Læserbrev

Afbrydelser i partilederdebat

Debat
14. november 2007

På Filmvidenskab på Københavns Universitet lærte jeg noget, der hedder en 'shot-to-shot-analyse'. Det er en analyse af, hvad hvert klip i en film indeholder, og hvor længe det varer. Jeg lavede en sådan analyse på DR's afsluttende partilederdebat søndag aften. Undersøgelsen viser følgende:

Studieværten Reimer Bo Christensen gav Venstres Anders Fogh Rasmussen sammenlagt 17:22 minutters taletid fordelt på 16 indlæg. Han afbrød ham to gange, men det var for at give Anders Fogh Rasmussen lejlighed til at uddybe en detalje.

Til sammenligning fik Helle Thorning-Schmidt, hvis parti er lige så stort som Anders Fogh Rasmussens, 11.35 minutter fordelt på 15 indlæg. Reimer Bo Christensen afbrød ikke Thorning-Schmidt en eneste gang.

Regeringspartneren De Konservative med Bendt Bendtsen i spidsen fik 11.40 minutters taletid fordelt på 10 indlæg. Reimer Bo Christensen afbrød ham en enkelt gang, efter at Bendtsen havde talt i over halvandet minut i træk.

Støttepartiet Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard fik 12.17 minutter fordelt på 13 indlæg uden afbrydelser.

Naser Khaders regeringsvenlige parti Ny Alliance blev tildelt 11.18 minutter fordelt på 18 indlæg, hvilket delvist kom af Reimer Bo Christensens uprovokerede afbrydelser (Khaders indlæg oversteg kun to gange et minut og var aldrig mere end 1.20), som der var seks af.

Villy Søvndals parti Socialistisk Folkeparti er ifølge meningsmålingerne større end både De Konservative, Dansk Folkeparti og Ny Alliance, men alligevel blev han og partiet blot tildelt 9.19 minutter fordelt på 12 indlæg, hvis hyppighed til dels kom af Reimer Bo Christensens afbrydelser, som der var fire af, og hvoraf ingen skyldtes overskredet tidsramme.

De tre små partier i oppositionsgruppen blev hver tildelt henholdsvis 7.30 (Mar-grethe Vestagers De radikale), 6.56 (Bodil Kornbeks Kristendemokraterne) og 6.54 minutter (Line Barfods Enhedslisten). De fik hver syv indlæg. Kun Bodil Kornbek blev afbrudt i sit indlæg af Reimer Bo Christensen, angiveligt fordi tiden var gået, men på det tidspunkt havde Bodil Kornbek kun brugt godt et minut, væsentligt under den tid, som især regeringsblokkens kandidater fik tildelt med Pia Kjærsgaard som topscorer med et indlæg på 1.55.

Regeringspartierne samt støttepartiet og det regeringsvenlige parti tegnede sig tilsammen for 52.37 minutter af taletiden fordelt på 57 indlæg.

Oppositionspartierne fik tilsammen 42.14 minutter fordelt på 48 indlæg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det lyder som om, at du har haft en temmelig kedelig aften. Og din analyse kan da heller ikke bruges til synderligt meget.
Det ligger i sagens natur, at visse emner får større opmærksomhed end andre. Hvis man som parti har markeret sig på disse sager, er det kun naturligt, at man derved får mere taletid end et parti som kun i ringe grad har markeret sig i debatten.

Heldigvis, er det ikke en del af konceptet ved en partileder debat af den type som DR afholdt, at taletiden skal være fordelt med et milisekunds-stopur. Det er der mange gode grunde til, for eksempel at politikerne skal have lov til at tale ud.

I det store og hele viser din analyse dog, at taletiden og antallet af indlæg var forholdsvis ligeligt fordelt, eller så ligeligt som det nu kan blive i en debat af den type, som vi så.

I gamle dage, var det sådan at hvert parti havde nøjagtigt lige meget taletid, og at det var politikerne selv, der bestemte, hvad der skulle diskuteres. I dag er det utålelige journalister med alt for store egoer, der suverænt dominerer den politiske debat.

Ved skåltaler betegner pressen ofte sig selv dom ”demokratiets vagthund”, men efterhånden forholder det sig lige omvendt. Politikerne er trods alt folkevalgte, mens pressen er styret af markedet, rå kapitalmagt og andre ugennemsigtige strukturer.

Der er sket en enorm forskydning af magt fra de folkevalgte politikere til den fjerde statsmagt. Denne udvikling er ensbetydende med et kæmpe demokratisk underskud i vores land. Pressen er stille og roligt ved at udhule vores demokrati.

Lad os få de gammeldags retfærdige partilederdebatter tilbage!

Det er en mindst lige så givtig udlægning af partilederdebatten som de 'politiske analyser' fra 'eksperterne' Pittelkow, Krause-Kjær og hvad de måtte hedde.
Hvis det "ligger i sagens natur" at visse emner "får større opmærksomhed", hvem skal så afgøre, hvad der er sagens natur og derfor fortjener større opmærksomhed? Reimer Bo Christensen? I så fald må man konstatere, at de røde lejesvende endnu engang har formået at fordreje debatten og give den politisk slagside.

"de røde lejesvende" ... tsk tsk stakkels lille paranoide claus - lyt til Per T. min ven - der kan du lære noget.

