Kronik

Dansk folkeskole og social arv

Det er velkendt, at Finland scorer højt på faglighed, mere overraskende at de også ligger højere end os med hensyn til 'lighedsskabende effekt af uddannelsessystemet' - så måske skulle vi kigge til Finland
Den finske folkeskole påtager sig i højere grad end den danske ansvaret for børnenes fysiske sundhed. Der er f.eks. gratis og sund skolemad

Den finske folkeskole påtager sig i højere grad end den danske ansvaret for børnenes fysiske sundhed. Der er f.eks. gratis og sund skolemad

Harri Nurminen

21. november 2007

Kan vi lære noget af et land med 'sort skole' og terperi? Det spørgsmål stiller mange sig, når de møder påstanden om, at vi bør lade os inspirere af Finland. PISA-undersøgelserne peger på den finske skole som verdens bedste med hensyn til både kvalitet og mønsterbrydning.

Det er velkendt, at Finland scorer højt på faglighed, mere overraskende at de også ligger højere end os med hensyn til "lighedsskabende effekt af uddannelsessystemet", ja er verdensmestre her. Oven i købet er den finske folkeskole billigere end den danske. Hvad er forklaringen?

Det vil vi forsøge at formulere nogle svar på. Baggrunden for artiklen er et ph.d.-projekt med sammenligninger af dansk og finsk folkeskole udført af Frans Ørsted Andersen, assisteret af Kristina Aaltonen. Det er der kommet en bogudgivelse ud af: Finsk pædagogik - finsk folkeskole (Dafolo, 2007).

Ét svar handler om, at den finske folkeskole i højere grad end den danske, påtager sig ansvaret for børnenes fysiske sundhed. Der er f.eks. gratis og sund skolemad og stort fokus på, at eleverne kommer ud og får frisk luft og bevægelse i frikvartererne.

Undervisningsformer

I Danmark er det ikke rigtigt comme il faut at lægge for meget vægt på lærebogssystemer. Der kan identificeres både pædagogiske og økonomiske årsager til det. Men når man ser på det omfattende arbejde, som en moderne lærer har, hvorfor er det så lige, at man også mener, at den enkelte lærer bedre kan lave undervisningsmateriale, der kan tage højde for alle de aktuelle læseplaner, nyeste faglige viden, pædagogisk og didaktisk teori osv., end de eksperter, som forlagene har sat til det?

Under alle omstændigheder har vi en krise hvad angår undervisningsmaterialer i den danske folkeskole - forældede, nedslidte, irrelevante materialer kan findes overalt på linje med et væld af fotokopier af tvivlsom kvalitet. Anderledes er det i Finland, hvor nye lærebøger og it-materialer er et centralt element i den pædagogiske praksis. Men der er ikke tale om en automatisk kobling med indskrænkede måder at organisere undervisning eller forstå læring på. Man skal ikke forveksle den store brug af forlagsproduceret materiale med terperi og sort skole. Også i Finland ser man nemlig en vifte af forskellige måder at undervise på - fra traditionel klasseundervisning til story-line og projektarbejde. Bøger og tilhørende undervisningsmaterialer kan bruges på mange måder. Men i Finland står de centralt - uanset undervisningsformen.

Selv om der ikke er flere formelle tests i Finland (de har f.eks. ikke nationale afgangsprøver efter 9. kl.), så minder mange af deres evalueringssystemer i realiteten meget om en slags prøver, selv om al konkurrence- og sammenligningshysteri er taget bort. Hvor går grænsen i øvrigt mellem en 'prøve' og koncentreret arbejde i timen med en faglig opgave, som læreren samler ind og retter? Vi tror ikke, man skal underkende de mange positive effekter, der er af denne 'klassiske evalueringstradition', hvor eleverne jævnligt, hver især eller i grupper, laver nogle skriftlige 'produkter' (papir- eller it-baserede), afleverer dem til læreren, der retter, kommenterer og returnerer.

