have givet os. På den måde er naturvidenskab jo med til at reducere vores opfattelse af hvad liv er eftersom alt hvad der ikke kan relateres til vores overlevelse som art må betragtes som lettere irrelevant eller måske ligefrem forkert. Der er jo en slags parallel til en markedslogik, hvor alt der ikke tjener til formål at overleve på markedet også betragtes som irrelevant eller skadeligt og hvor vi bliver til åndløse, effektive robotter, hvis eneste formål med tilværelsen er at skabe mere vækst