Kommentar

Angst og bureaukrati - et fastlåst kredsløb

Det er særdeles menneskeligt, at jo ringere rustet man selv er som leder, jo mere kontrol og bureaukrati ønsker man for at kunne føle sig tryg. Derfor bør politikerne få noget mere indsigt i ledelse
Debat
28. november 2007

Når emnet bureaukrati blev bragt op i valgkampen, kom det automatiske svar: "Det bliver bedre med kvalitetsreformen." Og hvorfor er det så, at man ikke er helt overbevist om, at det bliver bedre?

"Angst æder sjæle op," sagde Rainer Werner Fassbinder. Angst og bureaukrati har meget med hinanden at skaffe. Den aparte kontrol i de mindste detaljer, der præger den offentlige sektor, giver forståelig angst hos de ansatte.

Angst skyldes en kombination af biologiske og psykosociale faktorer. Og der er ingen tvivl om, at den grad af bureaukrati og kontrol, der i dag præger den offentlig sektor er angstfremkaldende på næsten alle niveauer - især hos de, der står midt i det daglige arbejde. Alle tilløb til at komme med nye tanker til, hvordan noget kan gøres bedre, bremses, bl.a. fordi man på niveauerne over betragter sådanne forslag som kritik. Det værste udtryk for angsten er selvcensuren. Angsten for repressalier, hvis man kommer med kritik. Uanset klare regler for offentligt ansattes ytringsfrihed, har angsten for såvel juridiske som andre, mere skjulte, former for 'straf' antaget skræmmende proportioner.

Kun få med uddannelse

Årsagen til det øgede bureaukrati er en dobbeltrettet, ikke erkendt angst. En FTF-undersøgelse af uddannelsesniveauet hos mere end 1.300 chefer i den offentlige sektor viser, at kun 43 procent af lederne har en lederuddannelse. På det statslige område har kun 35 procent af de daglige ledere taget en egentlig lederuddannelse.

Problemet har rødder højere oppe i hierarkiet. Regeringen og Folketinget er meget opsatte på at opstille retningslinjer for og indhold af de offentlige lederes uddannelse.

Men hvem er de, der leder lederne? Hvilke reelle forudsætninger har de for at gøre det med fornøden indsigt. På baggrund af de oplysninger Folketinget har lagt på internettet i 2005 og en helt dugfrisk undersøgelse foretaget af FTF kan man få indsigt i ministrenes og folketingsmedlemmernes egne uddannelser og få klarlagt i hvor stort omfang de har viden om - og ledelseserfaring i praksis.

Man kan gøre op, hvor mange der har det, man med mening kan kalde en praktisk lederuddannelse. I vurderingen er lagt positiv vægt på de kortere eller længere forløb i den praktiske verden. Politiske hverv, som der er et utal af, er ikke medtaget som praktisk ledererfaring. Folketingsmedlemmernes uddannelse er meget broget. Der er en del uden uddannelse, lige som flere er sprunget fra deres uddannelser, og mange må betegnes som langtidsstuderende. Med lederuddannelser i praksis er der tre uden egentlig specifikation, 38 med praktisk ledererfaring på mellemlederniveau og 20 med ledererfaring - herunder borgmestre og amtsborgmestre.

I det nye Folketing er der en overvægt af personer med akademisk - økonomisk og juridisk - uddannelse. En akademisk uddannelse eller tilsvarende er ikke en lederuddannelse. Ledererfaring fra politiske foreninger og som politisk indvalgt i bestyrelser er heller ikke en mulighed for at få erfaring med ledelse i praksis - den praksis som det private erhvervsliv og medarbejderne i den offentlige sektor befinder sig i. Hovedreglen er, at politikere med en akademisk uddannelse er gået direkte fra denne til deres politiske arbejde. I mange tilfælde er den akademiske karriere og den videregående uddannelse gennemført sideløbende eller sat i stå.

Fra gulvspandene

Det er særdeles menneskeligt, at jo ringere rustet man selv er som leder, jo mere kontrol og bureaukrati ønsker man for at kunne føle sig tryg. Derfor bliver bureaukratiet mere og mere omfattende. Man glemmer, at autoritet først og fremmest bygger på fornuft - og ikke på at låse mennesker i et ufleksibelt bureaukrati, der ikke formår at ændre sig.

Dette er ikke et argument for, at ledere fra erhvervslivet bør indtage Folketinget, men en opfordring til at politikerne får indsigt i ledelse - uden brug af de mange villige konsulenter, som heller ikke har det.

Er man uden indsigt i praktisk ledelse, er man ude af stand til at lede et samfund i forandring eller til at diktere andre, hvordan de skal lede.

I stedet for det store stive bureaukratiske kontrolsystem ned gennem lagene, hvor beslutningstagerne er isolerede fra det virkelige liv, burde ledelsessystemerne og en lederuddannelse for de folkevalgte indrettes på at lytte omhyggeligt også til de rapporter, der burde komme fra gulvspandene.

Paul Hegedahl er tidl. redaktør af 'Ledelse i Dag' og arbejder nu med ledelse og samfundsforhold

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her