Dels får eleverne på denne måde nogle gode arbejdsvaner, dels er lærerens rette- og kommentararbejde en vigtig form for feedback og anerkendelse af elevens indsats, og desuden er denne praksis med til at skabe synlighed og respekt for lærerne hos forældrene, bl.a. fordi forældrene skal kvittere for kommentarerne. I dansk folkeskole er det mere udbredt med selvretning, fælles klassegennemgang eller gruppeevalueringer af skriftlige produkter.

'Finsk rummelighed'

På en stor, gammel folkeskole midt i Tampere er der ikke noget støttecenter. De elever, som i Danmark bliver henvist til et sådant pga. f.eks. læsevanskeligheder, følger her alle klassens timer. Der er altså ingen fag, forløb eller oplevelser i klassen, som de ikke får. Til gengæld tilbydes de hjælp om eftermiddagen - f.eks. i lektiecafeer eller på små målrettede specialhold.

Skolen i Tampere, såvel som alle andre finske folkeskoler, råder samtidig over faste 'undervisningsassistenter', dvs. særligt uddannet personale, som tilbringer alle deres 38 timer på skolen, - bl.a. med støtte ude i klasserne til svage elever. De kan også dække vikartimer, organisere aktiviteter i pauserne, deltage som hjælpere i natur-og teknikforsøg, assistere i lektiecafeen, være med på ekskursioner osv. De finske skoleledere kan anvende assistenterne meget fleksibelt - og sætte dem ind hvor der opstår problemer med f.eks. mobning og uro, - og det gavner alle, både elever og lærere.

Når der opstår noget akut, f.eks. panik i en klasse eller flere lærere, der er syge på én gang, savner den danske skole ofte plan B-systemer, der hurtigt og effektivt kan sættes ind uden lange og indviklede forhandlinger om og opgørelser af tjenestetid og aftalesystemer. Parallelt med undervisningsassistenterne, kan man støde på den såkaldte 'morfar-ordning', som i realiteten har samme effekt. Det drejer sig om brug af pensionerede lærere og andre seniorer på frivillig basis. De kan med deres erfaring, overblik og ro være en uvurderlig ressource at trække på i den finske folkeskoles dagligdag.

Læreruddannelse

Både på 'lågstadiet' (1.-6. kl.) og 'högstadiet' (7.-9. kl.) er de finske lærere universitets-uddannede. Interessant er det, at man i Finland kan finde en stillingsstruktur, hvor f.eks. universitetslektorer samtidig har timer i folkeskolen. På Turku Universitet kan lærerstuderende den ene dag overvære et foredrag i 'engelskfagets didaktik', den næste dag i praktik, træffe lektoren som engelsklærer i den lokale skoles 8. klasse!

Basis for finsk læreruddannelse er den meget roste fem-årige 'pædagogiske magisteruddannelse', der er en slags kombination af klasse- og faglæreruddannelse med omfattende fordybelse i to bachelorfag suppleret med grunduddannelse i de øvrige skolefag samt pædagogiske fag, afgangsprojekt og praktik. Finske uddannelsesforskere peger selv på denne læreruddannelsesmodel som en del af baggrunden for de gode finske PISA-resultater. Og de har ret: de finske 'pædagogiske magistre' er virkelig godt rustet til at varetage de mangeartede funktioner og opgaver, som en moderne folkeskolelærer skal kunne magte af f.eks. psykologisk, pædagogisk, didaktisk, faglig og social art.

Undersøgelser viser (Simula, H. (2005): The Finnish miracle of PISA: historical and sociological remarks on teaching and teacher education. I: 'Comparative Education', Vol. 41, No.4, November 2005, pp.463-464.), at der er stor tilfredshed med den finske folkeskole blandt forældrene og lærerne selv. Der er meget få privat- og friskoler i Finland, og det skyldes bl.a., at respekten for folkeskolen og lærerne simpelthen er overvældende.

Danske lærere, der er uddannet efter 1997-ordningen, har fire linjefag samt pædagogiske fag, praktik og bachelorprojekt. Men der er ikke, hverken i 1997- eller 2007-modellen, tale om at danske lærerstuderende modtager grunduddannelse i folkeskolens fag. Den nye reform (2007), bytter lidt om på de bolde, der er i spil, men løser ikke de grundlæggende problemer med at de studerende ikke bliver godt nok klædt på, i bredden og dybden, til det meget komplekse og krævende erhverv, de skal varetage.

