Kommentar

Danmark er ikke verdensmester

Statsministeren mistolkede global undersøgelse om demokrati i åbningstalen og valgkampen. Og han talte ikke om den del af undersøgelsen, hvor Danmark kom halvdårligt ud
Debat
16. november 2007
I åbningsdebatten udnævnte Anders Fogh Rasmussen Danmark til at være verdensmester i demokrati. Problemet er bare, at han tager fejl.

I åbningsdebatten udnævnte Anders Fogh Rasmussen Danmark til at være verdensmester i demokrati. Problemet er bare, at han tager fejl.

John Mc

Danmark skal ifølge regeringen helst være globalt i front på alle områder, og dagen før valget sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Danmark ifølge Verdensbanken er verdensmester i demokrati.

Det var en gentagelse af indledningen til statsministerens åbningstale i folketinget den 2. oktober. Her forklarede Anders Fogh Rasmussen det på denne måde i talens start:

"Forleden hentede Danmark igen et verdensmesterskab. Denne gang i en helt særlig disciplin. Nemlig demokrati. Ifølge Verdensbanken er Danmark verdensmester i demokrati. Blandt andet fordi vi har en fri presse, og vi kæmper for ytringsfrihed. Det kan vi godt tillade os at være stolte over. Men det er jo også et mesterskab som forpligter."

Jeg har undret mig over statsministerens udtalelse, for mig bekendt giver Verdensbanken sig ikke af med at udnævne verdensmestre, hverken i demokrati eller i noget som helst andet. Derfor har jeg undersøgt påstanden. Den er interessant. Og den er forkert.

Det ser ud til at statsministeren er blevet inspireret af Jyllands-Posten, der i september skrev stort set det samme som statsministeren sagde i oktober og november. Men en åbningstale i Folketinget er jo en af de mest officielle taler, der holdes i hele det danske demokrati. Derfor kunne man godt forvente lidt selvstændigt arbejde i statsministeriet og troværdighed i talen, men det har man helt åbenbart ikke lagt vægt på.

Sagen er den, at et forskningsprojekt under Verdensbanken siden 1996 har udviklet globale indikatorer 'Worldwide Governance Indicators' for en række forhold vedrørende demokrati og regeringsførelse. Danmark kommer flot ud i denne undersøgelse, og flere steder ligger Danmark helt i toppen. Det kan vi, som statsministeren siger, godt tillade os at være stolte over. Men netop derfor er der sådan set heller ingen grund til at misbruge undersøgelsen og manipulere med resultaterne. Men det er det, statsministeren gør. Samtidig med at han lader være med at omtale den del af undersøgelsen, hvor Danmark kommer halvdårligt ud.

Åbningstalens fem demokrati-fejl

Åbningstalens påstand er forkert af mindst fem grunde:

1) Statsministeren henviser til en indikator, der vedrører ytringsfrihed og regeringsansvarlighed. Det er den indikator, der handler mest om demokrati, men ikke den eneste. Og indikatoren hedder ikke 'demokrati', men (på engelsk) 'Voice and Accountability'. Her kommer Danmark i rangordningen ud med 100 af 100 mulige, og det tolkes korrekt sådan, at alle andre lande ligger dårligere end Danmark. Men det er kun en af seks indikatorer.

2) Verdensbanken understreger, at banken ikke kan tages til indtægt for undersøgelsens resultater. Det er altså ikke Verdensbanken, der udnævner Danmark til noget som helst.

3) Undersøgelsens forfattere understreger, at der er så megen usikkerhed i undersøgelsen, at det ikke giver mening at rangordne lande, der ligger på nogenlunde samme niveau i undersøgelsen. Man kan således ikke sige, om Danmark er bedre end Svejts (nummer to) eller Holland (nummer tre). En af forfatterne, Aart Kraay, understreger at det ikke er særlig informativt at bruge indikatorerne i et sådant 'horse race'.

4) Hvis man trods disse tre forbehold alligevel vil udnævne verdensmestre, giver det alligevel ikke mening, at statsministeren fremhæver det, han kalder det danske verdensmesterskab, som noget nyt og helt særligt. Sagen er nemlig, at Danmarks position i spidsen for denne indikator ikke har ændret sig siden 2003. Niveauet var nøjagtig det samme topniveau på 100 både før, under og efter Muhammed-krisen. Der er ikke sket noget nyt.

5) Danmark ligger pænt indenfor alle seks indikatorer, og også i top flere andre steder. På et område 'Politisk stabilitet og fravær af vold' kommer Danmark dog relativt dårligt ud. Her ligger Danmark kun omkring nummer 40 blandt verdens godt 200 lande og dårligere end flere ulande. Det omtalte statsministeren ikke, men det vender jeg tilbage til.

Brugen af indikatorerne

Danmark er i forhold til landets lidenhed en stor international aktør. Trods nedskæringerne spiller vi en betydelig rolle i udviklingssamarbejdet, og siden 2001 har vi også været aktive i krigene i Irak og Afghanistan. En vigtig del af formålet er angiveligt kampen for demokrati og ytringsfrihed. Danmark har derfor en interesse i at der laves seriøse globale indikatorer for udviklingen.

De globale indikatorer er langt fra eksakt videnskab. De sammenvægter en lang række internationale undersøgelser, og de fortæller dels noget om virkeligheden, som den er, dels noget om hvordan virkeligheden opfattes af internationale måle- og analyseinstitutioner.