Om ironi måske?

Lad os få de gammeldags retfærdige partilederdebatter tilbage!

Hørt!

Journalister elsker Fogh, fordi han repræsenterer magten; medierne har gjort alt for at latterliggøre Khader. Ekstra Bladet og Se & Hør har vundet valget for Pia Kjærsgaard - til lykke til Bent Falbert og Foghs de facto spindoktor Henrik Qvortrup!

Altså. Manden der har skrevet artiklen overfor har jo faktisk bare fremlagt en del fakta - dvs. varighed af den tale tid folk får, og hvor mange gange de (eventuelt) bliver afbrudt.

Det er da sjovt, hvis det virkelig forholder sig som første kommentator her på siden mener, at det 'ikke kan bruges til synderligt meget' - at det så alligevel ser ud at til at den blotte tørre fremlæggelse af disse data kan få folk til at diskutere.

Så må der vel være ét eller andet i det her der fortjener en vis opmærksomhed... eller hvad? Sidder vi alle bare og spilder vores tid?
Jeg synes det var en interessant og tankevækkende analyse.

Jeg synes også fordelingen er uretfærdig.

Jeg synes der skulle have været noget mere om energi- og trafikpolitik, som er et af midlerne til at opnå de klimamål, der tales så meget om.

En ordentlig journalist ville have boret meget mere i hvad man konkret vil gøre for at opnå klimamålene.

Jeg kan slet ikke forstå at de Konservative kan holde skansen efter at have præsteret så elendig en trafikminister.

De gamle "Aktive Lyttere og Seere" har ikke levet forgæves. Resultatet af deres aktiviter har helt klart været at alle de personer, som laver analyser og leder debatter i DR, har hældt til højre. Om det så gælder Reimar Bo eller de forskellige Christansborg reportere. Nej der var en undtagelse, T.V. programmet Indefra, men de holdt heller ikke så længe. De blev heller ikke forfremmet til at blive valgkommentatorer, eksperter, chefer eller have lign. muligheder for at kunne lave manipulation.
Det kunne være behageligt hvis dem der er ansat i den slags job bliver ansat åbent efter parti sympatier, så har man mulighed for selv at tage stilling til det sagte
.

Lars Abildgaard Nielsen

I følge Llambías' opmåling har både de 2 regeringspartier og det regeringsbeskyttende og -bærende parti (de holder den ene hånd over og den anden hånd under regeringen) fået mere taletid, end alle andre partier hver for sig fik. I hele sekunder (ikke millisekunder):

1042 sekunder til Venstre
737 til Dansk Folkeparti
700 til De Konservativ
695 sekunder til Socialdemokraterne.

I forhold til Socialdemokraterne, det oppositionsparti som fik mest taletid, ser mertiden således ud i procenter:

Konservative fik 0,7% mere
Dansk Folkeparti fik 6,4% mere
Venstre fik 49,9% mere

I forhold til alle de andre partier er mertiden naturligvis endnu større end de 49,9% for Socialdemokraterne. Sammenlignet med Enhedslistens 414 sekunder fik Venstre 151,6% mere tid i den demokratiske proces den aften.

Alt efter holdning og demokratisk sindelag kan man så være enig eller uening med V. Szulc om at, taletiden er fordelt så ligeligt "som det nu kan blive i en debat af den type, som vi så."

Jeg er nok ikke den eneste, der finder det interessant - måske ligefrem påfaldende - at alle de 3 bestemmende partier fik mere taletid end noget andet parti.

Problemet, et af mange problemer i Llambas "analyse", er jo at den udelukkende handler om kvantitet.

Det ville være problematisk, hvis DR havde givet alle partier 7 minutter at fremlægge deres program på, undtagen S, som kun fik 5. Men det er jo ikke det der er tilfældet.
DRs journalister har jo ikke "givet" socialdemokraterne 695 minutter. Socialdemokraterne har BRUGT 695 minutter på at svare, der er en væsentlig forskel der.

I moderne politik gælder det som bekendt at fremlægge sine synspunkter så kort og rammende som muligt, så det er da langt fra udelukkende negativt, at Helle Thorning har brugt kortere tid på at svare/fremlægge end sine kolleger. Faktisk kan hr. Llambas analyse udlægges som at Socialdemokraterne og Helle S. førte sig bedre og mere professionelt frem i debatten end Venstre og de Konservative.

Som sagt, så er Llambas analyse udelukkende kvantitativ, og resultatet er at forvente fra en debat hvor partilederne har hver deres budskab, og hvor nogle af emnerne som de diskuterede fyldte mere end andre.
(Et af Enhedslistens yndlings-emner: Irak-krigen fyldte kun lidt af den offentlige debat op til valget. Hvis Enhedslisten primært diskuterede det emne, er det kun naturligt, at de tog mindre taletid end et parti som primært diskuterede f.eks udlændingepolitikken.)

Jeg står fast ved, at analysen ikke kan bruges til meget: Udover selvfølgelig, at en tabende part ved valget kan forsvare det dårlige resultat, eller til at bekræfte sine egne fordomme om medierne.

Hvilket egentlig også er, hvad debatten her på siden har drejet sig om Marie Clausen :)