I Finland har lærerjobbet længe har været et af de mest eftertragtede blandt ungdommen - i 2006 var det f.eks. den næstmest ønskede uddannelse og kun en ud af 10 ansøgere kom ind. Optagelsen til læreruddannelsen på f.eks. Helsinki Universitet sker på baggrund af både karaktergennemsnit og en pædagogisk vurdering, hvor ansøgeren evalueres i folkeskolepraktik af erfarne lærere. Dertil kommer en psykologisk screening af de håbefulde. Lønninger og -ansættelsesvilkår er de samme som i Danmark, men finske studerende anfører bl.a. lærererhvervets høje status som årsag til dets eftertragtede position.

Vi vil til sidst pege på den meget tydelige skolekultur i Finland som en væsentlig fordel. Den finske skole har sine egne letforståelige koder, som ikke minder om intimsfæren uden for skolen, f.eks. i hjemmet eller i vennekredsen. Det handler om tydelig definition af roller, normer, talemåder og omgangsformer i skolen. Fra første dag af bliver de finske elever mødt med klare mål og rammer for arbejdet - lærerne forsømmer ikke chancen for at fortælle dem, at skolegang er noget af det vigtigste i livet og at undervisningen er 'hellig'. Som en finsk skoleleder udtrykker det, så skal der nærmest udbryde krig for at undervisningen aflyses.

Mange danske skoleledere peger på den store mængde af aflysninger, forstyrrelser, omlægninger og sygemeldinger som en af dansk folkeskoles allerstørste problemer. Stabilitet, vedholdenhed, forudsigelighed og tydelighed præger i modsætning hertil finsk skolehverdag.

Succesen er i detaljen

Der er mange detaljer i den finske skolehverdag, som er til gavn for ikke bare de svage og tosprogede elever, men for alle eleverne og for lærere, skoleledere og forældre, ja hele samfundet. Man kan derfor godt tage hatten af for Finlands pædagogiske formåen. 'Tryghed', 'overskuelighed', 'stolt faglighed', 'effektiv evaluering', 'god kommunikation med forældrene', 'sundhed', 'fællesskab', 'nye og gode undervisningsmateriale', 'mønsterbrydning', 'tydelighed' og 'identitetsskabende traditioner' er positive betegnelser for en spændende og kompleks pædagogisk virkelighed i et nærtstående 'broderland'.

Frans Ørsted Andersen og Kristina Aaltonen hhv. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som jeg forstået det Finske skole system underviser lære kun et fag, og derved opbygger læren en større faglighed og bliver derved meget dygtigere til at undervise.

Men at finske lære havde en fem årrige uddannelse vidste jeg ikke men er meget godt tråd med nyere svensk forskning der peger på at de faktisk er dem der underviser i de små klasser, der skal have den længste uddannelse, da måden du lære på i starten i skolen er forudsætningen for man bliver meget bedre til selv at være ansvarlig for sin læring i voksen livet.

Men ellers tror jeg bare aldrig danske politiker vil indføre en madordning i Danmark hvor sørgelig det end måtte være og politiker viser gang på gang det med dybere forståelse for mennesker mangler politiker totalt i Danmark.

Jeg ved så ikke om årsagen til at får mad på skolerne er de samme i Finland som i Sverige, hvor man indførte mad på skolerne for de fattige ikke opleve sig uden for på grund af forældrene ikke havde penge til medpakke til deres kære børn.

Også bare sådan en enkelt ting som drage omsorg for børn får motion er ganske vanskelig for mange i Danmark at forstå ikke bare børnene lære bedre det forbygger jo også overvægt og i dag er udgifterne til behandling af overvægtige dansker på 1,3 milliard kroner årligt. Og som helt sikker vil stige i fremtiden hvis ikke motion bliver fremmet mere i det danske samfund.

Men ellers tror jeg ikke dansker politiker vil tage ved lære af finnerne og det der ikke kommer fra USA er ikke godt nok i Danmark for de andre nordiske lande skal ikke komme og lære os noget.

Mvh