Danmarks halvdårlige placering

På et enkelt område kommer Danmark som nævnt halvdårligt ud af 2006-undersøgelsen. Det er den indikator, der hedder 'Politisk stabilitet og fravær af vold'. Her får Danmark kun 74 af 100 mulige. Det rækker kun til en 15. plads i Europa, og en plads omkring nummer 40 globalt. Alle de andre nordiske lande ligger bedre end Danmark, men det gør europæiske lande som Tyskland, Svejts, Østrig, Slovakiet og Portugal også. Og længere væk har så forskellige lande som Bot-swana, Canada, Australien, Seychellerne, Namibia og Bhutan bedre placeringer end Danmark.

I denne undersøgelse er det gået støt tilbage for Danmark år for år siden 2002, hvor Danmark scorede godt 94.

Politisk stabilitet har i denne undersøgelse ikke meget at gøre med, om et regeringsflertal er parlamentarisk stabilt eller ej. Det handler ikke om, hvorvidt regeringens flertal hænger på et fær-øsk mandat. I den officielle definition på indikatoren hedder det, at man 'måler opfattelser af, hvor sandsynligt det er, at regeringen væltes eller destabiliseres på en grundlovsstridig eller voldelig måde, herunder som følge af indenlandsk vold og terrorisme'.

Indikatoren fokuserer blandt andet på risikoen for politisk terrorisme og på ekstremisme og etniske spændinger. Fra 1996 til 2002 bevæger Danmark sig også mod toppen i undersøgelser baseret på denne indikator, Danmark skønnedes således at blive mere stabilt og sikkert, men fra 2002 til 2006 har der hvert år været tilbagegang. Forklaringen kan ikke alene ligge i de trusler, som Muhammed-tegningerne førte til. Udviklingen går længere tilbage, men ikke tilbage til 11. september 2001. Det første år med tilbagegang er 2003, året for invasionen i Irak.

Tallene i denne indikator er blandt andet baseret på informationer fra internationale organisationer som Business Environment Risk Intelligence Business Risk Service, Global Insight global Risk Service og Economist Intelligence Unit.

De øvrige fire hovedindikatorer i den globale undersøgelse er 'regeringseffektivitet', 'kvaliteten af offentlig styring og ledelse' (regulatory quality), 'retsregler' og 'kontrol med korruption'.

På alle disse områder kommer Danmark også ud meget en meget høj scores. Der er således ikke tvivl om, at Danmark samlet set står meget højt trods de relativt lave tal på den ene indikator. Statsministeren omtalte imidlertid kun 'verdensmester-indikatoren'.

Jeg har spurgt en af undersøgelsens hovedforfattere, Aart Kraay, om Danmarks placering, og han understreger dels, at de seks indikatorer på en række områder skal ses i sammenhæng, dels at Danmark lige siden man i 1996 offentliggjorde indikatorerne for første gang, har scoret meget højt og tæt på den absolutte top på de fleste områder. Vores flotte placering er ikke ny. Men han understreger altså også, at usikkerheden og manglen på præcision er så stor, at man ikke kan påstå, at et land med en score på 100 nødvendigvis er bedre end et land med en score på 99. Og undersøgelsens forfattere advarer mod overfortolkningen af de usikre tal, der også angives med betydelige usikkerhedsfaktorer.

Udviklingen i danske samarbejdslande

Noget af det mest interessante i en global sammenhæng er, at der også er lande udenfor OECD-gruppen og langt fra Europa, der scorer højt for eksempel som nævnt i indikatoren 'politisk stabilitet og fravær af vold'. På den måde giver indikatorerne et ganske nuanceret billede af verden.

De kan bruges til at vurdere, hvordan udviklingen er i nogle af de lande Danmark bistår, civilt med bistand, eller militært med soldater.

For lande som Afghanistan og Irak er tallene indenfor alle seks indikatorer så lave, at de ikke giver meget grundlag for optimisme. På en skala fra 0 til 100 giver indikatoren 'Ytringsfrihed og Regerings ansvarlighed' Afghanistan 10, 6 points og Irak 7,7. Indikatoren 'kontrol med korruption' giver endnu dårligere resultat, 1,9 for Afghanistans vedkommende og 3,4 for Irak. Meget ringere skulle man ikke tro det kan blive, men tallene er dog en anelse bedre end for nogle år siden.

Indikatorerne viser større fremgang for en række danske samarbejdslande i Afrika.

I kampen mod korruption noteres således fremgang gennem de sidste år både i Kenya, Tanzania, Uganda og Zambia. Bedst ligger Tanzania med en score på 43,2, dårligst blandt de fire lande er Kenya med 16.

Der er også fremgang for den indikator, Danmarks statsminister kalder demokrati-indikatoren, den der vedrører ytringsfrihed og regeringsansvarlighed. Her ligger Kenya bedst med en score på 44 og Uganda dårligst med 30. Og det er altså her Danmark ligger på 100.

Man kan studere indikatorerne på hjemmesiden www.govindicators.org

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er ikke noget at komme efter!

Jacob, vad får dig att påstå att det begås langt mere alvorlg vold i Sverige?
Jag har sett danskar påstå det tidigare men min uppfattning är att vi för statistik på olika sätt.
Personligen tror jag vi är lika goda eller dåliga kålsupare på båda sidor sundet. Mvh

"Det kan vi takke idioterne fra Ungdomshuset for", skriver Jakob SR. Er politivold, når det sker taget med i statistikken? Men i hvert fald, tæller ungsomshusuroligheder med. Det en del at den danske virklighed. Du burde også dokumentere dit påstand om, at Sverige er værre.