Kommentar

Dansk musik er et produkt af sin tid og arv

Debat
9. november 2007

Musik binder os sammen som mennesker. Uanset om vores rødder har forgrenet sig i den danske muld i flere generationer eller først er ved at få fodfæste, kan musik samle folk som ingen anden kunstart. Det fejrer vi på Spil Dansk Dagen.

Dansk musik er mangfoldig - den kommer fra nær og fjern, den er ny og gammel, og den er i stadig forandring. Så det er derfor lidt underligt at læse Henrik Marstals kritik af Spil Dansk Dagen som 'unødvendigt nationalt-fokuseret' (Information den 25.10.).

Han kritiserer især, at dagens officielle start gik med fællessang med bl.a. H.C. Andersens 'I Danmark er jeg født', som han mener var et utidssvarende og nationalistisk indslag.

Tema for fællessangen i år var 'fædrelandssange', og her blev sunget ældre såvel som spritnye sange. 'I Danmark er jeg født' er skrevet i en tid, som er ganske anderledes end nutiden. Sådan er det med kunsten. Den skabes i en historisk kontekst, og den fortjener ørenlyd mange år frem i tid, for fortiden er en del af os selv.

Det synes også en af landets dygtige kunstnere, der endnu ikke har rødderne dybt forgrenet i den danske muld, men i sandhed har fodfæste: Nemlig Outlandish' Isam B. Han synger netop - og nok ikke tilfældigt denne sang på sin nye cd.

Akkurat som den helt igennem danske komponist, 75-års fødselaren Pelle Gudmundsen-Holmgreen, i et af sine seneste værker, strygekvartetten Moving Still, leger med materialet i Schierbecks dejlige sang og lader det iklæde et udpræget arabisk tonesprog. Værket cd-indspilles i den kommende uge af den amerikanske Kronos Kvartetten, der gæster København.

National mangfoldighed

H.C. Andersen var i høj grad globalist og ikke nationalist, og det udtrykker han klokkeklart med ordene "derfra min verden går".

Netop dette er fælles for os alle - nemlig at de briller, du ser verden med, er et produkt af dine rødder. Både H.C. Andersen og Isam B. kan sige "I Danmark er jeg født", men hvor H.C. Andersens rødder er ærkedanske flere generationer bagud, er Isam B.'s også knyttet til Marokkos gyldne sand.

Spil Dansk Dagen handler om musik, der bliver spillet i Danmark af folk, der bor hér. Det er ganske frit, om man vil spille nye eller gamle sange, om man synger på swahili eller dansk, eller trommer sin indre tulipan. Spil Dansk Dagen fejrer dansk musik i fortid og nutid, og derfor blev H.C. Andersens tekst valgt til fællessangen.

Med denne - for Danmark - tradition for fællessang blev en dag i musikkens og mangfoldighedens tegn sparket i gang.

Musikken fejres

Henrik Marstals fokus på 'utidssvarende' danske sange på Spil Dansk Dagen er især helt forfejlet set i lyset af den enorme mangfoldighed, der hvert år faktisk udfolder sig den sidste torsdag i oktober på spillesteder, skoler, klubber, arbejdspladser og rigtigt mange andre steder. Unge og ældre, nye danskere og gamle danskere, professionelle og glade amatører giver musikken gas hele dagen.

I Amager Bio dansede 400 mænd og kvinder fra sprogskolerne i København til musik af bl.a. herboende Moussa Diallo fra Mali. På DSB-stationerne optrådte musikere med klassiske toner, benhård heavy og skønsang. På et spillested bød unge Doí på deres atmosfæriske danske rocklyd sunget på engelsk, på et andet rappede KNA Connecteds internationale medlemmer på dansk, fordi "der ikke er noget, der kan udtrykkes, som det kan på dansk", og i øvelokalerne brølede tonerne af i morgen - med tonerne af i går med i bagagen et sted!

Kom igen på Spil Dansk Dagen næste år den 30. oktober 2008 og oplev med egne øjne og ører, hvor vildt, skørt og mangfoldigt det egentlig er, når dansk musik fejres i al sin mangfoldighed.

Dagen kickstartes med fællessang!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"[Kunsten] skabes i en historisk kontekst, og den fortjener ørenlyd mange år frem i tid, for fortiden er en del af os selv."

Der er her tydeligvis tale om et skinargument. Af de to præmisser ('kunst skabes i en historisk kontekst' og 'fortiden er en del af os selv') følger intet om hvad noget "fortjener", da slet ikke at kunst over én kam skulle fortjene "ørenlyd mange år frem i tid", for ikke at tale om "ørenlyd" overhovedet.

Som (bl.a.) følgende passage "dette er fælles for os alle - … at de briller, du ser verden med, er et produkt af dine rødder" tjener ovenstående 'argument' det formål at få forpligtelsen over for traditionen til at fremstå som et faktum snarere end en påstand.